’Guerillakamp’ i Underhuset efter afslag til Johnson

Så kom Labour endelig på banen i Brexit-kampen. Det er meget sigende for Labour-ledelsens handlingslammelse, at det ikke var den, men derimod den konservative veteran, Oliver Letwin, der formåede at få sænket bommen for Johnsons politiske Brexit-damptog. Uden den var kampen formodentlig overstået, og Boris Johnson ville have vundet.

I går eftermiddag afskar Underhusets formand, John Bercow, Boris Johnson mulighed for at få genbehandlet sin skilsmisseaftale mandag.

»Min kendelse er, at forslaget ikke skal genbehandles. Det ville være en gentagelse af den samme behandling, vi havde for få dage siden, og det er ikke tilladt,« sagde Bercow.

Dermed forsvandt også Boris Johnsons chance for at vinde Brexit-kampen nu og her. Regeringen var ellers overbevist om, at den havde skrabet et flertal sammen og dermed kunne have fået sat et foreløbigt punktum for Storbritanniens farvel til EU den 31. oktober.

Når historiebøgerne skal skrives, kan dagen i dag godt gå hen og få en afgørende plads. Havde premierministeren fået sin vilje, ville han have kunnet trække brevet til EU med anmodning om udsættelse tilbage, og dermed ville truslen om no deal den 31. oktober, hvis ikke parlamentet makkede ret, give Boris Johnson en klar overhånd.

Nu skal Boris Johnson i et ræs mod uret på under ti dage forsøge at genbehandle detaljerne i forslaget, så de er juridisk vandtætte. Det kan blive mere end svært.

Besynderlige guerillabrødre

Det bliver særlig svært, fordi oppositionen nu for alvor får mulighed for at blande sig. Efter at have lignet et parti, der havde sat sig selv skakmat, har Labour lejlighed til at samlet tropperne og få set alliancepartnerne i øjnene.

Weekenden skabte mulighed for en mildest talt besynderlig alliance mellem Labour – der historisk er fortalere for kvinders ret til abort, og homoseksuelles rettigheder – og nordirske DUP, der har haft mere end svært ved at anerkende begge dele.

Beggars can’t be choosers lyder en engelsk talemåde, og begge partier stod med ryggen mod muren med brug for hjælp udefra. Begge frygter de effekten af Boris Johnsons skilsmisseplan, men de gør det af vidt forskellige grunde. Nu er kimen lagt til samarbejde for det umage par.

Den mest effektive stopklods vil være at fremtvinge en ny folkeafstemning. Forleden marcherede hundredetusinder af briter i Londons gader for at få denne mulighed, der givet vil blive en ren afstemning mellem Boris Johnsons aftale og muligheden for at forblive i EU.

At realisere denne mulighed er dog ikke så ligetil, selv om Boris Johnson ikke har flertal i parlamentet. Det skyldes, at en række Labour-parlamentarikere i valgkredse, der stemte leave i 2016, forventes at stemme imod deres eget parti – enten af overbevisning, eller fordi de ved, at de i givet fald ikke kan regne med at blive genvalgt.

DUP er heller ikke interesseret i en ny folkeafstemning. Det ønsker et evigt ubrydeligt bånd med resten af den britiske union. Og partiet frygter, at en grænse for varer ned gennem Det Irske Hav bare er begyndelsen på en yderligere særstatus, der kan føre til et genforenet Irland.

»DUP støttede Letwins forslag, fordi det var den eneste måde, hvorpå vi ville kunne få tid til at kigge skilsmisseaftalen med EU ordentligt igennem og tage stilling til de problemer, vi har med aftalen. Det var en situation, der let kunne have været undgået, hvis bare premierministeren havde holdt sig til den ordlyd i teksten, han præsenterede for Jean-Claude Juncker for blot to uger siden,« sagde DUP’s talsmand Sammy Wilson i går på BBC.

I DUP er de vrede på den konservative regering. Det er DUP, der har givet regeringen flertallet i parlamentet siden 2017, og partiet føler sig, med nogen ret, ofret i sagens tjeneste. En førende anonym DUP-talsmand fortalte søndag The Telegraph, at Boris Johnson skulle gøre sig klar til »guerillakamp i parlamentet«.

Konstruktiv sabotage

En anden dagsorden, der nok ville have lettere ved at finde flertal i Underhuset, er ideen om at tilføje en tillægsaftale om at forblive i EU’s toldunion. DUP har erklæret sig åben over for at diskutere dette, fordi partiet ønsker ens rammer for hele den britiske union.

»I alt, hvad vi kommer til at foretage os, vil vi vurdere, om det svækker den britiske union eller ej,« fortalte en anonym DUP-kilde The Daily Telegraph.

En sådan tilføjelse til aftalen vil være gift for Boris Johnsons planer om at etablere nye bilaterale frihandelsaftaler rundt omkring i verden og vil formodentlig betyde, at regeringen trækker sin aftale med EU tilbage og i stedet søger at få udskrevet valg.

Det vil samtidig være en betragtelig sejr for Jeremy Corbyn, der i den grad også godt kunne bruge noget medvind, hvis han skal ud i en valgkamp mod Boris Johnson. For første gang i lang tid har Labour vist tænder i Brexit-debatten.

Spørgsmålet er, om det vil give Corbyn appetit på mere. Talrige kommentatorer har udbedt sig en stærkere Brexit-profil fra Labour, men Corbyn har indtil nu forsøgt at behage både det flertal af Labours vælgere, der stemte remain, og de cirka 30 procent, der stemte for Brexit.

Der er nu udsigt til flere dage præget af snedigt rænkespil, mens Boris Johnson febrilsk forsøger at kæmpe den detaljerede gennemgang af skilsmisseaftalen gennem Underhuset.

Det ligner endnu en udskydelse af udtrædelsesdatoen, og forventningen er, at EU vil give denne.

Det ligner dog også optakten til en historisk ophedet valgkamp, og den, der ler sidst, ler som bekendt bedst.