Selv 91-årige enkemænd kan begå civil ulydighed i klimaets navn. Mød Extinction Rebellion

I mandags blev den 77-årige britiske rabbiner Jeffrey Newman arresteret i Lombard Street foran Bank of England i London. Rabbineren havde forestået en improviseret gudstjeneste i klimaets navn og nægtede at fjerne sig fra gaden, da politiet skred ind for at genoprette ro og orden.

»Vi befinder os i en periode af enormt, katastrofalt sammenbrud, og hvis en arrestation er nødvendig for at vække den offentlige mening, så er det afgjort værd at lade sig arrestere,« sagde rabbineren til The Guardian, før han blev båret væk.

Nogle dage forinden blev den 83-årige bedstemor til fem, Ursula Pethick, arresteret, efter at hun havde limet sig fast til vejbanen på Whitehall, hvor de engelske regeringsbygninger ligger.

Samme dag blev den 91-årige enkemand John Lynes arresteret for ikke at ville flytte sig, da politiet forlangte en civil ulydighedsaktion afblæst.

»Det er meget lettere for en gammel fyr som mig med pension og alting at lade sig arrestere og endog gå i fængsel, end det er for nogle, der lige er blevet gift, forsøger at klare boliglånet, passer børnene og måske ligefrem står til at miste jobbet,« sagde John Lynes til avisen The Mirror.

De tre aldrende aktivister er blandt de titusinder, som siden forrige mandag har taget del i Extinction Rebellions civile ulydighedsaktioner i omkring 60 byer verden over for at øge presset for klimapolitisk handling. Aktivisterne har blokeret veje, offentlige bygninger, flyafgange, private virksomheder og banker i aktioner og happenings præget af farver, fantasi og kategorisk ikkevold.

Internationalt er indtil nu mere end 3.000 aktivister angiveligt blevet arresteret, men både før og under aktionerne har de fået opsigtsvækkende opbakning i form af sympatitilkendegivelser eller direkte deltagelse i aktionerne fra forskere, kulturpersonligheder, politikere og andre.

I London, hvor over 1.600 aktivister er blevet arresteret, var den belgiske prinsesse Marie-Esméralda en af dem.

»Jo flere mennesker fra alle samfundslag, der protesterer, desto større vil virkningen blive,« sagde prinsessen til The Independent.

James Brown, en 55-årig synshandicappet paralympisk guldmedaljevinder, har taget del i Extinction Rebellion (XR) ved forleden at kravle op på et British Airways-fly i London City Airport og lime sig fast til flyet for at hindre dets afgang.

Tre tidligere ledende politifolk – Rob Cooper, John Curran og Richard Ecclestone – har sluttet sig til aktivisterne, ligesom den britiske økonom Kate Raworth – ophavskvinde til ’doughnut-økonomien’ – forfatteren George Monbiot, den tidligere ærkebiskop af Canterbury Rowan Williams, skuespilleren dame Emma Thompson og parlamentsmedlemmet for De Grønne Caroline Lucas har taget del i de aktuelle britiske aktioner.

Det samme har grupper som Extinction Rebellion Farmers, gruppen af britiske læger DoctorsForXR og forskernetværket ScientistsForXR.

Atwood er med

I London erklærede den canadiske forfatter Margaret Atwood sin støtte til Extinction Rebellion, da hun tirsdag modtog den prestigefyldte britiske litteraturpris Booker Prize. Atwood bar bevægelsens logo og kaldte det »ekstremt opmuntrende«, at unge mennesker tager klimakampen på sig.

»Hvis folk ikke formår at håndtere denne særlige krise, så bliver sådan noget som litteraturpriser meget, meget irrelevante meget hurtigt,« sagde Atwood.

Medlemmer fra Extinction Rebellion afholdte i mandags en civil ulydighedsaktion i London. De civile ulydighedsaktioner, fortsætter ugen ud i mange lande.

Richard Baker

I Bruxelles deltog FN’s tidligere specialrapportør om fødevaresikkerhed, professor Olivier de Schutter, i lørdags i en Extinction Rebellion-aktion, hvor 435 blev arresteret, og hvor de Schutter selv blev håndfast konfronteret af hjelmklædt politi med peberspray.

»Disse unge giver udtryk for deres bekymring. De gør det fredeligt, og man svarer dem med knipler, hunde og vandkanoner – det er helt uacceptabelt,« sagde professoren.

»Man taler om disse demonstranter, som var de farlige, radikaliserede elementer, men det er ikke ved at miskreditere deres kamp, ​​at vi finder svar på den truende klimakrise,« sagde Olivier de Schutter.

De civile ulydighedsaktioner, der i mange lande fortsætter ugen ud, bakkes op af et hastigt voksende antal professorer, forskere og andre akademikere i en række lande, blandt andet via en fælles støtteerklæring, der cirkulerer på nettet og onsdag talte over 1.000 underskrifter.

En af de forskere, der bakker op om de civile ulydighedsaktioner, er den fremtrædende klimaforsker og glaciolog, forskningsprofessor Jason Box, GEUS, der gennem mange år har kortlagt afsmeltningen af Grønlands indlandsis.

»Forskere erkender, at vi er hinsides det punkt, hvor snak har reel betydning, og hvor kun stærk politisk handling har mulighed for at reducere de katastrofale risici,« siger Jason Box til Information.

»Jeg har det okay med at bakke XR op, fordi videnskaben understøtter positionen.«

Hvor går bevægelsen hen?

Det er kommet bag på mange, at radikale ulydighedsaktioner, der i klimaet og biodiversitetens navn forstyrrer den offentlige orden ved at lamme trafik eller hindre adgang til offentlige og private bygninger, har kunnet opnå så bred og hurtig tilslutning.

Spørgsmålet er, om opbakningen fortsat vil stige. Og om den, som krævet af aktivisterne, vil presse politiske beslutningstagere til ambitiøs handling. Eller om indgrebene i folks dagligdag tværtimod vil udløse modreaktioner. Om politiet vil sige ’nok er nok’ og tage fløjlshandskerne af med fare for mere militante konfrontationer, polarisering og måske radikalisering af dele af bevægelsen.

Stefan Gaarsmand Jacobsen er historiker på RUC, hvor han blandt andet gransker den sociale mobilisering i klimadebatten. Han har selv været medinitiativtager til flere hjemlige forskerappeller om en skærpet klimaindsats, men har ingen tilknytning til Extinction Rebellion.

Stefan Gaarsmand Jacobsen sammenligner – ligesom XR-aktivisterne også selv gør – den aktuelle civile ulydighed med de tidligere kampe for blandt andet borgerrettigheder i USA og selvstændighed i Indien samt mod apartheid i Sydafrika:

»Her blev metoderne af samtiden oplevet som voldsomme, diskutable og konfliktskabede, men af eftertiden er disse kampe jo blevet kanoniseret, og vi har lavet heltebilleder ud af nogle af skikkelserne fra dengang – Mandela og Gandhi for eksempel,« siger RUC-forskeren.

»I dag er det tydeligt, at mange mennesker i alle aldre vurderer klimasituationen som så alvorlig, at det er retfærdiggjort at bruge disse metoder.«

Når den hastige vækst af Extinction Rebellion og af de unges Fridays for Future-bevægelse med skolestrejker er kommet bag på mange iagttagere – herunder folk, der har fulgt miljødebatten tæt i årtier – så handler det ifølge Stefan Gaarsmand Jacobsen om, at mange af dagens aktivister ikke er veteraner fra bevægelserne, men mennesker for hvem klimatruslens alvor er kommet som et chok.

»I de seneste år har vi fået meldingerne om, at de globale CO2-udledninger skal halveres i løbet af de kommende godt ti år – det tegner et helt andet dramatisk billede end den måde, man talte om emnet tilbage i for eksempel 1990’erne.«

De politikere, der længe har kunnet klare sig ved at holde skåltaler om miljøet og klimaet, mister pludselig troværdighed, fordi deadline er rykket så tæt på.

»Dermed oplever mange, at politikerne har brudt den sociale kontrakt, der handler om at levere rettidig handling, og derfor finder man den radikale aktivisme berettiget og nødvendig. Se på Tyskland, hvor Angela Merkel slet ikke har kunnet levere på de klimaløfter, hun tidligere har udstedt. Eller på det hjemlige finanslovsudspil, der ikke lever op til de grønne toner omkring regeringsdannelsen i forsommeren.«

Klimaforskere, der har forsøgt at formidle alvoren gennem år eller årtier, men oplevet, at der ikke for alvor blev lyttet fra politisk hold, registrerer nu, at der faktisk er grupper, der tager budskabet så alvorligt, som det fordrer.

Det forklarer ifølge Stefan Gaarsmand Jacobsen, at mange forskere nu stiller sig bag både XR og de unges klimakamp.

– Hvor tror du denne bevægelse er på vej hen?

»Det ved jeg ikke bedre end andre, men dem, der troede, at det ville være et meget kortvarigt fænomen, tog i hvert fald fejl. Lige nu virker bevægelsen meget velforberedt på eksempelvis den situation, at politiet nok vil begynde at behandle dem mere hårdhændet.«

»Der kan godt komme situationer, hvor XR fanges på det forkerte ben, men de har fået opbygget en ret bred sympati og forståelse af, hvad det er, de vil, og at de er ikkevoldelige.«

»Men denne form for aktivisme koster mange kræfter, ligesom de ledsagende retssager gør det. Så aktivisterne kræver meget af sig selv, men indtil videre har de vist evne til at organisere sig og brede bevægelsen ud.«

Modreaktioner

Det udelukker ikke en modreaktion fra folk, der er ideologisk uenige eller ikke kan acceptere, at den offentlige orden forstyrres. I nogle britiske medier møder Extinction Rebellion i dag kraftig modstand.

Aviser som Daily Mail, Sun og Telegraph har for eksempel angrebet bevægelsen med blandt andet ’afsløringer’ af, hvordan nogle aktivister lever af offentlig understøttelse, mens de forstyrrer den offentlige orden, frem for at arbejde og selv tjene til føden.

I det populære tv-program Good Morning Britain har den indflydelsesrige studievært Piers Morgan gerådet i heftigt skænderi med XR-aktivisten Skeena Rathor, som han på tv beskylder for at være en hykler, fordi hun – antager han i udsendelsen – har tv, bil, iPad og aircondition, der belaster klimaet.

»Modstanden mod klimaaktivisterne har et ideologisk spor, der holder fast i en klimaskepsis, men også et spor, der handler om, at man er imod aktionsformen med dens forstyrrelse af den offentlige orden og andre menneskers hverdag, eller at man frygter de økonomiske omkostninger ved en mere radikal klimapolitik. Bevægelsen er dog meget bevidst om, at klimapolitikken ikke må få social slagside, hvis den skal kunne vinde opbakning,« siger Stefan Gaarsmand Jacobsen.

I London planlægger aktivister torsdag at lamme The Tube, det britiske undergrundssystem, selv om Metropolitan Police allerede i mandags udstedte et opsigtsvækkende forbud mod »enhver forsamling knyttet til Extinction Rebellions ’efterårsoprør’« og straks fulgte forbuddet op ved at rydde aktivisters improviserede lejr på Trafalgar Square.

I Paris har politiet brugt peberspray mod de civile ulydighedsaktioner, i Bruxelles vandkanoner.

Stefan Gaarsmand Jacobsen forudser, at politiet i stigende grad vil tage fløjlshandskerne af.

»For myndighederne er det et tveægget sværd, for det kan meget vel skabe endnu mere opbakning til bevægelsen, hvis normale rettigheder til at protestere bliver sløjfet via eksempelvis ny lovgivning.«

»Den mest besværlige situation for bevægelsen er måske, hvis politikerne begynder at handle, men hele tiden lige handler 20 procent for lidt – det kan gøre det vanskeligt at mobilisere.«

Foreløbig bliver aktivisterne flere. En af dem er den 40-årige tømrer Ben Burdett.

»Grundlæggende går vi alle på arbejde for at skabe en fremtid for vore børn, men det fundamentale grundlag, vi alle behøver, er ved at blive trukket væk under os,« siger han til The Guardian.

»For mig er aktivismen noget temmelig nyt. Jeg er ikke nogen udadvendt person, det er uden for min komfortzone, men min selvtillid vokser med dette. Selvfølgelig ville jeg helst foretage mig andre ting, ligesom alle andre,« siger Ben Burdett.