Med strategien ’stem klogt’ opfordrer oppositionsleder Aleksej Navalnij og hans gruppe nu moskovitterne til at stemme på blandt andet 33 kandidater fra Det Kommunistiske Parti og otte fra Retfærdigt Rusland, når der er valg til byrådet i Moskva søndag.
Det Kommunistiske Parti og Retfærdigt Rusland repræsentere ellers holdninger, som ligger meget langt fra den opposition, der har demonstreret på gaderne i Moskva den seneste halvanden måned. Navalnijs opfordring har derfor skabt splittelse internt i oppositionen.
Mange er indignerede over det nye forslag, fortæller Lilia Shevtsova, forsker i russisk indenrigspolitik ved den britiske tænketank Det Royale Institut for Internationale Anliggender, også kaldet Chatham House.
»’Mere end 30 kandidater fra kommunistpartiet,’ siger folk. ’Det kan vi da ikke’,« siger hun og henviser til, at kommunistpartiets fortid med massiv undertrykkelse og autoritært styre i Sovjet-tiden skaber stor modstand mod partiet.
’Stem klogt’-strategien blev lanceret, efter at det stod klart, at oppositionens egne kandidater ikke ville få lov at stille op til byrådsvalget i Moskva den 8. september. Udelukkelsen har ført til protester i hovedstaden den seneste halvanden måned.
Demonstranterne har krævet demokratiske valg, og de fredelige demonstrationer er blevet mødt af vold og masseanholdelser. Oppositionskandidaterne er blevet anholdt, fængslet og løsladt for så at blive anholdt igen, så snart de var på fri fod.
Kynisk eller moralsk
Med strategien peger Navalnij nu på 33 nøje udvalgte kandidater fra Det Kommunistiske Parti, otte fra Retfærdigt Rusland, tre fra det liberale Jabloko og én uafhængig kandidat til at udfylde de 45 pladser i Moskvas byråd. Det Kommunistiske Parti og Jabloko er i politisk opposition til Forenet Rusland, mens partiet Retfærdigt Rusland støtter Forenet Rusland.
Kandidaterne er udvalgt på baggrund af beregninger af, hvilken kandidat i hvert af Moskvas 45 distrikter, der har den bedste chance for at slå kandidaten fra det Kreml-støttede parti Forenet Rusland. Strategien tager dermed ikke hensyn til folks egne politiske præferencer, men sigter på at vælte Forenet Rusland for enhver pris.
»Det er en kynisk strategi. Navalnij og hans folk har ikke valgt de kandidater, der minder mest om oppositionen moralsk. De har valg dem, der kan slå Forenet Rusland,« siger Lilia Shevtsova.
Den russiske forretningsmand Mikhail Khodorkovskij, som lever i eksil i London, repræsenterer den del af oppositionen, som mener Navalnijs strategi er farlig.
Ifølge Shevtsova argumenterer Khodorkovskij med, at det er for risikabelt at stemme på kommunisterne, fordi man ikke ved, hvem de er, og hvad de står for.
I stedet foreslår Khodorkovskij helt at boykotte valget og dermed demonstrere, hvor oppositionen står moralsk.
»Problemet med den strategi er, at deres stemmer ikke kommer til at tælle. Det kommer ikke til at gøre nogen forskel,« siger Shevtsova.
Hvis moskovitterne vil følge Navalnijs strategi, skal de registrere sig på en hjemmeside, hvorefter de på valgdagen vil få at vide, hvem de skal stemme på for at være med til at bryde Forenet Ruslands monopol i byrådet. Forenet Rusland fungerer som støtteparti for præsident Putin og forbindes med korruption og nepotisme og sidder p.t. på 28 af byrådets 45 pladser.
Ned med Forenet Rusland
Ifølge Mette Skak, Rusland-ekspert og lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, vælger Navalnij ’Stem klogt’-strategien, fordi det allervigtigste for ham og hans støtter er at bringe Forenet Rusland til fald.
»Navalnij har gjort valget til Moskvas byråd til et opgør med Forenet Rusland. Han vil sende en kraftig besked til Kreml om, at nu gider folk ikke Forenet Rusland, og det de står for mere,« siger Mette Skak.
Den meget politisk brede liste overrasker derfor ikke Mette Skak.
»Navalnij mener dybest set, at det er ét fedt, om du stemmer på Det Kommunistiske Parti, på Retfærdigt Rusland eller på Jabloko. Det Kommunistiske Parti og Jabloko er ikke stemmekvæg for Forenet Rusland. De har mere politiske integritet end som så. De retter ikke bare ind over for Forenet Rusland,« siger hun.
Alle for en
Hvis »Stem klogt«-strategien skal lykkes, er det afgørende, at moskovitterne sætter kryds ved den samme kandidat i deres distrikt i stedet for at sprede stemmerne ud på mange.
I Moskvas byråd sidder der 45 politikere. De er valgt i Moskvas 45 distrikter. Når moskovitterne på søndag skal stemme, stemmer de altså i et af de 45 distrikter, og Navalnij og hans gruppe har derfor udvalgt en kandidat i hvert distrikt.
For Mette Skak er det svært at forudsige, hvad moskovitterne vil gøre, når de skal sætte krydset søndag.
»En ting er at demonstrere på gaden. Der er noget samlende over det. Det kan være et socialt sus. Når man står i stemmeboksen, er det meget prosaisk og uromantisk,« siger hun.
Lilia Shevtsova mener ligeledes, at det er umuligt at vide, hvad der vil ske til valget. Begge forskere peger på, at Navalnij har en meget stor gennemslagskraft i den unge generation, som også har fyldt i gaderne den sidste halvanden måned.
Fordi Ruslands præsident Vladimir Putin har siddet ved magten som henholdsvis præsident og ministerpræsident siden 2000, er der en generation af unge, der aldrig har kendt et Rusland uden Putin og hans støtteparti Forenet Rusland.
Ifølge de to forskere er det lykkedes Navalnij at hente enorm støtte blandt netop den generation, og det kan påvirke valgets udfald.
En større utilfredshed
De mange demonstrationer i den russiske hovedstad handler ikke kun om, at kandidater er blevet udelukket fra at stille op til valget. Utilfredsheden blandt demonstranterne skal læses ind i en større sammenhæng.
Russerne oplever lige nu en nedgang i levestandard. Eksempelvis er realindkomsten faldet for femte år i træk, afstanden mellem rig og fattig er vokset, og med den pensionsreform, som præsident Vladimir Putin gennemførte sidste år, bliver det indfaset, at russerne skal være fem år længere på arbejdsmarkedet.
»Sommerens hændelser handler ikke specielt meget om valget til byrådet i Moskva,« siger Mette Skak og henviser til, at politikere i byrådet ikke har meget at skulle have sagt med Sergej Sobjanin, Putins udpegede mand, som borgmester.
»Demonstrationerne er en markering af, at fra nu og frem til 2024, hvor Putins præsidentperiode slutter, vil der ikke være ro på bagsmækken. Vi vil se et Rusland, der er noget mere i bevægelse, og hvor utilfredsheden med Putin boner ud mere åbenlyst end den tidligere har gjort,« siger Mette Skak.
