Nu kommer den europæiske ’Green New Deal’ … og fire andre ting, du bør vide om den nye kommission

Det føltes som første skoledag i Bruxelles i denne uge, da den nye EU-chef, Ursula von der Leyen, præsenterede sit hold af kommissærer. De kommer til at forandre Europa.

Her er fem vigtige pointer om, hvordan det skal ske.

1. Den grønne omstilling får topprioritet – spørgsmålet er, om det er nok

Den grønne omstilling skal være »adelsmærket« for den nye EU-Kommission, sagde Ursula von der Leyen. Og den hollandske socialdemokrat Frans Timmermans (ham, som lige præcis ikke fik von der Leyens job) bliver manden, der skal gennemføre det.

Timmermans skal være EU-Kommissionens nummer to – lige over Vestager – og han skal gennemføre den »green new deal«, som Von der Leyen har lovet at rulle ud inden for de første 100 dage.

»Klimaet bliver forankret stærkt og højt oppe, det er glædeligt,« siger Connie Hedegaard, der er tidligere EU-miljøkommissær og konservativ minister.

»Men jeg bliver alligevel lidt smånervøs.«

Alle kommissærer har fået en jobbeskrivelse med fra von der Leyen, der opridser deres »mission«. Men Timmermans’ mission er ikke særlig konkret. Der står hverken noget om landbrug, transport eller EU’s budget.

»Det gør mig lidt nervøs, at de instrumenter, han skal bruge, ikke er beskrevet. Hvis man virkelig skal lave en new green deal skal det syvårige budget virkelig afspejle det. Vi kender diskussionen herhjemmefra: Det gælder om at få klima integreret i finansministeriet,« siger Connie Hedegaard.

Jens Mattias Clausen, der er klimapolitisk leder i Greenpeace, deler bekymringen.

»Det er fint at få en green new deal, men vi aner ikke hvad den indeholder,« siger han.

»Og hvis vi ender med en dårlig klimalov, kan den blive et problem mere end en løsning, fordi den blokerer.«

Alle dele af EU – landbrugsstøtte, handelsaftaler, industripolitik – skal være en del af den grønne omstilling, hvis det skal lykkes, siger han.

Ifølge den hollandske journalist Christoph Schmidt fra avisen Trouw, som har fulgt Timmermans’ politiske udvikling, har den nye klimakommissær »aldrig talt om klima før for et års tid siden«.

»Det er helt nyt for ham,« siger Schmidt.

Det samme gælder von der Leyen. Hun har aldrig udtalt sig om klimaforandringerne, før hun blev nomineret til posten om kommissionsformand. Nu skal de to omstille Europa.

»Det kan man jo også være bekymret over,« siger Jens Mattias Clausen.

»Vi står midt i en ny virkelighed, og hvis den nye kommission ikke levere resultater, tror jeg helt ærligt, at de kommer til at se folk i gaderne.«

2. Der kommer mere økonomisk fleksibilitet – måske

Den tidligere italienske premierminister, Paolo Gentiloni, skal være økonomikommissær. Altså, den post, der skal holde medlemslandene i ørerne, så de ikke overtræder reglerne i EU’s vækst og stabilitetspagt, som blandt andet siger, at et budgetunderskud maksimalt må være på tre procent af BNP.

Det er kontroversielt, for kan man virkelig give den post til Italien, hvor regeringen har ligget i åben krig med EU-Kommissionen og nægtet at adlyde reglerne?

I Gentilonis jobbeskrivelse står der endda, at han skal administrere stabilitetspagten »under anvendelse af den fulde fleksibilitet, der er tilladt i reglerne«. Og på en særlig »vækstvenligt« facon.

Det er nyt. Det varsler en mere løs finanspolitik.

Men … noget uventet er Letlands konservative ekspremierminister, Valdis Dombrovskis, blevet udpeget som kommissær for »en økonomi, der fungerer for mennesker« (ja, det er faktisk hans officielle arbejdsområde). Han bliver også en af de tre førsteviceformænd – lige efter Vestager. Betyder det så, at han kan styre Gentiloni?

Vi ved det ikke endnu. Den konservative tyske avis Frankfurter Allgemeine Zeitung »håber« i sin udgave onsdag, at Dombrovksi kan gøre italienerne »regelkonforme«.

Modsat ærgrer den italienske avis Corriere della Sera sig samme dag over, at letten sikkert kommer til at få det sidste ord.

3. Briterne får en 195 centimeter høj advarsel

Den tidligere irske udenrigsminister og nuværende landbrugskommissær, Phil Hogan, skal være EU’s kommissær for handel.

Ud over at være 195 cm høj – Big Phil kaldes han – er han også kendt som en hård negl. Han rejste Storbritannien rundt i 2016 og førte kampagne imod Brexit og har siden været en højrøstet kritiker af Boris Johnson – og af Donald Trump.

Som handelskommissær skal han være den, der forhandle en frihandelsaftale med briterne efter Brexit. Det er svært at tolke hans udnævnelse som andet end en ubetinget loyalitetserklæring til Irland og en advarsel til briterne.

4. Vi kommer et skridt nærmere en EU-hær

Den franske kommissær Sylvie Goulard skal både være kommissær for det indre marked og opbygge et helt nyt generaldirektorat for forsvarsindustri og rumfart. Her skal hun arbejde for noget, der ligger von der Leyens hjerte nær: En fælles EU-hær. Der skal laves en forsvarsfond, et europæisk marked for militærudstyr og bedre militær mobilitet.

5. Macron får endnu en sejr

Emmanuel Macron står tilbage som den store vinder i spillet om magt i EU. Han har fået en tung post til sin kommissær, han har fået franske Christina Legard som formand for ECB, og han har fået installeret en masse Macron-venlige typer i toppen af EU: Charles Michell i Rådet, Margrethe Vestager i toppen af kommissionen og Josep Borrell som EU’s nye udenrigschef. Og selv om Ursula von der Leyen er tysker, er hun skåret over samme proeuropæiske læst som den franske præsident.

Og hvad ellers …

Jo, kønsbalancen i den nye kommissionen er 14 mænd og 13 kvinder – den mest ligestillede nogen siden. Det er også den mest venstresnoede kommission længe – der er flere socialdemokrater end konservative, og det er ikke set siden 1999.

Kommissærernes møder skal være papirløse, og alle kommissærer skal besøge alle medlemslande inden i løbet af de første 2,5 år – og ikke kun hovedstæderne.

Og nå ja. Den græske kommissær, Margaritis Schinas, har fået til opgave at »beskytte den europæiske levevis« og det affødte straks kritik fra venstrefløjen. Der står nemlig hel en masse med asyl og en ny migrationspagt i han jobbeskrivelse.

Og flygtninge er jo ikke en trussel imod vores levevis, lød det. Kommissionen »går den yderste højrefløje ærinde«, menter Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten på Twitter.

Den britiske MEP’er Molly Scott Cato gik skridtet videre tirsdag og kaldte det »fascistisk«.

Det har også vakt postyr, at Viktor Orbans tidligere justitsminister, László Trócsányii, skal være kommissær for udvidelser. Skal Orbans mand virkelig stå og belære Bosnien og Serbien om, at de skal overholde retsstatsprincipperne?

Trócsányii og en lille håndfuld andre af kommissærerne kan få det svært, når de skal udspørges og godkendes i EU-Parlamentet fra den 30. september til den 8. oktober.