Læsetid: 6 min.

Professor Warren har haft held til at sælge sig selv som en kvinde med jord under neglene

Selv svorne tilhængere af Elizabeth Warren var skeptiske over for, hvordan den brede amerikanske befolkning ville tage imod den lidt akavede Harvard-professor, da hun erklærede sit kandidatur til demokraternes primærvalg. Men nu ligger hun i førerfeltet sammen med Joe Biden og Bernie Sanders. De tre mødes for første gang til debat torsdag aften i Houston, Texas
Det åbne spørgsmål er, om et flertal af de amerikanske vælgere tør stemme på en kandidat, der slår til lyd for at stramme forbundsstatens regulering af banker, industri, servicesektor, næringsdrivende, landbrug og samtidig hæve skat på kapitalvinding og indføre en formueskat.

Det åbne spørgsmål er, om et flertal af de amerikanske vælgere tør stemme på en kandidat, der slår til lyd for at stramme forbundsstatens regulering af banker, industri, servicesektor, næringsdrivende, landbrug og samtidig hæve skat på kapitalvinding og indføre en formueskat.

Bob Daemmrich

12. september 2019

I sin hjemstat Massachusetts er den demokratiske senator Elizabeth Warren kendt som noget af en pedantisk skolelærer, der før sin politiske karriere var professor i jura på Harvard University.

Men det er ikke indtrykket, resten af USA har fået af præsidentkandidaten. Hendes popularitet blandt demokratiske primærvælgere er vokset støt over sommeren, og hun ligger nu i spidsen af feltet sammen med tidligere vicepræsident Joe Biden og senator Bernie Sanders fra Vermont.

Torsdag aften mødes de tre spidskandidater sammen med syv andre til en tv-debat på ABC News, der sendes fra Houston, Texas. Det er første gang, at Biden og Warren optræder på samme scene. I sidste weekend stjal Warren billedet fra de andre præsidentkandidater under en partikongres for lokale aktivister i New Hampshire. Her blev hun modtaget som en superstjerne.

»Elizabeth havde en elektrificerende effekt, også på andre kandidaters tilhængere. Det var, som om alle de tilstedeværende i sidste instans ville bakke op om hende,« sagde Cindy Raspiller, direktør hos en våbenfabrikant i New Hampshire, efter Warrens tale.

Elizabeth Warrens stil vækker dog stadig bekymring.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er en forfærdelig situation, Demokraterne befinder sig i. Blandt de tre kandidater, som partiets præsidentkandidat til 2020-valgkampen skal findes blandt, er det kun Sanders, som står for en politik med progressive perspektiver, mens Biden lider af svære problemer med både hukommelse og sandfærdighed. Warren har, som artiklen ovenfor blotter, også udfordringer med integriteten og de politiske principper:
"Fundraisere har været med til at korrumpere USA’s politiske system, mener Warren, og det problem skal politikerne komme til livs for den arbejdende befolknings skyld, fremfører hun i sine valgtaler."
Og alligevel er hun 'realistisk nok' til indgå i fundraising-cirkuset hvis hun skulle vinde nomineringen, og dermed være illoyal mod sin kritik af politisk fundraising. Argumentet er ifølge Warren selv tilsyneladende at valgsejren over Trump er vigtigere end alt andet; så er det sekundært at man også selv korrumperes.

Demokraterne har overmåde store muligheder for at vinde præsidentposten tilbage i 2020, men det kræver at partiet stiller med en progressivt og autentisk fungerende kandidat, som har reelle hensigter og kan række ud til de forbitrede og desillusionerede vælgergrupper, som stemte republikansk ved valget i 2016. Bernie Sanders er her klart bedste bud, men chancerne for at han vinder nomineringen er nok ikke bedre end de var tilbage i 2016, hvor bl.a. partiets ledelse (som af samme årsag siden måtte gå af) sikrede at Hillary Clinton kunne forære præsidentposten til Trump.

@Hanne Utoft
'Fundraisere har været med til at korrumpere USA’s politiske system..'
Mere specifikt, det er corporate America, der har korrumperet det amerikanske demokrati.
Derfor er det værd at bide mærke i Andrew Yangs forslag om at alle amerikanere bliver tildelt 100 demokrati-dollars om året, hvorefter de - hver især - kan beslutte at bruge pengene på at støtte politikere, politiske bevægelser eller græsrodsorganisationer.
100 dollars for hver amerikaner svarer, samlet set, til et beløb, der er otte gange større end hvad 'storkapitalen' bidrager med i dag.
Det er en konkret og simpel måde at få det amerikanske demokrati tilbage på sporet igen.