For første gang siden demonstranterne i Hongkong formulerede deres krav, har byens regeringschef givet en reel indrømmelse. Onsdag annoncerede Carrie Lam, at det kontroversielle lovforslag, der antændte protesterne, nu bliver trukket formelt tilbage. Loven ville have gjort det muligt at udlevere personer i Hongkong til retsforfølgelse i Kina.
At det først sker nu, er sigende for det sammenbrud i forholdet mellem borgere og bystyre, der har forvandlet den ellers fredelige finansmetropol til en kampplads mellem en talstærk demokratibevægelse, uropoliti og en handlingslammet politisk ledelse.
Forleden kunne nyhedsbureauet Reuters afsløre, at Carrie Lam havde foreslået centralregeringen i den kinesiske hovedstad at trække forslaget tilbage, men var blevet afvist. Vel at mærke et lovforslag, Beijing ikke burde have indflydelse på.
Denne uge offentliggjorde samme medie en lækket lydoptagelse fra et lukket møde, hvor Lam forklarede, at hun var tvunget til at »tjene to herrer«, og eftersom krisen havde udviklet sig til et nationalt sikkerhedsanliggende, var hendes politiske råderum til at finde en løsning »meget, meget, meget begrænset«.
Forløbet har på uskøn vis sat en tyk streg under, hvad de fleste hongkongere er blevet stadig mere bevidste om: At den politiske elite i Beijing blander sig i forhold i Hongkong – at benævnte politiske råderum kontrolleres bag de røde mure, der omkranser Zhongnanhai, hvor kommunistpartiets top har hjemme. Skaden er derfor sket. Tilliden til den pagt, der blev indgået ved overdragelsen til kinesisk styre i 1997 som garanti for et relativt frit Hongkong, kan findes på et lille sted. Frustrationerne over tiltagende kinesisk indflydelse eksploderede, da udleveringsloven først blev lanceret. Siden har de fået frit løb hen over en lang og kaotisk sommer.
Politiet som hadeobjekt
For protestbevægelsen er Carrie Lams indrømmelse en lille, men tiltrængt sejr. Det betyder, at de kan strege et ud af fem krav på deres ønskeseddel. For i dag handler protesterne om langt mere end et enkelt lovforslag. Og mange vil se det som alt for lidt alt for sent.
På demonstranternes foretrukne onlineforum fremhæver en af de mest delte kommentarer, hvad forskellen er mellem en tilbagetrækning den 8. juni og den 4. september.
»Tre øjne, otte døde, flere end 100 retsforfulgte, flere end 1.000 arresterede, utallige sårede, og at uretfærdigheder i hele systemet og udført af politiet er blevet blotlagt,« lyder svaret.
Især politiets rolle og voldsomme behandling af demonstranterne er et centralt punkt. Hongkongs før så respekterede politistyrke er blevet et hadeobjekt i den brede befolkning.
Blandt de tilbageværende krav er etableringen af en uafhængig kommission med det formål at undersøge politiets ageren. Det krav afviste Carrie Lam onsdag. De andre krav, der blandt andet tæller retten til frit at vælge politiske ledere, adresserede hun ikke i sin tale.
Det nemmeste krav at indfri
Tilbagetrækningen af udleveringsloven var fra starten det nemmeste krav at indfri. At det tog Beijing tre måneder at give grønt lys, vidner om regimets syn på og forståelse for folkelige protester.
I mellemtiden har centralregeringen flyttet kampklare tropper og militærpoliti helt op til Hongkongs grænse og indledt en mediekampagne i statspressen, der puster til nationalismen på fastlandet og peger mod USA som en slags usynlig hånd bag protesterne.
Når Beijing vælger at lade Carrie Lam begrave lovforslaget, skyldes det givetvis, at en vigtig dato i kommunistpartiets kalender nærmer sig. Den 1. oktober er det 70 år siden, at Mao Zedong udråbte Folkerepublikken. Denne gang er det partichef og præsident, Xi Jinping, der står forrest, når kommunistpartiet hylder sig selv og nationen.
Det store spørgsmål er nu, om deres udspil i Hongkong kan tilfredsstille den mere moderate majoritet i protestbevægelsen. Nogle vil sikkert se tilbagetrækningen af lovforslaget som en pyrrhussejr for bevægelsens bredere mål.
Om det er tilfældet vil først for alvor stå klart på den kinesiske mærkedag. Tidligere har Carrie Lam både forsøgt at erklære forslaget suspenderet og dødt – uden den ønskede effekt.
