Læsetid: 10 min.

Aqqaluk Lynge: Hvis grønlænderne skal overleve som folk, skal de blive sammen med Danmark

Aqqaluk Lynge har brugt sin politiske karriere på at arbejde for inuitternes rettigheder. Som ung kæmpede han for øget grønlandsk selvstændighed, men som pensionist kæmper han for øget samarbejde med Danmark. Isen er allerede ved at smelte, og USA er blevet utilregnelig, så nu er den eneste overlevelsesmulighed – for både Grønland og Danmark – at knytte endnu tættere bånd, mener han
»Vi skal holde op med at være naive og tro, at amerikanerne vil os det godt. Selv da folk blev tvangsflyttet fra Thule, havde vi et venskabeligt forhold til dem. Det er da utroligt,« siger den grønlandske politiker og forfatter Aqqaluk Lynge.

»Vi skal holde op med at være naive og tro, at amerikanerne vil os det godt. Selv da folk blev tvangsflyttet fra Thule, havde vi et venskabeligt forhold til dem. Det er da utroligt,« siger den grønlandske politiker og forfatter Aqqaluk Lynge.

Sigrid Nygaard

31. oktober 2019

NUUK – Fra sit køkkenvindue har Aqqaluk Lynge »den bedste udsigt i Rigsfællesskabet«, siger han og peger ud på havet og fjeldene omkring Nuuk, mens vi venter på, at vandet til kaffen koger.

Her har han boet i fyrre år sammen med sin kone Erna Lynge, der er pensioneret journalist. Det var hende, der lavede det første grønlandske tv-indslag nogensinde, fortæller Aqqaluk, og det var ham, hun interviewede om de daværende regeringsforhandlinger.

I en alder af 72 år har Aqqaluk Lynge haft mange titler. Han har været aktivist, politiker, partistifter, ngo-leder, rådgiver i FN, forfatter og filminstruktør. Og – siden han sidste år lagde sit arbejde for de oprindelige folks rettigheder på hylden efter 38 år i Inuit Circumpolar Council (ICC) – pensionist.

I ICC nåede han at gøre sig bemærket verden over, og han er sågar blevet sammenlignet med Mahatma Gandhi og Martin Luther King for sin ikkevoldelige måde at forsvare sit folks rettigheder på.

Kaffen er færdig, og vi sætter os ned på hans kontor i underetagen. Her falder snakken hurtigt på den amerikanske præsident Donald Trumps bemærkning om muligheden for at købe Grønland.

»Jeg har flere gange sagt til min kone: Bare han ikke opdager, at vores leder også hedder Kim (landsstyreformand Kim Kielsen, ligesom Nordkoreas Kim Jong-un, red.). Så vil han også gøre grin med ham. Men det var jo langt, langt værre end det,« siger Aqqaluk Lynge.

Det er netop omverdenens fornyede interesse for Grønland, vi er kommet for at høre hans bud på.

Som ung kæmpede Aqqaluk Lynge for grønlændernes selvstændighed, og i 1970’erne turnerede han rundt i landet ved siden af rockbandet Sumé og holdt taler for publikum, hvor han udbredte sit politiske budskab. En kamp, der fik ham til at starte venstrefløjspartiet Inuit Ataqatigiit, og som senere førte til hjemmestyreordningen.

Men frihedstrangen på sit folks vegne lader til at være blevet mindre med årene. Måske er den erstattet af noget andet. Ikke mindst efter, hvad Aqqaluk Lynge kalder, Trumps »angreb på den danske suverænitet«.

»Jamen verden ændrede sig, efter Trump udtalte sig om Grønland. Hvor meget jeg end ville have sagt noget andet for 15 år, eller bare 15 dage, siden, så mener jeg, at vores største og bedste mulighed for overlevelse som et folk er i Rigsfællesskabet med Danmark.«

Blå bog: Aqqaluk Lynge

  • Aqqaluk Lynge er født i 1947 i Aasiaat og bor i dag i Nuuk.
  • Han har ad flere omgange boet i Danmark og blev i 1976 uddannet socialrådgiver i København.
  • Da han vendte tilbage til Grønland efter endt uddannelse, var han med til at stifte det politiske parti Inuit Ataqatigiit (1978), som han sad i det grønlandske landsting for i 1983-1995.
  • Aqqaluk Lynge sad indtil 2018 i ledelsen for Inuit Circumpolar Council (ICC) gennem 38 år, og han har blandt andet været præsident for organisationen.
  • Han var været medlem af FN's Permanente Forum for Urfolk – et rådgivende organ for FN’s Økonomiske og Sociale Råd.
  • Derudover har han arbejdet som journalist, filminstruktør og forfatter, og har blandt andet udgivet digtsamlingen Tupigusullutik angalapput/Til hæder og ære. Aqqaluk Lynge har også været formand for Grønlands forfatterforening.
  • Han modtog i 1991 hjemmestyrets fortjenstmedalje, blev i 2004 ridder af 1. grad af Dannebrogsordenen og blev i 2012 æresdoktor ved Dartmouth College i USA.

– Hvorfor har du ændret holdning?

»Gennem mine erfaringer fra FN og med de oprindelige folk fra forskellige steder i verden har jeg fundet ud af, at den skandinaviske model til løsning af denne her slags konflikter er den bedste.«

Mange oprindelige folk får ifølge Aqqaluk Lynge »tyvstjålet« deres land af staten, som de i øvrigt ikke har videre kontakt med.

»Her har vi jo trods alt en civiliseret samtale. Vi har som nation den allerstørste politiske beslutningskompetence, du overhovedet kan få, når du ikke er en stat. Uden at være en stat er vi en nation,« siger han og griner.

Mere taknemmelig og tolerant

Aqqaluk Lynge mener, det havde været »helt ude i hampen«, hvis ikke Mette Frederiksen havde gjort det klart, at selv om vi er i et rigsfællesskab og har samme forsvar, så er Grønland Grønlands eget.

Omvendt mener han ikke, at USA længere behandler Danmark som en ven, og med Trump ved roret må man vurdere Amerika ad hoc.

»Danskerne har aldrig kunnet håndtere USA,« siger han, »men med den måde USA er begyndt at behandle sine allierede på, må vi sætte spørgsmålstegn ved, om vi fortsat kan være allierede.«

Derfor er Rigsfællesskabet vigtigere end nogensinde før.

»Og det skal være alvorligt ment. For det er alvorligt, at vi er under pres udefra. Og vi skal passe lige så meget på med Putin og kinesernes leder,« siger han.

»Det, der ophidser mig virkelig meget, er, at vi er så naive over for omverdenens interesser. Både Grønland og Danmark. Vi tror, det bliver for vores eget bedste, men der er ikke forskel på pandadiplomatiet og det spil, USA kører over for Danmark. Man lægger sig fladt ned. Det er vores evige problem.«

Aqqaluk Lynge fortæller, at han efter at have boet mange år i både Grønland og Danmark føler en stærk loyalitet over for begge lande. Og ikke mindst over for fællesskabet mellem Danmark, Grønland og Færøerne. Et fællesskab, der trods alt har givet Grønland utroligt meget gennem tiden.

»Det er nok forskellen på, hvad jeg sagde for 40 år siden, og hvad jeg siger i dag. Jeg er meget mere taknemmelig og også mere tolerant over for de dårlige ting, jeg har oplevet med Danmark og danskerne. Jeg har oplevet, at så længe vi har et menneskeligt fællesskab, kan jeg acceptere, at dronningen sætter en lille nål med vores flag på sit tøj.«

Dobbeltheden

Der findes altså et menneskeligt fællesskab i Rigsfællesskabet, mener Aqqaluk Lynge, med fælles moral og værdier. Men samtidig er han ikke bleg for at tale om racisme mod grønlændere i Danmark og den danske stats »gnier-mentalitet« over for Grønland.

Han mener, at Grønland snarest bør etablere et egentligt selvstyre:

»Vi skal have færdiggjort den opgave og overtaget de områder, som det var meningen.«

Og samtidig er han utilfreds med, at Grønland ikke fremgår på public service-mediernes danmarkskort i vejrudsigten:

»Hvad bilder de sig ind, at vi skal gå på CNN eller BBC for at se vejrudsigten i Danmark?«

– Det lyder jo lidt dobbelt; du vil gerne have mere selvstyre og anerkendelse, samtidig med at du gerne vil have samarbejde og fællesskab?

»Ja, men det er ikke spor problematisk. Et samarbejde starter med, at samarbejdspartnerne er faste og tro mod deres egen måde at være på. Og dernæst står man fast på, at nu samarbejder vi. Det er helt nødvendigt. Indførelsen af hjemmestyret har aldrig nogensinde betydet, at vi skulle kappe båndene eller noget i den retning.«

– Har grønlænderne afgivet for meget, kulturelt og sprogligt, til Danmark?

»Både Grønland, Færøerne og Danmark skal holde mere fast i deres identitet. I skal også passe på den, I er kun fem millioner mennesker. Den kan forsvinde sådan der,« siger han og knipser med fingrene.

»Hvis det her Rigsfællesskab skal være et fællesskab, så skal det være et forpligtende fællesskab, hvor man fuldt ud tager hensyn til de kulturelle værdier i Grønland, Færøerne og Danmark.«

Aqqaluk Lynge rækker ud efter et lille hæfte, der ligger på skrivebordet. Papiret er brunligt i kanten, tydeligvis gammelt, og han holder det forsigtigt frem for sig.

»Min bedstefar, Frederik Lynge, var en af de første grønlandske folketingsmedlemmer i 1953, og det her er hans Danmarks Riges Grundlov. Den er både på grønlandsk og dansk.«

Den grønlandske oversættelse er fyldt med små overstregninger og sproglige rettelser.

»Så man må sige, at han har læst sin grundlov,« siger Aqqaluk Lynge.

Altid en undtagelse

Kort efter at have overtaget regeringsmagten gjorde Socialdemokratiet det klart, at de ønsker et tættere samarbejde med Rigsfællesskabet på det sikkerhedspolitiske område. Det er Aqqaluk Lynge fuldstændig enig i.

»Danmark skal til at kæmpe for vores fælles sikkerhed – også i Færøerne og Grønland. Mere end nogensinde før skal vi tænke i de her baner. Vi har et fælles ansvar for hinanden, og den eneste sikkerhed, vi har, er sådan et fællesskab.«

Men mens Mette Frederiksen under sit besøg i Grønland i august udtalte til DR, at øget militær tilstedeværelse i Grønland er en uundgåelig del af udviklingen, mener Aqqaluk Lynge, at »Danmarks vigtigste job i forhold til Grønland er at holde alle andre militære interesser væk«.

»Vi har jo en amerikansk militærbase. Danmark tillader ikke i fredstid, at der er udenlandske, krigsførende nationer eller militære baser i landet – men Grønland er altid en undtagelse. Amerikanerne har fuld jurisdiktion, og hverken Grønland eller Danmark har noget at skulle have sagt der. Det er en ulykke, at man har tilladt det.«

Derfor mener Aqqaluk Lynge også, at man skal afvise alle amerikanernes ønsker om yderligere tilstedeværelse på den grønlandske vestkyst. Og blandt andet spørgsmålet om USA’s tilstedeværelse har gjort, at han gennem flere år haft et anstrengt forhold til de danske statsministre.

»Det kan jeg godt sige nu her. De sidste to statsministre har været en ulykke. Lars Løkke besøgte kun Grønland en enkelt gang, og han var fuldkommen ligeglad med, hvad der foregik. Hvis der var problemer, blev det ordnet gennem Udenrigsministeriet uden vores viden.«

Ny strategi

Uden for vinduet flyder en stor isflage forbi i vandet og efterlader en lys stribe efter sig i den mørkeblå fjord. Her i Nuuk er naturen altid tæt på.

Men det gør også klimaforandringerne allestedsnærværende. Og ud over de bekymringer, det skaber for de indfødte inuitter, som lever af naturen, står landet over for nogle helt særlige sikkerhedspolitiske udfordringer.

»Hvis afsmeltningen fortsætter, er vi i fare. Hvis vi kan få det stoppet ved to grader, skal vi være glade, men indlandsisen vil blive ved med at flyde ud og skabe ravage. Og hvis hele nordområdet ikke fryser til, så har vi virkelig meget store problemer,« siger Aqqaluk Lynge alvorligt.

Han rejser sig fra stolen og begynder at lede i en stak papirer på bordet.

»Den beskyttelse vi har i dag, militærmæssigt og alt muligt, kan ikke hjælpe os, hvis der ikke er is i bestemte områder fra november til marts. Det skal blokere overalt, for al trafik på vandet,« forklarer han, mens han leder videre.

»Aha! Her var det.«

Han folder et stort verdenskort ud på gulvet, hvor Nordpolen er centrum, og bøjer sig ind over det.

»Det bliver varmere i hele det her område,« siger han og peger på de passager, der grænser op til Canada og Rusland.

»Den faste is, der ellers ligger her, det er absolut det største problem.«

Mens amerikanerne har sovet i timen, har russerne været smarte og militariseret hele den kystlinje, der peger ud mod nordøstpassagen, forklarer Aqqaluk Lynge. Det er derfor, at amerikanerne pludselig har så travlt med Grønland. Situationen kræver, mener han, at man laver en helt ny sikkerhedspolitisk strategi.

»Vi skal holde op med at være naive og tro, at amerikanerne vil os det godt. Selv da folk blev tvangsflyttet fra Thule, havde vi et venskabeligt forhold til dem. Det er da utroligt. Men det er desværre kendetegnende for mange oprindelige folk, at vi er dygtige til at dukke os. Vi kæmper ikke, og det ødelægger os.«

Helt konkret mener han, at danske, grønlandske og færøske eksperter bør gå sammen om at udvikle en ny sikkerhedspolitisk strategi »i stedet for bare at overlade det til danske embedsmænd igen«.

»Vi vil ikke have mere udenlandsk militærindgriben. Det er Danmark, der skal ordne det her,« siger han med hævet stemme og tryk på ’Danmark’.

»Hvis der er noget udenlandsk militær, så er det kraftedeme Danmarks ansvar. Så længe vi lever i en så usikker verden med enkelte ledere, der giver os kuldegysninger, hver gang de åbner munden, og dem er der efterhånden en del af, så må Danmark tage ansvar for alt militær i Grønland.«

Samtidig mener han, at Grønland bør have sin egen kystvagt, som landet selv skal bygge op som beskyttelse i samarbejde med Danmark – før amerikanerne tilbyder det. Og så skal man stoppe fuldkommen med at udstykke mere land og udbygge lufthavnene.

»Den eneste grund til, at vi har overlevet i tusindvis af år, er, at vi har et stærkt fællesskab, og at vi ejer jorden og undergrunden selv i det fællesskab.«

– Men tror du, der er en strategi fra grønlandsk side, som man vil bringe til bordet, når nu Mette Frederiksen vil inkludere Grønland mere i udenrigs- og sikkerhedspolitikken?

»Nej, det tror jeg ikke. Hvem skulle have sådan en plan?« siger Aqqaluk Lynge og bryder ud i latter.

»Men vi må se at vågne op til de nye realiteter. Vi kan ikke drømme os væk fra den Trump-tid, vi lever i, så vi må lære at forholde os til den.«

Traditionel grønlandsk maskedans til åbningsshowet til Nuuk Nordisk Kulturfestival i Nuuk Center. Festivalen samler 200 kunstnere fra hele Norden, hvoraf knap halvdelen er grønlændere.
Læs også
Senoirforsker ved Københavns Universitet, Kristian Søby Kristensen, ser ikke nødvendigvis planerne om et amerikansk konsulat som et forsøg på at skabe konkrete, direkte forhandlinger med Grønland uden om Danmark: USA er først og fremmest interesseret i at øge sin viden om grønlandsk politik.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Karlsen
  • Steen K Petersen
  • Trond Meiring
  • David Zennaro
  • Gustav Alexander
  • Marianne Stockmarr
  • Bjørn Pedersen
  • Eva Schwanenflügel
  • Jørgen Dragsdahl
  • Peter Beck-Lauritzen
Erik Karlsen, Steen K Petersen, Trond Meiring, David Zennaro, Gustav Alexander, Marianne Stockmarr, Bjørn Pedersen, Eva Schwanenflügel, Jørgen Dragsdahl og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Beck-Lauritzen

Interessant at høre om opbakning til rigsfællesskabet. Og at Trump, Putin og Xi er eet fedt, som ikke vil Grønland/DK noget godt. Invaderes Grønland må "musketer-eden" træde i kraft! - eller vil den det?
Vi har lidt "efterslæb" i Grønland, men det er langt mindre end andre lande har overfor deres inuit-befolkninger, ex. Canada. Her er der store forskelle, løn og bolig, mellem de lokale og udsendte. Prisniveauet i butikker er helt ude af proportioner, ex. 1 ltr. Juice a 12 can.$ osv. Koster 1 can.$ i Edmonton/Toronto. Så stor er prisforskellene ikke i Grønland kontra DK.

Steen K Petersen, Peter Hansen, Carsten Wienholtz, Henrik Forsberg og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Peter Beck-Lauritzen

Jeg har det lidt mere blandet med grønlandsk opbakning til Rigsfællesskabet

For min skyld kunne Grønland godt daffe af - og tage Færøerne med.

Henrik Forsberg

Er der noget dybsindigt i at Grønland og Færøerne er udlandsstof på Information?

jens christian jacobsen, Ete Forchhammer , Flemming Berger, Peter Hansen og Christian De Thurah anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

En vigtig stemme i debatten. Den danske venstrefløj er alt for forhippede på deres kollektive skyldfølelse over dansk kolonialisme i Grønland, som jeg ser det. Man har så store kulturelle og geopolitiske mindreværdskomplekser, at man hellere vil kaste grønlænderne i armene på amerikanerne eller kineserne. Blot Grønland selv får lov at vælge sin undergang - og at Danmark, som en Pontius Pilatus, ikke skal have noget med det at gøre! - så er man mange steder på den danske venstrefløj helt tilfreds. Det er skammeligt.

Rigsfællesskabet er Grønlands eneste mulighed for ikke at ende som en forstørret nykolonialiseret militærbase for andre stormagter. Her er det bedrøveligt at Danmark ikke gøre mere for at hævde sin suværenitet og holde gribbene for døren. Det er vel vores ansvar overfor Grønland.

Jeg husker at der var en del opbakning til Grønlands ønske om at sælge rettigheder til at udvinde råstoffer til Kina, da det var på tale for et år eller to siden. Jeg begriber ikke hvordan den danske venstrefløj kan hade dansk overherredømme så meget, at man hellere så den udskiftet med nådesløs kinesisk udbytning.

Claus Bødtcher-Hansen, Per Klüver, Fam. Tejsner, Emil Davidsen, Malik Hansen, Peter Beck-Lauritzen, Ete Forchhammer , Mette Krag, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller, Peter Hansen og Christian De Thurah anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Tak.
Det kan ikke siges højt nok.
ALLE danskere -altså os sydpå - har Grønland dybt lejret i sjælen.
ALLE kender nogen der har arbejdet på Grønland - stiftet familie med en Grønlænder osv.
Vi er dybt forbundne nu og i al fremtid.

Claus Bødtcher-Hansen, Erik Karlsen, Peter Andersen, Peter Beck-Lauritzen, Flemming Berger, Svend Erik Sokkelund og Peter Hansen anbefalede denne kommentar

Jørgen - og de danskere behøver ikke en gang være særligt gamle. En dag havde vi taget vores ældste - dengang fire - med i Berlins Tierpark. Foran et bassin stod vi så og kiggede på sælerne. Ved siden af stod en børnehavegruppe og pædagogen var ved at fortælle de små om sælerne. Junior hørte med - og tilføjede så: "Und es schmeckt gut",
Der er ting, man ikke siger højt i Tyskland. Det var en af dem.

Lynge er en klog mand, selvfølgelig er Grønland en del af både Danmark og af rigsfællesskabet. Det er Grønlands mulighed for at overleve som folk.

Peter Andersen, Steen K Petersen, Peter Beck-Lauritzen, Per Torbensen, Ete Forchhammer , Peter Hansen, Flemming Berger og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Man bør overveje en ny struktur i mellem Danmark og Grønland, en struktur hvor eliten i Grønland ligger selvstændighedstankerne på hylden de skaber kun afstand og splid i dag!), og hvor Danmark så forpligter sig til at samarbejde, investere i, og opbygge Grønland på lige fod med resten af staten, vi taler økonomisk udligning, fjernelse af loftet på bloktilskuddet, jobskabelse osv.

Grønland bør være en integreret del af Danmark for udviklingens skyld, samt lige muligheder og standarder indenfor uddannelse og velfærdsstaten.

Samtidigt skalGrønlændernes egen art naturligvis beskyttes mht. sprog, kultur osv. det vil helt sikkert ikke ske under USA´s eller andres "kærlige" vinger.

Peter Beck-Lauritzen og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Peter Hansen
01. november, 2019 - 06:55

Al det hat vi jo prøvet dengang Grønland var Danmarks nordligste amt -
det var grønlænderne slet ikke tilfredse med.

Lad dem dog daffe af, hvis det er det, de vil - og søge samarbejde med andre lande efter eget valg -
USA, Canada, Kina eller hvem som helst

Gustav Alexander

Torben Lindegaard,

Du mener ikke, at vi har et ansvar over for både Grønlands befolkning og klima? Mener du at det er i grønlændernes interesse, at USA får lov til at bygge militærbaser, som det passer dem? Eller at Kina udvinder resourcer på præmisser, der bestemt ikke ligger inde for det danske mål om 70% CO2 reduktion?

Er den kollektive arvesynd, der strømmer i alle danskens åre siden Hans Egede så stærk, at vi kun kan søge om forladelse, hvis kineserne eller amerikanerne får lov til at gøre med Grønland, som de ønsker? Du må da kunne medgive, at den danske stat både giver Grønland mere medbestemmelse, velstand og ligeværd, end stormagterne ville tillade? Se blot på oprindelige befolkninger i USA og Kina ... Er national selvbestemmelse så ufravigeligt et imperativ, at klima, langsigtet velstand og geopolitisk udvikling bare skal ignoreres?

Vi er nød til at udvise en grad af paternalisme. Det er helt objektivt skidt for Grønland - og for verden(!) - hvis stormagterne får bestemmelse i området. Det skal simpelthen ikke tillades, uanset hvad en midlertidig meningsmåling eller et stort mindretal mener.

Torben Lindegaard

@Gustav Alexander

Det er så ikke mig, du skal argumentere overfor, men grønlænderne.

Men hvis Grønland på demokratisk vis søger løsrivelse fra Rigsfællesskabet, så burde det være helt utænkeligt, at Danmark stiller sig i vejen herfor.

@Leo Nygaard. Mener du dermed vi i Grønland skulle være forblevet et frilandsmuseum siden 1721? Har den danske kultur heller ikke ændret sig siden dengang?

Gustav Alexander

Torben Lindegaard,

Det er ellers dig og ikke grønlænderne, jeg spørger. Om du er villig til at svare, er selvfølgelig op til dig - men jeg fremførte spørgsmålene, da du lod til at finde det principielle i nationalsuverænitet vigtigere end klimaet, eller Grønlands fremtidige sociale udvikling. Her fandt jeg det jo blot interessant om din principfasthed var motiveret i en oprigtig tro på, at Grønland ville få det bedre som Amerikansk eller Kinesisk vassalstat? Et arktisk Afrika, om man vil - eller om du simpelthen mener, at national selvbestemmelse er et vigtigere princip end social lighed og bæredygtighed? Skal man med andre ord have friheden til at underlægge sig en mere brutal undertrykkelse, end man er underlagt i Rigsfællesskabet?

Torben Lindegaard

@Gustav Alexander

Jeg synes helt sikkert, at det er Grønlands og ikke Danmarks beslutning, om Grønland skal udtræde af Rigsfælleskabet - og det uanset hva' Dælen grønlænderne efterfølgende måtte kaste sig ud i.

Claus Bødtcher-Hansen

15/nov/2019

Kære Venner,
sådan i al fredsommelighed:

Jeg har personligt besøgt og overnattet i
samtlige bygder og byer på hele den grøn-
landske vestkyst - jeg sejlede fra bygd til
bygd med de små fragtbåde, der sejler kaf-
fe og sukker ud til bygderne og fangst fra
bygderne ind til byerne - det var dejligt :-) ...

Jeg har indtil nu besøgt Grønland 7 gange :-) ...

Kærlig hilsen
Claus