Analyse
Læsetid: 4 min.

Fejringen af den kinesiske folkerepublik vil blive husket for gadekampe i Hongkong

Markeringen af 70-året for dannelsen af den kinesiske folkerepublik vil blive husket for gadekampene i Hongkongs gader, hvor en demonstrant for første gang blev skudt. Episoden kan få volden til at eskalere og bystyret til at tage nye metoder i brug
I Hongkong kom det til voldsomme sammenstød mellem demonstranter og politi. Flere gange var der tale om deciderede nærkampe, og for første gang siden protesterne startede i juni, blev en demonstrant skudt.

I Hongkong kom det til voldsomme sammenstød mellem demonstranter og politi. Flere gange var der tale om deciderede nærkampe, og for første gang siden protesterne startede i juni, blev en demonstrant skudt.

Ritzau Scanpix

Udland
2. oktober 2019

To optog fandt tirsdag sted i Kina. Det ene, i Beijing, med 15.000 soldater i formation, tanks og nye missiltyper efterfulgt af en nøje koreograferet, rullende udstilling med jublende deltagere. Det andet, i Hongkong, i form af titusindvis demonstranter klædt i sort og væbnet med paraplyer og vrede slagord – uden nogen egentlig ledelse.

Både i Beijing og Hongkong, og i resten af Kina, er den 1. oktober en helligdag. Det er dagen for oprettelsen af den kommunistiske folkerepublik i 1949 – i går blev 70-året markeret med pomp og pragt i hovedstaden.

»Ingen magt kan ryste moderlandets status, ingen kraft kan stoppe det kinesiske folk og den kinesiske nations fremskridt,« lød det fra partichef Xi Jinping, der også har titel af præsident og øverstkommanderende for Folkets Befrielseshær.

Xi er i dag 66 år og burde derfor efter det hidtidige alderskodeks være i gang med sin sidste femårsperiode ved magten. Hans to forgængere trak sig efter ti år. Det har Xi næppe i sinde. Han har undladt at udpege en efterfølger og i stedet annulleret den regel i landets forfatning, der forbød flere end to præsidentperioder. Derfor er det hans vision for Folkerepublikken om en genrejsning af den kinesiske nation, der gælder mange år frem.

På pladsen dundrede kanonerne 56 gange. Én gang for hver af de 56 officielt anerkendte etniske grupper i Kina.

»I dette øjeblik sender alle sønner og døtre fra alle etniske grupper af den kinesiske nation deres bedste ønsker til moderlandet med glæde,« lød det fra Xi.

Sorgens dag

Men i Hongkong kaldte demonstranterne dagen for sorgens dag. De seneste fire måneder har millioner taget del i store massedemonstrationer og givet udtryk for en alt andet end glædelig hyldest til fastlandet og kommunistpartiet.

De føler sig i stigende grad mere som hongkongere end kinesere og mener, at Kina underminerer koncepten et land, to systemer, der ellers skulle garantere deres særstatus i Folkerepublikken frem til 2049.

I stedet for national enhed er civil ulydighed og alvorlige konfrontationer med politiet blevet hverdag i det sydkinesiske finanscentrum. Bystyrets officielle markering fandt sted indendørs under stor politibeskyttelse. Af sikkerhedshensyn blev det årlige fyrværkeri aflyst, mens byens indbyggere vågnede op til lukkede metrostationer og butikker og en advarsel fra politiet om ikke at deltage i de planlagte protester.

Politiet havde forinden afvist at give grønt lys til en stort anlagt demonstration. Den fandt sted alligevel og udviklede sig i løbet af dagen til voldsomme gadekampe og løbedueller mellem politi og demonstranter.

Flere gange var der tale om deciderede nærkampe. Og for første gang siden protesterne startede i juni, blev en demonstrant skudt. Videooptagelser delt på Twitter viser, hvordan en politibetjent på tæt hold affyrer sin pistol mod brystregionen på en demonstrant.

»Send mig til hospitalet, mit bryst gør ondt, jeg skal på hospitalet,« kan man høre den ramte demonstrant sige, mens han ligger blødende på asfalten.

Ifølge lokale og internationale medier er der tale om en 18-årig mand.

Episoden vil utvivlsomt forværre det i forvejen hadefulde forhold mellem politiet og de mere aktivistiske demonstranter og give nyt liv til protestbevægelsen. Især hvis det ender med et dødsfald.

Det kan også blive hændelsen, der får Hongkongs pressede regering til at tage nye metoder i brug. Der har længe været talt om muligheden for at indføre en form for undtagelsestilstand, hvilket blandt andet kan føre til maskeforbud, kommunikationsrestriktioner og brug af længere varetægtsfængslinger.

Et land, to systemer

I sin tale forsikrede Xi Jinping, at Kina vil overholde princippet om ét land, to systemer og »opretholde den langsigtede velstand og stabilitet« i byen.

Hongkongs øverste politiske leder, Carrie Lam, havde taget turen til Beijing for at deltage i fejringen. Hun virkede til at være i sit rette element og blev fotograferet storsmilende på VIP-pladserne. En slående kontrast til hendes offentlige fremtrædener i Hongkong, hvor hun er under konstant kritik for sin håndtering af krisen. Det blev senest tydeliggjort under den nye dialogplatform iværksat af bystyrets regering, hvor tilfældigt udvalgte borgere får mulighed for at møde hende.

Det første møde fandt sted sidste uge. 150 borgere blev udtrukket, og omkring 30 fik mulighed for at udspørge deres politiske leder. Med enkelte undtagelser gav seancen udtryk for, hvor rasende upopulær Carrie Lam og Hongkongs politistyrker på kort tid er blevet. Mængden af demonstranter uden for bygningen voksede sig samtidig så stor, at Lam måtte blive på stedet i flere timer, før hun kunne slippe væk.

Alligevel har hun stadig centraladministrationens støtte. På papiret, i det mindste. For mandag kunne nyhedsbureauet Reuters afsløre, at Folkets Befrielseshær har mere end fordoblet antallet af kinesiske sikkerhedsstyrker, der befinder sig i Hongkong. Det gælder både infanterisoldater og militærpoliti med speciale i urobekæmpelse. Ifølge Reuters’ kilder er den kinesiske garnison vokset fra mellem 3.000 og 5.000 tropper til mellem 10.000 og 12.000.

Mange havde frygtet, at kommunistpartiet ville bruge militær magt for at sikre sig orden i gaderne op til nationaldagen. Det skete ikke. Men opgraderingen af den kinesiske styrke vidner om, at man er forberedt til at gøre det.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Fejringen af den kinesiske folkerepublik vil blive husket for gadekampe i Hongkong".
Hvordan skulle det næsten være anderledes når det er det, som de vestlige medier koncentrere sig om. Er det ikke underligt at et stort medie som BBC viser Molotov cocktails og sten kastet efter politiet og samtidigt kalder det fredelige demonstranter?

Karsten Nielsen

Ak ja! 70-årsdagen i Kina sammensat med uroligheder i Hongkong. Kan I journalister dog ikke holde skæg og snot for sig - og holde Jeres vestlige forhåndsforståelse og selvoptagne udgangspunkt i ave. Ofte kan man have mistanke om, at forhåndsforståelsen overhovedet ikke er bevidst. Det fører desværre let til dét, som man så nemt over for andre kalder "propaganda".

Karsten Nielsen

Det ville være befriende som læser, hvis man i stedet for den evige vestlige fokus på nogle få dissidenter, optøjer i Hongkong (der i øvrigt er støttet af USA), mv. kunne få nogle andre perspektiver på Kina og forholdene for den brede kinesiske befolkning. Fx som fra dette link fra Arbejderen.
https://arbejderen.dk/leder/folkerepublikken-kina-70-år

Ib Gram-Jensen

Det ville være interessant, hvis nogen kunne komme med en troværdig forklaring på, hvordan fremmede magter/agenter angiveligt får hundredtusindvis af mennesker på gaden i protest mod (sommetider angiveligt populære) regeringer, hvis disse mennesker ikke har noget at være utilfredse med? Er der tale om hypnose? Eller deler nogen narkotika ud til folk, som Gaddafi påstod, at al-Qaeda gjorde i Libyen?

ingemaje lange

Karsten, desværre ser det ikke ud til, at artiklen Fortsat findes. Ville ellers gerne have læst den.

Ib Gram-Jensen

ingemaje lange,
du skulle kunne læse den, hvis du går ind på arbejderen.dk - du kan så klikke ind på den til venstre på "forsiden" af udgaven fra i dag.