Læsetid: 4 min.

Selv efter en Brexit-aftale med EU vil slaget langtfra være vundet for Boris Johnson

Boris Johnson sammenligner ræset om at nå en Brexit-aftale med at bestige Mount Everest. Det er et hektisk kapløb med tiden for at opnå enighed om en udtrædelsesaftale, før torsdagens topmøde i Bruxelles begynder
Premierminister Boris Johnson sagde onsdag ifølge britiske parlamentsmedlemmer, at ’en Brexit-aftale næsten er på plads.’ Under en kort tale til konservative parlamentsmedlemmer sagde han, at situationen var, som da Edmund Hillary besteg Mount Everest i 1953 – målet var »ikke langt væk, men der var stadig skyer omkring bjergtoppen«. 

Premierminister Boris Johnson sagde onsdag ifølge britiske parlamentsmedlemmer, at ’en Brexit-aftale næsten er på plads.’ Under en kort tale til konservative parlamentsmedlemmer sagde han, at situationen var, som da Edmund Hillary besteg Mount Everest i 1953 – målet var »ikke langt væk, men der var stadig skyer omkring bjergtoppen«. 

Henry Nicholls

17. oktober 2019

Bjergbestigning er ikke let i stormvejr, og Brexit-barometeret blafrer vildt i disse døgn, hvor meldinger om gennembrud afløses af andre om forestående sammenbrud. Boris Johnson fortalte sine partikolleger i går aftes, at man befandt sig på ’the Hillary Step’, den øverste og sværeste passage mod toppen af bjerget.

En aftale, eller i hvert fald fundamentet for en aftale, er, ifølge formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, på plads. Bolden er nu hos briterne, lyder det fra EU.

Intensive tekniske forhandlinger den sidste uge har vist, at der, noget overraskende, kunne skabes fælles fodslag mellem Storbritannien og Irland. Boris Johnson og hans forhandlere har de seneste døgn løbet spidsrod mellem Irland, det nordirske støtteparti DUP og EU’s forhandlere i forsøget på at sikre opbakning til sin komplekse løsning af grænseproblematikken mellem EU-landet Irland og det britiske Nordirland.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • Eva Schwanenflügel
  • Oluf Husted
Katrine Damm, Eva Schwanenflügel og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Man kan jo ikke lede et land som han gør og slippe godt fra det på sigt. Han er en charletan og gambler. Og det bliver en dårligere Brexit end Mays og den vil ramme briterne hårdt i 2021,lige nu er det nej fra hans støtteparti, og hvad så???

Helle Walther, lad os se hvad det ender med.
BoJos strategi virker - muligvis.
Brexit er ikke det eneste, der sker i verden. Langt fra. Og hvis man går en vej, så finder man ikke ud af hvad, der sker ved at gå den anden vej. Det er ikke "Sliding Doors"
"Alt andet lige" er interessante, men verden er netop ikke "alt andet lige"
Danmark, EU og UK har mange sammenfaldende interesser. Danmark har stor interesse i at bevare er godt forhold til UK.
EU overlever krise efter krise, og det giver en del respekt.

"Man kan jo ikke lede et land som han gør og slippe godt fra det på sigt. Han er en charletan og gambler."

Det samme var Blair, slap han godt fra det på sigt?

Forslag, som vist ikke har været fremme før: Smid Nordirland ud af Storbritannien, så kan Irland blive genforenet, dermed ingen backstop-problematik - to fluer med et smæk.
Hardcore unionister i Nordirland inviteres til England.
Ikke så meget pjat;)

Lige præcis, Katrine Damm. Hvis han får den igennem hjemme i London, er det en genopførelse af det gode Andersen-eventyr: Hvad fatter gør, er altid det rigtige. Til markedet gik han, med en ko, og kom efter adskillige udbytterige transaktioner hjem med en sæk rådne æbler for at modtage fruens kærlige hyldest for sin enestående dygtighed.

Jeg ser helst en aftale både for England og for EU inkl. DK. Men jeg ser ikke Boris Johnson, som den leder, der kan gøre det. Efter aftalen måske stemmes hjem, så kommer de næste hurdler, og så bliver det rigtig svært. I min optik har Boris J løjet for meget, både før og efter han fik magten. Men jeg har ingen anden, og Blair????..... så????? Vi får se, hvad sker.

Helle Walther, min pointe var at selvfølgelig at Johnson kan slippe godt fra sine eskapader - hvis han vinder de primære magtspil. Og indtil videre er Johnsons eskapader ikke sammenlignelige med f.eks. Blairs, som bestod i bl.a. økonomisk svindel, krigsforbrydelser og voldsomme vildledninger af både det britiske parlament og offentligheden. Og EU-tilhængeren Blair fik derpå (af bl.a. EU) en fyrstelig karriere efter årene som premierminister, herunder som særlig udsending til Mellemøsten og med eget firma (Associates) som bl.a. rådgiver politikere, som skal brandslukke eller reparere på egne omdømmer m.m.

Det minder næsten lidt om Fogh, som blev generalsekretær i NATO (endda via endnu en dansk tyrkerfinte?) og derpå lukrativ rådgiver for ligesindede rundt om i verden.

Det værste, jeg kan komme i tanker om at Johnson har gjort, må nok være da han påstod at man havde beviser for at russerne havde anvendt russisk fremstillet novichok i de påstående attentat på Skripal i foråret 2018; ikke blot løj han og pustede til kold krig, sanktioner mod Rusland o.a., men han blev også fuldstændigt taget med bukserne nede, da eksperterne fra Porton Down et par uger senere måtte informere offentligheden om at man ikke kunne identificere hvor det giftige materiale, som angiveligt havde været anvendt, kom fra.

Søren Kristensen

Hastværk er som bekendt lastværk og om det så tager ti eller tyve år er det stadig en hurtig proces. Det vigtigste er at det bliver gjort ordentligt, så der kun bliver minimalt vrøvl bag efter.

Peter Beck-Lauritzen

Intet nyt under solen, bortset fra at BREXIT er gældende fra 31.12.20. Alt forbliver uændret indtil da. UK betaler sine bidrag fortsat, EU-borgere kan blive boende og vice versa. Ingen handelshindringer eller toldmure. Lad os se om Boris får aftalen igennem derhjemme, svært, meget svært. Hvad siger de 27 EU'er? Så igen "varm" luft, for ikke at sige, at disse politikere igen har "lykkedes" med ingenting.