Læsetid: 5 min.

Det handler rigsretsprocessen om – og sådan kan demokraterne vinde den

Rigsretsprocesser hører til sjældenheder i amerikansk historie. Det skyldes blandt andet, at de kan handlingslamme præsidenten og regeringen, sætte lovgivningsarbejdet i stå og skade USA’s troværdighed udadtil. Her er, hvad vi ved indtil nu om den kommende rigsretssag
Sidste rigsretssag var i 1998, da Senatet stemte nej til at afsætte Clinton.

Sidste rigsretssag var i 1998, da Senatet stemte nej til at afsætte Clinton.

Ritzau Scanpix

4. oktober 2019

BOSTON – En rigsretsproces mod en amerikansk præsident er ikke alene en sjælden begivenhed i USA’s historie – tidligere tilfælde var i 1868, 1974 og 1998. Det er også en yderst alvorlig affære at søge at afsætte en folkevalgt præsident frem for at lade vælgerne træffe afgørelsen selv ved næste valg.

»Det er vigtigt, at en rigsretssag føres på en uvildig og fair facon og giver befolkningen det indtryk,« skriver Laurence Tribe og Joshua Matz i deres bog fra 2018 To End a Presidency.

En rigsretssag i USA bliver ført af folkevalgte politikere, der virker som anklagere (Repræsentanternes Hus) og nævninge (Senatet).

I modsætning til en straffesag skal de to lovgivende kamre ikke følge en præcist formuleret straffelov. Den eneste vejledning, de har, er forfatningens definition:

»Landsforræderi, bestikkelse, ’high crimes’ og mindre forseelser«.

Det er kutyme for lovgiverne at følge normer fastlagt i tidligere rigsretsprocesser.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvorfor skal Demokraterne 'vinde' en rigsretsproces? Det er vel den amerikanske stat, som anlægger sagen og det amerikanske folk, som i givet fald vinder retfærdighed i forhold til præsidentiel kriminalitet? Svaret er at Demokraterne er ligeglade med retfærdighed for den amerikanske befolkning, men udelukkende anvender denne mulige blottelse hos Trump som en anledning til at bringe sig selv tættere på magten. Derfor er overskriften både pervers og retvisende.

Ib Gram-Jensen

Hanne Utoft,
I kommentarsporet til artiklen "Nancy Pelosi vil indlede rigsretsproces mod Trump" (Information 24. september 2019) skrev du 29. september 11:32: "Trump (uden at det skal forstås som et forsvar for ham) KAN også have andre motiver end dem, han af diverse politiske modstandere, tillægges." Samme tvivl vil du åbenbart ikke lade komme Demokraterne til gode - hvordan du så ellers kan være så skråsikker på, hvad deres motiver er.

Det er i øvrigt ganske almindeligt at tale om, at forsvar(er) eller anklage(r)/anklagemyndighed vinder eller taber i forbindelse med en retssag, og i dette tilfælde er det jo reelt det demokratiske flertal i Repræsentanternes Hus, der fungerer som anklagemyndighed. Så sprogbruegn i artiklen kan ikke kaldes suspekt af den grund.

I samme kommentar til artiklen 24. september skrev du også:

"Men rigtigt mange mainstreamaviser (herunder Information.dk) leverer langt overvejende artikler og kommentarer på en diskurs om Trump, som er den kriminelle, underforstået at hans politiske modstandere (særligt Demokraterne) er dydens vogtere. Dette er almindelig diskursanalyse, som jeg håber at du kan godtage som væsentligt for debatten."

For det første er din konklusion i den passage hårtrukken, for det er trods alt Trump, der er præsident, hvorfor hans - ret påfaldende - retorik og embedsførelse ganske naturligt må komme i fokus. Når du i din egen diskurs heller vil komme med postulater om Demokraternes motiver end fokusere på det, du nedtoner til en "mulig blottelse" hos Trump, gør du så ikke ifølge din egen diskursanalyse præcis det, du anklager andre for: at levere en diskurs om Demokraternes slette motiver, underforstået at Trump er dydens vogter? Hvis ikke, så falder din egen anklage mod mainstreamaviserne også.

Under alle omstændigheder er det temmelig irrelevant, hvilke motiver (meget muligt blandede og også med grumsede imellem) der er hos Demokraterne; hvis der er reel grund til mistanke om, at præsidenten har begået noget, som berettiger til, og faktisk kan føre til, impeachment, er det deres/husets pligt at rejse sagen, hvilke andre bevæggrunde de så har eller ikke har. Der er ingen grund til at antage, at Demokraterne er en flok rene dydsmønstre - sådan er politik i USA ikke; men fokuserer man på deres motiver frem for substansen i sagen, spreder man bare røgslør.

Vibeke Hansen, Helle Walther og Joen Elmbak anbefalede denne kommentar

Ib Gram-Jensen, tak fordi du knytter kommentarer sammen og reflekterer over dem ... og du har fuldstændigt ret i at jeg nøjes med at anføre at Trump har en mulig blottelse - og hvis du havde knyttet andre dele af mine kommenterer med, ville det tydeligt fremgå at jeg anser Trump for at være både krigsforbryder, kriminel, utilregnelig og andet ... og i sammenligning med mainstreamaviserne, så går min anklage på at stort set ingen mainstreamviser omtaler eller antyder at Hillary Clinton er kriminel og krigsforbryder, at Obama og Bill Clinton også var dette, og at det er reglen (!) at amerikanske præsidenter er eller via embedet bliver både kriminelle og krigsforbrydere. Så din revers her er hus forbi ... og det er bestem tikke irrelevant hvilke motiver som ligger bag både Trump's/republikanernes handlinger og Demokraternes ... og du har en pointe i at jeg afviser at der kan ligge altruistiske og humanistiske motiver bag deres bestræbelser på at fælde Trump, ligesom jeg vil afvise at Trump har altruistiske motiver bag sine bestræbelser på bl.a. at få Ukraine til at genoptage dén korruptionsundersøgelse, som landet så pludseligt gav slip i (årsagerne til at dette skete, er såmænd også interessante i en motivforstand).

Per Torbensen, Eva Schwanenflügel, Mikael Velschow-Rasmussen og Flemming Olsen anbefalede denne kommentar

Hanne Útoft og andre - da de vise forfatningsfædre i USA i 1776-1790 sådan cirka skrev både Uafhængighedserklæringen og the Constitution (som virker overraskende moderne - det kan man se i en fin lille tv-program om det på HBO Nordic!) mente de, at præsidenten skulle passe sit arbejde; i bemærkningerne til afsnittet om high crimes, misdemeanors, bribery mm. i de her (få) tilfælde ville man bl.a. hindre, at præsidenten holdt ferie i 9 måneder af året; Alexander Hamilton skrev noget lignende, og flere andre, vist også John Adams USA's 2. præsident, skrev noget lignende, bl.a. også, at præsidenten i sit embede, burde, kunne og skulle opføre sig præsidentielt....

Desuden kan det komme ind under bestikkelse, mener jeg, bredt defineret, at en præsident, her Trump, siger til et andet lands præsident, 'do me a favor - or else you don't get the money Congress has approved/set aside for you'. I det mindste mener jeg, at der er tale om misbrug af embedet som præsident - den amerikanske Kongres sidder nemlig på pengekassen; når de bevilger penge, skal de bare udbetales pr. omgående! De skal ikke først ind til præsidentens godkendelse, mener jeg!

Noget andet er, at jeg helt enig i at man bør kritisere Obama for at have slået flere folk ihjel end nogen anden amerikansk præsident :( - at det var med droner gør altså ikke sagen bedre :(

Og selvom det ser voldsomt ud, når de amerikanske myndigheder, politifolk mm. anholder illegale
indvandrere i USA, bør vi alle huske på, at det var og er Obama, der har sendt flest illegale indvandrere hjem igen - og dermed brutalt :( smidt dem ud af USA!

Hanne Utoft, Eva Schwanenflügel, Flemming Olsen og Jan Jensen anbefalede denne kommentar

'Misdemeanors' er ikke 'mindre forseelser', men 'forseelser' slet og ret.
'High crimes' angiver i følge Wikipedia aktiviteter af de, eller imod de, der har særlige pligter som følge af at have afgivet ed i forbindelse med erhvervelse af et offentligt embede.

For mig er Trump inkompetent 100% og bør gå, eller blive bedt om eller dømmes til dette. Hans seneste optræden ved Finlands præsidents besøg, hvor journalister stillede spørgmål, viser en gal mand. Han kammer helt over.

Kirstine Schultz

Det undrer og irriterer mig lidt, at whistlebloweren konsekvent bliver omtalt som ‘han’ – og altså også i Information – når ingen reelt ved, om det er en kvinde eller en mand.