Boris Johnsons Brexit-plan er endt i »skærsilden«. Valget må komme nu

Om ikke andet, så er det til tider svært underholdende at følge holmgangen mellem de stridende parter i det britiske parlament.

Underhusets formand, John Bercow, erklærede kort efter, at tidsrammen for behandling af Boris Johnsons Brexit-plan var blevet forkastet sent tirsdag aften, at premierministerens plan nu officielt befandt sig i »limbo«.

Så rejste den konservative Jacob Rees-Mogg sig og tog ordet:

»Teologisk set blev begrebet limbo afskaffet af pave Benedict den 16. Den korrekte betegnelse for Brexit-aftalen er derfor snarere, at den endnu ikke har klaret passagen til himlen og heller ikke er forvist til helvede. Den befinder sig nu det pinefulde sted, der kaldes skærsilden,« sagde Rees-Mogg på sit nærmest karikerede overklasseengelsk.

Premierministerens plan blev – for nu en bruge en lidt mere nede på jorden-analogi – slået hjem i ludo. Den er bestemt stadig i spil, eftersom det er den første Brexit-aftale, der har klaret anden høring og afstemning i Underhuset – ovenikøbet med et overraskende stort flertal. Boris’ aftale mangler således ’kun’ en afstemning i Underhuset og en godkendelse i Overhuset.

Det er dog langtfra sikkert, at det går så let.

Det var 19 Labour-rebeller, der sikrede Boris Johnson den umiddelbare sejr. Fælles for disse er, at de kommer fra områder, der overvældende stemte for Brexit i 2016. De havde brug for at vise egne vælgere, at de forstår ønsket om, at få Brexit gennemført.

Men der er ingen garanti for, at de stemmer på samme måde, når og hvis skilsmisseaftalen skal stå sin endelige prøve.

I hvert fald ikke i aftalens nuværende form. Da parlamentet forkastede Johnsons plan om at hastebehandle de 110 sider med mindst 200 bilag, som aftalen består af, gav det samtidig mulighed for, at det politiske system kan få gennemgået forslagets finere detaljer og implikationer. Og sådan noget fører som regel til krav om ændringer og tilføjelser.

Det er samtidig en politisk mulighed for at præge aftalen, som oppositionen givetvis vil benytte sig af.

Boris Johnsons tidligere afgørende allierede fra det nordirske DUP er rasende på premierministeren, fordi de mener, at han har solgt deres kardinalpunkt om et uløseligt samlet Storbritannien for at få EU-partnerne med om bord. Forleden opfordrede de til »guerillakrig« i parlamentet, forstået på den måde, at man vil benytte sig af alle kneb for at spænde ben for regeringen.

Havde DUP stemt med Boris Johnson, ville Brexit den 31. oktober nu være på vej til at blive realitet.

Buldrende valgtrommer

Onsdag mødtes Boris Johnson og Labour-leder Jeremy Corbyn for at prøve at blive enige om en ramme for nye forhandlinger. Men det kom der ikke noget ud af, og bagefter var der ophedet debat i Underhuset. Her kludrede Boris Johnson noget overraskende i fakta, da han sagde, at der ikke ville være kontrol mellem den irske og nordirske grænse i hans Brexit-plan.

Det er forkert, og denne fortalelse udnyttede oppositionsformanden naturligvis:

»Premierministeren har ulovligt suspenderet parlamentet; han har ofret Nordirland i sagens tjeneste, set stort på arbejdstageres rettigheder og klimahensyn; han har i øvrigt tabt alle afstemninger undervejs og prøvet at forhindre en grundig gennemgang af indholdet – og så viser det sig, at han ikke selv kender indholdet«, sagde Corbyn og spillede på, at Boris Johnson beskyldes for at være doven.

EU vil formodentlig tilbyde Storbritannien en såkaldt flextension – det vil sige, at man kan udtræde, når parlamentet er nået til enighed inden for en ramme af tre måneder.

Boris Johnson får altså ikke sin Halloween-Brexit den 31. oktober. Han har tidligere udtalt, at han hellere ville ligge død i en grøft end bede om udskydelse.

Denne pointe samlede formanden for Brexit-partiet, Nigel Farage, op: »Vi er nu forbi do or die og befinder os i stedet døende i grøften. Løsningen er et valg.«

Labour har indtil nu ikke ønsket valg, i går var der dog nye toner fra Labours hovedkvarter. Richard Burgon, Labours skyggejustitsminister blev i BBC’s morgenradio spurgt, om Labour ville støtte et lynvalg, hvis EU nikkede ja til tre måneders udsættelse?

Han svarede: »Labours position er, at så snart no deal ikke længere er en mulighed, og Boris Johnson ikke længere kan ende med at dumpe os ned i no deal, så er vi klar til valg.«

Senere på dagen gik han skridtet længere over for Sky News og erklærede, at Labour ønsker et valg før jul.

Der vil være mange uvisheder omkring sådan et valg med Brexit som altoverskyggende tema. Nigel Farage er en ubehagelig joker for Boris Johnson, Liberaldemokraterne kan blive det for Labour. Det er i øvrigt heller ikke givet, at et valg ikke bare medfører et nyt grumset parlament – men noget må der ske.

Der tales om valg i slutningen af november eller begyndelsen af december. Traditionelt afholder man ikke valg op mod jul, så det skal være snart, at der kollektivt trykkes på knappen.

I den katolske tradition er skærsilden et sted, hvor man betaler for sine synder, før man er klar til himmerige. Er synderne store nok, kan der gå lang tid, før man løser billet til himmelekspressen.

Der kan snildt gå, hvad for de fleste briter vil føles som evigheder, før der kommer en afklaring om Brexit.