EU’s stopklods i Afrika virker, migranterne vender hjem – men prisen er høj
NIAMEY – »Jeg tror ikke længere, at det vil lykkes mig at få et bedre liv i Europa, men jeg ved heller ikke, hvad min familie vil sige, når jeg vender hjem.«
Peter Tarkpo er landet i et af de seks migrant-transitcentre i Niger, hvor han venter på at flyve hjem til Liberia. Her ser han tilbage på fem år og otte forsøg på at krydse Middelhavet for at udleve en drøm, som var blevet tændt af de ringe fremtidsmuligheder i Liberia og fremskyndet af Ebola-krisen i 2014.
Han sparede penge op og lånte til rejsen, og undervejs i Mali, Algeriet, Marokko og til sidst i Libyen lykkedes det ham at få jobs, så han kunne skaffe penge til menneskesmuglere, der skulle hjælpe ham over Middelhavet.
Han fortæller om fem år, hvor han er blevet smidt frem og tilbage af myndigheder, sat i deportationslejre, fængsel og tilbageholdt, indtil han i Libyen blev mishandlet så meget, at han for nogle uger siden gav op og gik til den Internationale Organisation for Migration (IOM) og bad dem hjælpe ham med at komme hjem. Han viser sår fra hårde slag i baghovedet.
Mest læste
Information.dk
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »
Hvis man vil beskytte sit folk skal man have sit eget land står der om kurderne der har aldrig eksisteret et selvstændigt Kurdistan hvis man vil beskytte Danmark skal man have grænsekontrol og selv bestemme hvem vi vil have ind i landet det er hverken fn eller EU eller en flok ngoer som kappes om at hente folk fra afrika og Mellemøsten
Jeg kan godt forstå, at de unge mænd er bekymrede for at vende hjem, for mange gange var deres familier sure over, at de tog afsted. Men det er svært at bebrejde dem, at de gør det, for det ligger i unge mennesker natur at ville tage ud og skabe sig en bedre fremtid.
I Europa bliver vi også nødt til at se på realiteterne: Boulama har ret i, at det ville være bedre, billigere og mere konstruktivt at integrere de unge i Europa frem for at bruge pengene på militær og andet skidt. Selv i Italien, hvor man ellers altid har haft forståelse for migration, fordi så mange italienere selv er emigreret, er det lykkedes højrefløjen at overbevise mange om, at afrikanerne er uønskede. Men ikke alle steder, mange steder i Syditalien er der stor solidaritet og hjælp til emigranterne.
Dette er også et klassespørgsmål, for de europæiske lande har ingen problemer med at tage imod afrikanere, hvis de bare er rige.
Jeg tror mest, at det er en udbredt forståelse i Nordeuropa, at afrikanerne gør for lidt for at opbygge attraktive samfund at leve i hjemme. Det er selvfølgelig dobbeltmoralsk, når an tænker på, hvordan fattige europæere har bredt sig ud i verden i jagten på en bedre fremtid.