Det føltes som første skoledag i Bruxelles i denne uge, da den nye EU-chef, Ursula von der Leyen, præsenterede sit hold af kommissærer. De kommer til at forandre Europa.
Her er fem vigtige pointer om, hvordan det skal ske.
1. Den grønne omstilling får topprioritet – spørgsmålet er, om det er nok
Den grønne omstilling skal være »adelsmærket« for den nye EU-Kommission, sagde Ursula von der Leyen. Og den hollandske socialdemokrat Frans Timmermans (ham, som lige præcis ikke fik von der Leyens job) bliver manden, der skal gennemføre det.
Timmermans skal være EU-Kommissionens nummer to – lige over Vestager – og han skal gennemføre den »green new deal«, som Von der Leyen har lovet at rulle ud inden for de første 100 dage.
»Klimaet bliver forankret stærkt og højt oppe, det er glædeligt,« siger Connie Hedegaard, der er tidligere EU-miljøkommissær og konservativ minister.
»Men jeg bliver alligevel lidt smånervøs.«
Alle kommissærer har fået en jobbeskrivelse med fra von der Leyen, der opridser deres »mission«. Men Timmermans’ mission er ikke særlig konkret. Der står hverken noget om landbrug, transport eller EU’s budget.
»Det gør mig lidt nervøs, at de instrumenter, han skal bruge, ikke er beskrevet. Hvis man virkelig skal lave en new green deal skal det syvårige budget virkelig afspejle det. Vi kender diskussionen herhjemmefra: Det gælder om at få klima integreret i finansministeriet,« siger Connie Hedegaard.
Jens Mattias Clausen, der er klimapolitisk leder i Greenpeace, deler bekymringen.
»Det er fint at få en green new deal, men vi aner ikke hvad den indeholder,« siger han.
»Og hvis vi ender med en dårlig klimalov, kan den blive et problem mere end en løsning, fordi den blokerer.«
Alle dele af EU – landbrugsstøtte, handelsaftaler, industripolitik – skal være en del af den grønne omstilling, hvis det skal lykkes, siger han.
Ifølge den hollandske journalist Christoph Schmidt fra avisen Trouw, som har fulgt Timmermans’ politiske udvikling, har den nye klimakommissær »aldrig talt om klima før for et års tid siden«.
»Det er helt nyt for ham,« siger Schmidt.
Det samme gælder von der Leyen. Hun har aldrig udtalt sig om klimaforandringerne, før hun blev nomineret til posten om kommissionsformand. Nu skal de to omstille Europa.
»Det kan man jo også være bekymret over,« siger Jens Mattias Clausen.
»Vi står midt i en ny virkelighed, og hvis den nye kommission ikke levere resultater, tror jeg helt ærligt, at de kommer til at se folk i gaderne.«
2. Der kommer mere økonomisk fleksibilitet – måske
Den tidligere italienske premierminister, Paolo Gentiloni, skal være økonomikommissær. Altså, den post, der skal holde medlemslandene i ørerne, så de ikke overtræder reglerne i EU’s vækst og stabilitetspagt, som blandt andet siger, at et budgetunderskud maksimalt må være på tre procent af BNP.
Det er kontroversielt, for kan man virkelig give den post til Italien, hvor regeringen har ligget i åben krig med EU-Kommissionen og nægtet at adlyde reglerne?
I Gentilonis jobbeskrivelse står der endda, at han skal administrere stabilitetspagten »under anvendelse af den fulde fleksibilitet, der er tilladt i reglerne«. Og på en særlig »vækstvenligt« facon.
Det er nyt. Det varsler en mere løs finanspolitik.
Men … noget uventet er Letlands konservative ekspremierminister, Valdis Dombrovskis, blevet udpeget som kommissær for »en økonomi, der fungerer for mennesker« (ja, det er faktisk hans officielle arbejdsområde). Han bliver også en af de tre førsteviceformænd – lige efter Vestager. Betyder det så, at han kan styre Gentiloni?
Vi ved det ikke endnu. Den konservative tyske avis Frankfurter Allgemeine Zeitung »håber« i sin udgave onsdag, at Dombrovksi kan gøre italienerne »regelkonforme«.
Modsat ærgrer den italienske avis Corriere della Sera sig samme dag over, at letten sikkert kommer til at få det sidste ord.
3. Briterne får en 195 centimeter høj advarsel
Den tidligere irske udenrigsminister og nuværende landbrugskommissær, Phil Hogan, skal være EU’s kommissær for handel.
Ud over at være 195 cm høj – Big Phil kaldes han – er han også kendt som en hård negl. Han rejste Storbritannien rundt i 2016 og førte kampagne imod Brexit og har siden været en højrøstet kritiker af Boris Johnson – og af Donald Trump.
Som handelskommissær skal han være den, der forhandle en frihandelsaftale med briterne efter Brexit. Det er svært at tolke hans udnævnelse som andet end en ubetinget loyalitetserklæring til Irland og en advarsel til briterne.
4. Vi kommer et skridt nærmere en EU-hær
Den franske kommissær Sylvie Goulard skal både være kommissær for det indre marked og opbygge et helt nyt generaldirektorat for forsvarsindustri og rumfart. Her skal hun arbejde for noget, der ligger von der Leyens hjerte nær: En fælles EU-hær. Der skal laves en forsvarsfond, et europæisk marked for militærudstyr og bedre militær mobilitet.
5. Macron får endnu en sejr
Emmanuel Macron står tilbage som den store vinder i spillet om magt i EU. Han har fået en tung post til sin kommissær, han har fået franske Christina Legard som formand for ECB, og han har fået installeret en masse Macron-venlige typer i toppen af EU: Charles Michell i Rådet, Margrethe Vestager i toppen af kommissionen og Josep Borrell som EU’s nye udenrigschef. Og selv om Ursula von der Leyen er tysker, er hun skåret over samme proeuropæiske læst som den franske præsident.
Og hvad ellers …
Jo, kønsbalancen i den nye kommissionen er 14 mænd og 13 kvinder – den mest ligestillede nogen siden. Det er også den mest venstresnoede kommission længe – der er flere socialdemokrater end konservative, og det er ikke set siden 1999.
Kommissærernes møder skal være papirløse, og alle kommissærer skal besøge alle medlemslande inden i løbet af de første 2,5 år – og ikke kun hovedstæderne.
Og nå ja. Den græske kommissær, Margaritis Schinas, har fået til opgave at »beskytte den europæiske levevis« og det affødte straks kritik fra venstrefløjen. Der står nemlig hel en masse med asyl og en ny migrationspagt i han jobbeskrivelse.
Og flygtninge er jo ikke en trussel imod vores levevis, lød det. Kommissionen »går den yderste højrefløje ærinde«, menter Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten på Twitter.
Den britiske MEP’er Molly Scott Cato gik skridtet videre tirsdag og kaldte det »fascistisk«.
Det har også vakt postyr, at Viktor Orbans tidligere justitsminister, László Trócsányii, skal være kommissær for udvidelser. Skal Orbans mand virkelig stå og belære Bosnien og Serbien om, at de skal overholde retsstatsprincipperne?
Trócsányii og en lille håndfuld andre af kommissærerne kan få det svært, når de skal udspørges og godkendes i EU-Parlamentet fra den 30. september til den 8. oktober.
Lad os håbe, de får gjort noget ved den sociale ulighed, som efter min mening er den største udfordring vi står over for. Mindst lige så stor som klimaet.
Den hvide mands identitetspolitik i EU, kvæler større økonomisk lighed.
Det danske eksempel hvor et rødbedefarvet EU pas ikke ligestiller mennesker i samfundet.
Sådan fungere EU Trumpismen.
Homoseksuelle, muslimer, kristne og alle andre danske, der findes IKKE ’en’ danskhed.
Danskere har ret til, at mene og leve ‘helt frit’ præcis, som man ønsker at leve i Danmark, så længe borgeren overholder loven her i landet, dette er grundstenen for demokrati og retstat.
Det faktum vil politikere ikke rigtig indrette sig efter længere, politikere har nået grænsen for deres ønske om, politisk at overholde grundloven, nu handler det for denne illigitime flok økonomisk priviligerede magtelite, om ydmygelse og værende mere danske end andre.
Smykkeloven, maskeringsforbuddet, håndtryk for at kunne få statsborgerskab, indfører dobbeltstraf i særlige zoner, Dansk Folkeparti sår tvivl om, hvorvidt Danmark skal følge domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og som mener, at Grundloven kun gælder for danskere.
Når det nu går helt galt, som i dag, hvor der er flere penge i investering i finansprodukter end i arbejdspladser, er det altid den svage i det økonomisk forhold der betaler prisen, det er ‘altid’ dyrt at være fattig.
Det er reelt samme historie med den manglende bæredygtige energi til produktion.
Der er naturligvis ikke fornuft i den førte kapitalisme, hvor skulle ‘den’ komme fra, det er kun et magt spil designet til, at den med magten fra begyndelsen, beholder magten uanset hvem der bliver rige i forløbet, hvis spillets regler overholdes.
Der kommer ikke en god løsning imorgen fra de klogeste af vores hoveder, reel ændring ville kræve, at den politiske og økonomiske magtelite bekæmpede deres egen mulighed for berigelse på andres bekostning.
Det er politisk besluttet, at der ikke længere er arbejde til de politisk udstøtte ufaglærte i de avancerede økonomier, der kommer fra fattigdom og underbetalt arbejde til ‘alle’ højtuddannede fra fattige familier, er lige på trapperne.
r > g
where r is the return on capital and g is the growth rate of the economy.
Thomas Piketty
Arbejde betaler sig ‘IKKE’.
De rige bliver rigere samtidig bliver de sultende, de fattige og ufaglærte working poor flere i Europa, Danmark og resten af verden.
“Verdensøkonomien kan ikke vokse, uden at CO2-udledningerne følger med.
En ny rapport gør op med forestillingen om, at velstående landes økonomi kan fortsætte med at vokse, samtidig med at landene nedbringer belastningen på klimaet og biodiversiteten.”
Link: https://www.information.dk/telegram/2019/07/nyt-studie-skyder-forhaabnin...
"Ny forskning afslører politikerne:
De ignorerer fakta, der ikke trækker i deres retning
Resultaterne spiller ind i tidens debat om det postfaktuelle samfund og betydningen af følelser over for fakta i politik. En debat, der særligt er sat på spidsen i USA, hvor Donald Trump ser bort fra klimaforskeres anbefalinger og siden sin indtrædelse har lagt grund til begrebet ’alternative fakta’.”
Link: https://www.information.dk/indland/2017/09/ny-forskning-afsloerer-politi...
Rettelse:
Det er politisk besluttet, at der ikke længere er arbejde til de politisk udstøtte ufaglærte i de avancerede økonomier, der kommer fra fattigdom og underbetalt arbejde og for ‘alle’ højtuddannede fra fattige familier, er underbetaling lige på trapperne.
Meget hurtig om at male EU grønt. Hvad med at vente og så tælle deres bedrifter - det er vel mere reelt.
Sig mig, har I ikke nogen redaktører/korrekturlæsere? Så mange sproglige fejl i den artikel :-(