Læsetid: 4 min.

Aktivisme og Greta Thunberg kan ikke redde verden. Det kan kun de politiske institutioner – og de er i stykker

Den politiske magt er sivet ud af de politiske institutioner, mener den tyske politolog Ulrike Guérot. I stedet har vi fået aktivisme. Det føles rigtigt, når man liker et opslag om Greta Thunberg, men reelt betyder det ikke noget. Vi har brug for gammeldags politik, hvis vi vil ændre verden
Den nye aktivisme skjuler en dybere sandhed om moderne politik i Vesten, mener den tyske politolog Ulrike Guérot: At den politiske magt er gledet ud af vores politiske institutioner, og at borgerne nu reelt står magtesløse tilbage. 

Den nye aktivisme skjuler en dybere sandhed om moderne politik i Vesten, mener den tyske politolog Ulrike Guérot: At den politiske magt er gledet ud af vores politiske institutioner, og at borgerne nu reelt står magtesløse tilbage. 

Amber Bracken

30. oktober 2019

Mange glæder sig over den voksende aktivisme. Over unge, der går til klimademonstrationer, hylder Greta Thunberg og underskriver kampagner imod skovrydning i Amazonas.

Men den nye aktivisme skjuler en dybere sandhed om moderne politik i Vesten, mener den tyske politolog Ulrike Guérot: At den politiske magt er gledet ud af vores politiske institutioner, og at borgerne nu reelt står magtesløse tilbage.

Borgerne kan brokke sig, protestere og indsamle underskrifter, men vi kan ikke for alvor forandre verden. Det kræver nemlig velfungerende politiske institutioner med bred opbakning – og de er forsvundet.

»Det er paradoksalt: Aldrig har flere stemt til europaparlamentsvalget, der er masser af demonstranter i gaderne og en masse civil aktivisme, men vi har aldrig lavet så lidt politik i Europa. Vi laver ikke bankunion, finansunion, social union, Schengen går i stykker. Når det kommer til virkelig politik, sker der ingenting,« siger Ulrike Guérot, som ud over at være en flittig forfatter også er professor og leder af Center for Europapolitik og Demokratiforskning på Donau-Universität Krems i Østrig.

– Hvad med klimamarcherne? Eller protesterne imod brandene i Amazonas. Presser den slags aktivisme og debat ikke politikerne til at handle?

»Regnskoven er faktisk et rigtigt godt eksempel. Hvor mange har ikke skrevet under på dit og dat og klikket på et ikon på de sociale medier, men har man virkelig handlet, bare fordi man har handlet virtuelt? Hvad sker der nu, hvor den ikke længere er i vores opmærksomhed? Den brænder stadig. Vi kunne jo også have sendt NATO-soldater til Brasilien og sagt ’Hey, stop det der, det er vanvid!’«

»Og se på Greta Thunberg … hun er 16 år, hun har intet mandat, hun er ikke minister, hun er ikke udsendt af FN. Magten har flyttet sig. Jeg siger ikke, at det kun er dårligt, men det bliver sværere at ændre noget. Aktivismen får os til at føle, at vi agerer. Vi kunne jo også vedtage en lov i EU i morgen om, at SUV-biler nu skulle være forbudt. Men vi gør det ikke, og mens vi diskuterer og klikker, steg produktionen af SUV’er sidste år. Virtuelt vil vi ikke have SUV’er, men i virkeligheden vil vi gerne have SUV’er.«

Blå bog

Ulrike Guérot

  • Født i 1964.
  • Professor og leder af Center for Europapolitik og Demokratiforskning på Donau-Universität Krems i Østrig.
  • Arbejdede i 1990’erne for EU’s kommissionsformand Jacques Delors.
  • Forfatter til en lang række bøger om europæisk politik.
  • Ønsker sig et føderalt Europa og grundlagde i 2014 tænketanken European Democracy Lab i Berlin, hvis mål er en europæisk republik.

– Nogle ville sige, at den politiske magt bare har fået en anden karakter. Der er jo stadig masser af politisk kraft og engagement, og befolkningerne er mere vidende og bedre uddannet end nogensinde. De melder sig godt nok ikke ind i partier, men civilsamfundet går på gaden. Er det ikke en stor kvalitet?

»Jeg er træt af al den snak om aktivisme og civilsamfundet. Folk taler, som om at civilsamfundet altid er godt, men Pegida er også civilsamfundet. Vi er alle civilsamfundet, det betyder ikke noget. Civilsamfundet har ikke nogen politisk magt. Man kan gå på gaden, men ikke for alvor ændre samfundet. De laver konferencer og taler med hinanden, men det bliver ikke til reel politik.«

»Vi lever i en postinstitutionel tid. I en algoritmisk og digital tid, hvor bureaukrati, hierarkier og institutioner tilhører fortiden. Du kan være influencer og sidde foran et kamera og lægge mascara for tre millioner følgere, og så har du mere indflydelse end Heiko Maas (den tyske udenrigsminister, red.), der skriver et eller andet om Iran på Twitter.

Din placering i samfundets hierarki afhænger ikke længere af institutioner. Det giver et mere fragmenteret samfund. Vi taler ikke om institutionelle reformer, men om borgerne; om borgernes rettigheder og om borgerinitiativer. Men hvem er suverænen? Hvem har magten? Hvad er vores realitet? Vi lever stadig på jorden, men vi laver politik på nettet, men man har altså ikke reddet bierne, bare fordi nogle har lavet et borgerinitiativ, hvor man klikker ja til ’We save the bees.’«

– Hvad betyder det for måden, vi kan lave politik på i Europa?

»At Europa ikke fungerer. Se på SPD (det tyske socialdemokrati, red.)! De var Europas stærkeste parti, og nu er det en lederløs flok mennesker, der render rundt om sig selv, som om de var en børnehave. Det er sigende, ikke? Magten er diffus. Hvor er magten i dag?«

»Det giver mindre og mindre mening at tale om europæisk politik. Når vi talte om Europa i 90’erne, handlede det om noget; om det indre marked, om udvidelse, om euroen. Om ting med en klar ramme og en tidshorisont. I dag handler Europa om alt og intet, om migration, digitalisering, finans, miljø, alt.

Men vi har fået ’politik uden plan’. Vi spejder mod fortiden efter de store europæiske projekter, som har bragt os til det sted, vi er i dag, men vi kan ikke længere lave store politiske projekter. Vi laver måske en kommission eller udsender nogle statements, men der sker ikke noget. For et årti siden ville vi lave en europæisk forfatning, men hvis du talte om det i dag, ville folk tro, du var vanvittig. Energien er helt væk. Forventer du virkelig en dyb reformagenda fra Ursula von der Leyen?«

– Hvor ligger den politiske magt i dag, hvis den ikke længere er i politiske institutioner?

»Et af svarene er, at magten er flyttet over til kapitalen.«

– Nu gør du mig deprimeret …

»Tja, det ser jo heller ikke alt for godt ud, vel?«

Serie

Hvad er der galt med demokratiet?

Det handler ikke bare om Brexit og Trump. Over hele Europa ser vi politisk opbrud – nye partier, svage regeringer, nye politiske frontlinjer. De politiske systemer er blevet ustabile og uforudsigelige. I en ny serie spørger Information: Hvorfor er europæisk demokrati blevet sådan noget rod? Og er det egentlig et problem?

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Oluf Husted
  • Rasmus Knus
  • Ejvind Larsen
  • Kim Øverup
  • Jens Flø
  • Lillian Larsen
Oluf Husted, Rasmus Knus, Ejvind Larsen, Kim Øverup, Jens Flø og Lillian Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Småfornærmede bedsteborgere surmuler over en svensk teenager. Lad dem.
Ændringer i miljøpolitik kommer kun når tilstrækkelig mange vælgere kræver det. Der ligger betydningen af aktivisme og forgangspersoner. God gammeldags politik på sunheds og miljøområdet.

Eigil Hansen, Oluf Husted, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Ejvind Larsen, Tommy Clausen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Tankevækkende artikel.
Ikke engang SUV-bilerne forbyder vi. Nej, men hvad gør vi så? Herhjemme prøvede vi med Alternativet. Det gik fire mandater tilbage, EL gik et.
Så opstod forståelsesgruppen, og hvad kan de få igennem? Der er da ikke andet at gøre end gå på gaden. Det repræsentative demokrati har ikke kunnet løse problemerne. Det er ret alvorligt og deprimerende, som artiklen slutter med.

Andet sted er fagbevægelsen til debat. Hvad var dens formål? Da ikke at alle skulle have biler. Her skal de ideelle sigte støves af, for det duer ikke, at vi har mistet orienteringen. Så sejrer den laveste fællesnævner, pengene. Fx har vi selv inviteret boligspekulanter ind til at flå os. Hvor dumme kan vi blive?

Fødevarestyrelsen Mørkhøj, Thomas Tanghus, Eigil Hansen, Lars Koch, Thomas Christensen, Liselotte Paulsen, Hanne Utoft, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Ejvind Larsen, Tommy Clausen, Anne-Marie Krogsbøll, Benta Victoria Gunnlögsson, Kim Øverup, Philip B. Johnsen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar

"Så sejrer den laveste fællesnævner, pengene. Fx har vi selv inviteret boligspekulanter ind til at flå os. Hvor dumme kan vi blive?"

Måske er der håb(?) om endnu mere dumhed, når vi får Homo Digitalis fuldt implementeret - hvis vi altså når det, inden klimakatastrofer flår infrastrukturerne fra hinanden.

Anne-Marie Krogsbøll, Ejvind Larsen og David Joelsen anbefalede denne kommentar
Henrik Plaschke

Det er en besynderlig afslutning på et ellers interessant interview, Christian Bennike leverer:

»Et af svarene er, at magten er flyttet over til kapitalen.«

– Nu gør du mig deprimeret …

»Tja, det ser jo heller ikke alt for godt ud, vel?«

Hedder det. Jeg er rimelig sikker på, at Ulrike Guérot kunne have leveret videre refleksioner over temaet: magten er flyttet over til kapitalen.

Men det er åbenbart ikke faldet journalisten ind at bore nærmere i dette spørgsmål. Det er jo ellers ikke en naturkatastrofe, vi taler om. Det er snarere et resultat af yderst menneskelige beslutninger og af magtstrukturer, som det burde være Informations opgave at kaste lys over.

Måske skulle Information følge op på den artikelserie om fagbevægelsens magt, som bladet netop har påbegyndt om, med en artikelserie om kapitalens magt og hvordan denne kan inddæmmes og/eller modvirkes?

Ikke mindst i betragtning af, at fagbevægelsens magt vel nærmest må betegnes som aftagende, mens kapitalmagt gennem formuekoncentration, international mobilitet m.v. snarere på betegnes som voksende!

Eigil Hansen, Anne-Marie Krogsbøll, Hanne Utoft og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Før noget andet, må vi ha' tillid til skattevæsenet, begynd her:
http://whistleblowers.dk/forslag-til-forsikrings-og-skattereform/

Forenklingen frigør mindst 200.000 højtuddannede til reelt arbejde:
Eksport af dansk mad, design og ingeniørkunst!

Indfør fri transport, samt mulighed for køb af alkohol, men kun for borgere,
der IKKE skylder penge til samfundet.

Åbne Årsopgørelser vil, som tidligere. (før 1959) ha' en præventiv virkning.

Mens vi indfører mine, 30 år gamle, ideer, kan vi redde verden.

Anne-Marie Krogsbøll og Liselotte Paulsen anbefalede denne kommentar

@Peter Knap, der synes jo netop ikke at ske politiske ændringer fordi tilstrækkeligt mange vælgere ønsker det. Politikken defineres vist mere af kapitalen nu til dags, og den eneste politik politikerne laver er åndsvag (og ødelæggende) symbolpolitik.