Heller ikke i Ecuador kan man lave klimatiltag på bekostning af de svage

QUITO – Også i Latinamerika støder klimahensyn sammen med sociale hensyn. Da Ecuadors præsident, Lenin Moreno, den 1. oktober annoncerede sin plan om blandt andet at droppe subsidierne på benzin, udløste det øjeblikkeligt protester, der lammede store dele af landet. Præsidentens opbakning faldt hastigt fra 21,4 pct. til 12 pct., meldte meningsmålingsinstituttet Cetados.

At fjerne subsidierne ville få enorm betydning for priserne på transport og på leveomkostningerne i det hele taget. Der gik derfor ikke lang tid, før den vægtige sociale bevægelse, den indianske organisation CONAIE, meldte sig på banen som modstander af planen, kendt under øgenavnet ’Paquetazoen’. Det samme gjorde en række andre folkelige bevægelser, heriblandt flere miljøorganisationer.

Protesterne er bemærkelsesværdige, taget i betragtning at der på folkelige klimamøder i Quito for mindre end en måned siden blev talt i kor om, hvor problematisk landets upopulære benzinsubsidier var.

»Vi var alle enige om, at det er nødvendigt at droppe subsidierne – spørgsmålet er hvordan,« siger Pedro Bermeo, talsperson for Yasunidos, én af de mest kendte og populære miljøorganisationer i Ecuador.

Han fortæller, at det tog Yasunidos lang tid at nå til enighed om en udmelding i kølvandet på Paquetazoen og de efterfølgende protester.

»Det var et virkelig vanskeligt tema. For selvfølgelig er det en god ting at droppe subsidierne. Men det blev gjort på en måde, som gik ud over de fattigste. For os var det en krænkelse af menneskerettighederne. Det ramte de allermest sårbare befolkningsgrupper.«

Ifølge Verdensbanken lever omkring en fjerdedel af Ecuadors befolkning under fattigdomsgrænsen.

Lån fra valutafond

Paquetazoen er del af en aftale fra marts mellem Ecuador og Den Internationale Valutafond, IMF, som sikrede Ecuador et IMF-lån på 4,2 mia. dollar. Protesterne mod Paquetazoen har været de voldsomste i Ecuador i årtier – landet var nærmest lammet i de 11 dage, protesterne stod på.

Vejblokader i store dele af landet, undtagelsestilstand fra dag ét, hårde sammenstød mellem politi og demonstranter. De sidste dage, inden regeringen og den indianske organisation kom frem til en aftale, blev der erklæret udgangsforbud i Quito, og militæret blevet sat ind i hovedstaden.

Da først præsidenten havde indgået aftalen og trukket forslaget om at fjerne benzinsubsidierne, steg hans popularitet på ny fra lavpunktet på 12 pct. til 22 pct.

Midt under protesterne udsendte regeringen en pressemeddelelse, der mindede om, at det ville være godt for klimaet at droppe subsidierne til benzin. Men budskabet prellede af på befolkningen.

»I starten blev vi især vrede over, hvordan regeringen prøvede at få det til at se ud, som om det var et grønt forslag. Samtidig med at den laver minedrift i stor skala og fælder skov. Det handlede om at leve op til kravene fra IMF. Politik i grøn forklædning,« siger Pedro Bermeo.

TIlbage i 2010 opstod en lignende krise i Bolivia – kendt under navnet ’Gasolinazo’. Her varede protesterne en uge og var nær endt med, at præsident Evo Morales måtte trække sig. For at forhindre det droppede Morales pakken, der ville have afviklet benzinsubsidierne i landet.

Inddrag befolkningen

Ermel Chávez er én af lederne i den ecuadorianske miljøorganisation El Frente de la Defensa de la Amazonia FAD, Fronten til forsvar af Amazonas.

»Som miljøorganisation har vi støttet og været del af protesterne. For os var protesterne legitime, for subsidierne har været normalen i Ecuador. Protesterne handlede om at være imod den Internationale Valutafonds foranstaltninger og fondens neoliberale politik, hvor de mest berørte altid har været bønder, oprindelige folk, de fattigste – flertallet i Ecuador,« siger Ermel Chávez.

»Det kan godt virke modsætningsfyldt, men vi kan ikke gå ind for det, når det går ud over de fattigstes rettigheder. Der er andre måder at skaffe staten flere indtægter på. Hvorfor undersøger de ikke, hvordan de kan droppe subsidierne til de rige?«

Fra et europæisk perspektiv kan det måske virke dobbeltmoralsk, at miljøorganisationer er imod at droppe statsstøtten til benzin. For at forstå det, må man se nærmere på landenes sociale kontekster, siger Pedro Bermeo fra Yasunidos.

»Det kunne virke, som om rollerne er byttet om – som om vi miljøforkæmpere forsvarer det uforsvarlige. Men man må forstå de regionale problematikker for at forstå, hvad vores virkelige miljøkampe er. Vi er ikke imod at droppe subsidierne, men imod måden, regeringen besluttede at gøre det på. Desværre har Ecuador disse subsidier, og når de nu eksisterer, kan vi ikke bare slette dem fra den ene dag til den anden. Vi bliver nødt til at gøre det på en måde, hvor vi samtidig beskytter menneskerettighederne. Naturens rettigheder kan aldrig gå imod menneskerettighederne,« siger Pedro Bermeo.

En tredje kendt miljøorganisation i Ecuador er Unión de Afectados por Texaco, Foreningen for de berørte af Texaco, som er del af den indianske paraplyorganisation CONAIE.

»Vi er ecuadorianere fra Amazonas, hvor olieindustrien har størst indvirkning, men pengene når aldrig ud til os. Dette var folkets sag, og vi støttede de oprindelige folks demonstrationer,« siger Willian Lucitante, repræsentant for organisationen.

»Hvis benzinsubsidierne droppes, bliver vores liv dobbelt så dyrt. Vi bruger mange penge på transport, vores landsby ligger otte timers sejlads oppe ad floden. Billetpriserne ville stige, maden ville stige, alting ville blive dyrere. Det er uretfærdigt. Hvorfor ændrer staten ikke i stedet kontrakterne med olieselskaberne, hvis den har brug for penge,« spørger Willian Lucitante.

Yasunidos er efter protesterne kommet med et alternativt bud på, hvordan benzinsubsidierne kunne afvikles:

»Man kunne for eksempel helt droppe subsidierne til de riges benzin, men ikke til offentlig transport eller transport af madvarer. På den måde ville de rige komme til at betale de fattiges transport.«

Som under præsident Macrons konflikt med De Gule Veste i Frankrig har den manglende folkelige inddragelse været en væsentlig årsag til den voldsomt negative modtagelse i den ecuadorianske offentlighed af et dybest set grønt forslag.

»Forhåbentlig har regeringen lært lektien, så den ikke gør det igen. Man kan ikke improvise den slags politikker bag om ryggen på befolkningen,« siger Yasunidos’ Pedro Bermeo.