Læsetid: 3 min.

Abiy Ahmeds Nobelpris kan indgyde håb i andre afrikanske reformatorer

Det kan blive et boost ikke bare for reformivrige kræfter i Etiopien, men for hele regionen, at Etiopiens premierminister nu har fået Nobels fredspris for at lave en fredsaftale med nabolandet Eritrea
Etiopiens premierminister Abiy Ahmed har modtaget Nobels fredspris. Fredsprisen kan blive et »boost« – ikke bare for Abiy Ahmed selv og for de etiopiere, der føler ’Abiy-manien’. Men også for andre i regionen, der går rundt og drømmer om en reformation af deres samfund.

Etiopiens premierminister Abiy Ahmed har modtaget Nobels fredspris. Fredsprisen kan blive et »boost« – ikke bare for Abiy Ahmed selv og for de etiopiere, der føler ’Abiy-manien’. Men også for andre i regionen, der går rundt og drømmer om en reformation af deres samfund.

Eduardo Soteras

12. oktober 2019

Man kalder det Abiy-effekten.

Siden han kom til magten, er Etiopiens 43-årige premierminister, Abiy Ahmed, blevet hyldet for sine visioner og for at bringe et friskt pust over landet ved at indføre pressefrihed, invitere oppositionen tilbage til landet, benåde politiske fanger, lukke et fængsel og fyre korrupte embedsmænd.

Han har fået superstjernestatus, og som en anden Emmanuel Macron i de tidlige dage fremhæves han som en ny stemme, en stor reformator og som Afrikas unge håb, der ønsker at udvikle hele samfundet i stedet for bare at tilgodese den lille magtelite, som han selv tilhører.

Ikke mindst har han skabt fred med nabolandet og den tidligere ærkefjende Eritrea efter to årtiers blodig konflikt. Og for det har han nu modtaget Nobels fredspris.

Fredsprisen kan blive et »boost« – ikke bare for Abiy Ahmed selv og for de etiopiere, der føler ’Abiy-manien’. Men også for andre i regionen, der går rundt og drømmer om en reformation af deres samfund. Det mener Stig Jensen, der er lektor på Center for Afrikastudier på Københavns Universitet.

»Det er ufatteligt vigtigt for mange afrikanere, at Abiy Ahmed nu har modtaget Nobels fredspris. Derved kan han i endnu højere grad blive et forbillede for de magteliter rundt omkring på kontinentet, der kæmper for at transformere deres samfund til det bedre for hele befolkningen,« siger Stig Jensen.

Og så er prisen enormt vigtig for Ahmed selv, der trods sin succes på den ene side kæmper med prominente personligheder fra egne rækker, der ikke føler særligt for hans åbenhed og reformivrighed, og på den anden side med de unge etiopere, der ikke mener, at det går hurtigt nok med at reformere.

»Mange af den gamle skole bryder sig ikke om, at han for eksempel har inviteret oppositionspolitikere tilbage til landet og privatiseret statslige virksomheder. Samtidig savner andre mere handling fra hans hånd. Den modstand gør hans projekt yderst vanskeligt.«

Abiy Ahmeds er »ydmyg og begejstret« over at få tildelt prisen.

»Mange tak. Fredsprisen er til Afrika, til Etiopien, og jeg kan lige forestille mig, hvordan resten af Afrikas ledere vil lade sig inspirere til at se positivt på arbejdet med at skabe fred på vores kontinent,« sagde han fredag.

Fred og konflikt i Sudan og Egypten

Det er særligt Abiy Ahmeds succesfulde rolle i fredsforhandlingerne med nabolandet Eritrea, som ifølge nobelkomiteen har vundet ham den ærefulde titel og pris.

Siden borgerkrigen mellem de to lande fra 1998 til 2000 har Eritrea og Etiopien været plaget af en vedvarende grænsekonflikt, der ofte har ført til blodige sammenstød. Men med fredsaftalen fra 2018 er grænsen blevet markeret på ny og stridsøksen begravet.

Samtidig har Abiy Ahmed åbnet op ved grænsen, hvilket har resulteret i en massiv indvandring fra Eritrea til Etiopien. Det har skabt store spændinger indenrigspolitisk og en voldsom utilfredshed blandt dele af befolkningen. Så der har altså også været en bagside af succesen med fredsaftalen, påpeger Stig Jensen.

Mens nobelkomiteen fokuserer på løsningen på konflikten med Eritrea, er der på det afrikanske kontinent mange, der har bemærket Abiy Ahmeds kamp for fred uden for hans eget lands grænser. For eksempel har han personligt forsøgt at forhandle en våbenhvile hjem i det krigshærgede naboland Sudan. Derved har han markeret sig selv og Etiopien som en potentiel magtfuld mægler i regionen.

Mens Abiy Ahmed har været med til at sikre fred med nabolandet mod syd, er der omvendt en konflikt under opsejling med nabolandet mod nord – nemlig Egypten. Egypten har helt tilbage fra oldtiden set sig selv som Nilens hersker. Nilen flyder også gennem Etiopien, hvor man nu er ved at bygge en dæmning, hvilket egypterne har svært ved at acceptere.

»Der er tale om noget, der potentielt kan blive en heftig konflikt, og som indtil videre har betydet, at Etiopien har indført en no fly-zone, fordi man er bange for, at egypterne bomber dæmningen,« siger Stig Jensen.

Skæbnevalg i 2020

Så her står han altså, den nye modtager af fredsprisen: Klemt mellem indenrigspolitiske interesser, reformivrige unge og gamle generaler fra magteliten, der ikke vil miste deres privilegier, samt med en spirende nabokonflikt.

Til næste forår er der valg, og her skal prøven for den hyldede Abiy Ahmeds åbenhed og progressivitet stå sin prøve.

For vil han, der tidligere har siddet i landets undertrykkende efterretningstjeneste, som leder af et land, der typisk har været en etpartisstat, og som helt siden sin ungdom har været fedtet ind i magteliten, tillade åbne og demokratiske valg?

»Det er noget, der kommer til at udfordre ham. For hvordan vil partiet tackle, at der kommer et valg? Og vil der komme en reel opposition? Det er stærkt uforudsigeligt,« siger Stig Jensen.

Premierminister Abiy Ahmed er en rockstjerne i Etiopien. Særligt de unge sætter deres lid til, at han repræsenterer en ny form for lederskab. 
Læs også
Etiopiens premierminister, Abiy Ahmed, symbolet på den afrikanske ungdoms gennembrud, er i knibe.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu