Nyhed
Læsetid: 4 min.

Ambassadør lægger nye brikker til puslespil om Trumps tilbageholdelse af militærhjælp til Ukraine

I det hidtil mest afslørende vidnesbyrd i Kongressen fremlægger USA’s ambassadør i Ukraine stærke indicier på præsidentens sammenkædning af militær bistand med undersøgelser af Biden-familiens interesser i et ukrainsk selskab
Tirsdag fremlagde den fungerende ambassadør i Ukraine, William Taylor, yderst stærke indicier på præsidentens sammenkædning af militærhjælp til Ukraine med et krav til landets præsident, Volodimir Zelenskij, om at indlede en undersøgelse af korruption i det ukrainske naturgasselskab Burisma.

Tirsdag fremlagde den fungerende ambassadør i Ukraine, William Taylor, yderst stærke indicier på præsidentens sammenkædning af militærhjælp til Ukraine med et krav til landets præsident, Volodimir Zelenskij, om at indlede en undersøgelse af korruption i det ukrainske naturgasselskab Burisma.

Tom Williams

Udland
24. oktober 2019

Hver gang et nyt vidne fra præsident Donald Trumps regering og USA’s diplomatiske korps bliver afhørt i efterretningsudvalget i Repræsentanternes Hus, falder nye brikker på plads, der én efter én lægger et solidt fundament til et anklageskrift i den verserende rigsretsproces.

Tirsdag fremlagde den fungerende ambassadør i Ukraine, William Taylor, yderst stærke indicier på præsidentens sammenkædning af 391 mio. dollar i militærhjælp til Ukraine med et krav til landets nyvalgte præsident, Volodimir Zelenskij, om at indlede en politimæssig undersøgelse af korruption i det ukrainske naturgasselskab Burisma.

Trumps angivelige formål var at kompromittere Joe Bidens søn, der indtil december 2018 sad i Burismas bestyrelse.

En sammenkædning af denne karakter kan udlægges som en præsidents misbrug af sit embede til at hyppe sine egne politiske kartofler, og det er ifølge demokraterne tilstrækkelig begrundelse til at rejse tiltale mod Trump i en rigsretssag.

Ambassadør Taylor tilbragte tirsdag ti timer i en lukket høring med kongresudvalget. I indledende bemærkninger på 14 sider, der blev lækket til The New York Times, var han det første vidne, der ved hjælp af noter fra samtaler og sms-meddelelser kunne berigtige nævnte beskyldning mod Trump.

Det gjorde ambassadøren ved at fremlægge et detaljeret begivenhedsforløb.

Den 18. juli hører Taylor en embedsperson fra budgetkontoret i Det Hvide Hus sige, at præsidenten har givet fungerende stabschef Mick Mulvaney ordre til at stoppe udbetalingen af militærhjælpen.

I midten af august hører Taylor fra medarbejder i det nationale sikkerhedsråd, Tim Morrison, at »præsidenten ikke længere vil yde militær bistand til Ukraine«.

I de første dage af september fortæller Morrison ambassadør Taylor, at udbetaling af militærhjælp er betinget af Ukraines politimæssige undersøgelse af Biden-familiens interesser i Burisma. Det skal EU-ambassadør Gordon Sondland have meddelt Ukraines sikkerhedsrådgiver under et møde i Warszawa.

Ryd op i korruption

I en telefonsamtale nogle dage senere bekræfter Sondland over for Taylor, at »præsident Trump havde fortalt Sondland, at præsident Zelenskij offentligt skal udtale, at Ukraine vil efterforske i Burisma og i Ukraines formodede indblanding i USA’s præsidentvalg i 2016«.

Dog skulle præsident Trump ifølge Sondland, der havde mødt præsidenten i Det Ovale Kontor, ikke insistere på en »quid pro quo« (noget for noget). Trump forlangte blot, at Zelenskij »fik ryddet op og gjorde det klart i en offentlig udtalelse.«

I alle tilfælde ville »alle ting« i USA’s forhold til Ukraine hænge på Zelenskis udmelding. Hvis Zelenskij afviste anmodningen, ville de amerikansk-ukrainske relationer »gå i hårdknude«. Det var op til den ukrainske præsident at vælge, skal Trump have sagt til Sondland.

Zelenskij havde i realiteten intet valg. Ukraines sikkerhed er afhængig af amerikansk militærhjælp. Ifølge Taylor planlagde Zelenskij at lade sig interviewe på CNN. Men det skete aldrig, fordi nyheden om Trumps tilbageholdelse af den militære bistand var sluppet ud via Politico.com.

Efterfølgende fik lovgivere fra begge partier i Kongressen overtalt Trump til at opgive sit forehavende. I midten af september blev den militære bistand endeligt udbetalt til Ukraine.

Ambassadør Taylors vidneforklaring indeholder ikke en rygende pistol. Men det medfører utvivlsomt, at kongresudvalget vil genindkalde ambassadør Sondland, der allerede har været til afhøring en gang. Sondland vil under éd blive spurgt, om han kan bekræfte, at Trump i deres møde i Det Ovale Kontor truede med en »hårdknude«, medmindre Zelenskij gik på CNN.

Tim Morrison fra det nationale sikkerhedsråd vil formentlig også blive indkaldt. Andre vidner kan tælle udenrigsminister Mike Pompeo og tidligere sikkerhedsrådgiver Bolton, der skal have sammenlignet Trumps pres mod Zelenskij med en »narkohandel«.

Præsident Trump har flere gange afvist, at han stillede andre betingelser for en genoptagelse af den militære bistand end at »få ryddet op i Ukraines korruption«.

Men på overfladen virker dette krav besynderligt. Ambassadør Taylor fremhævede i sine indledende bemærkninger, at den nye regering under ledelse af Zelenskij har iværksat en række initiativer, der har til formål at bekæmpe korruption i statsapparatet og den private sektor.

Herudover hedder det i en artikel i The Washington Post onsdag, at Trump-regeringen har skåret drastisk i sin bistand til korruptionsbekæmpelse i Ukraine.

Orban og Putin

Det leder til spørgsmålet, hvorfor præsident Trump monstro er så besat af korruption i Ukraine.

Tidligere i denne uge er det kommet frem, at Ungarns premierminister, Viktor Orbán, under et møde i maj på tomandshånd skal have underholdt Trump med den rodfæstede korruption i Ukraine, og om hvordan ukrainerne undertrykker det ungarske mindretals rettigheder.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, som Trump angiveligt lytter meget til og aldrig kritiserer, skal i deres samtaler have givet lignende kompromitterende beskrivelser af Ukraines politikere og oligarker.

Hertil skal lægges en anden omstændighed. Præsident Trump er overbevist om, at det var agenter i Ukraine – ikke i Rusland – der stod bag hackingen af Det Demokratiske Partis e-mails i 2016. Ukrainerne skal ifølge denne version have skudt skylden over på det russiske forsvars efterretningstjeneste.

Præsidenten tror på denne konspirationsteori, selv om den særlige anklager Robert Muellers rapport fremlægger håndfaste beviser for Ruslands ansvar. Det er også i den sammenhæng, man skal forstå Trumps krav til Zelenskij om at undersøge Ukraines angivelige indblanding i USA’s præsidentvalg i 2016.

Trumps fungerende stabschef, Mick Mulvaney, er en af de få i regeringsapparatet, som tror på denne sammensværgelsesteori. Under et pressemøde i sidste uge sagde Mulvaney, at der var intet galt i at sammenkæde militærhjælpen til Ukraine med et krav om at komme til bunds i teorien om Ukraines indblanding i det amerikanske præsidentvalg.

»Valgpolitik har altid haft en indflydelse på vores udenrigspolitik. Det bør I vænne jer til,« sagde stabschefen.

Mulvaney måtte kort efter dementere. Han påstod, at pressen havde lagt ord i munden på ham.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Daniel Joelsen

Modsiger ikke denne ambassadør ikke hvad Ukraines præsident ellers offentligt tilkendegav, nemlig at der ikke var noget press? En af dem må have en urealistisk opfattelse.

Kunne det tænkes at Ukraine udviser rettidig omhu?