Interview
Læsetid: 9 min.

Hun talte til FN 27 år før Greta Thunberg: »De unge har altid været i forreste linje«

27 år før Greta Thunberg talte en dengang 12-årig pige verdens ledere midt imod på et FN-miljøtopmøde. I dag er Severn Suzuki stolt af de unges klimabevægelse og vred på den generation af voksne, der har svigtet dem
Til FN’s store miljøkonference i Rio de Janeiro i 1992 talte den dengang 12-årige Severn Suzuki (billedet). I dag er hun 39 år og stadig aktiv miljøaktivist.

Til FN’s store miljøkonference i Rio de Janeiro i 1992 talte den dengang 12-årige Severn Suzuki (billedet). I dag er hun 39 år og stadig aktiv miljøaktivist.

Youtube

Udland
30. september 2019

»Forældre burde være i stand til at trøste deres børn ved at sige: ’Alt skal nok ordne sig, det er ikke verdens ende, og vi – vi gør alt, hvad vi kan.’ Men jeg synes ikke, I kan sige det til os længere. Er vi overhovedet på jeres liste over vigtige spørgsmål?«

Det er en ung pige, der taler fra FN’s talerstol. I den store plenarsal sidder stats- og regeringschefer, ministre, erhvervsledere og andre globale beslutningstagere og lytter med tilbageholdt åndedræt.

»Var I nødt til at være bekymrede over disse ting, da I havde min alder,« spørger den unge pige de voksne.

»Alt dette sker for øjnene af os, og alligevel handler vi, som om vi har al den tid og alle de løsninger, vi kan ønske os.«

Mange blandt tilhørerne er tydeligt berørt, og da den korte tale er overstået, kvitterer salen med stående ovationer, mens den unge pige forlader salen.

Hun er 12 år, hun hedder Severn Suzuki, og stedet er FN’s store miljøkonference i Rio de Janeiro i 1992. Konferencen, hvor verdenssamfundet endte med at vedtage den Klimakonvention, som skulle forhindre »farlige menneskeskabte klimaændringer«, men som verden i dag er længere fra at leve op til end dengang.

I dag er Severn Suzuki 39 år, mor til to og bosat i British Columbia på den canadiske vestkyst, hvor hun i sidste uge deltog i en af de store klimademonstrationer, der globalt har samlet over syv millioner mennesker.

»Jeg er så stolt af Greta Thunberg og af de unge, der aktionerer nu. Det kan være skræmmende for et ungt menneske at gå på gaden, at stille sig op og tale, at arrangere demonstrationer og aktioner. Men de gør det. Vi står sammen med dem og insisterer på, at vi ikke skal vente endnu en generation,« siger Severn Suzuki i en samtale med Information.

I aktion som niårig

Hendes egen aktion for over 27 år siden udsprang af samme angst for fremtiden, som har drevet Greta Thunberg fra hendes ensomme klimastrejke foran den svenske Rigsdag til fronten af et globalt ungdomsoprør af en styrke uden fortilfælde.

»Som barn var jeg meget optaget af, hvad videnskaben fortalte os om miljøet,« fortæller Severn Suzuki.

»Min far, min onkel og min bedstefar er alle forskere, og vi har i familien altid været meget opmærksomme på, når empiriske studier og videnskabsfolk har sagt, at vi er på kollisionskurs med den naturlige verden. Det var et chok for mig at opdage det dengang og opleve, hvordan de voksne i praksis bare lod det ske.«

Det var baggrunden for, at hun som niårig lavede en lille miljøklub sammen med nogle venner i Vancouver.

»Vi lavede små lokale miljøaktioner, skrev et nyhedsbrev til andre børn om miljøspørgsmålet og samlede penge ind til aktiviteter. På et tidspunkt hørte vi, at der skulle være et stort FN-topmøde om miljø og udvikling i Rio de Janeiro. Her ville en masse ældre mænd mødes og tale om vores fremtid, men vi spurgte os selv, hvem der skulle repræsentere dem, der faktisk ville komme til at mærke konsekvenserne? Så vi besluttede, at vi ville tage til Rio, og utroligt nok bakkede folk i vores lokalområde os op. Vi brugte et år på at samle penge ind, lære at holde taler, kommunikere med medier, og da Rio-konferencen startede, rejste fem af os dertil.«

Der sad de ved en lille bod på ngo’ernes World Forum og talte til dem, der kom forbi og ville lytte. De fem børn vakte en vis opmærksomhed, og de blev inviteret til nogle af de ufattelig mange arrangementer, der fandt sted under Rio-konferencen.

»Et sted hørte UNICEF’s daværende direktør James Grant vores korte tale, og da han samme dag stødte ind i Rio-konferencens formand, Maurice Strong, foreslog han, at vi fik lov at tale på konferencens plenum. Og Maurice Strong sagde: ’Godt, der er én i talerrækken, der lige har meldt fra, så det passer fint.’ Sådan gik det til, at jeg pludselig stod på talerstolen i plenarsalen,« beretter Severn Suzuki.

Hendes anklage på børnenes vegne mod de voksne vakte stor opmærksomhed i Rio og førte til, at Severn Suzuki i årene efter blev inviteret til konferencer og møder verden rundt, og til at hun endnu i dag er medlem af den FN-støttede Earth Charter Commission.

I 1992 var internettet ungt og sociale medier ikkeeksisterende, men senere er en videooptagelse af talen fra Rio blevet lagt på nettet.

Ifølge Severn Suzuki spiller internettet og de sociale mediers eksistens en rolle for den voldsomme gennemslagskraft, som de unges aktuelle klimaoprør har fået. I dag kan man både skaffe sig viden og organisere sig meget hurtigere og med større effektivitet end i 1992.

»Men det har også stor betydning, at alle i dag kan iagttage eller direkte mærke klimaforandringerne. Og så skyldes det en række personer – Greta, men ikke kun Greta. Der er i dag så mange flere, der arbejder med stor dygtighed for klimaet og miljøet – både unge og ældre. Rigtig mange har bidraget til at skabe de rette betingelser for den steppebrand af civilsamfundshandling, som vi nu ser.«

I dag er Severn Suzuki 39 år og stadig aktiv miljøaktivist.

I dag er Severn Suzuki 39 år og stadig aktiv miljøaktivist.

Patrick Shannon

Hadkampagnen

I disse dage kan man knapt gå på de sociale medier, åbne sin avis, tænde for radioen eller færdes i det offentlige rum uden at støde ind i en hidsig diskussion om Greta Thunberg.

Den svenske klimaaktivists passionerede tale i FN sidste mandag har kaldt så mange rasende elementer frem af mørket og åbnet sluserne for en så giftig strøm af hadefulde angreb, herunder regulære dødstrusler, at det er svært at huske fortilfælde.

At Greta Thunberg fra FN’s talerstol for en gang skyld lod følelserne tale, har provokeret mange og givet andre muligheden for at slippe uden om den ømtålelige klimadebat og i stedet flytte fokus til budbringeren.

»Med de sociale medier har vi i dag en arena, hvor alle effektfuldt kan gå på banen med hvad som helst. Vi ser en troldekultur af ansigtsløse kujoner dukke frem – personer, som anonymt kan sige lige, hvad der passer dem. For mig er det fuldstændig forfærdende at registrere, hvad der siges om en 16-årig pige,« siger Severn Suzuki

På sociale medier kan Greta Thunberg således møde opfordringer til at sende hende til psykiater, give hende smæk eller få hende til at holde op med at trække vejret for at spare verden for CO2 og for hendes prædiken.

»Der er en del mennesker, der bare ikke kan acceptere, at verden lytter til en pige. Kvinde og ung på én gang, det er bare ikke tilladt. Derfor mange af raseriudbruddene,« siger Severn Suzuki.

»At sige, at ’kvinder er alt for følelsesladede’, er jo en ældgammel måde at få kvinder til at klappe i på. Det viser bare, hvordan nogle for enhver pris vil opretholde status quo. De fokuserer på hendes alder, hendes køn, hendes diagnose for at undgå at fokusere på det afgørende: at vi er nødt til at omstille vores samfund.«

»Jeg er foruroliget over det voldelige sprog, der rettes mod Greta og de unge. Vi må være vagtsomme over for det, og vi må stille op for de unge, når de angribes på den måde. Det er sproglig terror, og vi kan ikke lade terroristerne vinde.«

De unge i forreste linje

»Nogle siger, at Greta er et barn, og at børn skal have deres barndom i fred. Men det afspejler et idealiseret billede af barndommen – i en stor del af verden og i det meste af vores historie har børn ikke haft en tryg barndom. Der er masse af kampe, og de unge har altid stået i forreste linje. Jeg havde selv i 1992 følelsen af vrede mod de ældre generationer for at tillade de truende tilstande, så det er ikke unikt for nutidens generation af unge. Men det svigt, de i dag kan registrere, er af et omfang, vi aldrig før i menneskehedens historie har oplevet. Vi taler ikke om forkerte beslutninger i en by, i et land eller med konsekvenser for én generation – vi taler om irreversible ændringer af hele planeten og hele dens atmosfære med konsekvenser for alle kommende generationer.«

– Hvad ved dagens klima- og miljøbevægelse gør størst indtryk på dig?

»Jeg er lettet over, at vi omsider er klar til civil ulydighed i stor skala. Der er stor forskel på, når en lille gruppe skøre demonstranter ødelægger ting og sager, og så når en stor del af befolkningen siger, at ’nok er nok’ og går på gaden. Vi har set mange aktioner og demonstrationer gennem årene, men det er nødvendigt, at det når et niveau af bred opbakning i befolkningen. Jeg håber, vi er ved at nå det niveau nu, for vi har ikke andre muligheder. Jeg håber, at vi får den nødvendige politiske respons, før den civile ulydighed udvikler sig yderligere. For det vil ske, hvis ikke der handles politisk.«

– Er der en risiko for, at det udvikler sig militant?

»Absolut. Men der er mange steder, hvor konflikten allerede er militant. I Sydamerika bliver folk, der slås for regnskoven og miljøet, slået ihjel. I Canada er der en region, hvor det indfødte folk med navnet Unist’ot’en som det sidste holder ud i modstanden mod en planlagt olierørledning, der skal forbinde tjæresandsfelterne med kysten, hvor udskibningen af olie skal ske fra. Ejerskabet til de indfødtes land er aldrig blevet overdraget til Canada, og de indfødtes kamp er den sidste forsvarslinje mod udvidelser af tjæresandsproduktionen på et tidspunkt, hvor klimaet ikke kan bære flere udvidelser af den fossile energiproduktion. Projektet vil i givet fald åbne for flere rørledninger i samme korridor, og regeringen har totalt militariseret området med militærkøretøjer m.m. for at sikre dets gennemførelse.«

Ingen plads til fortvivlelse

– Siden FN’s allerførste miljøkonference i Stockholm i 1972 har miljøbevægelsen og -debatten haft en række op- og nedture. Er dette bare endnu en trend for unge mennesker?

»Det er det store spørgsmål. For 27 år siden under Rio-konferencen var vi i en situation, der minder om i dag med meget stor international opmærksomhed. Men det endte med, at tingene udviklede sig i den modsatte, den gale retning. Så man kan spørge, hvordan vi kan være sikre på at kunne fastholde kursen og opmærksomheden denne gang. Vi er blandt andet afhængige af medierne for at kunne udvikle denne dialog. Men samtidig tvinges vi til fortsat at vie emnet opmærksomhed, fordi vi hver eneste uge konfronteres med en ny orkan, en tørkekatastrofe, en oversvømmelse eller et andet ekstremt vejrfænomen, der understreger situationens alvor. Skriften er på væggen.«

– Ser du større grund til håb i dag end i 1992?

»Det spørger alle om. Alle vil vide, om der er håb. Hvis håbet er det modsatte af fortvivlelse, så vælger jeg absolut håbet. Der er i dag megen sorg i verden over, hvad vi har gjort. Vi sørger i dag, men i morgen må vi stå op og fokusere på overlevelsen. Det er ikke de fortvivlede, der sikrer overlevelsen. Vi er en art med utrolige skaberevner, og vi må ændre samtalen fra at handle om udryddelse til at handle om overlevelse. Vi kan være en model for vore børn ved at være håbefulde, ikke ved at fortvivle,« siger Severn Suzuki.

Foruden stadig at tale og skrive om miljøkampen arbejder hun i dag for at sikre det 14.000 år gamle Haida-sprog, der tales af det indianske Haida-folk i British Columbia, som hendes mand tilhører.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Jeg "faldt" tilfældig over et link til talen i 1992 - https://www.youtube.com/watch?v=d7ep_8SLQh0

Birte Pedersen, John Andersen, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Torben K L Jensen, Pia Nielsen, Ejvind Larsen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Jeg er årgang 1979. Det var året, hvor Verdens Meteorologiske Organisation samlede videnskabsfolk til at diskutere deres foruroligende resultater. De kom frem til, at situationen var tilpas alvolig til at de var nødt til at råbe politikerne op.

Under min opvækst var det tydeligt, selv for et stort barn, at videnskaben var afklaret. Vores ledere sad bare på deres hænder. Hvis de var gået i gang med at lave forandringer dengang for 40 år siden, eller for 27 år siden, ville vi stå i en mærkbart anderledes situation i dag. Langt hen ad vejen sad jeg dengang som nu med de samme frustrationer, som Greta og Severn har givet udtryk for.

Vi diskuterer stadigvæk skrivebordsøvelser for at få CO2-udslippet til at se lavere ud, uden faktisk at gøre noget. Fingrene er så småt ved at blive hevet ud, men vi stirrer stadigvæk forblændet på vores klimapåvirkning i den hjemlige andedam i stedet for det fulde billede: Danmarks CO2 udledning beløber sig til 7 tons CO2 per dansker om året. Men hvis man medtager vores forbrug af importerede varer stiger det til 17 tons.

Imens kører generationstyveriet ufortrødent fremad. Verden er på vej på røven, jo yngre du er, jo mere af regningen skal du betale.

Svend Erik Sokkelund, Torben Skov, Birte Pedersen, Karsten Lundsby, John Andersen, Ete Forchhammer , Eva Schwanenflügel, Per Torbensen, Jens Kofoed, Jesper Sano Højdal, Knud Chr. Pedersen, Ellen Jeppesen, Carsten Svendsen, Rolf Andersen, Bente Christiansen, Bent Gregersen, Werner Gass, Steen Bahnsen, Boe Larsen, Pia Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ronny Linder, Ejvind Larsen, Dorte Sørensen og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar

Købestop - flystop osv. kan det nytte?
Hvis tilstrækkeligt gjorde det kunne det muligvis tvinge en anden teknologisk udvikling igennem - Bedre togforbindelser og offentlig trafik, produkter med lang levetid og som kan repareres - find selv på flere. Har hver enkelt af os et ansvar - selvfølgelig har vi det - vi har et valg. -Politikerne bliver ved med at sidde på hænderne så det er nødvendigt at sende et budskab. For ligesom det ikke nyttede at nogle få udskiftede de gamle elpærer med de nye lavenergi pærer så hjalp det gevaldigt da det oppefra blev forbudt at sælge de gamle strømslugere. Hvorfor blev lavenergipæren ikke udviklet for 27 år siden. Hvornår og hvorfor blev det OK at producere ting der er programmeret til at gå i stykker osv.
Vi skulle have lyttet for 27 år siden men i stedet har pressen travlt med at dæmonisere og splitte folk blot for at få solgt flere nyheder.
Gretas interwiev i skavlan
https://www.youtube.com/watch?v=jTxMkFrba44

Gunvor Henriksen, Birte Pedersen, John Andersen, Eva Schwanenflügel, Per Torbensen, Werner Gass, Steen Bahnsen, Dorte Sørensen og Boe Larsen anbefalede denne kommentar

I bagklogskabens ulidelige spotligth - Havde vi reageret for 27 år siden havde vores samfund set helt anderledes ud - nu kniber det med tiden. :-(

søren ploug, Birte Pedersen, John Andersen, Eva Schwanenflügel, Per Torbensen, ingemaje lange, Werner Gass og Steen Bahnsen anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

Jeg vil angribe den fra en helt anden vinkel.

Siden 1970ne har storkapitalen i olie industrien og de øvrige. co2 foruerende industrier kendt til problemet med klima forandringerne. frem for at tage ansvar, har de siden de fik denne information sendt deres trollehær ud og angrebet alt og alle. som der kritiserede olie industrien og de øvrige, forsile industrier, de har købt og betalt politikere til at kikke den anden vej. og medier som der var deres skødehunde, frem for samfundets vagthunde.

Det er ikke viden der har manglet men vilje, og som den neo liberale økonomi er indrettet så fordæver den hele samfunds systemet intet måtte komme i vejen for væksten,

jeg vil bruge et andet udtryk, end vokse versus børn. ja det er ondskab overfor godheden. det neo liberale samfund er i sin essens ondskab. koncentreret ondskab. for der eksistere ikke en reform der kan reformere denne økonomiske tankegang og bevare neo liberalismen i sin rod så neo liberalismen ender med at blive, god, i balance med naturen, så neo liberalismen spreder velstanden ud til os alle og ikke koncentere den hos få rige.

neo liberalismen er i sin kerne indrettet til at ødelægge natur og efterlade affald indrettet til at direktørene i olie selvskaberne tænker på sig selv og ikke det samfund de lever i, politikerne, er ikke vores folkevalgte, de er neo liberalismens håndlangere.

Det eneste Greta gjorde..... var at sige se i har jo ikke tøj på, og alle kunne nu se ja alt hvad de har sagt er reelt bullshit susuki gjorde det i 1992, og siden da er der intet forandret, intet...... apselut intet. vi er forsat af status q. vi er gået fra 355 ppm til 410 ppm siden 1992, til idag.

samtidigt har vores politikere været konstant fulde af varm luft i deres munde.

jeg mener seriøst vi skal gøre seriøst oprør.

søren ploug, Birte Pedersen, John Andersen, Gaderummet Regnbuen, Eva Schwanenflügel, Knud Chr. Pedersen, Werner Gass, Pia Nielsen og Steen Bahnsen anbefalede denne kommentar
Nike Forsander Lorentsen

Generationstyveri, det er vist ingen måde længre med all den skyld de voksne og pensionister skal bære rundt på, nu er det generationstyveri ovenpå , flygskam, kødskam, rygeskam osv. Suk! Ville være dejligt med fremadskuende positivitet i stedet for.

Michael Friis, Pia Nielsen og Steen Bahnsen anbefalede denne kommentar

Nike
Du har ret. Medierne bestiller ikke andet end at afspore det sagen reelt drejer sig om, hvad enten det drejer sig om at skyde budbringeren og dæmonisere denne, eller dæmonisere hele generationer. Det drejer sig ikke om generationer men om en kultur der fremmer overforbrug og ødelæggelse af naturgrundlaget. Vi kommer til at lægge om og hvordan gør vi det for det kan jo ikke fortsætte? Kom med dine bud og læg al den skyld og skam bag dig.

Birte Pedersen, Werner Gass, Eva Schwanenflügel, ingemaje lange og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

En måde var at indføre en korter arbejdstid, i stedet for hele tiden at tænke i flere og flere folk i arbejdsudbud. Hold op med at se lønmodtagerne mv. som en varer , der bare skal bruges og så smides væk.
Hvis arbejdstiden blev nedsat var der mere tid til familie osv. herved kunne familien yde mere omsorgen og give børn o.a. de kram de har brug for osv.......... Ligeledes vil mange ikke gå ned med stress og andre arbejdsskader - hvilket vil give færre sundhedsomkostninger . Osv............
Bare et forslag.

Nike Forsander Lorentsen

Pia.
Jadå det findes masser af gode ideer og tiltag som f.eks. Man smider ju ikke sin cykel ud når den punkterer eller gearene ikke funker man lader den repareres hos cyklesmeden sådan ku det også ske med andre ting og sager, til reparatøren/reparatøsen med ting som går i stykker, tøj, sko, TV-
apparajten, elkedel osv. Det findes nok masser af arbejdespladser på den måden også. Ja hvad med
gadefejere i stedet før de maskiner som kører rundt, de kan ju ikke komme ind mellen parkerede biler.
Skyld og skam har aldrig været midt problem, lever som jeg lær med cykel og har ikke mine apparajser på standby.

Konflikten er i os selv. Vi vil ikke leve som man engang levede.
Vi vil have næste generation har det godt eller bedre end os.
Mange glemmer, at en motor eller en mark eller en fabrik er blevet mere effektiv.
Mange glemmer, at ved handling nu og uden omtanke, så er verdens industri ikke klar, og derfor VIL nu-kravet betyde store kriser.
Mange glemmer, at klimadiskussionen er relevant for folk, der har deres på det tørre. Dem der er fattige og sulte de er bekymret om deres næste måltid.

Tja, Michael, det er verdens fattige, der kommer til at betale den højeste pris under klimaforandringerne. Det er såmænd noget, der allerede sker. Det er f.eks. fattige bønder i Afrika og Asien, hvis høst slår fejl i tørken. Det er beboere i små østater, der mister deres hjem. Det er hjemløse, marginaliserede, ældre og syge i vestlige samfund, der dør under hedebølger, oversvømmelser, skovbrande og orkaner. Folk, der har penge nok skal nok kunne betale sig til at overleve. Så selvom klima ikke står øverst på de fattiges dagsorden er det ikke en skid solidarisk at være klimafornægter.

søren ploug, Birte Pedersen, Werner Gass og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Blot ét eksempel på svineri, der er kommet frem i løbet af de seneste par dage; vores europæiske, sorterede plastaffald havner i Asien, hvor det bliver brugt som billig brændsel, eller ligger og flyder i naturen.

Mange fattige tjener penge på at håndtere denne plastik, og negligerer deres helbred fremfor økonomi.

Hvorfor hjælper EU ikke med at bygge anlæg, hvor forbrænding kunne ske mere miljø- og CO2 venligt?
Hvorfor hjælper vi ikke med at skabe gode arbejdspladser i fattige lande, så folk ikke bliver tvunget til at leve af lossepladser?

Når produktionen udflytter til Asien er det for at spare penge på lønnen og produktionsfaciliteterne, fx i syfabrikker der kollapser og begraver arbejderne levende.

Vi eksporterer vores problemer til andre lande, og udnytter dem groft.

Det er derfor, neoliberalismen og det frie, globale marked er den virkelige synder i kampen for klimaet, og derfor kampen mod uligheden på hele planeten er den vigtigste faktor.

Marie Jensen, Birte Pedersen og Werner Gass anbefalede denne kommentar

Tanzania er det land, hvor jeg har set den voldsomste forurening som bl.a. stammer fra ligegyldighed. Folk smider affald alle steder og virker ligeglade. Nu vil man forbyde plasticposer. Et skridt i den rigtige retning.
Handel med affald er ikke kun et onde. Nogle lande har bedre faciliteter til behandling. MEN det er naturligvis ikke i orden, at affald bliver eksporteret fra et land til et andet for blot at blive deponeret i det fri.
Det er naturligvis godt for at se egne fejl, men krav om handling nu i rige lande uden at overveje fakta i fattigere lande inkl. befolkningsudvikling, det er at fornægte virkeligheden.

Ete Forchhammer

Generationstyveri? Tja, som 75-årig kan jeg godt føle mig lidt til grin for mine yngre "naboer" der deltager flittigt i forbrugsræset osv... (forvildede mig forleden ind i Magasin... i guder, der er langt igen før både udbydere og kunder har rykket sig i en "grøn" retning der batter!)

Godt, den nødvendige samfunds- og livsstilsændring er på vej på tværs af generationerne - hvis den da er det i tilstrækkelig grad? Jf. Finanslovsforslaget, som vel er stillet sådan af frygt for flertallet af alle over 18? - foruden af frygten for finansmarkedet&co.?
Dette synspunkt måtte meget gerne gøres til skamme snarest.

Gunvor Henriksen

Jeg var i Ghana i 2008 og der oplevede renhed og oden intet affald der flød,
Men jeg oplevede også store lossepladser hvor vi de udviklede lande deponerer vores skrald.
Gunvor Henriksen