Læsetid: 3 min.

De chilenske protester handler ikke om 30 pesos, men om 30 år

Demonstranterne i Chiles gader vil ikke nøjes med overfladiske politiske forandringer som lønstigninger. De vil have forfatningsændringer, så den sociale ulighed for alvor kan blive ændret
Demonstrationerne i Chile blev udløst af nogle beskedne prisstigninger på metrobilletterne i hovedstaden Santiago. Men selv om prisforhøjelserne er taget af bordet, fortsætter protesterne. Befolkningen vil have en forfatningsændring, som gør op med Pinochet-tiden.

Demonstrationerne i Chile blev udløst af nogle beskedne prisstigninger på metrobilletterne i hovedstaden Santiago. Men selv om prisforhøjelserne er taget af bordet, fortsætter protesterne. Befolkningen vil have en forfatningsændring, som gør op med Pinochet-tiden.

Javier Torres

1. november 2019

Siden starten af oktober har Chile været præget af uroligheder. 20 mennesker er døde og mindst 5000 er blevet anholdt. Det fik onsdag landets præsident Sebastián Piñera til at aflyse klimatopmødet COP 25, som skulle have været afholdt i landet i december.

Demonstrationerne har dog intet med klodens klima at gøre. De bunder derimod i en stigende ulighed i befolkningen, som har vokset sig større de seneste årtier. Det forklarer Carlos Salas Lind, lektor i latinamerikanske studier på CBS.

»Chile er et meget markant klassesamfund. Uligheden er grotesk. Ressourcerne koncentrerer sig på få hænder, mens nogle skal kæmpe dagligt for at få tingene til at hænge sammen,« siger han.

Befolkningen har de seneste årtier oplevet stigende leveomkostninger blandt andet i form af stigende priser på både fødevarer, husleje og uddannelse. Samtidig er lønningerne stagneret. En del af forklaringen er magtmisbrug blandt politikere og eliten. En anden del er den neoliberale politik, som blev indført under diktatoren Augusto Pinochet, der reagerede landet fra 1973 til 1990.

Denne politik har ifølge demonstranterne ført til en skæv økonomisk fordeling og privatisering af mange tidligere offentligt tilgængelige sundhedsydelser.

Forfatningen skal ændres

Det var en forhøjelse af metropriserne i hovedstaden Santiago, som udløste urolighederne i landet. De var ført an af vrede og frustrerede studerende, men efter kort tid fik de studerende opbakning fra store dele af befolkningen.

»Det handler ikke om 30 pesos. Det handler om 30 år,« råbte de i gaderne med henvisning til de tre årtier, der er gået, siden Augusto Pinochet forlod magten i 1990.

Selv om præsident Sebastian Piñera fra centrumhøjrepartiet National Fornyelse trak forslaget om prisstigninger på metrobilletter tilbage, fortsatte urolighederne.

»De stigende metropriser var ikke årsagen til utilfredsheden. De var et motiv til at få det hele til at eksplodere,« siger Carlos Salas Lind.

Han forklarer, at befolkningen efterhånden har erfaret, at overfladiske ændringer ikke er nok til at ændre den sociale uretfærdighed. Nu vil de have strukturelle ændringer, og derfor råber de på en ændring af forfatningen.

Den forfatning, landet i dag har, blev vedtaget under Pinochets tid og har så mange klausuler, at det næsten er umuligt at gennemføre noget progressivt. Blandt andet skal partierne have et kvalificeret flertal på omkring 75 procent af stemmerne i parlamentet for at gennemføre et lovforslag.

Det betyder, at venstrefløjen, der er afsenderen på de mere progressive og liberale lovforslag, altid er afhængig af højrefløjens stemmer, som kan blokere for forslag om nye reformer eller mere liberale rettigheder.

Hvis det alligevel lykkedes for venstrefløjen at komme igennem med en mere progressiv politik, som det er sket med lovforslag om fri abort eller mere gratis uddannelse, lykkedes det stort set altid højrefløjen at revidere lovforslaget ved forfatningsdomstolen. Det kan lade sig gøre, fordi flere af domstolens medlemmer er udpeget under Pinochets diktatur og støtter den politiske højrefløj. Disse mekanismer gør det stort set umuligt at gennemføre reformer.

Carlos Salas Lind pointerer, at de politiske forskelle på højre- og venstrefløjen i praksis ikke er så store, og at demonstranternes frustration vender sig mod begge fløje og mod det politiske system generelt.

Det er blandt andet det kvalificerede flertal og forfatningsdomstolen, som demonstranterne vil have ændret. Desuden demonstrerer de for, at parlamentsmedlemmer ikke skal kunne vælges igen og igen, så de kan sidde ved magten i flere årtier.

Politikerne har ikke noget valg

Carlos Salas Lind forklarer, at kampen for at ændre forfatningen også handler om, at den er skrevet og udformet under en diktator.

»Folk har det forfærdeligt med at have arvet deres forfatning fra Pinochet. Det er ikke en demokratisk forfatning, og de identificerer sig ikke med den. Tænk på, hvis tyskerne i dag skulle leve under en forfatning, Hitler havde skabt. Det er absurd. Det her er det samme,« siger han.

Den politiske venstrefløj forslår nu forfatningsændringer, og ifølge Carlos Salas Lind er højrefløjen åbne for ideen.

»De har ikke noget valg. Det er det eller at tæve folk på gaden,« siger han og udelukker, at præsident Sebastian Piñera, som har været præsident fra 2010 til 2014 og igen siden 2017, kan finde på at udskrive valg.

Han mener dog, at præsidenten er nødt til at imødekomme demonstranternes krav i de sidste to år af hans periode. Han skal ændre på forfatningen, skattereformen eller udvide den frie adgang til uddannelse, hvis han skal gøre sig håb om fred.

»Ved at ændre forfatningen lover han, at chilenerne får et nyt land på en eller anden måde. Der skal ske noget stort,« siger Carlos Salas Lind.

Chile aflyste onsdag klimatopmødet COP25 som følge af de omfattende protester og demonstrationer i landet. Det vil blive et stort logistisk problem at finde en ny værtsby for COP’en, vurderer et par af de danske deltagere, og det kan få betydning for resultaterne på klimatopmødet
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Poul Erik Riis
  • Anker Heegaard
  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
Poul Erik Riis, Anker Heegaard, David Zennaro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Carlos Salas Lind tager fejl, det handler om sult og fattigdom i kølvandet på de menneskeskabte klimaforandringer og det svindende håb i befolkningen om forandring, med en ligegyldig økonomisk magtelite og deres korrupte ligegyldige halevedhæng af politikere.

Gu' ved hvordan de har det i Cepos, når de ser deres og Milton Friedmans våde drøm blive angrebet så hårdt som det sker i Chile?