Baggrund
Læsetid: 5 min.

Det handler rigsretsprocessen om – og sådan kan demokraterne vinde den

Rigsretsprocesser hører til sjældenheder i amerikansk historie. Det skyldes blandt andet, at de kan handlingslamme præsidenten og regeringen, sætte lovgivningsarbejdet i stå og skade USA’s troværdighed udadtil. Her er, hvad vi ved indtil nu om den kommende rigsretssag
Sidste rigsretssag var i 1998, da Senatet stemte nej til at afsætte Clinton.

Sidste rigsretssag var i 1998, da Senatet stemte nej til at afsætte Clinton.

Ritzau Scanpix

Udland
4. oktober 2019

BOSTON – En rigsretsproces mod en amerikansk præsident er ikke alene en sjælden begivenhed i USA’s historie – tidligere tilfælde var i 1868, 1974 og 1998. Det er også en yderst alvorlig affære at søge at afsætte en folkevalgt præsident frem for at lade vælgerne træffe afgørelsen selv ved næste valg.

»Det er vigtigt, at en rigsretssag føres på en uvildig og fair facon og giver befolkningen det indtryk,« skriver Laurence Tribe og Joshua Matz i deres bog fra 2018 To End a Presidency.

En rigsretssag i USA bliver ført af folkevalgte politikere, der virker som anklagere (Repræsentanternes Hus) og nævninge (Senatet).

I modsætning til en straffesag skal de to lovgivende kamre ikke følge en præcist formuleret straffelov. Den eneste vejledning, de har, er forfatningens definition:

»Landsforræderi, bestikkelse, ’high crimes’ og mindre forseelser«.

Det er kutyme for lovgiverne at følge normer fastlagt i tidligere rigsretsprocesser.

Demokraterne har altså en interesse i at føre sagen så upartisk og faktuelt som muligt for at vinde den offentlige mening og nogle republikanere over på deres side.

Det tungestvejende argument vil utvivlsomt være at påvise, at Trump kan skade nationens sikkerhed, retsstaten og de demokratiske institutioner så meget, at man ikke kan afvente vælgernes dom.

Styrkede beføjelser

Indtil forkvinden i Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, bekendtgjorde den formelle start på en rigsretsundersøgelse tirsdag i sidste uge, havde seks forskellige kongresudvalg fulgt flere forskellige spor, der kunne lede til en rigsretsproces.

Men fraværet af en formel undersøgelse betød, at disse udvalg havde begrænsede beføjelser til at stævne medlemmer af Trump-regeringen til at vidne og til at udlevere dokumenter. De er da også stødt mod en mur af tavshed fra Det Hvide Hus.

Men nu har efterretningsudvalget i Repræsentanternes Hus fået ekstraordinære beføjelser til at indkalde vidner og kræve dokumenter udleveret. Hvis regeringen skulle gøre modstand, vil udvalgsformand Adam Schiff kunne henvende sig til forbundsdomstolene og forventeligt få medhold.

Schiff kan også true med at stille embedsmænd og ministre, der afviser at samarbejde med udvalget, for en rigsret. At lægge hindringer i vejen for en rigsretsundersøgelse er i sig selv en lovovertrædelse.

Forkvinden i Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, og udvalgsformand Adam Schiff.

Forkvinden i Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, og udvalgsformand Adam Schiff.

Jonathan Ernst

Sagens kerne

Demokraterne mener, de har grebet Trump på fersk gerning. I deres øjne har han misbrugt sit embede til at opnå en valgpolitisk fordel ved at presse en udenlandsk leder til at finde kompromitterende oplysninger om sin politiske rival Joe Biden og hans søn Hunter.

Embedsmisbrug af denne karakter er både af forfatningsfædrene og i tidligere rigsretssager blevet anset for at falde under forfatningens definition af »high crimes and misdemeanors«.

Det særligt graverende er, at Trump tilsyneladende tilbageholdt en kongresbevilling på 391 mio. dollar i militær bistand til Ukraine fra midten af juli til 11. september, angiveligt for at øge presset på præsident Volodimir Zelenskij.

I telefonsamtalen 25. juli kæder Trump ikke direkte militærbistanden sammen med den tjeneste, han beder Zelenskij om at gøre, nemlig at genoptage en korruptionssag mod selskabet, i hvis bestyrelse Hunter Biden sad indtil 2018. Den forbindelse vil undersøgerne i Repræsentanternes Hus søge at etablere med afhøring af vidner og indhentning af dokumenter.

Ukraines præsident, Volodimir Zelenskij.

Ukraines præsident, Volodimir Zelenskij.

Telefonsamtalen

I whistleblowerens redegørelse hedder det, at Trumps telefonsamtaler med udenlandske ledere fra et vist tidspunkt i hans embedsperiode blev lagret i et højt klassificeret elektronisk arkiv i Det Nationale Sikkerhedsråd.

Normalt er denne type samtaler tilgængelige for en relativ bred kreds af medarbejdere i Det Hvide Hus og i ministerier.

Der hersker stor usikkerhed om, hvorvidt udskriften af telefonsamtalen mellem Trump og Zelenskij er fyldestgørende. Den skulle være baseret på noter taget af medarbejdere, som lyttede med. Det kan ikke udelukkes, at der findes et ordret båndudskrift.

Efterretningsudvalget i Repræsentanternes Hus vil formentlig kræve udlevering af et båndudskrift såvel som udskrifter af Trumps samtaler med andre udenlandske ledere, hvis indhold er relevant for rigsretsundersøgelsen. Lige så forventeligt vil Trump afvise en sådan begæring.

Her er der en parallel til rigsretsprocessen mod præsident Richard Nixon i 1973-74. Dengang forlangte Kongressen udlevering af båndoptagede samtaler i Det Ovale Kontor. De blev først frigivet efter en kendelse ved Højesteret. Og det blev sømmet i Nixons ligkiste.

Whistlebloweren

Whistlebloweren arbejder for CIA og skal på et tidspunkt have arbejdet i Det Hvide Hus. Man antager, at hans identitet er kendt af de godt seks kilder i regeringsapparatet, som han har tappet for oplysninger om Trumps Ukraine-politik samt af kolleger i CIA og den tilsynsførende for USA’s efterretningstjenester.

Han skal have indgået en aftale om at vidne for lukkede døre i Repræsentanternes Hus i den nærmeste fremtid. Det er uvist, hvordan Kongressen vil sikre ham anonymitet ved den lejlighed.

Whistleblowere ansat i forbundsstaten er ved lov fra 1986 beskyttet mod gengældelse fra overordnede, men der hersker en vis usikkerhed om, hvorvidt folk ansat i efterretningstjenesterne nyder samme høje grad af immunitet som andre i USA’s regeringsapparat.

Præsident Trump har fordømt whistlebloweren som en »landsforræder« og antydet, at han bør blive behandlet som »i gamle dage«. Det er blevet tolket som svarende til en dødsstraf. Trump har også forlangt at blive konfronteret ansigt til ansigt med whistlebloweren og skal have bedt Det Hvide Hus om at afsløre hans identitet. Sidstnævnte ville være et lovbrud.

Chefen for USA’s efterretningstjeneste, Joseph Maguire, vidner om whistleblower-rapporten.

Chefen for USA’s efterretningstjeneste, Joseph Maguire, vidner om whistleblower-rapporten.

Ting Shen

Hacket af Ukraine?

I udskriften af samtalen opfordrer Trump Zelinskij til at tjekke en teori, der går på, at kræfter i Ukraine – ikke i Rusland – hackede e-mails i Det Demokratiske Partis server i Washington, D.C. Hvis det er sandt, ville særanklager Robert Muellers rapport miste sin gyldighed.

Men der foreligger ingen dokumentation for den teori. Selv nære rådgivere skal have frarådet Trump at følge det spor.

Præsident Trump har hævdet, at FBI under Obama-regeringen skal have opdigtet beskyldningerne om en koordination i 2016 mellem hans valgkampagne og russiske agenter om hacking af demokraternes e-mails.

Derfor iværksatte justitsminister William Barr sidste vinter en undersøgelse af FBI’s håndtering af Russiagate-affæren. Ifølge amerikansk presse har præsident Trump i flere telefonsamtaler opfordret regeringschefer i Australien og Italien til at bistå Justitsministeriet i efterforskningen.

Justitsminister William Barr.

Justitsminister William Barr.

Shawn Thew

Pompeo og Pence

Et uafklaret spørgsmål er, i hvor høj grad og på hvilken måde Udenrigsministeriet var medvidende og meddelagtig i præsident Trumps angivelige forsøg på at afpresse Ukraines nye præsident. Onsdag bekræftede udenrigsminister Mike Pompeo, at han havde lyttet med på samtalen den 25. juli. Indtil da vidste man kun, at hans diplomatiske rådgiver var med på linjen.

Pompeo har altså været vidende om den angivelige afpresning.

Adam Schiff vil utvivlsomt spørge Pompeo, hvad han gjorde for at stoppe Trumps påståede  embedsmisbrug. Blandt de indkaldte vidner er den tidligere USA-ambassadør i Kijev, Masha Yovanovitch. Hun skal angiveligt være blevet hjemkaldt af Pompeo i april. Trump og hans advokat Rudy Giuliani skal have beskyldt hende for at afvise at lægge pres på præsident Zelenskij.

Andre involverede fra Udenrigsministeriet er den særlige Ukraine-udsending Kurt Volker, som trådte tilbage i sidste uge, og EU-ambassadør Gordon Sondland. Begge er indkaldt til kongreshøring.

Vicepræsident Mike Pence er også kommet i krydsild. Ifølge The Washington Post torsdag skal han mindst to gange have fortalt præsident Zelenskij, at USA’s militærbistand til Ukraine ikke ville blive udbetalt, medmindre styret i Kijev satte flere kræfter ind mod korruption.

Det er uvist, om Pence bevidst medvirkede i Trumps kampagne for at grave politisk snavs frem om Joe Biden. Ifølge avisen lyttede vicepræsidentens nære rådgiver med på samtalen mellem Trump og Zelenskij, hvor Biden-sagen blev nævnt. Udskriften fra telefonopkaldet var desuden inkluderet i Pences daglige briefingpapirer.

Udenrigsminister Mike Pompeo.

Udenrigsminister Mike Pompeo.

Leah Millis

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvorfor skal Demokraterne 'vinde' en rigsretsproces? Det er vel den amerikanske stat, som anlægger sagen og det amerikanske folk, som i givet fald vinder retfærdighed i forhold til præsidentiel kriminalitet? Svaret er at Demokraterne er ligeglade med retfærdighed for den amerikanske befolkning, men udelukkende anvender denne mulige blottelse hos Trump som en anledning til at bringe sig selv tættere på magten. Derfor er overskriften både pervers og retvisende.

Anders Graae, Per Torbensen og Flemming Olsen anbefalede denne kommentar
Ib Gram-Jensen

Hanne Utoft,
I kommentarsporet til artiklen "Nancy Pelosi vil indlede rigsretsproces mod Trump" (Information 24. september 2019) skrev du 29. september 11:32: "Trump (uden at det skal forstås som et forsvar for ham) KAN også have andre motiver end dem, han af diverse politiske modstandere, tillægges." Samme tvivl vil du åbenbart ikke lade komme Demokraterne til gode - hvordan du så ellers kan være så skråsikker på, hvad deres motiver er.

Det er i øvrigt ganske almindeligt at tale om, at forsvar(er) eller anklage(r)/anklagemyndighed vinder eller taber i forbindelse med en retssag, og i dette tilfælde er det jo reelt det demokratiske flertal i Repræsentanternes Hus, der fungerer som anklagemyndighed. Så sprogbruegn i artiklen kan ikke kaldes suspekt af den grund.

I samme kommentar til artiklen 24. september skrev du også:

"Men rigtigt mange mainstreamaviser (herunder Information.dk) leverer langt overvejende artikler og kommentarer på en diskurs om Trump, som er den kriminelle, underforstået at hans politiske modstandere (særligt Demokraterne) er dydens vogtere. Dette er almindelig diskursanalyse, som jeg håber at du kan godtage som væsentligt for debatten."

For det første er din konklusion i den passage hårtrukken, for det er trods alt Trump, der er præsident, hvorfor hans - ret påfaldende - retorik og embedsførelse ganske naturligt må komme i fokus. Når du i din egen diskurs heller vil komme med postulater om Demokraternes motiver end fokusere på det, du nedtoner til en "mulig blottelse" hos Trump, gør du så ikke ifølge din egen diskursanalyse præcis det, du anklager andre for: at levere en diskurs om Demokraternes slette motiver, underforstået at Trump er dydens vogter? Hvis ikke, så falder din egen anklage mod mainstreamaviserne også.

Under alle omstændigheder er det temmelig irrelevant, hvilke motiver (meget muligt blandede og også med grumsede imellem) der er hos Demokraterne; hvis der er reel grund til mistanke om, at præsidenten har begået noget, som berettiger til, og faktisk kan føre til, impeachment, er det deres/husets pligt at rejse sagen, hvilke andre bevæggrunde de så har eller ikke har. Der er ingen grund til at antage, at Demokraterne er en flok rene dydsmønstre - sådan er politik i USA ikke; men fokuserer man på deres motiver frem for substansen i sagen, spreder man bare røgslør.

Jeanette Vindbjerg Nissen, Vibeke Hansen, Helle Walther og Joen Elmbak anbefalede denne kommentar

Ib Gram-Jensen, tak fordi du knytter kommentarer sammen og reflekterer over dem ... og du har fuldstændigt ret i at jeg nøjes med at anføre at Trump har en mulig blottelse - og hvis du havde knyttet andre dele af mine kommenterer med, ville det tydeligt fremgå at jeg anser Trump for at være både krigsforbryder, kriminel, utilregnelig og andet ... og i sammenligning med mainstreamaviserne, så går min anklage på at stort set ingen mainstreamviser omtaler eller antyder at Hillary Clinton er kriminel og krigsforbryder, at Obama og Bill Clinton også var dette, og at det er reglen (!) at amerikanske præsidenter er eller via embedet bliver både kriminelle og krigsforbrydere. Så din revers her er hus forbi ... og det er bestem tikke irrelevant hvilke motiver som ligger bag både Trump's/republikanernes handlinger og Demokraternes ... og du har en pointe i at jeg afviser at der kan ligge altruistiske og humanistiske motiver bag deres bestræbelser på at fælde Trump, ligesom jeg vil afvise at Trump har altruistiske motiver bag sine bestræbelser på bl.a. at få Ukraine til at genoptage dén korruptionsundersøgelse, som landet så pludseligt gav slip i (årsagerne til at dette skete, er såmænd også interessante i en motivforstand).

Anders Graae, Per Torbensen, Eva Schwanenflügel, Mikael Velschow-Rasmussen og Flemming Olsen anbefalede denne kommentar

Hanne Útoft og andre - da de vise forfatningsfædre i USA i 1776-1790 sådan cirka skrev både Uafhængighedserklæringen og the Constitution (som virker overraskende moderne - det kan man se i en fin lille tv-program om det på HBO Nordic!) mente de, at præsidenten skulle passe sit arbejde; i bemærkningerne til afsnittet om high crimes, misdemeanors, bribery mm. i de her (få) tilfælde ville man bl.a. hindre, at præsidenten holdt ferie i 9 måneder af året; Alexander Hamilton skrev noget lignende, og flere andre, vist også John Adams USA's 2. præsident, skrev noget lignende, bl.a. også, at præsidenten i sit embede, burde, kunne og skulle opføre sig præsidentielt....

Desuden kan det komme ind under bestikkelse, mener jeg, bredt defineret, at en præsident, her Trump, siger til et andet lands præsident, 'do me a favor - or else you don't get the money Congress has approved/set aside for you'. I det mindste mener jeg, at der er tale om misbrug af embedet som præsident - den amerikanske Kongres sidder nemlig på pengekassen; når de bevilger penge, skal de bare udbetales pr. omgående! De skal ikke først ind til præsidentens godkendelse, mener jeg!

Jeanette Vindbjerg Nissen, Helle Walther og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Noget andet er, at jeg helt enig i at man bør kritisere Obama for at have slået flere folk ihjel end nogen anden amerikansk præsident :( - at det var med droner gør altså ikke sagen bedre :(

Og selvom det ser voldsomt ud, når de amerikanske myndigheder, politifolk mm. anholder illegale
indvandrere i USA, bør vi alle huske på, at det var og er Obama, der har sendt flest illegale indvandrere hjem igen - og dermed brutalt :( smidt dem ud af USA!

Anders Graae, Hanne Utoft, Eva Schwanenflügel, Flemming Olsen og Jan Jensen anbefalede denne kommentar

'Impeachment Brought to You By CIA'

'Misdemeanors' er ikke 'mindre forseelser', men 'forseelser' slet og ret.
'High crimes' angiver i følge Wikipedia aktiviteter af de, eller imod de, der har særlige pligter som følge af at have afgivet ed i forbindelse med erhvervelse af et offentligt embede.

For mig er Trump inkompetent 100% og bør gå, eller blive bedt om eller dømmes til dette. Hans seneste optræden ved Finlands præsidents besøg, hvor journalister stillede spørgmål, viser en gal mand. Han kammer helt over.

Her er en kritisk diskussion af en ukrainsk skandale (det forventelige 'blowback' i forhold til de højreradikale elementer som indgik i kuppet i Ukraine), som The Washington Consensus ikke ønsker at der bliver bred opmærksomhed omkring: https://www.youtube.com/watch?v=F2-xBKQo-_U

Kirstine Schultz

Det undrer og irriterer mig lidt, at whistlebloweren konsekvent bliver omtalt som ‘han’ – og altså også i Information – når ingen reelt ved, om det er en kvinde eller en mand.

Jeanette Vindbjerg Nissen

@Kirstine Schultz:

Ja, det er lidt pudsigt det med kønnet på whistlebloweren - selvom der reelt er nogen (ifølge denne artikel 6 personer), som kender vedkommendes identitet, burde intet personligt komme frem. Umiddelbart at se benyttes hankøn om whistlebloweren af mange journalister, mens advokaterne benytter 'they', se fx -> https://www.dailymail.co.uk/news/article-7532393/Attorneys-Ukraine-whist...