Læsetid: 8 min.

Sydkorea og Japan bekriger hinanden i WTO

Gammelt had mellem Sydkorea og Japan er blusset op igen. Uoverensstemmelserne kan føres tilbage til den japanske kolonisering af nabolandet og overgreb foretaget under Anden Verdenskrig. Striden eskalerede yderligere denne uge
Sydkoreanere demonstrerer foran den Japans ambassade i Seoul, fordi Japan ikke ikke har kompenseret for den japanske hærs udnyttelsen af koreanske tvangsprostituerede.

Sydkoreanere demonstrerer foran den Japans ambassade i Seoul, fordi Japan ikke ikke har kompenseret for den japanske hærs udnyttelsen af koreanske tvangsprostituerede.

Jeon Heon-Kyun

14. september 2019

Her er fire vigtige internationale historier, som du måske er gået glip af i løbet af ugen.

Tilmeld dig i bunden af artiklen, hvis du vil modtage Verdens Gang i din indbakke hver fredag aften.

  • Gammelt had er blusset op igen

I et lille års tid har forholdet mellem to af Asiens største økonomier bevæget sig fra én krise til den næste. Situationen har udviklet sig fra at være en diplomatisk og politisk affære til en handelskonflikt, der denne uge eskalerede yderligere. Den bunder i uenighed om japansk kompensation for brugen af tvangsarbejde under Anden Verdenskrig.

For selv om Sydkorea og Japan kan enes om mange ting – de deler demokratiske værdier og et tæt sikkerhedspolitisk samarbejde med USA – er mistroen imellem de to nabolande dyb og har over hundrede år bag sig. I 1905 etablerede Japan et protektorat på Den Koreanske Halvø, der fra 1910 til 1945 blev til en koloni under kejserdømmets kontrol. Særlig kontroversielt er den japanske hærs udnyttelse af koreanske tvangsprostituerede. Hvorvidt Japan har kompenseret for sine handlinger under og før krigen og undskyldt for dem i tilstrækkelig grad, er et emne, der vækker stærke følelser på begge sider af det hav, som japanerne kalder Det Japanske Hav og koreanerne Østhavet.

I efteråret sidste år blussede den gamle konflikt op igen, da Sydkoreas højesteret gav japanske firmaer besked på at betale kompensation til efterkommere af sydkoreanere, der under krigen blev anvendt som tvangsarbejdere. Store folkelige protester har siden fundet sted i begge lande, mens forsøg på forsoning på politisk plan har været få og uden virkning. Tværtimod har regeringerne i både Seoul og Tokyo stædigt bekæmpet hinanden. Begge landes regeringer har fjernet den anden part fra listen over nationer, der modtager favorable handelsforhold.

Krisen spreder sig

Sydkorea har siden valgt at skrotte en mangeårig aftale om at dele efterretninger med Japan. Efterretningsaftalen har blandt andet haft til formål at vurdere truslen fra Nordkorea og det nordkoreanske atomprogram.

Annulleringen af aftalen skete efter, at Japan indførte restriktioner på eksport af materialer til sydkoreanske producenter af elektroniske chips og smartphones, hvilket rammer nogle af landets største virksomheder. Japan har forsvaret begrænsningen af eksporten med, at man har mistet tiltroen til nabolandet, og at restriktionen skal ses i lyset af nationale sikkerhedsspørgsmål. Denne uge annoncerede den sydkoreanske regering så, at man agter at rejse sagen ved verdenshandelsorganisationen WTO. Onsdag talte landets vicehandelsminister, Kim Seung-ho, i WTO-regi, hvorefter han mødte pressen. Her beskyldte han Japan for udelukkende at handle på baggrund af politiske bevæggrunde.

»Det er slet ikke en handelsforanstaltning, det er slet ikke en sikkerhedsforanstaltning, det er rent strategisk planlagt for at få overtaget i de diplomatiske uoverensstemmelser – og her mener jeg tvangsarbejdsspørgsmål,« udtalte han ifølge nyhedsbureauet Reuters. Det skete, dagen efter at WTO gav Japan delvis medhold i en sag anlagt mod sydkoreanske antidumping-tariffer.

Så selv om begge lande er demokratier og markedsøkonomier med en fælles interesse i at tæmme Nordkorea og undgå at blive løbet over ende af kinesisk ekspansion, er den historiske uenighed fortsat dominerende. Japan anser spørgsmålet om kompensation som værende løst for mange år siden. Nærmere bestemt i 1965, hvor den japanske stat betalte 800 millioner amerikanske dollar til Sydkorea i form af billige lån. Det skete i forbindelsen med genetableringen af diplomatiske forbindelser. Regeringen i Seoul mener ikke, at aftalen fra 1965 også inkluderer individers eller virksomheders ret til at lægge sag an med henblik på at opnå kompensation.

  • Jihadisterne har skiftet strategi

Over de seneste årtier har sunni-jihadister ført en transnational krig med flykapringer, selvmordsbombere og væbnede aktioner mod civile. Strategien har ikke bare tiltrukket vestlige regeringers vrede, den har også tændt muslimske befolkninger af.

Nu tyder noget på, at sunni-jihadister er ved at vende den globale agenda ryggen til fordel for en mere lokal dagsorden. Jihadisterne har blandt andet indset, at vold ikke vinder muslimernes hjerter. I stedet for at gå efter den ’fjerne fjende’ går man nu efter den ’nære fjende’.

Sådan skriver Hassan Hassan, en af verdens førende eksperter i jihadisme i The Atlantic.

Diskussionen om jihadismen blussede op blandt eksperter i onsdags på 18-års-dagen for terrorangrebet mod World Trade Center. Ikke alle eksperter er enige i vurderingen, men Hassan Hassan insisterer på, at hans forskning peger i den retning.

»Transformationen sker i flere lande, herunder Afghanistan, Yemen og Mali. Nusrafronten som er al-Qaedas underafdeling i Syrien, er et meget godt eksempel på, hvordan den jihadisterne er ved at ændre sig i regionen«, skriver Hassan Hassan.

Ifølge Hassan Hassan er jihadisterne blevet mere pragmatiske end tidligere. For eksempel er Nusrafronten gået væk fra at benytte selvmordsbomber og at erklære andre for frafaldne (kaldet takfir) i et forsøg på ikke at fremmedgøre lokalbefolkningerne.

Ifølge Hassan Hassan har Nusrafronten, al-Qaeda og Ahrar al-Sham alle sammen indført et forbud mod brugen af selvmordsbomber. Generelt lader det til, at brugen af selvmordsbomber har været faldende mange steder over de seneste år, hvis man ser bort fra dem, der er begået af Islamisk Stat.

Mange forskere har kritiseret Hassan Hassan ved at sige, at de jihadistiske bevægelsers skift i strategien blot er midlertidig og begrænset. Men forskeren mener, at hans kritikere tager fejl.

Jihadisternes nye strategi har udviklet sig i ly af det arabiske forår, som har vendt og op og ned på regionen, mener Hassan Hassan. I modsætning til jihadisternes tidligere transnationale modus-operandi,hvor ordrerne kom oppe fra bevægelsernes chefideologer og topledere, er jihadisterne nu nødt til at være mere involveret i lokale anliggender.

»De folkelige opstande over hele regionen lod jihadisterne indlejre dybt nede i de lokale kampe,« skriver Hassan Hassan.

Hassan Hassan peger på, at shia-jihadismen også gik den vej i 1980, da de indså, at terror og selvmordsbomber i Libanon, Kuwait og andre steder havde en kontraproduktiv effekt for deres sag.

»Shia-jihadister har siden hen holdt sig til en lokal dagsorden, og der er grund til at forvente, at sunni-jihadister gør det samme«, konkluderer han.

  • Den katolske kirke slår sprækker

Er den katolske kirke ved at blive kløvet i to? Den mulighed taler pave Frans nu åbent om, mens han samtidig går til modangreb på de kritikere, der har anklaget ham for at udvande den kristne tro.

Især stærkt konservative amerikanske katolikker har angrebet paven for at være for medfølende og forstående over for homoseksuelle, fraskilte og muslimer, mens han ikke i tilstrækkelig grad har fordømt aborter. Desuden har de kritiseret, at hans fokus har været på social retfærdighed, klimaforandringer og migration frem for religiøse doktriner. Enkelte er gået så langt som til at kræve, at han træder tilbage på grund af »kætteri« og har advaret om risikoen for et skisma – at den katolske kirke kan blive formelt splittet i to.

»Det bekymrer mig ikke, hvis der skulle komme et skisma,« sagde pave Frans tirsdag på en pressekonference om bord på et fly på vej hjem fra en tidags tur til Afrika, »men jeg håber ikke, det sker, da mange menneskers åndelige sundhed er på spil.«

Han sagde samtidig, at hans modstandere har lagt en politisk ideologi ned over katolske dogmer. »Når man ser kristne, biskopper og præster, som er rigide, så dækker det over problemer og en usund måde at anskue evangeliet på,« sagde Frans ifølge The New York Times.

Det er første gang, at paven så åbent taler om den ulmende splittelse i den katolske kirke, og hans udtalelser kan meget vel skrue op for stridighederne.

Pave Frans har – sammenlignet med den traditionelle holdning i den katolske kirke – et liberalt syn på homoseksualitet, som han har beskrevet som »ikke syndigt«. Det har ført til vrede blandt specielt amerikanske katolikker. Ligeså har hans kategoriske fordømmelse af dødsstraf. Og især hans accept af at skilte katolikker kan deltage i nadverhandlingen.

Biskopper og konservative katolske medier i USA har stået i spidsen for angreb på pave Frans. En af hans største kritikere er den amerikanske kardinal Raymond Burke, der blandt andet har kritiseret pavestolens håndtering af de mange skandaler om seksuelle overgreb begået af præster – som Burke mener skyldes homoseksualitet.

Paven selv er blevet kritiseret skarpt af ofre for seksuelle overgreb for ikke at føre en hårdere linje over for de skyldige præster og de biskopper, som holder hånden over dem – og samtidig for ikke at anerkende, at den katolske kirke har et specielt problem med seksuelle overgreb.

Kritikken fra amerikanske katolikker mod den 82-årige pave nåede kogepunktet, da der sidste år kom anklager om, at han havde holdt hånden over en prominent amerikansk kardinal, som var anklaget for overgreb mod børn helt ned til 11-årsalderen.

Pavens nærmeste allierede har de sidste måneder åbent påstået, at han er udsat for et komplot, der har som mål at få ham fjernet og erstattet af en mere konservativ pave.

Pave Frans sagde denne uge, at »kritik altid er brugbar«, men at han også kan blive »vred« over det, som han kalder »giftig kritik«.

»Jeg bryder mig ikke om, når kritikken ytres bag om ens ryg,« sagde han. »De smiler til dig, og så stikker de en kniv i ryggen på dig. Det er ikke fair. Det er ikke humant.«

Ledende amerikanske katolikker har anklaget paven for at have en antiamerikansk og antikapitalistisk dagsorden. »De siger, at paven er kommunist,« sagde Frans ifølge Vatikanets udskrift af pressekonferencen tirsdag. »Når ideologi inficerer doktrinerne, og doktrinerne bliver til ideologi, så opstår risikoen for et skisma.«

  • Norsk parti mod bompenge får utroligt valg

Folkeaksjonen Nei til mer bompenger (FNB) gjorde det især flot i de store byer, da der mandag var kommunal- og amtsvalg i Norge.

Partiet, som kun få havde hørt om for et år siden, fik i Oslo seks procent af stemmerne, i Stavanger ni procent og i Bergen 17 procent. Helt utroligt var det dog, at partiet med 22 procent af stemmerne blev kommunens største i Alver, tæt ved Bergen.

Det var et altoverskyggende løfte om at bekæmpe flere og højere vejafgifter på de norske veje, som partiet gjorde sig populært på. Det usædvanlige var, at de formåede at få temaet til at præge hele valgkampen.

»Normal er fokus i lokalvalg på velfærd – skole, sundhed og ældreomsorg, som kommunen har ansvaret for. I fremtiden vil denne valgkamp blive husket for bompengesagen,« siger Johannes Bergh, valgforsker ved det norske Institut for Samfundsforskning.

Nordmændene er det folk i verden, som betaler mest for at køre på vejene. I 2018 betalte de således otte milliarder danske kroner for at benytte vejene. Det skriver Berlingske.

Det var en stigning i afgifterne på indfaldsvejene til Oslo, der for alvor satte gang i tusinder af nordmænds utilfredshed med bompenge og betalingsringe.

Begrænset indflydelse

I Alver kommer andre partier sandsynligvis til at danne flertal uden om FNB, så partiet kommer til at stå uden for indflydelse.

I Bergen, hvor FNB får 11 mandater i byrådet, kommer partiet sandsynligvis til at sidde i oppositionen. Signe Bock Segaard, valgforsker ved det norske Institut for Samfundsforskning siger til den norske avis VG, at det bliver spændende at se, hvordan politikken bliver i Bergen.

»Det er klart, de (FNB, red.) vil sætte nogle præmisser for den videre udvikling,« siger hun.

Generelt gik de store partier, Arbejderpartiet og Høyre, tilbage ved mandagens valg, mens partier, som markerer sig på enkeltsager, gik frem. Senterpartiet betragtes som den store vinder og kunne efter valget kalde sig Norges tredjestørste parti.

Serie

Verdens gang

En ugentlig oversigt over de internationale historier, du måske har overset. 

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu