Læsetid: 4 min.

EU’s nye budget vil opprioritere forsvaret, retsstaten og industriel innovation

På EU-topmødet torsdag-fredag er – foruden Brexit og klima – EU’s budget for de næste syv år et hovedemne. De fleste penge vil som altid gå til landbruget, men her følger en introduktion til tre andre emner, hvor budgettet signalerer en ny politisk kurs for EU
På EU-topmådet torsdag-fredag er EU's budget for de næste syv år på dagsordenen. Blandt andet skal der afsættes penge til en opprioritering af sikringen af EU’s ydre grænser, særligt gennem Frontex-samarbejdet. Billedet er fra den græske ø Lesbos, hvor en gruppe flygtninge netop er blevet halet ind i en redningsoperation udført af Frontex. 

På EU-topmådet torsdag-fredag er EU's budget for de næste syv år på dagsordenen. Blandt andet skal der afsættes penge til en opprioritering af sikringen af EU’s ydre grænser, særligt gennem Frontex-samarbejdet. Billedet er fra den græske ø Lesbos, hvor en gruppe flygtninge netop er blevet halet ind i en redningsoperation udført af Frontex. 

Angelos Tzortzinis

16. oktober 2019

EU har to budgetsystemer, der sikrer, at pengene bruges korrekt og i overensstemmelse med EU’s politiske prioriteter. De årlige budgetter sikrer, at udgifter afstemmes årligt, hvorimod den syvårige finansielle ramme (FFR) sikrer langsigtet forudsigelighed, samt at der er overensstemmelse mellem de politiske prioriteter og de penge, der afsættes til at opnå dem.

Den næste FFR starter den 1. januar 2021, og der arbejdes intenst på at få en ramme forhandlet på plads inden årets udgang.

For at en FFR kan godkendes, kræver det, at alle medlemsstater er enige. FFR’en skal derfor tilgodese og afbalancere et væld af nationale og regionale interesser på områder som klimamålsætninger, grænsekontrol, landbrug og samhørighedspolitik.

Den næste FFR vil være det første budget for et EU med 27 medlemsstater, og de løbende Brexit-forhandlinger og udsigten til tabet af en af de største bidragsydere til EU er med til at gøre forhandlingerne endnu sværere end normalt.

FFR’en bliver til gennem en længere politisk forhandling primært mellem regeringsledere og ministre i henholdsvis Det Europæiske Råd og Rådet. Processen indledes med, at Kommissionen fremsætter et udkast til den nye FFR, som Rådets forhandlinger tager udgangspunkt i. Forhandlingerne følges tæt af regeringslederne i Det Europæiske Råd, som løbende forholder sig til fremskridtene i forhandlingerne.

Til sidst skal Europa-Parlamentet enten godkende eller afvise Rådets forslag til FFR’en. Her kan der ikke ændres på noget, det er take it or leave it.

Tre emner er værd at følge i forhandlingerne.

EU som militærmagt

Som det ser ud nu, bliver 2021-2027 FFR’en den første med et særskilt forsvarsbudget. Det er væsentligt, fordi FFR’ens områder reflekterer EU’s politiske prioriteter og indsatsområder. Når forsvar bliver udskilt i sit eget område, tegner det derfor også et billede af, hvor EU er på vej hen.

Opprioriteringen af forsvarsområdet skal ses i lyset af de geopolitiske udviklinger med flere store stater, der markerer sig på den globale scene med konfliktlinjer mellem USA, Rusland og Kina, og hvor NATO-alliancen mellem EU og USA er udfordret. EU’s fokus på at udbygge en fælles europæisk militærmagt er altså delvist motiveret af et stigende ydre pres.

Hvis man ser på de foreslåede investeringer på forsvarsområdet, er det tydeligt, at EU mener det alvorligt. Kommissionen lægger op til en »radikal ændring af sikkerhed og forsvar«, hvor den Europæiske Forsvarsfonds budget hæves til 13 mia. EUR, 22 gange mere end i sidste FFR. Fonden skal styrke samarbejdet om forskning og udvikling i den europæiske forsvarsindustri.

Der er også afsat midler til projekter, der styrker EU’s strategiske transportinfrastruktur, så den bliver bedre egnet til militærmobilitet (6,5 mia. euro). Dertil en opprioritering af sikringen af EU’s ydre grænser, særligt gennem Frontex-samarbejdet, hvor Kommissionen foreslår et stående korps på 10.000 grænsevagter inden for den næste finansielle ramme.

Kommissionens nye tilgang til forsvar er interessant i lyset af EU's historie som en fredsunion, hvor ret og lov skulle erstatte militær magt. Skridtet mod en større fælles europæisk militær indsats er et udtryk for en ny fortælling om, hvad EU er og bør være.

Ingen retsstat, ingen penge

Det er ikke kun på den geopolitiske scene, at konfliktlinjerne er trukket hårdere op. Også mellem EU’s medlemsstater er der tydelige uenigheder. EU har de senere år sat ind imod medlemsstater, som har indført reformer, der har været på kanten af eller direkte forbrudt sig mod grundlæggende principper. Med den nye finansielle ramme lægges der op til en ny mekanisme, der skal gøre livet surt for medlemsstater, der ikke respekterer EU’s retsstatsprincip.

I FFR-oplægget vil kommissionen gøre det muligt at tilbageholde midler fra medlemsstater, der ikke har et velfungerende retssystem, og hvor misbrug og svig ikke bekæmpes aktivt.

Kommissionen har desuden foreslået at oprette en ny Fond for Retfærdighed, Rettigheder og Værdier (947 mio. euro). Fonden skal støtte civilsamfundsorganisationer, der arbejder for at bevare åbne, demokratiske og inklusive samfund.

Sammen peger de to tiltag på en styrket indsats mod medlemsstater, der udfordrer EU’s værdisæt. Selv om tiltagene er formuleret generelt, er de tydeligvis ment som en opsang til medlemsstater, der ikke efterlever EU’s værdier og principper.

Jagten på europæiske enhjørninger

EU’s tradition for at støtte forskning og innovation videreføres i den næste FFR, hvor forsknings- og innovations-programmet Horizon Europe står til at få 97,6 mia. euro.

Under Horizon Europe etableres et Europæisk Innovationsråd, der skal hjælpe til at frembringe ’europæiske enhjørninger’. Projektet har kørt som pilot i en årrække, men der lægges nu op til en permanent løsning de næste syv år. En enhjørning er en virksomhed, typisk en IT-virksomhed, der opnår en værdi på ti mia. dollar inden for de første ti år af sin levetid.

Sammenlignet med USA har EU ikke haft meget held med at skabe sådanne virksomheder, og EU vil derfor skabe de bedst mulige rammer for at sikre, at enhjørninger også kan leve på det europæiske marked.

Det Europæiske Innovationsråd skal støtte markedsskabende innovation indenfor teknologier, som kunstig intelligens og blockchain. Innovationsrådet giver op til 2,5 mio. euro i tilskud og 15 mio. euro i investering pr. virksomhed. Man ønsker med initiativet at rette en markedsfejl på det europæiske venture-kapitalmarked, hvor der ikke er tilstrækkelig risikovillig kapital til at støtte opskalering af højrisiko virksomheder.

Med disse markedsskabende tiltag påtager EU sig rollen som entreprenant stat, der gennem massive, direkte investeringer i sådanne virksomheder vil styrke den europæiske konkurrenceevne. EU understreger således, at man ikke stoler på, at privatkapital og markedskræfter er nok til at drive teknologisk innovation fremad.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Ditte Maria Brasso Sørensen

Jeg er helt med på tanken om, at EU's medlemsstater kan rationalisere ved at anvende færre forsvarssystemer - og det er vel især det, som PESCO går ud på.

Frit efter hukommelsen:
USA anvender under 40 forsvarssystemer i alle værn;
EU's medlemslande anvender ialt 4 gange så mange.

Danmark kan ikke deltage i PESCO, så vi står udenfor sammen med Malta.

Til gengæld er vi med i "The European Intervention Initiative" udenfor både EU's & Nato's institutioner sammen med Norge, Sverige, Finland & Estland m. fl. - ialt deltager 13 lande.

Men en egentlig EU-hær kan jeg slet ikke se nogen basis for -
også selv om Henrik Breitenbauch erklærer EU impotent i geopolitisk sammenhæng.

Det kan han jo have ret i; men det går nok alligevel -
der er i hvert fald en hel masse problemer, som vi ikke bliver rodet ind i.

Henrik Breitenbauch er leder af Center for Militære Studier på Københavns Universitet.

Jeppe Lindholm

En opprioritering af EU's forsvar er en nødvendighed og på høje tid med den uro det må forventes verden bevæger sig ind i med klimaforandring, overbefolkning og ressource knaphed. EU skal kunne stå på egne ben for at kunne gøre sig gældende over for disse fremtidige sikkerhedsmæssige udfordringer. Alt andet ville være naivt.

En styrkelse af FN, herunder et ophør med diverse medlemsstaters politiske misbrug af organet, er umiddelbart det mest bæredygtige at forfølge. EU og USA kan ikke engang administrere deres egne magtbeføjelser og økonomier på en bæredygtig måde - og 'disse fremtidige sikkerhedsmæssige udfordringer' lyder som en lidt luftig profeti, der bedst opfyldes hvis vi opruster militært - som vi jo allerede gør. Kun FN kan danne grundlag for fælles fredsudvikling, hvilket i øvrigt er en forudsætning for at klodens lande kan præstere en klimavenlig omstilling af produktion/forbrug/infrastruktur etc.

Thomas Tanghus

Hanne Utoft: Enig, men jeg ser frt bare ikke ske, hverken på kort eller lang sigt, så imho vil det bedste alternativ være, at komme væk fra uhellige alliancer med bl.a. USA og Tyrkiet, og i stedet styrke EU-forsvarssamarbejdet.

Man kan jo spørge sig selv, når EU er 4 år om, at gennemgå MELD og FELD og president Messerschmidt´s cigarkasser, for så at sende sagen videre til det notorisk langsomme bagmandspoliti. Skal EU så ha udvidet sit budget med noget som helst?

Torben Lindegaard

@Jan Jensen

OLAF har især brug for efterforskningskompetencer for at kunne arbejde hurtigere.

Lige nu har OLAF nøjagtig zero kompetence til at efterforske noget som helst.

Efterforskningsanmodninger skal sendes til den relevante politimyndighed i hjemlandet.
I Meld & Feld sagen drejede det sig 8 lande - herunder de 3 lande, der endte med at modtage en politianmeldelse, Grækenland, Italien & Danmark.

I sig selv kunne OLAF kun revidere de bilag, som Meld & Feld ønskede at oversende til OLAF.