Feature
Læsetid: 5 min.

Evo Morales gav dem et bedre liv. Nu håber de på at beholde det

Bolivianerne er splittede i deres forhold til præsident Evo Morales, der netop har erklæret sin sejr i et omdiskuteret valg. Han har forbedret deres levestandard mærkbart, men bag støtten lurer bekymringen: »Ja, måske ender vi som Venezuela, for det er Evo, som styrer det hele«
54-årige Virginia M. Rodriguez arbejder med kvalitetskontrol af alpakauld, og hun stemte igen på Evo Morales – men hun er bekymret over udviklingen: ’Vi er vendt tilbage til status quo. Racismen er den samme, og Evo lytter ikke lige så meget til folket længere,’ siger hun.

54-årige Virginia M. Rodriguez arbejder med kvalitetskontrol af alpakauld, og hun stemte igen på Evo Morales – men hun er bekymret over udviklingen: ’Vi er vendt tilbage til status quo. Racismen er den samme, og Evo lytter ikke lige så meget til folket længere,’ siger hun.

Josefine Aude Raas

Udland
31. oktober 2019

Virginia Mercedes Rodriguez smiler lidt af spørgsmålet. Om hun stadig støtter Bolivias præsident Evo Morales? Hun holder en pause, hænderne ligger fladt på bordet foran, og ryggen er rank, inden hun svarer.

»Jo, jeg har stemt på ham. For jeg har ikke noget at tabe, jeg har det godt. Unge i dag, deres generation har ikke oplevet, hvordan tingene var før Evo Morales. Det er en ny generation, og de ser ham kun, som han er nu. Vi er vendt tilbage til status quo. Racismen er den samme, og Evo lytter ikke lige så meget til folket længere,« fortæller den 54-årige Virginia M. Rodriguez, som til daglig arbejder med kvalitetskontrol af alpakauld i en butik i La Paz.

Evo Morales var en håbets mand i Bolivia. Hans indtræden som præsident i 2006 som den første nogensinde af Bolivias oprindelige folk varslede fornyelse, lighed og økonomisk vækst. Og gennem hans nu tre præsidentperioder har Bolivia også oplevet fremgang og øget lighed.

Men i dag er gaderne fyldt med demonstranter imod ham. Efter forrige uges præsidentvalg har Evo Morales erklæret sig som vinder i første valgrunde med 47,08 pct. af stemmerne. Det sikrer ham akkurat den føring på 10 procentpoint til nummer to, Carlos Mesa, som betyder, at kandidaterne ikke skal ud i en anden valgrunde.

Som den 66-årige musiklærer Roberto Borda forklarer, begik valgkommissionen den fejl at afbryde transmissionen af stemmeoptællingen om aftenen efter valget, så nu er der ikke lige så stor tillid til resultatet:

»Jeg tror, at valget er forløbet 80 procent godt,« siger Roberto Borda.

Senest har Morales udtalt på nationalt tv, at han vil have stemmerne genoptalt, og hvis resultatet ikke stemmer overens med den første optælling, er han klar til at møde Carlos Mesa i en ny valgrunde. Også Organisationen af Amerikanske Stater, OAS, er inviteret til at gennemgå resultatet. Undersøgelsen vil vare to uger, lyder det fra OAS.

Entusiasmen er faldet

Den politiske splittelse i Bolivia findes ikke kun mellem to grupper. Som Virginia M. Rodriguez er mange bolivianere også selv splittede i forholdet til Morales i dag. Hendes liv har forbedret sig, siden han kom til magten, så selv om Morales står svækket i dag, er det svært at droppe støtten til ham.

»I dag tjener jeg 2.100 bolivianos om måneden. Før tjente jeg omkring 500. Ingen anden regering har formået at ændre mit liv i så høj grad. I dag kan jeg hjælpe min familie. Jeg er alenemor, men i dag har jeg min egen lejlighed. Derudover har jeg også flere rettigheder på arbejdsmarkedet. Eksempelvis til at tage sygedage. Førhen var det kun for dem, som havde penge. Der var også kun to klasser i samfundet, der var ingen middelklasse som mig, men det er der i dag,« fortæller Virginia M. Rodriguez.

Da han først blev valgt i 2006, var Morales den første bolivianske præsident siden 1982 til at vinde størstedelen af alle stemmer (54 procent.). Han nationaliserede Bolivias gasfelter og olieindustri, og i 2009 fik han ændret forfatningen. Samtidig blev 36 oprindelige sprog erklæret for officielle.

For Roberto Borda er det Morales’ betydning for de oprindelige folk, der har gjort størst indtryk på ham:

»En af de vigtigste succeser med Morales er, at selvagtelsen blandt hele den oprindelige befolkning er steget. Det er det, som har gjort størst indtryk på mig. Nu forsvarer jeg måske lidt Evos politik, men det er for at forklare, at han er en mand, som ikke har afsluttet folkeskolen og aldrig har gået på universitet, så han er begrænset i sin viden, men han formår at lede og samle.«

Men det er blevet sværere med tiden at støtte Morales:

»Der går mange generationer, før de forandringer, Morales har sat i gang, for alvor bærer frugt. Jeg har venner, som stadig tænker, at oprindelige folk er dovne, stjæler og er beskidte,« siger Roberto Borda, der i dag har sin egen musikskole.

»Landet er mere desorganiseret i dag. Ingen går til retsvæsenet, for man ved, at det ikke fungerer. Hvis du har penge, er det intet problem. Magten og pengene er det, som styrer i dag,« fortsætter Roberto Borda.

I Morales’ sidste regeringsperiode er den ellers positive økonomiske vækst fra hans første tid i præsidentpaladset begyndt at aftage. Især en faldende eksport af naturgas og et stadigt mere anstrengt eksportforhold til USA har bremset udviklingen. Samme afmatning ses også, når det gælder den økonomiske ulighed i landet. Fattigdomsraten faldt fra 59 pct. i 2004 til 39 pct. i 2014, men er siden kun faldet med yderligere fire procentpoint. Derudover har Gini-koefficienten, som måler ulighed, stået stille siden 2011.

»Vi befinder os i en mere ustadig tid, og på nogle punkter er tingene vendt tilbage, som de var før. Der, hvor jeg har arbejdet, er det blevet sværere at eksportere til udlandet, og afgifterne er steget meget, så det påvirker os,« fortæller Virginia M. Rodriguez.

Op til valget har de mange skovbrande i Amazonas også skadet entusiasmen omkring Morales. Flere har kritiseret præsidentens langsomme reaktionstid og hans oprindelige støtte til de lokale bønder, der ofte står bag brandene.

Roberto Borda tror, at præsidenten måske ikke havde forstået alvoren af brandene. Morales har udviklet så stort et ego, at det er svært at modsige ham. Angiveligt skulle Morales have fjernet alle kritiske stemmer i sin inderkreds. Der er ikke plads til andre meninger, han gør, hvad der passer ham, siger Borda.

Et udtryk for hans ego så man i 2017, da Morales fik bygget et enormt museum i sin hjemby Orinoca til omkring 50 millioner kroner. Han døbte det Museet for Kulturel og Demokratisk Revolution, men det handler i høj grad om Morales’ eget liv. I folkemunde kaldes det bare ’Evo-museet’.

Demonstranterne på gaden frygter af samme årsag for en ny diktaturstat og et samfund på vej i samme retning som det destabiliserede Venezuela.

Bolivias fremtid ser nu mere usikker ud efter et kontroversielt valg, som stadig ikke er endeligt afgjort. Morales erklærede sig som vinder, allerede inden de sidste stemmer var optalt.

»At Morales erklærede sig som vinder så hurtigt, er hovmod,« mener Virginia M. Rodriguez og fortsætter, »Ja, måske ender vi som Venezuela, for det er Evo, som styrer det hele. Jeg ønsker, at min datter rejser til udlandet og bor for at sikre sig en bedre fremtid. Der kommer til at ske noget de næste år her, men det er usikkert.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Peter Beck-Lauritzen

Morales kan ikke være så ringe endda, fordi USA/Trump kan ikke lide, at Morales vandt. Og forbedringer i levestandard har han skaffet folket.

Michael Rosenkilde, Erik Karlsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Nu synes denne Evo jo så at være blevet ramt af magtbegær og selv dyrkelse, det viser måske at det ikke at have så megen viden og indsigt gennem en uddannelse kan være farligt,hvis man pludselig får for meget magt. Det er synd for folket og ja "stodderen" på pinden et vist sted gnider sig i hænderne.