Analyse
Læsetid: 5 min.

Den massive vælgerflugt til AfD er stadig ikke argument nok til et oprør fra højre i CDU

Efter stærke tab i de østtyske delstatsvalg vejrer højrefløjen i CDU morgenluft. Men der foregår endnu ikke et åbent opgør med Kramp-Karrenbauer og slet ikke med afvisningen af at danne regering med AfD
AfD-leder Alexander Gauland skyndte sig at tolke søndagens valgresultat som et tegn på, at »AfD snart vil deltage i en regering« – og at der internt i CDU i Sachsen vil opstå et krav om at gå i regering med AfD. Fra venstre ses AfD’s spidskandidat i Sachsen, Joerg Urban, AfD-kandidat i Brandenburg, Andreas Kalbitz, AfD-leder, Alexander Gauland og Joerg Meuthen.

AfD-leder Alexander Gauland skyndte sig at tolke søndagens valgresultat som et tegn på, at »AfD snart vil deltage i en regering« – og at der internt i CDU i Sachsen vil opstå et krav om at gå i regering med AfD. Fra venstre ses AfD’s spidskandidat i Sachsen, Joerg Urban, AfD-kandidat i Brandenburg, Andreas Kalbitz, AfD-leder, Alexander Gauland og Joerg Meuthen.

Stefan Boness

Udland
3. september 2019

Succes eller nederlag?

Søndag aften gik der et paradoksalt lettelsens suk gennem de tyske regeringspartier CDU og SPD. Partierne oplevede godt nok historisk dårlige resultater ved delstatsvalgene i østtyske Sachsen og Brandenburg. Og de siddende regeringer mellem CDU og SPD i Sachsen og SPD og Die Linke i Brandenburg blev væltet af de østtyske vælgere.

Men omvendt fik regeringspartierne klemt sig foran valgenes suveræne sejrherre, Alternative für Deutschland, der i sit fortsatte triumftog opnåede 24 procent opbakning i Brandenburg og 27,5 procent i Sachsen.

I begge delstater skal CDU og SPD derfor ud i forhandlinger om tre- eller firkløverkonstellationer, som allerede nu sætter CDU på alvorlige prøvelser.

Kretschmers sejr

For CDU er årets mand i skysovs Michael Kretschmer, der nærmest har ført valgkamp, siden han blev saksisk ministerpræsident i december 2017. Med valgsejren har han umiddelbart sparet CDU-forkvinde Annegret Kramp-Karrenbauer (AKK) og Angela Merkels GroKo-regering for interne kupforsøg.

»Hvis det ikke var for Michael Kretschmers og CDU’s resultat i Sachsen, ville de borgerlige partier ligge i ruiner,« mener avisen Welts chefredaktør Ulf Poschardt.

»De østtyske valg forskyder landets stabilitet ud på fløjene.«

Den pointe understreges af, at det lykkedes AfD at mobilisere næsten en kvart million sofavælgere i Sachsen og dermed tredoble det absolutte antal AfD-vælgere. Det bidrog til, at valgdeltagelsen i Sachsen tordnede i vejret fra 49 procent ved sidste valg i 2014 til 66 procent i søndags.

»Hurra! Vi er blevet politiseret,« lød en glædestrålende østtysk reaktion derfor i DIE ZEIT.

For nok var der intet andet parti, der vandt så meget på den øgede valgdeltagelse som AfD, der samtidig tog stemmer fra alle partier – især fra CDU og Die Linke. Men Michael Kretschmer og CDU kunne til dels kompensere for tabet ved at mobilisere omkring 100.000 sofavælgere. Absolut betragtet opnåede CDU således flere stemmer end i 2014, selv om partiet har tabt over syv procentpoint.

Der har med andre ord været en stærk AfD-bølge blandt de hidtidige sofavælgere – og en »modbølge« til CDU, især blandt de ældre vælgere. For de yngre vælgeres vedkommende var der derimod en påfaldende polarisering mellem AfD og De Grønne, som trods et lettere skuffende resultat ligner den mest sandsynlige saksiske regeringspartner for CDU sammen med SPD.

Her kommer AfD’s vælgere fra:

 

Valgdeltagelsen i Sachsen steg fra 49 til 66 procent. Intet andet parti vandt så meget på den øgede valgdeltagelse som AfD, der mobiliserede 226.000 sofavælgere. Som eneste parti tabte AfD ikke vælgere til noget andet parti. I stedet tog AfD især stemmer fra CDU og Die Linke.

 

»Borgerligt flertal«

AfD’s leder Alexander Gauland skyndte sig at tolke resultatet som et tegn på, at »AfD snart vil deltage i en regering« – og at der internt i CDU i Sachsen vil opstå et krav om at gå i regering med AfD.

»For et sådant borgerligt flertal står vi allerede til rådighed,« udtalte Gauland søndag aften med betoning på borgerligt.

Den køber hverken Michael Kretschmer eller AKK. Samstemmende understreger de, at CDU som lovet i valgkampen ikke vil danne regering med AfD i Sachsen, som hører til blandt partiets mere rabiate delstatsforbund.

»Jeg er fast overbevist om, at den position har trukket mange stemmer til CDU både fra sofavælgere og andre partier,« udtalte AKK mandag. Senere lovede hun »fortsat at kæmpe for den konsekvente fornyelse af CDU«.

Det blev ved vage antydninger af, hvad den fornyelse skal gå ud på. Men den klare afgræsning til AfD var i AKK’s udlægning en vigtig del af CDU’s halve sejr.

Det er endnu ikke blevet anfægtet åbent i CDU. Men siden de første valgresultater har der været et stigende internt pres på CDU-ledelsen og AKK. Schleswig-Holsteins ministerpræsident har kaldt valgresultaterne for et »alarmsignal« og opfordret til et udefineret »kursskifte i partiet« med »mere klare indholdsmæssige positioner«.

Også AKK’s liberalkonservative rival til formandsposten ved gyservalget i vinter, Friedrich Merz, har kaldt resultaterne for »yderst bekymrende«.

»Vi kan ikke sige, at sådan er det bare, og at CDU i Sachsen og SPD i Brandenburg er sluppet fra historien med et blåt øje,« mener Merz.

»Vi (i CDU., red.) har et massivt problem i hele Tyskland.«

Mod højre eller midten

Endnu hårdere toner lyder der fra den såkaldte Werte-Union, et partiinternt og stærkt voksende netværk af værdikonservative CDU-politikere, der har den omstridte Hans Georg Maassen som galionsfigur.

Maassen var mangeårig præsident for den øverste tyske efterretningstjeneste, Verfassungsschutz, indtil han under den højreradikale ballade i saksiske Chemnitz i 2018 gav nogle lidt for politisk farvede udlægninger af begivenhederne. Derefter blev han savet ned fra posten af Merkel.

I sin valgkamp for CDU i Sachsen har Maassen givet den så meget gas med nationalkonservativ lov og orden-retorik og kritik af partitoppens flygtningepolitik, at Michael Kretschmer frabad sig hans hjælp.

Samtidig flirtede AKK med tanken om at udelukke Maassen fra partiet, men hun trak hurtigt i land, da det hurtigt lignede en tabersag.

»Efter CDU’s katastrofale europaparlamentsvalg sagde vi, at CDU skal tilbage til fordums styrke. Men det, som kom fra partitoppen i denne valgkamp, har været yderst kontraproduktivt, ja jeg vil næsten betegne det som sabotage,« udtalte Maassen søndag, før han udpegede Merkels, AKK’s og Kretschmers midtsøgende linje som årsagen til CDU’s deroute.

Maassen affejes ofte som partitosse. Men ud over at stå i spidsen for Werte-Union, som har rundet 3.000 medlemmer i CDU, udstiller han en åbenlys splittelse i partiet, når han fortsat advarer CDU mod at danne regering med »klimafanatikerne« i De Grønne.

Ved siden af spørgsmålet om mulige fremtidige regeringsdannelser med AfD ligger det vigtigste spørgsmål nemlig begravet lige her: Hvad CDU samler op til højre, risikerer partiet at tabe på midten – langt overvejende til De Grønne. Og i en fremtid uden store folkepartier vil spørgsmålet både i Sachsen og på forbundsniveau være, om CDU vil danne regeringer mod højre eller mod midten.

I denne omgang ser Kretschmer ud til at gå målrettet efter midten. Det har bidraget til den øgede valgdeltagelse. Og på trods af et historisk sløjt resultat har det været med til at give ham vinger i CDU og holde AKK’s værste kritikere fra livet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her