Læsetid: 4 min.

EU’s nye budget vil opprioritere forsvaret, retsstaten og industriel innovation

På EU-topmødet torsdag-fredag er – foruden Brexit og klima – EU’s budget for de næste syv år et hovedemne. De fleste penge vil som altid gå til landbruget, men her følger en introduktion til tre andre emner, hvor budgettet signalerer en ny politisk kurs for EU
På EU-topmådet torsdag-fredag er EU's budget for de næste syv år på dagsordenen. Blandt andet skal der afsættes penge til en opprioritering af sikringen af EU’s ydre grænser, særligt gennem Frontex-samarbejdet. Billedet er fra den græske ø Lesbos, hvor en gruppe flygtninge netop er blevet halet ind i en redningsoperation udført af Frontex. 

På EU-topmådet torsdag-fredag er EU's budget for de næste syv år på dagsordenen. Blandt andet skal der afsættes penge til en opprioritering af sikringen af EU’s ydre grænser, særligt gennem Frontex-samarbejdet. Billedet er fra den græske ø Lesbos, hvor en gruppe flygtninge netop er blevet halet ind i en redningsoperation udført af Frontex. 

Angelos Tzortzinis

16. oktober 2019

EU har to budgetsystemer, der sikrer, at pengene bruges korrekt og i overensstemmelse med EU’s politiske prioriteter. De årlige budgetter sikrer, at udgifter afstemmes årligt, hvorimod den syvårige finansielle ramme (FFR) sikrer langsigtet forudsigelighed, samt at der er overensstemmelse mellem de politiske prioriteter og de penge, der afsættes til at opnå dem.

Den næste FFR starter den 1. januar 2021, og der arbejdes intenst på at få en ramme forhandlet på plads inden årets udgang.

For at en FFR kan godkendes, kræver det, at alle medlemsstater er enige. FFR’en skal derfor tilgodese og afbalancere et væld af nationale og regionale interesser på områder som klimamålsætninger, grænsekontrol, landbrug og samhørighedspolitik.

Den næste FFR vil være det første budget for et EU med 27 medlemsstater, og de løbende Brexit-forhandlinger og udsigten til tabet af en af de største bidragsydere til EU er med til at gøre forhandlingerne endnu sværere end normalt.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Ditte Maria Brasso Sørensen

Jeg er helt med på tanken om, at EU's medlemsstater kan rationalisere ved at anvende færre forsvarssystemer - og det er vel især det, som PESCO går ud på.

Frit efter hukommelsen:
USA anvender under 40 forsvarssystemer i alle værn;
EU's medlemslande anvender ialt 4 gange så mange.

Danmark kan ikke deltage i PESCO, så vi står udenfor sammen med Malta.

Til gengæld er vi med i "The European Intervention Initiative" udenfor både EU's & Nato's institutioner sammen med Norge, Sverige, Finland & Estland m. fl. - ialt deltager 13 lande.

Men en egentlig EU-hær kan jeg slet ikke se nogen basis for -
også selv om Henrik Breitenbauch erklærer EU impotent i geopolitisk sammenhæng.

Det kan han jo have ret i; men det går nok alligevel -
der er i hvert fald en hel masse problemer, som vi ikke bliver rodet ind i.

Henrik Breitenbauch er leder af Center for Militære Studier på Københavns Universitet.

Jeppe Lindholm

En opprioritering af EU's forsvar er en nødvendighed og på høje tid med den uro det må forventes verden bevæger sig ind i med klimaforandring, overbefolkning og ressource knaphed. EU skal kunne stå på egne ben for at kunne gøre sig gældende over for disse fremtidige sikkerhedsmæssige udfordringer. Alt andet ville være naivt.

En styrkelse af FN, herunder et ophør med diverse medlemsstaters politiske misbrug af organet, er umiddelbart det mest bæredygtige at forfølge. EU og USA kan ikke engang administrere deres egne magtbeføjelser og økonomier på en bæredygtig måde - og 'disse fremtidige sikkerhedsmæssige udfordringer' lyder som en lidt luftig profeti, der bedst opfyldes hvis vi opruster militært - som vi jo allerede gør. Kun FN kan danne grundlag for fælles fredsudvikling, hvilket i øvrigt er en forudsætning for at klodens lande kan præstere en klimavenlig omstilling af produktion/forbrug/infrastruktur etc.

Thomas Tanghus

Hanne Utoft: Enig, men jeg ser frt bare ikke ske, hverken på kort eller lang sigt, så imho vil det bedste alternativ være, at komme væk fra uhellige alliancer med bl.a. USA og Tyrkiet, og i stedet styrke EU-forsvarssamarbejdet.

Man kan jo spørge sig selv, når EU er 4 år om, at gennemgå MELD og FELD og president Messerschmidt´s cigarkasser, for så at sende sagen videre til det notorisk langsomme bagmandspoliti. Skal EU så ha udvidet sit budget med noget som helst?

Torben Lindegaard

@Jan Jensen

OLAF har især brug for efterforskningskompetencer for at kunne arbejde hurtigere.

Lige nu har OLAF nøjagtig zero kompetence til at efterforske noget som helst.

Efterforskningsanmodninger skal sendes til den relevante politimyndighed i hjemlandet.
I Meld & Feld sagen drejede det sig 8 lande - herunder de 3 lande, der endte med at modtage en politianmeldelse, Grækenland, Italien & Danmark.

I sig selv kunne OLAF kun revidere de bilag, som Meld & Feld ønskede at oversende til OLAF.