Læsetid: 4 min.

Fredsaftale mellem Rusland og Ukraine skaber vrede på Majdan

Tirsdag aften underskrev den ukrainske præsident, Volodimir Zelenskij, en delvis fredsaftale med Rusland baseret på frie valg i Østukraine. Få timer efter gik vrede nationalister igen ud på Majdan-pladsen i Kijev
Da den ukrainske præsident, Volodimir Zelenskij, tirsdag aften underskrev en delvis fredsaftale med Rusland, udløste han en vrede blandt nationalister, der igen måtte ud på Majdan-pladsen i Kijev i protest.

Da den ukrainske præsident, Volodimir Zelenskij, tirsdag aften underskrev en delvis fredsaftale med Rusland, udløste han en vrede blandt nationalister, der igen måtte ud på Majdan-pladsen i Kijev i protest.

Jonathan Ernst

4. oktober 2019

KIJEV – Uafhængighedspladsen Majdan i den ukrainske hovedstad har igen de seneste dage dannet ramme for demonstrationer. Demonstranterne mener, at Ukraines nye præsident, Volodimir Zelenskij, har solgt Østukraine til Rusland med en ny aftale om valg i udbryderrepublikkerne Lugansk og Donetsk i Donbass-regionen.

»De vil give Donbass særstatus efter valg afholdt under russiske maskingeværløb. Vi vil virkelig gerne have fred, men det skal være på ukrainske vilkår, ikke russiske,« siger Ruslan Andrigo, der er tidligere soldat på østfronten.

Den nye aftale er opkaldt efter sin ophavsmand, Tysklands daværende udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier, der i 2016 foreslog en køreplan for fred. Den blev dengang afvist, men Volodimir Zelenskij, der har gjort det til sin mærkesag at skabe fred, har nu godkendt den.

I grove træk skal Steinmeier-aftalen gøre det muligt at afholde valg i de to udbryderregioner, hvor der siden 2014 har været krig, efter separatister med russisk militær støtte erklærede sig selvstændige.

Krigen har ifølge FN kostet mere end 13.000 mennesker livet. Hvis valgene godkendes af uafhængige OSCE-observatører, kan udbryderregionerne efterfølgende få selvbestemmelse. De mere præcise rammer for selvbestemmelsen er endnu ikke blevet offentliggjort.

»Der er ikke nogen, der skal stemme for enden af et maskingevær,« sagde Zelenskij efter indgåelsen af aftalen.

Men de ukrainske demonstranter ser ikke OSCE som en neutral observatør, og de mener, at Ukraine med aftalen giver efter for russiske krav og i princippet blåstempler den russiske indblanding i regionen. Det sender et uhyggeligt signal til blandt andet de baltiske lande, mener Ruslan Andrigo, der er sikker på, at den russiske bjørn har appetit på mere.

Det samme siger en matematikstuderende, der holder taler ved den ukrainske uafhængighedsstatue med det ukrainske flag over skuldrene:

»Rusland stopper aldrig. Giver vi dem Donbass, vil de have resten af Ukraine. De vil have hele landet tilbage under deres kontrol,« lyder det fra Oleksij Tsuber på den samme Majdan-plads, der for snart seks år siden lagde brosten til vinterrevolutionen, som væltede præsident Viktor Janukovitj.

Revolutionen sendte rystelser igennem hele Ukraine og førte kort efter til Ruslands annektering af Krim-halvøen og krigen i Donbass.

Upopulær fred

De nye demonstrationer på Majdan er måske ikke store nok til at vælte en præsident, men de understreger de problemer, landets nye præsident står over for. Volodimir Zelenskij er blevet valgt på at arbejde for fred med Rusland, men mange ukrainere har svært ved at acceptere nogen form for indrømmelser til separatisterne eller Rusland.

»Jeg er patriot. Jeg går ind for et selvstændigt Ukraine, der ikke gør, som Rusland siger. Lige nu spiller vi bare efter Ruslands regler, men jeg håber, at vi en dag rent faktisk bliver uafhængige af Rusland, og at vi vinder krigen,« siger Oleksij Tsuber, der ser frem til yderligere demonstrationer de næste dage.

Onsdag aften begyndte demonstranter at sætte telte op på pladsen.

En anden ubekendt faktor er, hvordan separatistregeringerne i Donetsk og Lugansk reagerer. Ifølge flere medier har de nægtet at lade Kijev diktere, hvornår de skal afholde valg. Bare fordi en aftale er indgået mellem Rusland, Ukraine og OSCE, har udbryderrepublikkerne ikke nødvendigvis tænkt sig at følge den. Ingen af de tidligere aftaler under det såkaldte Minsk-format er hidtil blevet overholdt.

Usandsynlig fred

En af dem, der ikke ser indgåelsen af Steinmeier-aftalen som noget stort skridt i hverken den ene eller den anden retning, er Volodimir Jermolenko, der er chefredaktør på ukraineworld.org og journalist på mediet Hromadske.

»Det er svært at sige, hvad det egentlig kommer til at betyde. Steinmeier-aftalen er en meget lille del af Minsk-aftalen, der kun drejer sig om valgene i Donbass og republikkernes særstatus. Der er stadig så mange detaljer, der skal på plads, at det her lige så godt kan ende i hårdknude endnu en gang,« siger Volodimir Jermolenko.

Den første udfordring bliver at gennemføre frie valg. Hvis de internt fordrevne skal kunne komme hjem og stemme, skal de kunne føle sig sikre mod overgreb. Det i sig selv er en eksistentiel trussel for udbryderrepublikkerne, påpeger Volodimir Jermolenko.

»Hvis valgene skal gå til efter ordentlige forhold fra et ukrainsk perspektiv, ville det betyde, at ukrainske myndigheder samt politi og forsvar ville skulle gå ind i området for at kunne garantere ukrainske statsborgeres sikkerhed under valget. Men det vil regeringerne i Donetsk eller Lugansk aldrig gå med til frivilligt, fordi de ser sig selv som suveræne stater, der har egne retsvæsener, ministerier, statsoverhoveder og hære,« siger Volodimir Jermolenko.

Præsident Volodimir Zelenskij håber selv, at Steinmeier-aftalen i første omgang vil bane vejen for et nyt møde i Normandiet-gruppen mellem Ukraine, Tyskland, Rusland og Frankrig.

I forvejen har Rusland og Ukraine i september udvekslet et større antal fanger. I den forbindelse udtrykte Zelenskij sine forhåbninger om, at man næste gang vil kunne udveksle ’samtlige’ fanger, skriver Kyiv Post.

Der er spænding at spore hos Jevhen Fedchenko, da de første exit polls bliver frigivet klokken 20 lokal tid. Han kan ikke lade være med at vise sin skuffelse over, at skuespilleren Volodymyr Zelenskij løb med sejren.
Læs også
Siden krigen brød ud i Østukraine i april 2014, er op mod en million ukrainere flygtet til Rusland, anslår det russiske udenrigsministerium. På billedet ankommer en gruppe ukrainere til Sankt Petersborg den 18. juli 2014.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Karlsen
Erik Karlsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

Det er jo rent vinduespynt at holde en afstemning, når de ukrainsk sindede er fordrevet og området er under russiskvenlig kontrol.

Torben Lindegaard, det kan nok ikke rigtigt være anderledes i kølvandet på et statskup, som fyldte vinduet med pynt om en 'vinterrevolution' foretaget af 'det frie, ukrainske folk'.

Torben Lindegaard

@Hanne Utoft

Selvfølgelig kan det være anderledes - man kunne f. ex. undlade at afholde fup-folkeafstemninger.

Ukraine smed en korrupt præsident, Viktor Janukovitj, på porten - godt for dem.

Spørgsmålet er så om den næste præsident er mindre korrupt.

Torben Lindegaard, jeg betvivler ikke at Janukovitj kunne anklages for korruption, men det er sådan at et meget voldeligt, ulovligt og velkoordineret angreb på præsidentembedet fandt sted - og dette tvang Janukovitj til at flygte fra Kiev. Angrebet på præsidentembedet var støttet udefra (USA har vedgået at man brugte +6 mia dollars på at provokere et 'systemskifte' i Ukraine), og etableringen af regeringen skete med amerikansk mellemkomst, så på også disse punkter var 'vinterrevolutionen' en kriminel skueproces. Og som nævnt, den nuværende situation er fremprovokeret af ovenstående, som du og andre forsøger at pynte vinduet med.

På Maidan-pladsen i 2014 stod bl.a. amerikanske kongresmedlemmer og forkyndte at man så frem til et Ukraine 'that stands with Europe and with the United States' etc. Adskillige udenlandske, vestlige notabiliteter kom til stede og opmuntrede til en fortsat konfrontation med de ukrainske myndigheder i et koordineret, voldeligt kaos, som flere af de udenlandske donorer og infiltratorer siden har vedgået at de understøttede økonomisk. I lyset af dette bliver fortællingen om en folkelig opstand udvirket af den demokratisk sindede og frihedselskende, ukrainske befolkning vel en smule diskutabel, specielt når det medtages at op mod halvdelen af den samlede, ukrainske befolkning distancerede sig fra den voldelige udvikling af demonstrationerne.

I konsekvens af især den vestlige mainstreampresses svært ensidige dækning af forløbet i Kiev anno 2013/14, hvor man stort set kun anvendte pro-vestlige kilder, lavede bl.a. Oliver Stone i årene efter en dokumentar, som beskrev begivenhederne i et (samtids)historisk perspektiv - hvor der tillige blev rig mulighed for at høre sagen fra flere sider: https://www.youtube.com/watch?v=CkoOGQnj_aE