Valg i Østrig: Den stærke drejning mod højre kan være slut – hvis Sebastian Kurz vil

Få minutter efter, de østrigske valgsteder lukkede søndag aften, brød jublen ud i to lejre i Wien: Ved den kun 33-årige landsfader Sebastian Kurz’ konservative folkeparti ÖVP, der fik godt 37 procent, samt ved Østrigs De Grønne, som efter årelange personkampe brager tilbage i det østrigske Nationalråd med over 14 procent af stemmerne.

Stemningen var derimod bitter ved Kurz’ tidligere regeringspartner, det højreradikale FPÖ, som med et tab på omkring ti procentpoint røg ned på cirka 16 procent – stemmerne er især gået til Kurz.

Trods ekspartileder Heinz-Christian Straches Ibiza-skandale lå FPÖ ellers til et moderat tab på få procentpoint, men i dagene op til valget har FPÖ været rystet af en ny skandale om Strache, der i årevis uretmæssigt skal have fået husleje- og repræsentationstilskud for 12.500 euro om måneden.

Kort før valget kunne østrigske medier tilmed berette, at Strache planlægger et nyt, konkurrerende parti på den yderste østrigske højrefløj.

Både De Grønne og FPÖ er dermed mulige koalitionspartnere for Sebastian Kurz og ÖVP.

Med cirka 21 procent har den tredje mulige regeringspartner, socialdemokratiske SPÖ, ligeledes fået en historisk ørefigen i en ellers historisk gunstig situation: to regerende folkepartier til højre for midten, der førte krig mod hinanden efter Ibiza-affæren.

Men den position har socialdemokraterne ikke formået at slå politisk kapital af i en sært abstrakt valgkamp med emnet ’social retfærdighed’ som omdrejningspunkt. SPÖ’s tab har her udgjort en stor del af De Grønnes gevinst.

Ubekvemt valg

Valget viser to klare tendenser og et yderst ubekvemt valg af regeringspartner for Kurz.

For det første er det påfaldende, at Kurz efter den yderst personfikserede valgkamp ikke straffes men ligefrem belønnes for den politiske og retoriske højredrejning sammen med FPÖ – og dermed også for det kuldsejlede regeringssamarbejde med frihedspartiet, der har højreekstreme og autokratiske stemmer helt op i toppen af partiet.

Rollen som løftestang for en politisk og retorisk højredrejning belønnes med andre ord.

For det andet falder det i øjnene, at Østrigs hidtil klart højreorienterede Nationalråd nu står mellem to mere ligeligt delte lejre, som med De Grønnes optur også viser en øget splittelse mellem land- og byvælgere.

Trods det meget stærke valg står Sebastian Kurz – som politolog Peter Hofer forklarede i lørdagens Information –nu foran et valg mellem pest, kolera og ebola:

Hvis Kurz indgår den politisk klar mest overensstemmende koalition med FPÖ, risikerer han nye skandaler og en kortlivet regering i samarbejdet med rabiate figurer som den faldne indenrigsminister Herbert Kickl.

Hvis Kurz danner regering med SPÖ, taber han hele sit løfte fra 2017 om fornyelse, højredrejning og afsked med de store koalitioner på gulvet.

Og hvis Kurz forsøger sig med De Grønne som regeringspartner, får begge parter uhyre svært ved at skabe en politisk overensstemmelse inden for både migrations-, skatte-, social- og klimapolitik, der vil tilfredsfredsstille både Kurz’ og De Grønnes bagland.

Autokrati eller retsstat

Valget af regeringspartner bliver således retningsgivende for et Østrig, der gerne ser sig som brobygger i Europa.

»Dette valg er afgørende for, hvilket land Østrig vil være: xenofobt eller verdensåbent, tilbøjeligt til autokratiske tendenser eller solidt rodfæstet som retsstat?« mente Süddeutsche Zeitung lørdag.

Det er ikke overdrevet. Ibiza-affæren og Strache havde stærke tråde til Rusland, men også de nye FPÖ-topfigurer peger på Orbán og Putin som forbilleder frem for ’det dekadente Vesten’.

Hvis Kurz tager afsked med dette grundlag og tilmed skaber en ambitiøs østrigsk klimapolitik, ville det smitte positivt af på Europa langt ud over Østrigs grænser.

Men en sådan sort-grøn farve, som også aftegner sig i horisonten i Tyskland, ligner den politisk mindst stabile mulighed for Kurz.