Tirsdag forsegles valglisten med kandidater til Dumaen i Moskva og søndagens øvrige russiske lokalvalg. Samme aften planlægger oppositionen at sætte navn på, hvem de anbefaler folk at stemme på i stedet for de mange kandidater, der er blevet udelukket fra valgene.
»Efter tirsdag vil det være for sent for myndighederne at udelukke flere kandidater,« siger Lilia Shevtsova, forsker i russisk indenrigspolitik ved det britiske Det Royale Institut for Internationale Anliggender, også kaldet Chatham House.
For demonstranterne i Moskva handler det nu kun om at gøre en ende på partiet Forenet Ruslands magtmonopol.
»Oppositionen kan pege på alle mulige. Måske kommunister. Måske anarkister. Hvem som helst, men ikke repræsentanter fra Forenet Rusland,« siger Lilia Shevtsova.
Strategien, som bliver kaldt ’Stem klogt’, er udtænkt af oppositionslederen Aleksej Navalnij.
Ved byrådsvalget 8. september skal moskovitterne vælge én kandidat fra hver af byens 45 distrikter, og strategien består kort sagt i at lede alle utilfredse stemmer i et valgdistrikt hen på den samme kandidat, uanset vedkommendes politiske tilhørsforhold. Så længe det er i opposition til magten.
Ifølge Shevtsova sidder en gruppe analytikere lige nu og regner på, hvilke kandidater i hvert af de 45 distrikter der har bedst chance for at vinde over Forenet Ruslands kandidater, som er støttet af Kreml.
»Dette er den nye strategi i kampen for at ødelægge Forenet Ruslands monopol i byrådet,« siger hun.
Demonstrationerne i den russiske hovedstad har stået på i halvanden måned og blev udløst, da ikkesystemiske oppositionspolitikere blev afholdt fra at stille op til byrådsvalget i Moskva. Selv om de havde indsamlet det påkrævede antal underskrifter, blev deres kandidatur afvist. Mellem 2.000 og 60.000 mennesker har deltaget i demonstrationerne, og både oppositionspolitikere og demonstranter er blevet vilkårligt anholdt og mødt med vold af politiet.
Ifølge Shevtsova vil Navalnij og hans støtter pege på flere af de kandidater, der stiller op for Det Kommunistiske Parti. De er gode til at løse store lokale problemer.
Det Kommunistiske Parti er en del af den såkaldt systemiske opposition, altså den politiske opposition, som har fået lov at opstille til byrådsvalget.
»Hvis folk for eksempel stemmer på Det Kommunistiske Parti, vil de føle, at der er håb. Og uanset hvad vil det være et nederlag for Forenet Rusland, hvis de taber valget, og det overordnede mål er at få dem ned med nakken,« siger hun.
Omvendt er det ikke til at sige, hvordan det ender, mener Shevtsova.
»De her kandidater kan vise sig at være forfærdelige. De kan også være korrupte. De er overhovedet ikke liberalister, men i situationen, hvor vi ikke har noget alternativ, er dette i det mindste en sten i skoen på Forenet Rusland,« siger hun.
Uenighed om næste træk
Oppositionen kan allerede se, at Kreml er bange for ’Stem klogt’-strategien. Ilya Yashin, en af lederne af oppositionspartiet PRN-PARNAS, blev set som en af valgets klare vindere, da han blev fængsel sigtet for at have arrangeret ulovlige demonstrationer. Fra fængslet anbefalede han sine fans, følgere og støtter at stemme på Vladislav Kolmagorov fra Det Kommunistiske Parti i stedet.
Herefter blev Kolmagorov truet med, at nogen ville trække en 25 år gammel fængselsdom frem i lyset for at sværte ham til. Det fik ham til selv at trække sit kandidatur, da han ikke ville rodes ud i nogen form for problemer med myndighederne.
»Det, at myndighederne tvang ham til at trække sig, viser, hvor bange de er for Navalnijs strategi,« siger Shevtsova.
Begivenheden har gjort det tydeligt for oppositionen, at enhver kandidat, der er støttet af demonstranterne, kan miste sin ret til at stille op. Derfor har Navalnij og hans støtter bestemt først at offentliggøre navnene på dem, vælgerne skal stemme på, tirsdag, fem dage før valget.
Én oppositionspolitiker får lov at stille op
Én kandidat fra den ikkesystemiske opposition har myndighederne dog tilladt at stille op. Det er den 56-årige Sergej Mitrokhin fra Jabloko, der tidligere har siddet i Moskvas byråd.
»Det er hyklerisk af myndighederne. De udelukkede ham først fra at stille op ligesom alle de andre, og så lod de ham alligevel stille op, så Putin på sit besøg i Frankrig (op til G7-mødet, red.) kunne sige ’Se, vi har ikke udelukket alle fra oppositionen. Vi har tilladt én at stille op. Vi er faktisk ret demokratiske,’« siger Lilia Shevtsova.
Ifølge Shevtsova har myndighederne i Moskva og Kreml ledt efter en måde at splitte den folkelige bevægelse på, og de mener åbenbart, at Mitrokhin er den bedste kandidat til det.
»Han er blevet taget som gidsel af myndighederne,« siger hun.
Hans kandidatur kan svække oppositionen, fordi det kan betyde, at Jabloko vil forsvare den nuværende situation med, at Mitrokhin i det mindste vil komme til at sidde i byrådet. Når partiet har en kandidat i byrådet, hvorfor skulle de så deltage i protesterne? Denne holdning kan komme til at svække partiets engagement i fremtidige protester, og det er netop myndighedernes agenda, ifølge Shevtsova.
Om Mitrokhin vil blive valgt til byrådet kommer i høj grad til at afhænge af, om han bliver anbefalet af Navalnijs gruppe, når de offentliggør deres liste med kandidater, folk skal stemme på. Hvis Navalnijs gruppe vurderer, at der eksempelvis er en kandidat fra Det Kommunistiske Parti, der har bedre chancer for at vinde over kandidaten fra Forenet Rusland, peger de sandsynligvis på ham.
Mitrokhin kommer ikke til at have meget indflydelse, hvis han bliver valgt til Moskvas byråd som den eneste fra oppositionen. Shevtsova mener, han vil udnytte sin platform i byrådet til åbent og ærligt at præsentere Moskvas myndigheder for mange ubehagelige ting som for eksempel korruption.
»Han bliver ikke en slem hovedpine, men han bliver en hovedpine,« mener Lilia Shevtsova.
En fragmenteret opposition
Det er svært at få øje på oppositionens samlede politiske program, og ifølge den russiske forsker, er der også kun én ting, der forener demonstranterne i Moskva: at bryde monopolet for Forenet Rusland.
Det er det ultimative mål, men ud over det består folkemængden af forskellige grupper, som vil forskellige ting. Derfor foretrækker Lilia Shevtsova at omtale demonstranterne som en folkelig bevægelse i stedet for en opposition.
Det er nemlig kun en del af bevægelsen, som udgøres af oppositionspolitikere. Herudover er der menneskerettighedsaktivister, politiske aktivister, studerende, uafhængige journalister, byrådspolitikere, og folk, som aldrig før har engageret sig i en folkelig bevægelse.
»Der er ikke en konsolideret opposition. Det er forskellige mennesker, som repræsenterer forskellige paraplybevægelser,« siger hun.
Derfor er det også svært for Lilia Shevtsova at sætte ord på, hvor oppositionen kan placeres ideologisk. Deres slogans, når de demonstrerer, er, at de vil bekæmpe korruption, de vil have pressefrihed, demokratiske valg, og ret til at demonstrere uden at blive mødt af vold og anholdelser. Det vurderer hun som mere eller mindre liberale krav.
Selv om det er for sent for oppositionspolitikerne at blive valgt ind i dumaen, er demonstrationerne ikke forgæves.
»Bevægelsen er meget vigtig, fordi den viser modstanden mod myndighederne,« siger Shevtsova.
De studerende mobiliserer
For Lilia Shevtsova er det en vigtig pointe, at demonstrationerne er opstået på baggrund af en helt ny situation i Rusland. Folk er frustrerede over magthaverne, fordi de oplever faldende levestandarder.
Eksempelvis er realindkomsten faldet for femte år i træk, hver ottende russer lever under fattigdomsgrænsen, afstanden mellem rig og fattig er vokset, og med den pensionsreform præsident Vladimir Putin gennemførte sidste år, bliver det indfaset, at russerne nu også skal være fem år længere på arbejdsmarkedet. Oveni det oplevede Forenet Rusland sidste år at tabe valg flere steder i landet.
Den nye samfundsmæssige situation har mobiliseret nye grupper af mennesker. Ud over at den folkelige bevægelse består af mange civile aktivister, har situationen mobiliseret studerende og vist den yngre generations evne til at træde i forgrunden. Efter at tre studerende blev fængslet, forsamlede grupper af studerende sig og krævede deres løsladelse.
»Det er et nyt fænomen i Rusland. Før det her så vi aldrig studerende, der forsøgte at forsamle sig,« siger Shevtsova.
