Nyhed
Læsetid: 3 min.

Iraks generation nul er villige til at dø for forandring

De er født omkring den amerikanskledede invasion. De voksede op under den sekteriske borgerkrig. De har levet med korrupte institutioner, terror, militser og Islamisk Stat. Nu har Iraks ungdom fået nok, og de er villige til at dø for et nyt Irak
Demonstranterne i Irak kræver ikke længere bare enkle reformer af den stat, der blev etableret efter den amerikanskledede invasion i 2003, de ønsker at omstyrte den fuldstændigt.

Demonstranterne i Irak kræver ikke længere bare enkle reformer af den stat, der blev etableret efter den amerikanskledede invasion i 2003, de ønsker at omstyrte den fuldstændigt.

Ahmad al-Rubaye

Udland
7. oktober 2019

De sporadiske protester, der opstod efter fyringen af den populære generalløjtnant Abdel Wahab al-Saadi voksede sig hen over weekenden til en blodig opstand i de shiamuslimske provinser og især i hovedstaden Bagdad.

De irakiske demonstranter er decideret gået efter at angribe partikontorer og regeringsbygninger i deres respektive provinser, mens den irakiske regerings reaktion har været mere aggressiv end nogensinde.

Regeringen har lukket ned for internettet, indført udgangsforbud, anvendt maskerede mænd til at angribe irakiske og udenlandske medier og har sendt brutale sikkerhedsstyrker på gaden for at holde opstanden nede med tåregas, krudt, og kugler.

Det mest chokerende under de igangværende protester har været den veldokumenterede brug af snigskytter mod demonstranterne. Indtil nu er 100 døde og 4.000 sårede, siger Iraqi Human Rights Commission, men læger og andre menneskerettighedsgrupper mener, at tallene er meget højere.

»Som en af de læger, der har tilbragt de sidste fire dage på et hospital, kan jeg erklære, at de tal som regeringen har offentliggjort er falske!« skriver lægen Aaya H. Al Kawaz på Twitter.

Anderledes protester

I årevis har irakerne protesteret mod korruption, arbejdsløshed, manglende elektricitet, vand og serviceydelser, men weekendens protester er helt unikke på to helt nye måder.

Ved tidligere protester var det kun shia-præsten Moqtada al-Sadr, der var i stand til at mobilisere et så massivt antal mennesker, men de nuværende protester er primært organiseret af vrede unge mænd, hvis liv foregår på de sociale medier.

En anden ting er den øgede radikalisering blandt de unge demonstranter. Vreden er langt mere rå end tidligere, angrebene på partikontorer og statslige bygninger er meget mere udbredte, og tonen er langt mere militant.

»Det, vi ser i dag, er en eksplosion af rå vrede snarere end protester med specifikke krav. De kræver en omvæltning af systemet snarere end reformer af det,« siger Irak-forsker Fanar Haddad til Information.

Selv den irakiske premierministers personlige rådgiver Laith Kubba fremstod magtesløs, da han holdt en tale i Chatham House i London.

»Irak har 20 millioner unge under 20 år. De er opvokset uden minder om Saddam Hussein. De får hverken service i skolerne, hospitalerne eller i gaderne, og de er utålmodige.«

»Før eller siden vil de rive alt ned«

Mange i Irak håber på en revolution, men spørgsmålet er, hvordan den vil se ud i et splittet land som Irak, hvor der findes så mange forskellige etniske, religiøse, politiske, sekteriske og militante grupperinger, der hver især støttes af udenlandske kræfter herunder Iran og USA.

»Det farligste scenarie ville være, hvis volden eskalerer og fortsætter til et punkt, hvor der opstår splittelser i de politiske og militære institutioner. Dette kan føre Irak hen imod en internationaliseret borgerkrig,« siger Haddad.

Men det mest sandsynlige scenarie lige nu er brugen af pisk, gulerod og udmattelsestaktikker. For eksempel kan regeringen træde tilbage, og senere reproducere sig selv i en ny regering efter et nyt valg, som det tidligere er set i Irak.

»På den måde vil de politiske klasser anerkende omfanget af utilfredsheden, men ikke følge op med sammenhængende reformplaner eller oprigtige indrømmelser,« siger Haddad.

Hvordan de næste dage forløber, kan man kun gisne om. Søndag var der atter en smule ro i Bagdads gader. Men de brutale videoer, som med al tydelighed viser sikkerhedsstyrkernes overgreb, vil givetvis stimulere nye protester, hvis ikke i de kommende dage, så i hvert fald i den nære fremtid.

Irak-eksperter er enige: Regeringen kan af indlysende grunde ikke fastholde status quo for altid. Protesterne i Irak er blevet kroniske, og der skal ikke særlig meget til at antænde dem længere.

»Denne generation af unge er ikke bange for nogen. De respekterer hverken de religiøse eller politiske autoriteter, eller stormagter som Iran og USA. De er villige til at rive det hele ned, blot for at sende et klart signal til omverdenen,« siger Alwaleed Khalid, irakisk journalist, og radiovært i Maysan-provinsen i Sydirak.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Daniel Joelsen

Vi har trænet det Irakiske militær og politi. Hvor går det godt med at eksportere demokrati og orden til andre lande.

Claus Nielsen, Kristian Nielsen og Ali Eftekhari anbefalede denne kommentar