Nyhed
Læsetid: 5 min.

Dødelig uro i Irak begyndte med ydmygelsen af krigshelt

Manden, som gik forrest i krigen mod Islamisk Stat, er blevet fyret. Og irakerne – både sunni- og shiamuslimer – er rasende. Generalløjtnant Abdel-Wahab al-Saadi er efter alt at dømme det seneste offer i magtspillet mellem Iran og USA
Mens generalløjtnant Abdel Wahab al-Saadis officerskolleger brugte en masse tid på at drikke whisky og spille roulette på et femstjernet hotel under offensiven i Mosul, var al-Saadi bogstaveligt talt i krigens forreste geled i kampen mod jihadisterne fra Islamisk Stat. Nu er han fyret.

Mens generalløjtnant Abdel Wahab al-Saadis officerskolleger brugte en masse tid på at drikke whisky og spille roulette på et femstjernet hotel under offensiven i Mosul, var al-Saadi bogstaveligt talt i krigens forreste geled i kampen mod jihadisterne fra Islamisk Stat. Nu er han fyret.

Alaa al-Marjani

Udland
4. oktober 2019

Da slaget om Mosul var på sit højeste i 2017, boede de fleste af Iraks generaler på det femstjernede Divan Hotel i Kurdistans regionale hovedstad, Erbil i Nordirak. Her sad de og sippede skotsk whisky til den lyse morgen, ofte i selskab med libanesiske modeller, der blev fløjet hele vejen fra Beirut.

Når der endelig var fremgang på slagmarken mod Islamisk Stat, blev generalerne kørt til fronten ved Mosul 80 kilometer vest for Erbil. Her stod de i nogle minutter omringet af journalister fra det statslige tv og pralede med deres heroiske »indsats mod terrorismen«. Når kameraerne blev slukket, blev de kørt tilbage i sikkerhed.

Sådan var det ikke helt med generalløjtnant Abdel-Wahab al-Saadi, som indtil for nylig var leder af Iraks specialoperationsstyrker også kendt som The Golden Division. Mens hans officerskolleger under offensiven brugte en masse tid ved rouletten på femte sal i det velbevogtede Divan Hotel, var al-Saadi bogstaveligt talt i krigens forreste geled i kamp mod jihadisterne fra Islamisk Stat.

»Hr. generalløjtnant al-Saadi var en af os. Han kæmpede med os, sultede med os, og når vi græd, græd han med os«, siger Ahmed el-Salmawi, officer i de irakiske specialoperationsstyrkers støtteenheder, over telefon fra Bagdad.

»Jeg ved ikke, hvorfor han er blevet fyret. Det er en affære, som er hinsides min forståelse, men mange er eddermame vrede over det.«

Premierminister Adil Abdel-Mahdis offentlige fyring af generalløjtnanten har bragt sindene i kog i hele Irak. Titusinder af sunni- og shiamuslimske demonstranter er gået på gaden i 11 ud af 18 irakiske provinser i protest mod beslutningen. Flere steder er det kommet til blodige sammenstød med sikkerhedsstyrker.

Generalløjtnanten er for mange irakere en nationalhelt; en af de absolut få skikkelser, der konstant og regelmæssigt har brugt en sekulær retorik og hævet sig over de sekteriske skillelinjer i landet. Generalløjtnanten er shiamuslim fra Sadr City i Bagdad, men højt elsket i Iraks sunnimuslimske provinser herunder i Iraks næststørste by, Mosul.

Mens nogle af hans kammerater under krigen kaldte Mosuls indbyggere for IS-sympatisører, potentielle terrorister og andre nedladende ting, cirkulerede der billeder af generalløjtnanten i murbrokkerne i færd med at redde sårede civile ud på ryggen og ansigtet fuld af støv fra bombardementerne.

»Han er den ultimative krigshelt. Såret fem gange. Nationalistisk. Antisekterisk. Mange ser ham som den ideelle iraker. En type, der sætter livet på spil for sine landsmænd, hvad enten de er sunnitter, shiaer eller kurdere«, siger Alwaleed Khalid, irakisk forfatter, digter og radiovært i Maysan-provinsen i Sydirak.

»Irakerne ser faktisk sig selv i ham. De ser denne ærbødige mand, der gør alt for sit land, men ender med at blive vanæret af en korrupt magtelite offentligt i stedet for at blive hyldet for sin indsats.«

En brik i et større magtspil

Protesterne mod generalløjtnantens fyring, som begyndte i sidste uge, har udviklet sig til en blodig affære. 15 er døde, og flere end 300 er såret. Partikontorer er sat i flammer, internettet er lukket ned, og der er blevet indført udgangsforbud, som ingen vil respektere.

»Folket ønsker at vælte regimet,« lyder slagordene for første gang i Irak.

Hvad de fleste irakere ikke ved, er, at deres krigshelt – som tilfældigvis også er en af USA’s mest betroede mænd i de irakiske sikkerhedsapparater – også er en brik på skakbrættet i dramaet mellem Teheran og Washington.

Efter Teherans magtdemonstration mod Saudi-Arabien for nylig, da det statslige olieselskab Aramcos anlæg bev sat i brænd, flekser iranerne tilsyneladende atter musklerne over for Washington. Denne gang ved at køre USA’s favoritgeneralløjtnant ud på et sidespor.

Teheran vil efter sigende demonstrere, at iranerne er i stand til at udmanøvrere USA på samtlige arenaer, og at Teheran også bestemmer over Iraks elitestyrke The Golden Division – en ellers amerikanskstøttet institution siden grundlæggelsen efter invasionen i 2003.

»Iranerne opfører sig dristigt og selvsikkert i Bagdad for tiden,« siger den velinformerede Hisham al-Hashimi, medlem af Iraq Advisory Council.

»Fyringen kommer efter pres fra iranskstøttede embedsmænd i Bagdad, som mener, at al-Saadi er uforenelig med deres fremtidige politiske og militære visioner.«

Siden juli i år har Iraks premierminister, Adil Abdul-Mahdi, ellers forsøgt at forhindre, at landet bliver en slagmark i konflikten mellem USA og Iran. I august bombede israelske bombefly iranske mål i Irak, hvilket satte premierministeren under et massivt folkeligt pres.

Men spørgsmålet er, om den offentlige ydmygelse af krigshelten over dem alle ender med at koste premierministeren dyrere.

»Det, jeg kan sige, er, at han efter bedste evne prøver at balancere hensynet til Bagdads to vigtigste allierede, USA og Iran,« siger en irakisk diplomat, som ikke ønsker at stå frem med navn.

»Nu er vi der for ham«

Amerikanske sikkerhedsanalytikere i Washington frygter imidlertid, at USA endnu en gang er ved at miste terræn til iranerne efter fyringen af generalløjtnanten.

»Washington er nødt til at erkende, at USA spiller mod skakmestre, der er meget smartere, end vi er«, skriver Michael Knights, analytiker ved Washington Institute for Near East Policy, på Twitter.

»Vi kan dog sagtens kæmpe os ud af den nuværende situation. De irakiske specialoperationsstyrker har stadig brug for vores støtte, og den kan vi stadig sørge for.«

Men irakerne er trætte af både Iran og USA’s indblanding i landets interne anliggender. Et helt almindeligt synspunkt på gaden i Irak er, at Iran og USA kun er interesseret i at køre deres korrupte marionetter i stilling for at bevare Irak som deres vasalstat.

Flere eksperter, analytikere og journalister mener desuden, at de seneste protester i Irak ikke længere kun handler om korruption, arbejdsløshed, ulighed og fattigdom, men i højere grad om et ønske om en ny nationalidentitet og selvforståelse.

»Det faktum, at protesterne mod fyringen af en shiamuslimsk generalløjtnant først opstod i sunnimuslimske Mosul, er et tegn på, at irakerne ønsker en mindre sekterisk nationalidentitet,« siger den respekterede journalist og skribent Mustafa Habib.

Hvordan protesterne mod landets korrupte elite ender, er ikke til at vide. Men ironien er ikke til at tage fejl af: Generalløjtnant Abdel-Wahab al-Saadi er ikke bare en krigshelt eller amerikanernes mand i Irak, han har også en fortid i Saddam Husseins hær.

Han er rundet af Baath-partiets nationalisme og institutioner. At det irakiske folk nu står bag ham og ikke bag den korrupte og sekteriske politiske elite, som USA og blandt andet Danmark bragte til magten efter 2003, er værd at bide mærke i.

En ældre irakisk kvinde fra Mosul siger det i et interview til en af de irakisk kanaler:

»Generalløjtnant al-Saadi gik forrest med et åbent bryst mod Islamisk Stats udyr i nødens stund. Nu er det vores tur til at gå forrest for ham mod de korrupte udyr i Bagdad.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Waleed Safi

Hvis generalløjtnant Abdel-Wahab al-Saadi, som du skriver, er amerikanernes mand i Irak, så er det da helt fint at få ham hældt ud og erstattet af en irakernes mand i Irak.

Den amerikanske tilstedeværelse, som er fuldstændigt uberettiget og kriminel, i Irak kalder naturligvis på at iranerne, som gennem årtier har oplevet amerikanske aggressioner og utidig indblanding i landets indre forhold, foretager modtræk. Om dette er ét af dem, vides ikke - omend det ihvertfald hævdes af nogle. Det af USA installerede 'demokrati' i Irak fungerer naturligvis ikke som et folkeligt fredsskabende og fremtidsopbyggende projekt for almindelige irakere.

Kære Hanne Utoft og Torben Lindegaard
Nogen foretrækker Sadam og andre Islamisk Stat, og så er vi nogle stykker der tror på demokrati, frie rettigheder for mænd OG kvinder.

Jan Rosberg, personligt foretrækker jeg at man først og fremmest respekterer FN's love når det kommer til at gå i krig - og at man i arbejdet for at fremme demokrati udelukkende anvender fredelige midler. Troen på at man via krig og overgreb kan fremme fred, frihedsrettigheder og ligestilling m.m. har historisk set vist sig at være en lidt sekterisk, måske tilmed lidt barnlig, anskuelse.

Bjørn Pedersen

@Torben Lindegaard
Det fremgår slet ikke af artiklen, at der skulle være nogen form for modsætningsforhold mellem at al-Saadi både kan være "irakernes mand i Irak" OG amerikanernes mand. Hvis der er bred opbakning til ham, så er den der uanset om regionale og internationale stormagter også kunne have en interesse i at han får indflydelse.

Torben Lindegaard

@Bjørn Pedersen 05. oktober, 2019 - 21:10

Artiklen er en ukritisk hyldest til generalløjtnant Abdel-Wahab al-Saadi, der åbenbart som den eneste general kæmpede imod ISIL - de øvrige irakiske generaler drak ifølge artiklen whisky den ganske nat sammen med ludere fra Beirut.

Så er banen vist kridtet op.

Det kan da være, at Abdel-Wahab al-Saadi har fortjent hyldesten - jeg kender ikke noget til personen; men en irakisk general skal ikke være hverken USA's eller Iran's mand i Irak.

Bjørn Pedersen

@Torben Lindegaard
Du synes ikke det skal være op til irakerne selv at bestemme hvis "mand" deres generaler skal være og i det hele taget om en general vitterligt er andres mand end deres?

Et bedre kritikpunkt fra din side havde været at stille spørgsmålstegn ved graden af al-Saadis popularitet, som den er fremstillet i artiklen.

Waleed Safi digter historier op og viser endnu engang at han ingen historisk viden har om Mellemøsten.

Lad os lige slå fast det var PMU og ikke den nationale irakiske hær der drev ISIS væk fra Irak. Amerikanerne blev hele tiden ved med at udskyde et egentlig modsvar, (Når jeg skriver amerikanerne, er det fordi de styrede den irakiske militær, hvorimod Iran støttede og gav militær hjælp til PMU/ hash-al-shabi bevægelsen).

Selv informationen har artikler der dengang kritiserede PMU's erklærede mål om at indtage feks Tikrit osv. Hvis jeg ikke husker korrekt skrev selv Safi om en hvis iransk generel, Qassem Solimani, der førte til befrielsen til næsten alle byer i Irak undtagen Mosul og omegnen.

Mosul stod amerikanerne og denne generel Safi nu skriver om til "folkehelt". De jævne Mosul med jorden kort tid efter at Syrien havde indtaget Aleppo, og gæt om jeg selv dengang under disse propaganda artikler, ikke skrev om hvor stor en joke det var at vestlige medier ikke skrev om en eneste bekymring de burde have mht hvordan Mosul blev indtaget??

Men hey, her ser vi IGEN IGEN hvordan vestlige godtfolk omskriver historie de selv endda har fantaseret sig ti? Nu bliver en amerikansk generalløjtnant støttet af vestlige medier set som en "irakisk folkehelt". Lol?! Når det sker, at vestlige medier skriver positivt om dig, så kan man være sikker på at man er en korrupt selvfortabt forræder der sælger sit lands interesser. (And i dare anyone to show me otherwise..!!)

Men yes here you go, en al Wahab krigshelt i Irak... hans erklæret mål er åbenbart andre saudi inspireret wahabi islamister.. yes yes...

Btw jeg slå ham op, han er endda en "shia" Wahab... åbenbart ingen undtagen saudi araber har hørt om ham. ps det er lige kommet frem at 70% af alle tweets om "optøjerne" i Irak, stammer fra Saudi Arabien. What a surprise?! not really.

Jeg forstå slet ikke hvordan man kan være så historieløs og alligevel skrive artikler som denne? Jeg mener, har man virkelig ingen integritet for det arbejde man laver? Altså vi taler om at gå tilbage i selv samme avis som skrev om Hashd al shabi om de store slag mod isis... Helt ærligt, hvordan kan man tillade sig selv at blive så blind for realiteterne for hvad, en klumme? En sikkert ussel løn? Hvor er den personlige gejst for det man laver, det man interesserer sig for?

Der er SÅ mange iraker der er døde og forvist fra deres hjem pga vestlig arrogance, hele vejen fra dengang man delte Mellemøsten op med linealer, til Saddams kommen og måden man bevæbnede ham, til hans krig mod iran der ødelage landet, til at man gav ham det grønne lys til at invadere Kuwait så man kunne bombe Irakisk infrastruktur som følge af at vores diktator havde gjort det vi havde givet ham grøn lys til. Til hvordan vesten sultede som minimum 500.000 Irakiske børn ihjel, og gud ved hvor mange andre nær døden. Til man så til sidst invadere Irak og direkte slog op mod 1 mio iraker ihjel, ja, JEG glemmer ikke de artikler og billeder jeg læste om Falujjah og amerikanske phosphor og forarmet uran. Til nyere dage hvor vesten støttet ISIS fik lov til at tage sine ofre igen igen i Irak.

Nej JEG jeg har ikke glemt, som åbenbart vestlige medier har, at daværende chef for amerikanernes militærefterretning selv erkende at de støttede ISIS, NEJ jeg har heller ikke glemt fordan Qatars daværende udenrigsminister erkende på tv hvordan ikke nok med at hans land støttede ISIS men alle de andre Wahabi joke stater så som UAE og Saudi Arbien støttede ISIS, og igen NEJ, jeg har heller ikke glemt hvordan forhenværende FRANSK udenrigsminister på tv fortæller at han halt år før danskerne vidste hvad ISIS var for noget, var blevet kaldt ind til møde i London og spurgt om han ikke ville støtte op om ISIS!

Men hey, hvis man ingen integritet har, ingen moralske skrupler over for uskyldige mennesker, herunder i de mest udsatte, nemlig børn, har, jamen så lad mig skrive en artikel uden at have "undersøgt noget som helst andet end nogle få tweets" og selvfølgelig tjekke mine "ukendte" kilder der gemmer sig bag brugerprofiler på diverse sociale medier, og selvfølgelig påstår de, at der sidder med hvor beslutningerne bliver tager, og når jeg har gjort det, jamen lad mig publicere endnu en vildledende artikel. Det er billigt g ingen tager skade af sådan en artikel, nope, ikke indtil en eller andne joke figur, 8000 km herfra, i det hvide hus får lyst til at bombe endnu engang det pokkers land af Irak, jamen så kommer denne artikel til at spille en lille rolle i at få joke danske politiker til at stemme for at feks bombe Irak, (masse masseødelæggelsesvåben), Libyen, demokrati og frihed (Jeg brækker mig når jeg læser daværende artikler informationen skrev om Libyen), Afghanistan (Kvinderettigheder og børn... i dag har de aldrig dyrket så meget opium som hele deres historie, det var det de danske medier og politikker ville have af Afghanistan)... og jeg kunne blive ved, gå tilbage og læs om Egypten, holy god...

Så ja, vi kommer tilbage til integriteten kære Safi. Historien er fyldt med artikler som denne der bare IKKE holder vand, hvordan kan man insister på at beskrive irakernes hverdag i sådan en uoplyst manér? At det decideret en dag vil komme til at man igen igen vil bombe dem? (Hvis du ikke har viden om det, men hvis man begynder at bekrige Iran, så kan man ikke tillade irakerne fred, nu hvor de har valgt at tage iranernes side...) Synes du ikke at irakerne har fortjent bare lidt stabilitet? Bare lidt sandhed?