Læsetid: 4 min.

Netanyahu skal samle den israelske højrefløj, hvis han vil være sikker på at undgå fængsel

Benjamin Netanyahus løfte op til tirsdagens valg om at annektere en tredjedel af Vestbredden har forarget omverdenen, men bliver ikke taget seriøst i Israel. Formentlig handler det mere om at forlænge premierministerens politiske liv end om at udvide den jødiske stat. Ingen af delene ser ud til at lykkes
Benjamin Netanyahu håber på en valgsejr på tirsdag, der kan sikre ham immunitet mod de anklager for korruption og bestikkelse, israelsk politi og anklagemyndighed har forberedt imod ham.

Benjamin Netanyahu håber på en valgsejr på tirsdag, der kan sikre ham immunitet mod de anklager for korruption og bestikkelse, israelsk politi og anklagemyndighed har forberedt imod ham.

Ziv Koren

14. september 2019

Det vakte forudsigelig international opsigt, da Israels premierminister kun en uge før Knesset-valget på tirsdag lovede sine vælgere, at han agter at annektere Jordan-dalen og en luns af bredden til Det Døde Hav.

Nyheden var breaking news på det globale medietapet, men fik ikke samme opmærksomhed i Israel. Her skrev kommentatoren Anshel Pfeffer eksempelvis, at »hvis Netanyahus ’særlige’ erklæring beviser noget som helst, er det hans foragt for sine egne vælgere«.

Pfeffer, der skriver i den liberale avis Ha’aretz, gør opmærksom på, at Benjamin Netanyahu i mere end ti år ved magten har været tilfreds med den militære besættelse af Jordan-dalen, hvorfor påstanden om »en pludselig historisk mulighed« for yderligere annektering handler mere om hans egen politiske overlevelse og personlige frihed, end om udvidelse af den jødiske stats suverænitet i de besatte områder.

Valg i Israel

  • Finder sted på tirsdag den 17. september.
  • Der skal vælges 120 medlemmer til parlamentet, Knesset, i Jerusalem.
  • Det er et valg i utide. Forrige valg var i april, men parlamentarikerne kunne ikke enes om en regering, så premierminister Benjamin Netanyahu besluttede at spørge vælgerne igen.
  • Israel har omkring ni millioner indbyggere. 6,3 mil- lioner er stemmeberettigede.× Det arabiske mindretal udgør 20 procent.
  • Ved valget i april var stemmeprocenten blandt de arabiske vælgere 49 procent. Den nationale stemmepro- cent var knap 69 procent.

Og et tværsnit af den politiske debat i Israel viser, at Netanyahus person nu som før er valgets hovedtema. Da israelerne gik til valgurnerne den 9. april, var det med samme underliggende tema: At Netanyahu, den længst siddende premierminister i Israels historie, kun kunne overleve politisk, hvis han fik et flertal bag sig. Det skulle nemlig sikre ham immunitet mod de anklager for korruption og bestikkelse, israelsk politi og anklagemyndighed har forberedt imod ham.

De tre sager handler om modtagelse af kostbare gaver fra velyndere i ind- og udland og forsøg på magtmisbrug ved gennem lovgivning at sikre positiv omtale i Israels vigtigste massemedier. Netanyahu afviser alle anklager som ’politisk heksejagt’, men han står til fængselsstraf, hvis han kendes skyldig.

Efter aprilvalget stod det klart, at Netanyahu ikke kunne mønstre et flertal på 61 af Knessets 120 mandater, der kunne sikre ham immunitet som leder af regeringen og udsætte den bebudede retsforfølgelse. Men i stedet for at tillade oppositionslederen i partiet ’Blåt-Hvidt’, Benny Gantz, et forsøg på at danne regering, udskrev Netanyahu nyvalg.

Får han ikke det fornødne flertal på tirsdag, drejer retssystemets hjul fra oktober.

Frygten for stemmespild

Det er i den sammenhæng, israelerne ser Netanyahus valgløfte om at annektere Jordan-dalen og den nordlige bred af Det Døde Hav – områder, der har været besat af Israel siden junikrigen i 1967.

Netanyahus formål er ikke at annektere Jordan-dalen. Hvis det var tilfældet, kunne han have gjort det i løbet af de seneste to år med bifald fra Donald Trump, der som den første amerikanske præsident åbent støtter den israelske højrefløjs iboende zionistiske ekspansionsideologi.

Formålet er derimod et forsøg på at samle den israelske højrefløj omkring Likud-partiet af frygt for stemmespild.

Således vipper ultrahøjrepartiet Otzma Yehudit (Jødisk Magt) på spærregrænsens 3,25 procent, svarende til fire Knesset-sæder, som Netanyahu får hårdt brug for. Indtil videre er det lykkedes for ham at lokke den tidligere Likud-rival, Moshe Feiglin, tilbage i folden med løfte om en ministerpost i en eventuel kommende regering. Feiglin brød ud af Likud i 2015 efter at være blevet marginaliseret på partiets valgliste og dannede sit eget højreparti, som dog ikke opnåede valg den 9. april. Nu er partiet lukket ned.

Lieberman blokerer

De talrige israelske meningsmålinger er upræcise, men tendensen synes at pege på en gentagelse af aprilvalget. Her kunne Benny Gantz og hans blå-hvide centrum-venstre-parti med egne 31 pladser mønstre i alt 55 mandater. Netanyahu kunne med sine 32 mandater opvise 60 med opbakning fra de religiøse, ortodokse og højrezionistiske partier – ét mandat fra flertallet.

De sidste fem mandater, der forhindrede dannelse af en ny Likud-regering, sad højrepolitikeren Avigdor Lieberman på som leder af det sekulære parti Yisrael Beiteinu (Israel er Vort Hjem).

Lieberman, der selv er fra Moldova og henter tilslutning i det betydelige segment af russiske indvandrere, begyndte sin karriere som Netanyahus sekretær og mappebærer og spås en fremgang på ni-ti mandater ved tirsdagens valg. Holder det – hvilket langtfra er sikkert, de upålidelige meningsmålinger in mente – er Netanyahus skæbne formentlig beseglet.

Lieberman har en grum fortid som politisk racist og tilhænger af dødsstraf, men er flyttet ind mod midten som talsmand for dannelse af en samlingsregering, der vil udelukke de religiøse-ortodokse på højrefløjen og eliminere venstrefløjen og ikke mindst den arabiske fælleslistes indflydelse som Knessets tredjestørste parti med udsigt til 12 mandater.

Udsigt til fortsat kaos

En sådan samlingsregering kan ikke dannes – alene af den grund, at oppositionsleder og tidligere generalstabschef Benny Gantz har afvist at være i regering med Netanyahu, så længe hans kriminelle sager ikke er afklaret.

Men som den israelske analytiker Bernard Avishai noterer i et blogindlæg, foretrækker to tredjedele af de jødiske israelere – en femtedel af de næsten ni millioner israelere er arabiske – en ’bred, borgerlig koalition’, der udelukker det religiøse islæt svarende til mellem 12 og 15 procent af vælgerne.

Dog vil det ikke ske med deltagelse af Netanyahu. Heller ikke selv om han i alle målinger støttes af et flertal som den bedst egnede regeringsleder.

Valget på tirsdag vil ende i endnu en fastlåst situation, der vil fremkalde et tredje valg i utide, forudser den tidligere premierminister Ehud Olmert. Og til den tid vil Likud formentlig have skaffet sig af med Netanyahu ved de primærvalg, der vil gå forud.

Eller som Olmert siger i et interview til webmediet al-Monitor: »Netanyahu er færdig.«

Det vil vise sig.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Winberg
  • Anker Heegaard
  • Carsten Mortensen
  • Pietro Cini
  • Eva Schwanenflügel
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Poul Erik Riis
  • Marianne Stockmarr
Erik Winberg, Anker Heegaard, Carsten Mortensen, Pietro Cini, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Poul Erik Riis og Marianne Stockmarr anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kan de mennesker dog ikke lade være med at gen-gen-gen-opføre det gamle testamente (og andre gamle tekster) ?