Læsetid: 8 min.

For Polen er der tre slanger i Paradis: En rød for Rusland, en brun for Tyskland og en regnbuefarvet

Næste søndag skal polakkerne vælge, om de vil vende tilbage til den liberale, globalistiske kurs, de var på indtil for fire år siden, eller om de vil lade regeringspartiet færdiggøre den illiberale, nationalistiske forandring, det har lovet
En deltager i et protestmøde i Warszawa den 27. juli, der blev arrangeret efter den vold, der blev rettet mod LGBT-personer under den første prideparade i byen Bialystok tidligere på sommeren. I løbet af foråret havde en del kommuner rundt om i Polen erklæret sig for ’LGBT-frit område’.

En deltager i et protestmøde i Warszawa den 27. juli, der blev arrangeret efter den vold, der blev rettet mod LGBT-personer under den første prideparade i byen Bialystok tidligere på sommeren. I løbet af foråret havde en del kommuner rundt om i Polen erklæret sig for ’LGBT-frit område’.

Kacper Pempel

1. oktober 2019

WARSZAWA – I midten står en ekstra høj, guldbelagt stol til formanden. På første parket præsidentlogen, lige foran formandens stol talerpulten med nyanlagt kørestolsrampe, og foran den, i vifteform, de 460 pladser, der ifølge den polske grundlov er på valg hvert fjerde år.

Guiden på rundturen i det polske parlament, Sejm, forklarer, at parlamentarikerne er grupperet efter en klassisk højre-venstre-skala – højrefløjspartierne til højre, set fra talerstolen, midterpartierne i midten og venstrefløjspartierne til venstre.

Spændingen stiger, mens hun gennemgår de repræsenterede partier, et efter et. For hvem pokker skal man placere til venstre, når der overhovedet ikke blev valgt nogen venstrefløjspartier ind i Sejm ved seneste parlamentsvalg i oktober 2015?

Svaret er naturligvis pragmatisk: de mest højreorienterede til højre, de lidt mindre i midten og de centrum-agtige (og den tyske mindretalskandidat) til venstre. Desuden: de fine kandidater, der har været valgt i flest perioder, placeret forrest i salen, de unge, nyvalgte på de billige rækker bagest.

Polens retsstat er under historisk pres, og oppositionen er så godt som fraværende. Man skulle ikke tro, at det drejede sig om et af vores nabolande med 38 millioner borgere. Sjettestørst i EU målt på befolkning, syvendestørst målt på økonomi og – ifølge nogle eksperter – unionens suverænt største demokratiske udfordring.

Det er her i salen, at lovgivning de seneste fire år er blevet stemt igennem efter en forhastet behandling og uden de sædvanlige indledende høringer. Det er her, parlamentet en midnatstime afsatte de hidtidige (dommerudpegede) og udpegede de nye (politisk udnævnte) dommere til Forfatningsdomstolen. Det er her, afstemninger er blevet gentaget, indtil regeringens ønskede resultat er opnået. Det er her, medlemmer fra oppositionspartier er blevet idømt strenge disciplinære straffe.

Flertal udnyttet maksimalt

Det er herfra, de regeringskritiske medier er blevet forvist, og det er fra denne sal, regeringspartiet udvandrede i begyndelsen af deres regeringsperiode for at vedtage Polens finanslov ved simpel håndsoprækning i et tilstødende lokale, uden generende tilstedeværelse af medlemmer af oppositionen eller pressen.

Alt sammen på partiformandens anbefaling. Men det nævner guiden naturligvis ikke.

Parlamentssalen står tom. Dets sidste samling er blevet suspenderet – ligesom i Storbritannien. Modsat Storbritannien har det i stedet fået besked på at møde op til en sidste session den 15.-16. oktober – det vil sige, efter at det er fratrådt ved valget den 13. oktober, og et nyt parlament er blevet valgt.

Formelt set er det lovligt, demokratisk set tvivlsomt. Hvad præcist der skal stemmes igennem lige efter valget, eventuelt midt om natten og i stor hast, og hvor længe det afgående parlament finder det nødvendigt at blive siddende, kan man lige nu kun gisne om.

Ved valget i 2015 stemte godt 37 procent på Jaroslaw Kaczynskis (hans stol er til højre, forrest) parti Lov og Retfærdighed. På grund af høje spærregrænser (fem procent for partier og otte for koalitioner) og deraf følgende stemmespild på venstrefløjen, var det nok til et flertal i Sejm, og til at partiet kunne danne flertalsregering.

Det flertal er siden blevet udnyttet maksimalt. Blandt andet har omfattende retsreformer ført til, at EU for første gang nogensinde har indledt en Artikel 7-procedure mod et medlemsland for »en klar risiko for alvorligt brud på retsstaten«. Og udskiftninger af ansatte langt ned i rækkerne på statsmedierne (nu kaldet »de nationale medier«) fik i 2017 ngo’en Freedom House til at nedgradere Polen fra »frit« til »delvist frit«, mens Polen hos World Press Freedom Index på de blot fire år, Lov og Retfærdighed har haft regeringsmagten, er faldet fra en 18. til en 59. plads.

Valgløfter

På næste søndag er der valg igen. De 460 smukke, grønne stole i Sejm skal besættes på ny, fra højre mod venstre. Ingen kan nu påstå, at de ikke ved, hvad Lov og Retfærdighed står for, for partiet har haft fire heftige, splidskabende år til at vise det. Ifølge deres valgprogram og valgløfter vil de for fremtiden snarere skrue op end ned.

Partiet har været meget konkret i en generøs, og op til valget tiltagende længere, liste over gaver, der skal uddeles til polakkerne: Minimumlønningerne skal næsten fordobles, folk under 26 skal ikke betale skat, landmænd skal modtage 100 zloty (cirka 175 kroner) pr gris og 500 pr ko, den meget populære børnepengeordning skal udvides og selskabsskatten skal sættes ned.

Resten af valgprogrammet er værdipolitik. Lov og Retfærdighed vil fortsætte med at bekæmpe »antipolonisme« (forestillingen om, at udlændinge ikke bryder sig om polakker, i polsk optik ækvivalent til udtrykket antisemitisme) ved at minde om, at Polen var offer for både tysk og sovjetisk aggression under Anden Verdenskrig – og endnu ikke har modtaget krigsskadeerstatning.

Partiet er imod EU-føderalisering, fordi EU-traktaten ikke skal bruges til at ødelægge den polske nationale identitet, familie, tradition, kultur og livsstil. Forholdet til USA skal styrkes. Og den katolske kirke står for den eneste rette, moralske lære i Polen, alt uden for kirken er nihilisme (et udsagn den polske primat dog tager afstand fra med ordene »det er absolut ikke vores holdning«).

Med hensyn til medierne vil partiet oprette et organ, der skal sikre »de rette etiske og professionelle standarder« hos journalister. Kritikere kalder det censur og propaganda.

Desuden vil partiet ophæve dommernes immunitet (det vil sige yderligere demontere magtens tredeling og eskalere konflikten med EU) og gøre det muligt at tilbageholde medlemmer af Sejm. Og så skal regeringen kunne åbne nye kulminer uden de lokale myndigheders accept.

Ikke et ord om muslimer, der ellers var det helt store skræmmebillede op til valget i 2015. Det var dengang, migranter strømmede op gennem Europa, dengang Viktor Orbán byggede sit hegn, og Jaroslaw Kaczynski advarede om, at migranterne medbragte parasitter.

I stedet lover valgprogrammet at »bekæmpe angrebet på polske familier og beskytte en normalitet i harmoni med naturen«.

Hvem det er, der angriber de polske familier og truer naturens harmoni, hvor farligt det er, og hvad der skal gøres ved det, fylder en hel del i polske medier for tiden.

LGBT-slangen i paradis

For eksempel har forsiden af magasinet Gazeta Polska været prydet af Polen personificeret ved den nu afdøde polske pave Johannes Paul den Anden. Rundt om ham var tre slanger i paradis; tre store trusler mod Polen: en rød for Rusland og en brun for Tyskland med reference til de kommunister og nazister, der tidligere har invaderet landet. Den tredje slange var regnbuefarvet. Inden i bladet kunne man læse om noget, de kalder »gender-ideologi«, og om hvordan LGBT-bevægelsen vil ødelægge Polen.

Det er ikke noget, det stærkt regeringsvenlige Gazeta Polska har fundet på. Det er regeringens officielle politik, og den er blevet promoveret voldsomt hele dette år.

Som partiformand Kaczynski sagde ved et vælgermøde sidste weekend: »Hvis vi vinder dette valg, vil disse angreb på vores samfund, vores nation, sammen med dets fundament, familien, stoppe.«

Angrebene kommer fra de vestlige samfund, har han forklaret: »Vestlige samfund lider af en alvorlig sygdom, og nogle af dem vil gerne inficere os med den for at gøre Polen til et samfund af hjælpeløse grupper uden nogen identitet. Vi må forsvare polakkerne. Kort sagt: ingen to mødre og ingen to fædre.«

Fjendebilledet er ikke grebet ud af den blå luft. I en ny undersøgelse valgte 54 procent af Lov og Retfærdigheds vælgere »gender-ideologien og LGBT-bevægelsen« som en af de to største trusler mod Polen. Blandt hele befolkningen kom denne trussel på en andenplads med 24 procent, kun overgået af klimakrisen (38 procent), og efterfulgt af truslen om Polexit; at Polen forlader EU (19 procent).

Samme slange-i-paradis-magasin, Gazeta Polska, uddelte i sommer klistermærker med teksten »LGBT-frit område«, lige til at klistre op på læsernes postkasse, hus eller bil. Eller på bænken, sporvognen og universitetet, som kritikere påpegede, med reference til 1930’ernes jødeforfølgelser.

Hen over foråret har en del kommuner rundt om i Polen erklæret sig for »LGBT-frit område«, en børnebog om sneglen Sam, der er hermafrodit (det er snegle jo), er blevet fjernet fra et skolebibliotek, der har været voldsomme uroligheder til LGBT-parader, en præst har bebudet at ville desinficere gaderne efter en anden LGBT-parade og en professor i pædagogik har kaldt LGBT-mennesker for »rejsende voldtægtsmænd«, »en pest« og forklaret, at LGBT er en »krigsdoktrin, der begår symbolsk vold mod kristne«.

Den udtalelse fik ham godt nok suspenderet fra hans universitet, men han blev hurtigt genindsat efter indblanding fra ministeren for højere uddannelse.

Budapest i Warszawa

Seneste meningsmåling lover Lov og Retfærdighed hele 44,5 procent, altså en stigning siden valget i 2015, og noget bedre end ved lokalvalgene sidste efterår. Det hjælper naturligvis på det tal, når man har statsmedierne ubetinget på sin side, men alligevel er der ingen tvivl om, at der er mange polakker, der bakker op om regeringens politik.

Den samlede opposition får ifølge meningsmålingen 44 procent, resten er stemmespild eller »ved ikke«. Valgsystemet i Polen favoriserer store partier, så hvis oppositionen, delt ud på et antal partier og koalitioner, opnår 44 procent af stemmerne, vil det give langt færre pladser i parlamentet, end Lov og Retfærdighed vil opnå med 44,5 procent.

Den største oppositionskraft, en koalition af Donald Tusks centrum-højre parti Borgerplatformen og de økonomisk liberale i partiet Nowoczesna (Moderne), står til sølle 23,9 procent, mens bondepartiet i koalition med en højreorienteret antiestablishment-bevægelse står til seks procent, og dermed tæt på spærregrænsen.

Den gode nyhed, med hensyn til alsidigheden i Sejm-guidens fremtidige præsentationer, er, at en koalition af venstrefløjspartier, derunder den såkaldte »polske Macron«, den åbent homoseksuelle, grønne, sekulære Robert Biedron, står til 14,1 procent, hvormed venstrefløjen igen vil være repræsenteret i Sejm – dog nærmest udgangen, der, som Sejm-guiden påpeger, er placeret i venstre side.

Lov og Retfærdighed vil, naturligt nok, opfatte en valgsejr som grønt lys til at fortsætte og udbygge de omfattende forandringer af Polen, de har kogt ned til sloganet »God Forandring«.

Partiformand Kaczynski mener selv, at Lov og Retfærdighed har brug for to regeringsperioder for at nå at gennemføre alle de »gode forandringer«, de vil for Polen. Han har også fortalt, at han ønsker Budapest i Warszawa, altså at Polen kommer til at ligne Orbáns Ungarn.

Det er godt på vej. Det går hurtigt. Og hvis han vinder næste søndag, vil det gå endnu hurtigere.

Serie

Kan Polen skifte kurs?

Den 13. oktober går polakkerne til parlamentsvalg. Alt tyder på klart genvalg til det regerende nationalpopulistiske PiS-parti, der internationalt kritiseres for illiberale tendenser, undergravelse af retsvæsenets uafhængighed og politisk kontrol over statsmedier. Information har talt med biskopper, ministre og borgmestre i et polariseret Polen, der i sin jagt efter et nyt ståsted vakler mellem vestlig liberal modernitet og forankring i traditionelle konservative værdier.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lars Rasmussen
  • Christian Mondrup
Lars Rasmussen og Christian Mondrup anbefalede denne artikel

Kommentarer