Nyhed
Læsetid: 4 min.

Titusinder demonstrerer i New Yorks gader: Vi er Greta-generationen

Den unge svenske klimaaktivist Greta Thunberg gik sent fredag eftermiddag i en tale i New York til titusinder af amerikanske skoleelever og voksne hårdt til angreb på USA’s politikere og industri. Forsamlingen tog jublende imod hendes budskab
Som optakt til FN-topmødet i weekenden og mandag var titusindvis af mennesker med svenske Greta Thunberg i mængden på gaden i New York fredag eftermiddag.

Som optakt til FN-topmødet i weekenden og mandag var titusindvis af mennesker med svenske Greta Thunberg i mængden på gaden i New York fredag eftermiddag.

Michael Nigro

Udland
21. september 2019

UDSENDTE MEDARBEJDERE, NEW YORK – Da den 16-årige svenske klimaaktivist sent fredag eftermiddag lokal tid træder op på scenen i den grønne og solbeskinnede Battery Park på sydspidsen af Manhattan, er en forsamling på titusinder af amerikanere rede til at lytte til en dundertale.

Tidligere taler fra USA, Latinamerika og Bangladesh er blevet modtaget med mådeholdne bifald.

Ikonet Greta Thunberg udløser en kolossal begejstring. Man kan se forventningens glæde i de mange ansigter. Greta er her! Hun taler til os.

Med en stoisk ro og et afdæmpet smil stiller den lavstammede pige med de berømte fletninger – ude blandt publikum har flere teenagere efterlignet hendes hårstil – sig op foran mikrofonen til et stormende bifald.

En usædvanlig varm efterårssol, der har brændt ned over New York dagen igennem og ført til hedeslag blandt mindst tre tilskuere foran scenen, er så småt ved at gå ned over Hudson River.

I en kvarterlang tale, der bliver streamet på websites i mange lande verden over, gentager Greta Thunberg flere af sine efterhånden velkendte fraser. – Vi befinder os i en undtagelsestilstand. – Vores alle sammens fælles hus, planeten, står i brand. – Vi slutter op bag forskningen.

Men denne tale virker anderledes end andre af Grete Thunberg. Førhen har hun kunnet henvise til enkelte skoleelever udenfor Sverige, der er gået i strejke for klimaet. Denne gang kan hun fortælle, at de seneste tal fra 150 lande verden over antyder, at mindst fire mio. børn og unge strejker på, hvad hun kalder en »historisk dag for klimakampen«.

Det vurderes, at samlet set op imod en kvart million mennesker var på gaden med Greta Thunberg i New York.

Det vurderes, at samlet set op imod en kvart million mennesker var på gaden med Greta Thunberg i New York.

Sam Simmonds

Greta Thunberg er ikke kun symbolet på en verdensomspændende klimabevægelse, der kræver handling her og nu fra politiske magthavere og industrien for at redde planeten fra uafvendelige klimaforandringer. Hun er blevet en massebevægelses stemme, dens ubestridte leder.

Intet andet menneske kan i dag skabe så megen opmærksomhed om planetens eksistentielle udfordring som denne svenske pige. Hun har ikke meget til overs for de amerikanske politikere og hollywoodstjerner, hun har mødt under sit ophold i USA.

»Magthaverne ytrer de samme smukke ord til mig hver gang. Alle de politikere og kendisser, der vil have taget selfies med os teenageaktivister, er de samme. Deres tomme løfter er de samme, deres løgne er de samme, og deres manglende handling er den samme,« siger Greta Thunberg i et for hende karakteristisk bestemt tonefald.

Råt for usødet

Og de tilstedeværende amerikanere jubler, når hun giver deres politikere og den fossile brændselsindustri råt for usødet.

Det er svært at bestride de tal, Thunberg lægger frem fra dagens globale klimastrejke. 350.000 i Sydney. 270.000 i Berlin. 100.000 i London. Og da hun nævner 1,4 mio. i Tyskland alene, lyder der et hørligt gisp fra demonstranterne i Battery Park.

I alle amerikanske storbyer er der skolestrejker denne fredag. I New York, hvor borgmesteren har givet 1,1 mio. elever i grundskoler og gymnasier fri, forventer arrangørerne et fremmøde på ca. 10 pct.

Men Tamara Toles O’Laughlin, direktør for klimaorganisationen 350.org’s nordamerikanske afdeling, hævder i et interview med Information i Battery Park, at i alt 250.000 mennesker har marcheret fra byens rådhus på Foley Square til Battery Park. Ruten snor sig tre km ned ad Manhattans historiske hovedstrøg Broadway.

Det er muligt, men der er næppe en kvart mio. mennesker i Battery Park denne eftermiddag. Grønsværen er langt fra fyldt op. Tallet er snarere 100.000. Kvindernes march i Washington i januar 2017 vurderes at have tiltrukket lidt over 200.000, og den skare var mindst dobbelt så stor som Fridays for the Future her i New York.

Efter Thunbergs tale begynder folk at bryde op. To skoleelever, Maren Gilchrist og Vivian Rye, er benovede over at hørt og set Greta Thunberg tale.

»Hun virker inspirerende på mig. Jeg føler trang til at gøre noget, når jeg oplever at være sammen med så mange mennesker om et fælles projekt,« fortæller 13-årige Vivian.

Hendes veninde Maren er så imponeret af den svenske klimaaktivist, at hun erklærer sig enig i at tilhøre »Greta-generationen«.

Elever skal oplæres

En af arrangørernes formål med denne klimastrejke er præcist at motivere helt unge mennesker til at engagere sig i kampen for at redde planetens klima fra at blive skævvredet, siger Tamara Toles O’Laughlin fra 350.org.

»Mange af børnene har indtil nu ikke været optaget af klimakrisen. De deltager blot i strejken, fordi deres kammerater eller forældre har fortalt dem, det er vigtigt. Det giver os mulighed for at orientere og oplære dem,« siger O’Laughlin.

Et tydeligt eksempel er Marie-Louise Larsen, en 16-årig dansktalende gymnasieelev, vi møder under marchen på Broadway. Hun har sluttet sig til skolestrejken med veninden Annika Lambert, der virker velorienteret om Greta Thunberg og amerikansk klimapolitik.

Demonstranterne stimler sammen på den nedre del af Manhattan i New York.

Demonstranterne stimler sammen på den nedre del af Manhattan i New York.

Ryan Rahman

Marie-Louise har aldrig hørt om den svenske aktivist.

»Jeg ved ikke noget om klimaforandringer. Jeg har aldrig hørt om det før,« siger hun på flydende dansk, selv om hun er født i Belgien og aldrig har boet i Danmark. Forældrene er danske.

De titusinder af marcherende udgør en broget forsamling af børn, skoleelever, voksne, aktivister og fagforeningsfolk. Stemningen på Broadway er smittende godt. Selv nogle af politifolkene langs barrikaderne stemmer i, når deres råbes ekstra højt eller sloganer bliver slynget ud i æteren.

Sloganer og skilte

I et ofte gentaget slogan råber en ung kvinde til en gruppe marcherende klimaktivister:

»Fortæl os, hvordan et demokrati ser ud?«

Forsamlingen svarer som et kor fra det antikke Grækenland:

»Det er sådan her, demokratiet ser ud!«

Som sædvanligt ved demonstrationerne for klimaet er der mange skilte med originale påfund.

»Stop the fossil fools«, står der på et.

Et andet spørger: »Er I foruroliget over indvandring?«

Svaret: »Vent bare til klimaflygtningene ankommer.«

Et tredje skilt henviser til faren for stigende havvand som følge af smeltet indlandsis på Grønland og i Antarktis.

»Gå i strejke nu eller lid en druknedød senere!«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Igen ser vi det samme billede med Greta Thunberg, - dog nu i klimaspørgsmålets ånd, som vi tidligere så omkring Afghanske MALALA der blev behandlet i Vesten efter hun blev skudt af Taleban, og da hun var kommet på benene igen, ville alle ledende politikere m.m. gerne have en selfie med hende - i frihedens navn, ligesom de i dag gerne vil have en selfie med Greta i klimaets navn.

Der er tale om simpel politik udnyttelse af disse unge mennesker til egen fordel, - og som vi har set er MALALA sendt ud i glemslen, - og det samme vil også overgå Greta.

Arne Albatros Olsen

Om det etablerede samfund og alle de kommercielle interesser overfladigt set vil favne klimabevægelsen og alt det grønne på samme måde som det skete med ungdomsoprøret i sin tid vil nok være et åbent spørgsmål lidt endnu

Den bedste kommentar til Thunberg jeg har set var et billede, hvor hun så endnu mere sammenbidt og ondskabsfuld ud end på billedet her med teksten: 'I'm gonna find you and i'm gonna kill you'.

I dette århundrede vil ligestilling og miljø få samme rolle som klasse og race i sidste - leverandør af blod og rædsler.

Det er tankevækkende at det er vestens unge, mens unge i de lande, der udgør problemet på længere sigt, ikke er engagerede.

Espen Bøgh: Glem alt om hype, selfies, kendisser og politikere. Sagen er større. Malala og Greta satte kniven ind, hhv. uforvarende og kompromisløst. Ingen statschef, skuespiller, standupper, læspende reklamespeaker, kunne gøre det samme. Malala afslørede råddenskaben i sit samfund, Greta afslørede uformåenheden og handlingslammelsen hos de globale verdensledere. De to bliver hørt, fordi sagen er større end dem selv, hvilket gør dem større end samtlige lokale og globale ledere, der kun forsvarer egeninteresser.
Hvis Fridays For Future og FN's klimakonference som starter mandag, kan sætte skub på de lammede verdensledere, vil det være som at trodse naturlovene. Ikke som at vende en supertanker, men som at vende jordens omløbsretning. Man er jo ikke leder ret længe, hvis man snapper efter den hånd man fordres af.
Søren Ferling: Det er de industrialiserede lande, der udgør problemet. Herunder de vestlige.

Marie Jensen, Knud Chr. Pedersen, Hanne Utoft, John Andersen, Flemming Berger, Palle Pendul og Boe Larsen anbefalede denne kommentar

Lars Koch

"Søren Ferling: Det er de industrialiserede lande, der udgør problemet. Herunder de vestlige."

Ja, i øjeblikket, men klimadagsordenen følges kun af Vesten, der idag er under 10 % og alle andre søger at blive industrialiserede, bliver hastigt flere og viser ringe interesse for klima.

Selvkritik er udmærket, men det nytter ikke noget som det eneste.

Søren Ferling fattige mennesker tænker på mad og husly. De har ikke den luksus at kunne ture hele verden rundt som darling Greta har.

"»Magthaverne ytrer de samme smukke ord til mig hver gang. Alle de politikere og kendisser, der vil have taget selfies med os teenageaktivister, er de samme. Deres tomme løfter er de samme, deres løgne er de samme, og deres manglende handling er den samme,« siger Greta Thunberg i et for hende karakteristisk bestemt tonefald."

Thunberg gentager hvad kritiske voksne i dekader har udtalt om politikeres løgne, tomme løfter og manglende handlinger, men det er vel illustrativt for vores anløbne og sentimentalitetsdyrkende kultur at det først bliver acceptabelt når vore mest forsvarsløse, børnene, siger det højt? Og kunne man bede om journalistik, som graver grundigt bagom og virkelig er nysgerrig på hvorfor det forholder sig sådan med de såkaldt demokratiske og civiliserede, oplyste lande på kloden? Strukturelle analyser? Kulturelle diskussioner med kritiske udgangspunkter? Det giver næppe meget mening at lade Thunberg's ord stå uden at søge forklaringer på hvad der forårsager denne tingenes ulyksalige tilstand.

Nike Forsander Lorentsen

Tja, imeden krige, kriges videre, vapen produceres, atomvåben arsenalerne udbygges, børn slås ihjæl i nådesløse krige ‘Jemen’. Denne klimabevægelse med små Gretas, de ligner lidt en slags Don Quixote arme som fægter mod vindmøller.

Espen - måske har du ret. Jeg har aldrig hørt om den afghanske Malala. Måske mener du den pakistanske Malala.

Hun er vist ikke glemt; men studerer i dag filosofi, politik og økonomi på Oxford - ikke lige en uddannelse du tager, hvis du vil stemple ud af kampen.

I øvrigt var mødet mellem hende og prins Phillip et gensyn værd....