Baggrund
Læsetid: 4 min.

Boris Johnson og EU har landet en aftale: Sådan fungerer den

En idé, som både EU og Boris tidligere har kaldt ’crazy’ og totalt utænkelig, er nu blevet en bærende del af en nye skilsmisseaftale om Brexit
En idé, som både EU og Boris tidligere har kaldt ’crazy’ og totalt utænkelig, er nu blevet en bærende del af en nye skilsmisseaftale om Brexit

Olivier Hoslet

Udland
17. oktober 2019

Der er en aftale!

Efter ugevis med forhandlinger har EU og briterne lavet en ny og opdateret version af Theresa Mays skilsmisseaftale. Alt om penge og borgernes rettigheder er uændret. Men det store dyr i den nye deal handler om Nordirland.

Glem ordet backstop, for nu har parterne lavet en ordning, der kan fungere fra day one. Den bygger på fire elementer:

1) En grænse i Det Irske Hav

Nordirland forbliver bundet til en del EU-regler om varer. Det betyder også, at EU-domstolen spiller en rolle, og at der skal laves tjek for at sikre, at det overholdes. Ergo kommer der en grænse ned gennem Det Irske Hav.

2) En underlig toldunion

Hele Storbritannien træder ud af EU’s toldunion, også Nordirland. Og det er en stor (kæmpe faktisk) sejr for Boris Johnson.

Men … og nu bliver det ret kompliceret: Briterne skal opkræve al told for varer, der kommer ind i Nordirland, det er jo deres territorium.

Men hvis varerne skal sendes videre til EU, for eksempel til Irland på den anden side af grænsen, ja så kan virksomhederne, der har betalt told, få refunderet forskellen mellem den britiske toldsats og EU’s toldsats. Og det skal UK sørge for.

Det bliver især relevant, hvis UK nu laver handelsaftaler med USA eller Australien, for så vokser forskellen mellem EU’s lovgivning og briternes lovgivning.

Briterne skal altså opkræve told på vegne af EU og sørge for at sende pengene videre. Og det har EU ellers tidligere sagt var helt utænkeligt.

»Her er EU helt klart gået på kompromis,« vurderer Mikael Olai Milhøj, der er senioranalytiker i Danske Bank.

Men det skaber et forbandet problem: Hvordan sikrer man, at varer bliver der, hvor de skal være? Der er jo ingen grænsekontrol på øen, så man kan jo smugle ind og ud af Irland. Og ja, der er »en risiko« forbundet med den nye ordning, det anerkendte EU’s chefforhandler Michel Barnier på pressemødet i Bruxelles torsdag eftermiddag. Men det er »en ekstraordinær løsning på en ekstraordinær situation«.

»Det er en meget særlig situation med grænsen,« siger Mikael Olai Milhøj. »EU har vurderet, at risikoen trods alt er begrænset, når det kun drejer sig om Nordirland og ikke hele Storbritannien.«

3) Øh moms?

I sidste øjeblik onsdag nat blev alle pludselig klar over, at de havde glemt noget vigtigt: moms! Hvordan sikrer man egentlig, at moms refunderes og genoplægges korrekt, når varer krydser grænserne, når der jo ikke må være en grænse? Det fik sent i nat briterne til at droppe deres ellers håndfaste krav om, at Nordirland skal forlade EU’s momssystem, som bl.a. sætter grænser for momssatser. Så nu bliver nordirerne i EU’s momssystem.

4) Nordirerne får demokratisk kontrol

Den nye aftale indfører en ny demokratisk kontrolmekanisme, hvor det nordirske selvstyre, Stormont, løbende skal godkende protokollen om Nordirland. Inden for fire år efter, at den er trådt i kraft, skal de stemme første gang. Skulle de stemme nej, kommer der en periode på to år, hvor man kan finde ud af, hvad der så skal ske. Der er bare lige det, at Stormont p.t. har verdensrekorden som det parlament, der har været lukket i længst tid. Cirka to år. Hvis de ikke stemmer, fortsætter aftalen.

Endelig slår den nye aftale fast, at briterne i fremtiden ønsker sig en frihandelsaftale med EU uden kvoter og tariffer. Altså mere som Canada end som Norge. Ikke noget med en fælles toldunion eller medlemskab af det indre marked. Det er nyt.

EU har givet betydelige indrømmelser i den nye aftale: EU-lederne har sagt mange gange, at skilsmisseaftalen slet ikke kunne laves om. Det er den blevet nu. De har også sagt, at briterne helt sikkert ikke skulle opkræve told på vegne af EU (Boris har selv kaldt ideen »crazy«). Nu er det med i aftalen. Og EU har sagt, at de aldrig vil lave en aftale, der kompromitterer det indre marked. Det gør den nu.

En udtrædelsesaftale betyder ro: Ingen mangel på medicin og mad, ingen grænsekaos og ingen lastvognskøer. I stedet kommer der en overgangsperiode på godt et år, som endda om nødvendigt kan forlænges helt frem til udgangen af 2022. Hvis aftalen altså bliver vedtaget.

Torsdag aften skal statslederne i Det Europæiske Råd diskutere den nye deal. Og senere – måske allerede i næste uge – skal EU-Parlamentet stemme om den.

Men den store test kommer lørdag, hvor det britiske underhus skal stemme.

Tre gange tidligere har parlamentet i London afvist en aftale, og det lille nordiske parti, DUP, har allerede sagt, at de stemmer imod. Johnsons regering er i forvejen i undertal, så han skal både have DUP, de 21 konservative, han har ekskluderet, og en slat Labour-folk med om bord. Det ser meget svært ud.

Har det hele så været skønne spildte kræfter? Nej, for nu ligger der faktisk en aftale.

Hvis – eller rettere når – der kommer et valg i Storbritannien, og hvis De Konservative vinder, som de står til lige nu, kan Boris Johnson jo bare vedtage aftalen bagefter. Uanset hvad ser no deal ud til at være langt væk. De eneste, der for alvor ville ud EU uden en aftale, var jo netop de konservative, og nu har de jo lavet en aftale.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvad med farlige varer der kommer ind i Nordirland?

Hvordan sikres det, at de ikke kommer videre til Irland og resten af EU?

Jeg vil være mest tryg hvis neoliberale Steven Kinnock bliver sendt i byen af Helle T med et NO til aftalen, og de mest konservative betonbrexiteers også er oppe i det røde felt. Så er aftalen jo nok nogenlunde indenfor skiven....

Og med hensyn til prostestanterne i Ian Paisley gamle parti i Nordirland kan man bare nynne med på Me & My's gamle kending:

DUP BA DUP BA DUP DUP DUP DUP.............

Hold nu op med at tale om det pjat inden det er kommet igennem parlamentet. Medier går fuldstændigt i selvsving over noget som ikke engang er halvt færdigt.

Ha ha ha...
Jeg synes faktisk mit seneste forslag er ret godt:

Lav en hurtig 180° vending, Storbritannien smider Nordirland ud af Storbritannien, Irland bliver genforenet og dermed ikke noget backstop-bøvl.
To geder barberet.
Hardcore unionister, der føler sig mere GreatBritain-agtige end irske inviteres til England.

Det var såmænd lidt BoJo - du tar' den bare;-)

Randi Christiansen, Hannah Werk, Erik Fuglsang, Henrik Bjerre, Peter Beck-Lauritzen og Dennis Tomsen anbefalede denne kommentar

* så lidt...

Lars F. Jensen

@Henrik Brøndum
Nordirland er underlagt alle EU's regler og reguleringer, så alle varer skal overholde EU's regler før de komme ind i Nordirland.

Der vil være regelkontrol i udvalgte nordirske havne/lufthavne, som det allerede gælder i dag for landbrugsdyr i havnen i Larne nordøst for Belfast.

Der har faktisk også i årtier været kontrol af, at bl.a. salpeter-gødning ikke kan komme ind i Irland/NI, da visse typer kan anvendes til bomber (Oklahoma bomberen, Breivik i Norge).

Lars :)

Lars F. Jensen

@ Katrine Damm

Læs hellere Belfast Aftalen også kaldt the Good Friday Agreement - the GFA.

Der er allerede regler - demokratiske regler - for hvordan Nordirland kan forlade UK til fordel for et forenet Irland. Det var (er nok fortsat) en krudttønde derovre. Ingen udover måske nogle DUP'er ønsker ændringer i en aftale, der har skabt fred.

Ja, der er enkelte småproblemer, men i forhold til "the troubles" er det som dyb nat og en solskinsdag.

Lars :)

Flemming Olsen, Allan Madsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Skulle nogen kede sig, når ”Fred her til lands” sendes, kan man i stedet få en skildring af hvilken krudt tønde, der indtil videre er lagt låg i Nordirland.

Adrian Mckinty`s bøger om Sean Duffy og livet og forholdene under borgerkrigen Belfast i 1980erne anbefales både af Ian Rankin og mig 

Hverken Nordirere , Irere eller for den sag skyld englændere, har glemt borgerkrigen, og det ligger som et latent problem for brexit.

@Katrine Damm

Bestikkelse er jo altid godt. Men hvis f.eks. 500.000 mennesker der ikke kan holde ud at være under Irsk styre skal have 500.000 kr. hver for at flytte til Storbrittanien. Så er der en regning på 250 milliarder kroner at betale.

Brøndum, jeg får nu dit regnestykke til at blive 250 MILLIONER ;)

Et greb i lommen, og i særdeleshed et greb i lommen i forhold til, hvor mange milliarder den gode BoJo påstår de kontinuerligt afskiber til EU;)

Nu havde Theresa May jo også en aftale - faktisk bedre end BoJo's aftale - og den kom ikke igennem underhuset. Og med 1 million mennesker demonstrere for en "People's Vote" på London's gader på lørdag (samme dag folketings medlemmer skal stemme om aftalen) - så lyder argumentet for 'Will of the People' rigtig hult. Hvorfor er Boris så bange for at give folket en chance for at stemme om hans 'fantastiske' aftale. Er det fordi vi NU ved hvor stor clusterfuck Brexit vitterligt er og en ny folkeafstemning vil reflecktere hvad ALLE meningsmålinger viser; nemlig at befolkningen hellere vil blive in EU?

@Katrine Damm

Så er det godt du ikke har mit job, hvor der skal regnes meget. Det er milliarder.

Fandens også Brøndum, du har jo ret ;)

Nå men BoJo ser jo ud til at mene, at han kan gå på vandet, så den detalje må han også lige se at få fixet ...;)

Randi Christiansen, Erik Fuglsang og Henrik Bjerre anbefalede denne kommentar

Katrine Damm
18. oktober, 2019 - 11:15

Med den regnemaskine, du betjener dig af, Katrine, forstår jeg bedre, hvis du har et forholdsvis afslappet forhold til offentlige udgifter ;-)

Jeg plejer nu ellers godt at kunne holde rede på milliarder og millioner Erik, men i det her tilfælde gik der kuk i det - ikke andet at gøre end at lægge sig fladt ned ;)

Jeg har bestemt IKKE noget afslappet forhold til, hvor det offentlige kaster pengene hen.

Genopfriskede lige lidt på (Nord)Irland; Indbyggere i Nordirland har dobbelt statsborgerskab, så i tilfælde af genforening er det slet ikke nødvendigt med en invitation fra England - formoder jeg.

@Katrine Damm

Nødvendigt og nødvendigt, bestikkelsen er jo for at undgå at de starter en krig i raseri over at være tvunget ind under Irsk styre.

Henrik og Katrine:
Nordirerne er jo dybt splitttet over hvorvidt de skal tilhøre republikken eller Det Forenede Kongedømme, og den splittelse stikker mege dybt...

Ved I forresten, hvad forskellen er på Storbritannien og UK ?

Katrine Damm
18. oktober, 2019 - 16:57

Glæder mig, at du heller ikke har noget afslappet forhold til, hvor det offentlige kaster pengene hen, Katrine :-)

Brøndum, nu er vi jo nok - trods alt - selvom man aldrig helt kan vide i disse vilde og vanvittige tider ude i noget ret hypotetisk...

Men tvunget og tvunget, i fald det blev en realitet, så kunne hardcore unionister og mest Great(little)Britain-typer jo sådan set bare daske hjem, hvis de ikke synes de er eller har lyst til at være irske... ;)