Læsetid: 5 min.

»Hvis Hongkong fejler, risikerer vi at blive de næste i skudlinjen«

Protesterne i Hongkong er blevet et stort politisk tema i Taiwan, hvor et præsidentvalg nærmer sig. I befolkningen er støtten udtalt, og selv den mere prokinesiske opposition tager klart afstand fra Kinas ønske om at indføre en Hongkong-model på øen
Demonstranter viser deres støtte til Hongkong i Taipei i juni – skepsissen over for Kina er vokset markant i Taiwan.

Demonstranter viser deres støtte til Hongkong i Taipei i juni – skepsissen over for Kina er vokset markant i Taiwan.

Sam YEH

4. september 2019

Blandt de politikere, der offentligt har udvist størst sympati for protestbevægelsen i Hongkongs gader, finder man Taiwans præsident Tsai Ing-wen. Gang på gang har hun givet udtryk for støtte og sågar åbnet op for muligheden for at lade demonstranterne søge om asyl.

»Det internationale samfund er alvorligt bekymret over sammenstødene mellem politi og demonstranter i Hongkong. Voldelig undertrykkelse er ikke en løsning. For at vende tilbage til fred og velstand er myndighederne i Hongkong nødt til at imødekomme offentlighedens forventninger om demokrati og frihed,« skrev hun sidste måned på Twitter.

Den slags direkte tale afspejler Tsai Ing-wens politiske ståsted på den kinakritiske fløj i Taiwan. Det er også et praj om, at der er valgkamp i luften.

Tsai Ing-wen stiller op igen, når øens 23 millioner indbyggere senest i januar skal stemme ved præsidentvalget. Og som altid er forholdet mellem Kina og Taiwan centralt, når taiwanerne afholder valg. Kinas Kommunistparti anser øen som en løsreven provins, der før eller siden skal genforenes med moderlandet. Med fredelige midler – eller ved magt.

Denne gang er det uundgåeligt, at situationen i Hongkong kommer til at spille ind.

»Overordnet er der i Taiwan en udbredt støtte til protesterne i Hongkong. Jeg tror, at alle er enige om, at hvis protesterne fortsætter, så er Tsai Ing-wens chancer for at vinde store,« vurderer Wang Hong-zen, professor ved afdelingen for sociologi på National Sun Yat-sen University i Taiwan.

Præsidentens parti, Democratic Progressive Party (DPP), tabte ellers en række vigtige lokalvalg sidste år, hvilket fik Tsai Ing-wen til at trække sig som partiformand. Men i takt med sommerens uroligheder i Hongkong viser meningsmålinger, at hendes opbakning i befolkningen er steget støt. Det er ikke svært at få øje på hvorfor.

»Demokrati og ytringsfrihed er blevet en integreret del af det at leve i Taiwan. Sådan var det måske ikke, da jeg var ung for 30 år siden, men efter alle de års demokratisering er vi blevet vant til en atmosfære, hvor man frit kan kritisere regeringen eller protestere. Så når hongkongerne bliver undertrykt af deres regering og demonstranterne tævet af politiet, finder vi det meget svært at forstå,« siger Wang Hong-zen og fortsætter:

»Man kan se sådan på det, at hvor Taiwan er en frontlinje over for Kina, så er kampene imod kinesisk invasion allerede brudt ud i Hongkong. Der er en følelse i Taiwan af, at Hongkong også kæmper for os. Hvis Hongkong fejler, risikerer vi at blive de næste i skudlinjen«.

Brug for samarbejde

Den politiske ledelse i DPP ser kinesisk magtanvendelse og politisk påvirkning som en trussel, Taiwan og Hongkong har tilfælles. Det har især været tilfældet, siden Xi Jinping overtog topposten i kommunistpartiet tilbage i 2012.

»Alt imens Xi Jinping forsøger at styrke sin kontrol over Taiwan og Hongkong, oplever begge steder et større pres fra Kina. Jeg tror, at Hongkong og Taiwan er nødt til at finde en måde at samarbejde og modstå et voksende pres fra Kina på,« har partiets vicegeneralsekretær, Lin Fei-fan, udtalt til det tyske nyhedsbureau DW.

På græsrodsniveau sker det allerede.

For selv om mandarin er hovedsproget det ene sted og kantonesisk det andet, har demokratiske ungdomsbevægelser i Taiwan og Hongkong i efterhånden mange år ladet sig inspirere af hinanden – i særdeleshed siden 2014, hvor paraplybevægelsen i Hongkong indtog byens finanscentrum, og demonstranter fra Taiwans solsikkebevægelse besatte parlamentet i Taipei i protest mod en ny handelsaftale med Kina.

Adskillige store støttedemonstrationer har hen over sommeren fundet sted i de større byer i Taiwan, mens frivillige har sendt gasmasker og andet udstyr til demonstranterne i Hongkong.

Model tiltænkt Taiwan

Set fra Beijing bliver den folkelige og politiske opbakning fra Taiwan opfattet som ondsindet indblanding.

»Ved at vende det blinde øje til fakta og bytte rundt på ret og uret har DPP ikke kun hjulpet med at dække over kriminelle tiltag begået af et lille antal voldelige radikale i Hongkong og tilskyndet deres kaotiske handlinger, men også annonceret beskyttelse af dem,« lød det sidste måned fra en talsmand fra den kinesiske regerings kontor for Taiwan-anliggender.

Tsai Ing-wen har flere gange afvist, at Taiwan blander sig i kinesiske forhold. At påstår det er en fornærmelse mod demonstranternes demokratiske bestræbelser, har hun blandt andet udtalt.

De kinesiske frustrationer bunder ikke kun i situationen i Hongkong, hvor millioner har givet udtryk for deres utilfredshed, men er direkte forbundet til Taiwan-spørgsmålet.

Protesterne i Hongkong skal ses i lyset af den politiske aftale mellem Storbritannien og Kina, der banede vejen for overdragelsen af Hongkong til kinesisk kontrol i 1997. Siden er Hongkong blevet regeret efter devisen om »et land, to systemer« som en særlig administrativ region i Folkerepublikken med høj grad af autonomi.

Men modellen var oprindeligt tiltænkt Taiwan. Allerede i 1979 foreslog den daværende kinesiske leder, Deng Xiaoping, at Taiwan skulle underordne sig Kina efter samme koncept. Det er stadig den officielle kinesiske holdning.

Ideen har længe været politisk uacceptabel i Taiwan, og efter de seneste års udvikling i Hongkong er genforening på det grundlag blevet endnu mere utænkeligt. Selv på den mere prokinesiske fløj ville det være politisk selvmord at foreslå.

Tsai Ing-wens modkandidat ved præsidentvalget, Han Kuo-yu fra partiet Kuomintang (KMT), har på grund af protesterne i Hongkong været nødsaget til at udtale sig i meget klare vendinger om emnet. Modellen vil aldrig blive implementeret i Taiwan, har han understreget flere gange.

Skepsis blandt erhvervsfolk

Traditionelt fører KMT en politik, der slår på nødvendigheden af tætte økonomiske forbindelser til fastlandet. Det er stadig tilfældet, men argumentet bliver ikke fremført lige så tydeligt som tidligere, vurderer Wang Hong-zen fra National Sun Yat-sen University.

»Før i tiden var det sådan, at op til et valg ville mange af de prokinesiske forretningsfolk i Taiwan fremhæve vigtigheden af at have et fredeligt forhold til Kina. Lad os fokusere på økonomien, ville de sige. Men denne gang er det ikke tilfældet i samme grad. Mange taiwanske virksomheder er i færd med at forlade Kina eller har allerede gjort det på grund af handelskrigen mellem USA og Kina. Så de her erhvervsledere har ikke længere de samme interesser inde i Kina,« siger han.

Og selv blandt KMT’s kernevælgere er det tydeligt, at situationen i Hongkong gør indtryk.

»Hvis man går ind på Han Kuo-yus officielle profil på Facebook og ser, hvad der bliver skrevet om protesterne i Hongkong, så finder man en masse misinformation og falske nyheder. Det er ikke til at sige, om de ting er skrevet og delt af elementer i Kina, eller om de er et udtryk for nogle af hans politiske følgeres synspunkt, men selv i det fora ser man, at folk giver udtryk for, at de er bange for en massakre i Hongkong, som den man så i Beijing i 1989. De støtter KMT og Han Kuo-yu, men de kan ikke lide Kinas kommunistparti,« siger Wang Hong-zen.

Sikkerhedsstyrker i Hongkong gør søndag klar til starten på den 10. protestuge i den kinesiske bystat. Uroen passer hverken den kinesiske ledelse eller de vestlige ledere, som ønsker at bevare et godt forhold til Beijing.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
  • David Zennaro
  • Erik Karlsen
  • Gert Romme
  • Anker Heegaard
Alvin Jensen, David Zennaro, Erik Karlsen, Gert Romme og Anker Heegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu