Baggrund
Læsetid: 5 min.

Valget i Østrig fortæller den store historie om europæisk politik lige nu

I 1975 fik de konservative og socialdemokraterne i Østrig tilsammen 93 procent af stemmerne. Nu får de godt halvdelen. Østrig opsummerer den store historie om europæisk politik lige nu: Om svindende partiloyalitet. Og om at karismatiske ledere i dag betyder mere end partier. Søndag går Østrig til valg
Den tidligere kansler Sebastian Kurz har gjort de konservative cool igen, og han har fint fat i de unge – endda i de unge kvinder. Kurz har ikke bare brudt med den østrigske tradition for tværpolitisk samarbejde og konsensus. Han har også revolutioneret sit parti. I baggrunden til venstre ses Nobert Hofer fra Frihedspartiet og til højre socialdemokraternes leder Pamela Rendi-Wagner.

Den tidligere kansler Sebastian Kurz har gjort de konservative cool igen, og han har fint fat i de unge – endda i de unge kvinder. Kurz har ikke bare brudt med den østrigske tradition for tværpolitisk samarbejde og konsensus. Han har også revolutioneret sit parti. I baggrunden til venstre ses Nobert Hofer fra Frihedspartiet og til højre socialdemokraternes leder Pamela Rendi-Wagner.

Joe Klamar

Udland
25. september 2019

WIEN – I den lille østrigske by, hvor en af mine bekendte voksede op i 1990’erne, var der to klubber, man kunne være medlem af, hvis man ville vandre i Alperne: en rød og en sort. Kom man fra en socialdemokratisk familie, meldte man sig ind i den røde, og kom man fra en kristendemokratisk, valgte man den sorte.

Sådan var det med alt i Østrig.

»Hvis min far fik motorstop på hovedvejen, ringede han til den røde autohjælp – ikke til den sorte,« siger hun.

Vi spiser frokost i kantinen i Wiens højesteret, som troner i sjette sals højde over Ringstrasse med udsigt over hele bymidten. Min friturestegte kalveschnitzel – og det er kalvekød, selvfølgelig, ikke svinekød som i Tyskland! – ankommer med en lille kartoffelsalat og en enkelt skive citron, intet andet.

»Men det er ved at ændre sig nu. I min generation er opdelingen i rød og sort ved at bløde op,« siger hun.

Østrig ændrer sig, og det smitter af på politikken: I 1975 fik Kristendemokraterne og Socialdemokratiet tilsammen 93 procent af stemmerne. I dag står de til at få godt halvdelen. Og ved præsidentvalget i 2016 gik det helt galt, det endte som en kamp mellem De Grønne og Frihedspartiet (FPÖ), de to gamle partier var helt fraværende.

Søndag går Østrig til valg, og selv om Kristendemokraterne med den tidligere kansler Sebastian Kurz i spidsen står til godt 35 procent af stemmerne, kommer de gamle dage aldrig tilbage til Østrigs politik.

»Alt ændrede sig i 2017,« siger Reinhard C. Heinisch, der er professor i østrigsk politik og leder af instituttet for politologi ved Salzburg Universitet.

I 2017 fik Frihedspartiet 26 procent af stemmerne og dannede regering med den dengang kun 30-årige Kurz’.

»De store koalitioner, som har formet østrigsk politik siden Anden Verdenskrig, gik under. Kristendemokraterne gik markant mod højre, og Socialdemokratiet gik ned. De gamle tider vender ikke tilbage, selv om Kurz skulle vinde stort denne gang,« siger Reinhard C. Heinisch.

En østrigsk Macron?

Da jeg spørger min bekendte, om der findes en østrigsk version af Macron eller Jeremy Corbyn – en frisk, ikonisk politiker, som unge progressive i byerne strømmer til – ryster hun på hovedet.

Hendes venner stemmer på De Grønne og på det lille liberale parti Neos. Og nå ja, også på Kurz, som jo kun er 33 år gammel.

Hvis man leder efter en Macron-figur i Østrig, er Kurz klart det bedste bud.

»Han har gjort de konservative cool igen, og han har fint fat i de unge – endda i de unge kvinder,« siger Reinhard C. Heinisch.

Kurz har ikke bare brudt med den østrigske tradition for tværpolitisk samarbejde og konsensus. Han har også revolutioneret sit parti.

Valgplakat af Sebastian Kurz.

Valgplakat af Sebastian Kurz.

Christian Bruna

Ved at opbygge en solid skare af følgere internt i partiet kunne han til sidst sige til de gamle partibosser: ’Enten går I min vej, eller også starter jeg min egen bevægelse og sprænger hele det konservative landskab i luften’.

Reinhard C. Heinisch har udgivet akademiske artikler, der sammenligner de konservatives partiprogrammer over tid, og det er tydeligt, at Kurz har rykket partiet markant til højre.

»De taler om hjemlandet, islam og identitet. Emner, der kom fra Frihedspartiet. Kurz har klart sagt, at fremmede skal optjene ret til velfærdsydelser, at østrigere skal behandles anderledes end ikke-østrigere, også EU-borgere. De er ikke længere det store Europa-parti.«

Identitet og værdipolitik fylder mere og mere, og politikken drives i højere grad af karismatiske ledere, ikke af partier.

Socialdemokratiet har til gengæld ikke formået at forny sig og er stort set gået tilbage ved hvert eneste valg siden 1979, hvor de fik 51 procent af stemmerne. I 2017 måtte de nøjes med 27 procent.

»I dag stemmer 67 procent af de østrigske arbejdere på FPÖ,« siger Reinhard C. Heinisch.

»Socialdemokratiet taber arbejderklassen til højre, og den urbane elite til venstre. Det er især i lokalvalg, hvor socialdemokraterne har mistet deres dominerende positioner og har meget svært ved at komme tilbage. De er blevet et lille parti.«

I den seneste meningsmåling står De Grønne til 10-15 procent af stemmerne, mens Socialdemokratiet kun står til 20.

At der overhovedet er valg på søndag, skyldes den såkaldte Ibiza-skandale, hvor Østrigs tidligere vicepræsident, Heinz-Christian Strache fra FPÖ, pludselig sad på en videooptagelse og sniffede kokain med en russisk millionøse, mens han foreslog, at russerne kunne få en masse lottolicenser og byggekontrakter, hvis de bare ville købe en østrigsk tabloidavis og give hans parti en masse penge uden om skattevæsnet.

Heinz-Christian Strache blev fyret, og regeringen udskrev valg, men utroligt nok står FPÖ stadig til cirka 20 procent af stemmerne.

Det er ikke så ulogisk, som det lyder, forklarer Reinhard C. Heinisch. Fordi de konservative allerede er rykket så langt til højre, er de tilbageværende FPÖ-vælgere ganske højreorienterede.

»De har ikke andre steder at gå hen,« siger Reinhard C. Heinisch.

Stadig konservative

Da jeg skilles med min bekendte, skal hun ud og købe en smoking til sin kæreste og en gallakjole til sig selv – det er nemlig snart balsæson, hvor østrigerne dresser up, danser vals og sipper hvidvin til ekstravagante baller. Bagerlauget holder sit eget store bal, det samme gør tømrerlauget, lægerne og kaffebryggerne (forestil dig lige, at en dansk fagforening inviterede til bal med vals og smoking …).

Østrig er stadig et af Europas mest konservative lande.

På mit hotel hænger ejerskabets stamtræ ved elevatoren, så man ved selvsyn kan verificere, at der skam er tale om en rodfæstet institution. På gangene er der oplyste glasmontrer med mælkekander fra 1930 og spisekortet fra 1857. Fotos fra dengang, I husker det nok. Sådan gør man i Wien.
Men selv i traditionernes land kan man ikke stoppe forandringens vinde, man kan bare forsinke dem.

De store partier har mistet vælgere siden 1980’erne, men fordi FPÖ i årevis blev udskammet (Jörg Haider og alt det der), og fordi de store partier sad solidt på civilsamfundet, er konsekvenserne af de store udviklinger blevet forsinket. Men nu er de her.

At følge valget i Østrig er som at se et resume af de seneres års generelle tendenser i europæisk politik: Vælgerne bliver mere troløse, så de gamle partier mister opbakning. Værdipolitik fylder mere. Politik drives i højere grad af karismatiske enkeltpersoner, ikke af partier. Og Socialdemokratiet taber arbejdervælgere.

Det spændende på søndag bliver ikke så meget, om Kurz vinder – det forventer de fleste. Det spændende bliver, hvad han gør efter valget.

Som Reinhard C. Heinisch siger:

»Vil han danne regering med højrefløjen igen? Eller vil de danne regering til den anden side, som det traditionelt har været tilfældet? Det første er det mest sandsynlige.«

Serie

Østrig skal til valg efter Ibiza-skandalen

Østrigs nationalkonservative regering faldt sammen i forsommeren, efter den højreradikale FPÖ-leder og vicekansler Heinz-Christian Strache blev fanget på skjult kamera i en rigmandshytte på Ibiza, hvor han lovede en angiveligt rig russisk kvinde guld og grønne skove og offentlige kontrakter til gengæld for støtte til partiet. Men når østrigerne søndag går til valg, har de tilsyneladende allerede tilgivet det østrigske folkeparti for skandalen. Vi spørger hvorfor.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her