Efter syv dage ved magten kan Italiens nye regering være ved at smuldre

Den tidligere italienske premierminister Matteo Renzi sagde det selv for et par uger siden: »Alt er muligt på Italiens vanvittige politiske scene.«

Og nu er det ham, som har føjet det seneste kapitel til den italienske vanvidshistorie, da han tirsdag annoncerede, at han vil forlade centrum-venstre-partiet Partito Democratico (PD) for til gengæld at danne et nyt parti med navnet Italia Viva.

Det var den 44-årige forhenværende PD-leder, som førte an i indsatsen for at presse den højrenationale populist Matteo Salvini ud i oppositionsmørket ved at skabe det, der ellers var blevet set som en umulig konstruktion, nemlig et regeringssamarbejde mellem sit eget parti og ærkefjenderne fra Femstjernebevægelsen.

Men blot en uge efter, koalitionen blev stemt igennem i begge parlamentets kamre – ja, få timer efter, de sidste politiske poster i regeringen var blevet besat – er det Renzi selv, der med sin udmelding om et nyt parti for alvor destabiliserer det nye regeringsprojekt. Ifølge ham selv vil omkring 30 andre parlamentarikere følge ham ud af PD og over i hans nye parti.

Nyt hus

Der lod ellers til at være faldet en lille smule ro på italiensk politik efter de yderst turbulente uger, som fulgte, da den EU-kritiske og indvandrerfjendske Salvini trak tæppet væk under den nu tidligere regering bestående af hans eget parti, Lega, og Femstjernebevægelsen. Det gjorde han i et forsøg på at gennemtvinge et nyvalg, hvor han kunne udnytte sin store folkelige popularitet til at erobre posten som premierminister.

Men roen varede altså ikke længe.

»Jeg har besluttet at forlade PD og sammen med andre opbygge et nyt hus, hvor vi kan bedrive politik på ny vis,« skrev Renzi på Facebook tirsdag om sit mål om at erobre midten i italiensk politik.

I et interview med avisen La Repubblica siger han, at han med sit nye parti især vil bruge kræfter på at bekæmpe den »onde populisme«, som Salvini ifølge Renzi står for.

Samtidig lover han, at han fortsat vil støtte premierminister Giuseppe Contes regering, og han påstår, at hans træk er »til fordel for alle«, da det nye parti potentielt kan trække parlamentarikere og vælgere hen over midten fra den tidligere premierminister Silvio Berlusconis parti Forza Italia – og dermed gøre regeringskoalitionen mere bredt funderet.

Men PD’s nuværende formand, Nicola Zingaretti, kalder Renzis valg »en fejl«. Og det vil formentlig gøre premierminister Contes arbejde endnu sværere. Allerede inden Renzis udmelding stod Conte i spidsen for en yderst skrøbelig regering med to partier, der indtil for få uger siden åbent direkte svinede hinanden til og erklærede hinanden for både at være utroværdige og den primære fjende. Det eneste, der for alvor binder Femstjernebevægelsen og PD sammen, er deres ønske om at undgå et valg, der vil bringe Salvini til magten.

Efter de to partier fandt hinanden gennem smertefulde forhandlinger, skal Contes regering nu ovenikøbet rumme endnu et parti og endnu et sæt politiske krav.

Den yngste premierminister

Renzi blev indtil for nylig set som en politiker, der havde udspillet sin rolle. Han har formentlig konkluderet, at hans indflydelse i PD blev stadig mindre med den mere venstreorienterede Zingaretti ved roret, og kun ved at bryde fri og danne et nyt parti med mandater, som koalitionen er afhængig af, vil han kunne maksimere sin magt mest muligt og i størst grad præge regeringens politiske kurs.

Renzi blev i 2014 som 39-årig Italiens yngste premierminister nogensinde, efter han havde været borgmester i Firenze. Dengang blev han med sin energi, karisma og evne til at kommunikere effektivt og forførende både fra en talerstol og på sociale medier set som centrumvenstres yndling. Han indgød håb om forandring og blev sammenlignet med både Tony Blair og John F. Kennedy. På ryggen af hans popularitet opnåede PD rekordhøje 41 procent af stemmerne ved europaparlamentsvalget i 2014.

Men efter en række upopulære økonomiske reformer og utålmodighed med uindfriede løfter begyndte Renzis stjerne at falme gevaldigt, og hurtigt blev han beskrevet som arrogant og magtfuldkommen. Hans store nederlag kom i 2016, da han reelt gjorde en folkeafstemning om den største reform af landets forfatning i over syv årtier til et spørgsmål om sin egen popularitet. Italienerne stemte nej til reformen – og til Renzi – og han valgte at trække sig som premierminister.

Siden er han blevet stadig mere marginaliseret i PD.

Et mirakel

Ifølge avisen Corriere della Sera vil et nyt Renzi-parti for indeværende ikke opnå mere end fem procent af stemmerne, men hans parti vil med sine omkring 30 parlamentarikere være stor nok til at kunne afgøre Contes regerings skæbne.

Renzi beskriver Conte-regeringen som »et mirakel«, da selve dens eksistens holder Salvini fra magten.

»At have sendt Salvini hjem vil være noget af det på mit CV, som jeg vil være mest stolt af,« erklærer Renzi over for La Repubblica.

Ifølge kritikere fra PD har Renzi med sit træk mest af alt fået benene til at vakle under den nye regering, men selv mener han, at et nyt parti er nødvendigt, da PD er for fokuseret på interne magtkamp og ikke er stålsat nok på at fortsætte kampen mod Salvini.

»Jeg vil føre krig mod dem, som spreder had,« siger Renzi og peger anklagende på Salvini.

»Den onde populisme, han står for, er ikke blevet slået ned endnu, og den er nødt til at blive besejret i hele samfundet.«

Renzi forventes at præsentere et egentligt partiprogram ved et møde i midten af oktober.