Analyse
Læsetid: 5 min.

Boris Johnson på vej mod et valg på et løfte om no deal

Premierministerens EU-udspil virkede aldrig helhjertet, og et kompromis med EU-partnerne synes langt væk. Storbritannien er i stedet på vej mod historiens mest dramatiske, uforudsigelige og betydningsfulde valg
Boris Johnson har indkaldt Underhuset til lørdag den 19. oktober. Det er første gang siden Falklandskrigen, at parlamentet er samlet en lørdag. Officielt hedder det, at Boris Johnson håber at have en aftale med EU klar til afstemning i parlamentet, men det tror de færreste på.

Boris Johnson har indkaldt Underhuset til lørdag den 19. oktober. Det er første gang siden Falklandskrigen, at parlamentet er samlet en lørdag. Officielt hedder det, at Boris Johnson håber at have en aftale med EU klar til afstemning i parlamentet, men det tror de færreste på.

Henry Nicholls

Udland
10. oktober 2019

LONDON – Ikke så få økonomer tæt på premierminister Boris Johnson er overbeviste no deal-tilhængere. Informations udsendte har talt med flere af dem.

De deler ikke det britiske skattevæsens antagelse af, at Storbritanniens erhvervsliv alene på grund af nye toldregler står til at miste minimum 15 milliarder pund (crika 135 milliarder kroner) om året, efter en skilsmisse med EU uden en aftale.

Makroøkonomen, professor Patrick Minford, er en af disse. Han argumenterer for, at Storbritannien vil slå en kolbøtte ud af den lukkede puppe, som EU efter hans mening befinder sig i.

At priserne i Storbritannien vil falde ligesom det britiske pund, men at det på sigt vil gavne Storbritanniens konkurrencedygtighed i en globaliseret verden.

»Det er EU, der står tilbage med det virkelige problem. Alle EU’s kunstigt opstillede handelsparadigmer er ikke tidssvarende. EU er kun så betydningsfuld nu, fordi man traditionelt har været så økonomisk stærk, at man har kunnet diktere reglerne over for en lang række andre globale spillere. Men denne position varer ikke ved, og Storbritannien vil stå langt stærkere på egne ben end under den falske tryghed fra en forældet EU-gruppe, hvis lukkethed på sigt bliver sin egen værste fjende,« fortalte Patrick Minford undertegnede.

Boris vil vælges på et no deal mandat

Denne antagelse kan snart komme til at stå sin prøve. Som forudsagt af denne avis, så var der ikke megen luft i Boris Johnsons nye EU-ballon, der var blevet pustet op som et helhjertet forsøg på at få løst den nordirske backstop-problematik.

Faktisk kan man mistænke Boris for slet ikke at have forsøgt at puste luft i ballonen. Planerne virkede aldrig realistiske. De kontante tilbagemeldinger fra de europæiske partnere denne uge viser, at der skal noget, der minder om mirakler til for at opnå en aftale ved det forestående EU-topmøde.

Dette vidste Johnson-regeringen jo godt, da den kom med udspillet, og dens forehavende har formodentlig hele tiden været at trække linjerne så hårdt op som muligt.

At skabe et klart defineret os mod dem-scenarie, der vil gøre det muligt at vinde et kommende britisk parlamentsvalg med en billet, der fremstiller pragmatikere i det britiske parlament og selvfølgelig EU-institutionerne selv, som de kræfter, der står i vejen for, at Boris Johnson kan leve op til det, premierministeren selv har kaldt »briternes brændende ønske« om at forlade EU.

Unavngivne kilder fra Downing Street 10 giver over for The Spectator udtryk for, at Boris Johnsons særlige rådgiver, Dominic Cummings, planlægger at føre valgkamp på et no deal-mandat.

»Vi vil fokusere på at vinde valget med et manifest om at forkaste alle forhandlinger og forlade EU umiddelbart efter, at vi har vundet,« sagde denne unavngivne kilde.

Logikken går på, at man på denne måde vil overflødiggøre Nigel Farages Brexit-parti og dermed kunne sikre sig de nødvendige mandater på højrefløjen. Det er ikke umuligt, at de har ret. Den seneste Opinium-meningsmåling i The Observer viser, at de konservative med 38 procent af stemmerne har hele 15 procent ned til Labour på kun 23 procent.

Det er en højtspils-strategi og ’klassisk’ Dominic Cummings, der mener, at han kan læse det britiske folkedyb på måder, andre ikke kan. Men briterne skifter for tiden parti fra valg til valg som aldrig før. Mellem valgene i 2015 0g 2017 skiftede hele 33 procent politisk parti; til sammenligning skiftede kun 13 procent af vælgerne partifarve mellem valgene i 1964 og 1966.

»Når man tager Storbritanniens nylige tendens til, at vælgerne i langt højere grad skifter parti i betragtning, så virker det ufornuftigt at tro, at man ved, hvordan vælgerne vil agere ved det forestående valg,« siger professor i politisk videnskab, Edward Fieldhouse, til The Financial Times.

Men Dominic Cummings fik som bekendt ret i forhold til sin kontroversielle strategi, da han ledte Vote Leave ved folkeafstemningen i 2016 til sejr, og noget tyder på, at en mindst lige så radikal strategi er i støbeskeen.

Boris Johnson har indkaldt Underhuset til lørdag den 19. oktober. Det er første gang siden Falklandskrigen, at parlamentet er samlet en lørdag.

Officielt hedder det, at Boris Johnson håber at have en aftale med EU klar til afstemning i parlamentet, men det tror de færreste på. Derfor spekuleres der også i, hvad den lørdag så skal bruges til.

Fuldkommen konservativ forvandling.

Det kan virke nærmest absurd, at de konservative, der i årtier var Storbritanniens mest EU-venlige parti, nu er blevet så Europa-fjendsk, at man vil gå til valg på løftet om at droppe alle forhandlinger og gennemtvinge en kaotisk skilsmisse. Noget sådant ville formentlig endegyldigt splitte Det Konservative Parti i to. En unavngiven konservativ minister fortalte i går til The Financial Times:

»Mindst 70 parlamentarikere ville ikke kunne skrive under på et no deal-manifest, heriblandt flere i regeringskabinettet.«

Det ville i givet fald medføre en masseudvandring fra partiet, og det står ikke klart, hvorhen politikerne vil gå. Flere konservative har allerede sluttet sig til de EU-venlige liberaldemokrater, der i en nylig meningsmåling ligger side om side med Labour, men der vil givet opstå et politisk tomrum, som vil kræve dannelse af et nyt parti.

Rygterne går på et parlamentsvalg inden jul. Boris Johnson vil da have været tvunget til at søge EU om udsættelse ved det forestående topmøde i Bruxelles. En sådan udskydelse vil give begge politiske fløje den ro, der skal til for at få afholdt det parlamentsvalg, der er nødvendigt for, at man komme videre i teksten.

Skulle Johnson virkelig gøre alvor af tanken om at gå til valg på en no deal-billet, vil det give oppositionen flere muligheder. En nylig meningsmåling, foretaget af BMG research for The Independent, viser, at der ’kun’ er 34 procent tilslutning til at forlade EU uden en aftale. Spørgsmålet er dog, om oppositionen kan samarbejde.

Indtil nu har det samarbejdet ikke været prangende. Liberaldemokraterne siger, at de ville kunne arbejde sammen med alle andre ledere end Labours Jeremy Corbyn. Labour er ikke til sinds at skifte den på EU-spørgsmålet særdeles vægelsindede Corbyn ud med en mere spiselig kandidat.

Det er dette mangel på sammenhold, Dominic Cummings vil udnytte til at sikre den evigt buldrende Boris Johnson adressen Downing Street 10 – denne gang på et valgt mandat. Skulle han få held med sit forehavende og skaffe Johnson et flertal i parlamentet – og her skal man huske, at man grundet valgsystemet godt kan have flertal i parlamentet uden at have flertal i befolkningen – så har premierministeren pludselig mandat til at gennemføre sit konstant lovede Brexit do or die.

Det bliver næppe den 31. oktober, og det er naturligvis slet ikke givet, at det bliver virkelighed. Men lige nu giver et væddemål på, at Storbritannien forlader EU uden en aftale i 2019 kun pengene tre en halv gang igen. Det er i sig selv ganske ekstraordinært.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Krækkeligt - men han vil jo stå uden flertal for at udskrive valg, hvad der kræves i parlamentet efter den seneste reform.