Baggrund
Læsetid: 5 min.

Irland er på røven, uanset hvilket Brexit det bliver. Men der er grader af skade

Næst efter Storbritannien er Irland det land, der har mest på spil ved briternes exit fra EU. I Dublin er de unge irere trætte af at være bragt i en problematisk situation, de ikke har haft indflydelse på
Fire studerende fra Trinity College mødes til ’pints on mondays’ på pubben Doyle’s. De fire irske studerende bebrejder briterne for ikke at have taget hensyn til Irland, da de stemte sig ud af EU. »Jeg tror ikke, de fleste briter nogensinde tænker på Irland,« siger Marina Bourke, som er kunsthistoriestuderende.

Fire studerende fra Trinity College mødes til ’pints on mondays’ på pubben Doyle’s. De fire irske studerende bebrejder briterne for ikke at have taget hensyn til Irland, da de stemte sig ud af EU. »Jeg tror ikke, de fleste briter nogensinde tænker på Irland,« siger Marina Bourke, som er kunsthistoriestuderende.

Sarah Hartvigsen Juncker

Udland
16. oktober 2019

DUBLIN – På pubben Doyle’s i Dublins centrum har en blandet skare søgt ly fra en kraftig regnbyge. I en krog sidder fire studerende fra universitetet Trinity College, der ligger længere nede ad gaden. Det er mandag eftermiddag, og de er i gang med at vedligeholde en ugentlig tradition, de kalder ’pints på en mandag’.

En af dem er kunsthistoriestuderende Marina Bourke, der føler, hun bør være bekymret for Brexit.

»Jeg skal snart ud på arbejdsmarkedet. Hvis Brexit kommer, vil mange englændere nok have irsk pas og flytte herover. Og så bliver der større konkurrence,« siger hun.

Men det er ikke noget, hun tænker på til daglig.

»Man bliver bare træt af at høre om det. Vi hører alle indslagene i radioen om, hvor meget det kommer til at påvirke os. Og det er altid noget med: ’Gør jer klar til hårdt Brexit – Irland er på røven’, og så sker der ingenting de næste uger,« siger Marina Bourke.

Sidste torsdag erklærede Irlands premierminister Leo Varadkar og den britiske premierminister Boris Johnson efter tre timers forhandlinger på et landsted i England overraskende positivt, at de ser en »vej til en mulig Brexit-aftale«.

Egentlig forhandler Irland slet ikke med Storbritannien. Forhandlingerne foregår mellem briterne og EU – men en aftale vil ikke kunne fungere uden Irlands godkendelse, og ud over briterne er irerne dem, der har mest på spil i Brexit-forhandlingerne.

»Ingen region på det europæiske kontinent bliver påvirket af Brexit i samme grad som Irland og Storbritannien. Intet Brexit er godt for den irske økonomi. Det drejer sig om forskellige grader af skade,« siger Declan Jordan, seniorlektor i økonomi på University College Cork.

En undersøgelse fra Irlands Økonomiske og Sociale Forskningsinstitut viser, at Irland vil gå glip af fem procent BNP-vækst og 80.000 job i de næste ti år, hvis det ender med et no deal-Brexit den 31.oktober, som Boris Johnson truer med.

Derfor er det åbenlyse spørgsmål, om den irske regering har overspillet sin hånd ved så længe at stå stejlt på den såkaldte nordirske bagstopperaftale, der skal forhindre, at der nogensinde igen kommer en fysisk grænse mellem Irland og Nordirland.

Bagstopperaftalen blev forhandlet på plads med den daværende premierminister Theresa May, men var stærkt medvirkende til, at hun måtte opgive at få Brexit-aftalen igennem det britiske parlament. Hendes arvtager Boris Johnson kalder det en hummerfælde, der potentielt låser Nordirland i EU i al evighed, hvis Storbritannien ikke går med på EU’s vilkår for et fremtidigt samarbejde. Og hvis det nu af den årsag ender med no deal, får irerne alligevel den fysiske grænse, de prøvede at undgå.

Kunsthistoriestuderende Marina Bourke føler, at hun bør være bekymret for Brexit. »Jeg skal snart ud på arbejdsmarkedet. Hvis Brexit kommer, vil mange englændere nok have irsk pas og flytte herover. Og så bliver der større konkurrence,« siger hun. Men det er ikke noget, hun tænker på til daglig. »Man bliver bare træt af at høre om det. Vi hører alle indslagene i radioen om, hvor meget det kommer til at påvirke os. Og det er altid noget med: ’Gør jer klar til hårdt Brexit – Irland er på røven’, og så sker der ingenting de næste uger,« siger Marina Bourke.

Kunsthistoriestuderende Marina Bourke føler, at hun bør være bekymret for Brexit. »Jeg skal snart ud på arbejdsmarkedet. Hvis Brexit kommer, vil mange englændere nok have irsk pas og flytte herover. Og så bliver der større konkurrence,« siger hun. Men det er ikke noget, hun tænker på til daglig. »Man bliver bare træt af at høre om det. Vi hører alle indslagene i radioen om, hvor meget det kommer til at påvirke os. Og det er altid noget med: ’Gør jer klar til hårdt Brexit – Irland er på røven’, og så sker der ingenting de næste uger,« siger Marina Bourke.

Sarah Hartvigsen Juncker

Marina Bourkes medstuderende Charlotte Keegan synes ikke, den irske regeringen har gjort nok for at undgå et hårdt Brexit.

»Den irske regering ser aldrig fremad. Det har altid været uundgåeligt, at Brexit skulle blive et problem for os, men i starten, da risikoen for Brexit blev åbenlys, sagde regeringen aldrig noget om det. Og så på den anden side, hvordan reagerer man på, at Boris Johnson lukker parlamentet? Hvordan skal Varadkar lede en regering i opposition til noget, der er komplet irrationelt?« siger Charlotte Keegan, der læser matematik og filosofi.

Tæt sammenhæng

De fire irske studerende bebrejder briterne for ikke tage hensyn til Irland, da de stemte sig ud af EU.

»Jeg tror ikke, de fleste briter nogensinde tænker på Irland,« siger Marina Bourke.

»Men vi er så geografisk og økonomisk tætte, at det har en kæmpe betydning, hvad de gør. Og vores kulturer er ret ens. Vi taler samme sprog, spiser fish and chips og socialiserer ved at gå på pub og drikke øl. Men de fleste irere vil alligevel gerne tage afstand fra briterne og bliver irriterede, når amerikanere lander i Dublin og tror, de er i Storbritannien.«

Når Irland bliver påvirket af Brexit, skyldes det de to landes tætte økonomiske afhængighed. 11 procent af Irlands eksport går til Storbritannien, men i nogle sektorer er tallet meget højere – f.eks. går 60 procent af oksekødeksporten til briterne.

»I handelssammenhænge skal man ikke undervurdere at have samme sprog, og derfor er Storbritannien stadig hoveddestinationen for irsk fødevarereksport. Derudover krydser mange irske virksomheders forsyningskæder Det Irske Hav, og det kan også blive problematisk,« siger lektor i økonomi Declan Jordan.

Ved et no deal-Brexit kommer der høje toldtakster på eksport til Storbritannien. Det betyder, at irske varer vil miste konkurrenceevne. Derudover vil en svækket britisk økonomi som følge af Brexit i sig selv skade Irlands økonomi.

Kun eliten

På pubben kommer der med jævne mellemrum drivvåde irere ind ad døren. I baren sidder en mand med en guiness og læser The Irish Times, sportssektionen.

33-årige Thomas Quain har ikke energi til at tænke på Brexit, fordi Irland kæmper med mange andre udfordringer.

»Det er en abstrakt ting for mange. Her er problemer nok uden Brexit. Dublin står i en boligkrise – hvis du er hjemløs, er du ligeglad med, om Storbritannien forlader EU, bliver medlem af EU eller invaderer EU. I Irland er det kun eliten, der har energi til at tænke på det,« siger Thomas Quain.

33-årige Thomas Quain har ikke energi til at tænke på Brexit, fordi Irland kæmper med mange andre udfordringer. »Det er en abstrakt ting for mange. Her er problemer nok uden Brexit. Dublin står i en boligkrise – hvis du er hjemløs, er du ligeglad med, om Storbritannien forlader EU, bliver medlem af EU eller invaderer EU. I Irland er det kun eliten, der har energi til at tænke på det,« siger Thomas Quain. »Den irske regering er ikke i førersædet i forhandlingerne, de er ikke engang i passagersædet: de ligger i bagagerummet. Briterne er ligeglade med os – det har de altid været – og Boris Johnson kommer til at bebrejde os for ikke at droppe backstoppet, når det bliver no deal. Man kan se det på lang afstand,« siger Thomas Quain.

33-årige Thomas Quain har ikke energi til at tænke på Brexit, fordi Irland kæmper med mange andre udfordringer. »Det er en abstrakt ting for mange. Her er problemer nok uden Brexit. Dublin står i en boligkrise – hvis du er hjemløs, er du ligeglad med, om Storbritannien forlader EU, bliver medlem af EU eller invaderer EU. I Irland er det kun eliten, der har energi til at tænke på det,« siger Thomas Quain. »Den irske regering er ikke i førersædet i forhandlingerne, de er ikke engang i passagersædet: de ligger i bagagerummet. Briterne er ligeglade med os – det har de altid været – og Boris Johnson kommer til at bebrejde os for ikke at droppe backstoppet, når det bliver no deal. Man kan se det på lang afstand,« siger Thomas Quain.

Sarah Hartvigsen Juncker

Han prøver selv at få gang i en filmkarriere og skal instruere en amatørkortfilm, der skal optages på pubben. Han bebrejder kun briterne, at der endnu ikke er kommet en aftale.

»Den irske regering er ikke i førersædet i forhandlingerne, de er ikke engang i passagersædet: de ligger i bagagerummet. Briterne er ligeglade med os – det har de altid været – og Boris Johnson kommer til at bebrejde os for ikke at droppe backstoppet, når det bliver no deal. Man kan se det på lang afstand,« siger han.

Stresslisten

De fire studerende fra Trinity College sidder stadig i hjørnet og drikker mandagsøl, og nu slutter studiekammeraten Dominic Henderson sig til. Han er englænder og læser filosofi i Dublin. For ham er Brexit et mere konkret problem.

»Jeg får støtte fra EU til at læse her. Jeg betaler 3.000 pund om året, internationale studerende betaler 30.000. Hvis alt går galt, skal jeg også betale 30.000,«  siger han.

Han stemte selv remain og er enig med sine medstuderende i, at Irland ikke står højt på dagsordenen i hans hjemland.

»Det er slående, hvor lidt de tænkte på grænsen i Nordirland, da de stemte. Og når jeg fortæller folk derhjemme om Dublin, blander de stadig byen sammen med Belfast,« siger englænderen.

Dominic Henderson er englænder og læser filosofi i Dublin. For ham er Brexit et konkret problem. »Jeg får støtte fra EU til at læse her. Jeg betaler 3.000 pund om året, internationale studerende betaler 30.000. Hvis alt går galt, skal jeg også betale 30.000,« siger han.

Dominic Henderson er englænder og læser filosofi i Dublin. For ham er Brexit et konkret problem. »Jeg får støtte fra EU til at læse her. Jeg betaler 3.000 pund om året, internationale studerende betaler 30.000. Hvis alt går galt, skal jeg også betale 30.000,« siger han.

Sarah Hartvigsen Juncker

Han plejede at være meget politisk interesseret, men denne sommer stoppede han med at følge med. Han blev træt af britisk politik.

»Det er ligesom global opvarmning,« siger medstuderende Charlotte Keegan, »det kommer bare på stresslisten. Men klimaet kan man i det mindste gøre en lille smule ved selv. Brexit har vi slet ingen indflydelse på.«

De studerende forlader bordet – nogen skal hjem, andre tilbage på læsesalen. Alle fire bliver enige om, at Brexit ikke er værd at gå og bekymre sig om.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her