Læsetid: 5 min.

Vi lever i demonstrationernes tidsalder

Fra Hongkong til Barcelona går borgerne på gaden. 2019 er allerede et demonstrationsår på linje med 1968 og 1989. Men hvad betyder det for demokratiet, når politik rykker ud af parlamenterne?
Efter flere ugers voldsomme demonstrationer i blandt andet Beirut annoncerede Libanons premierminister Hariri i går i en tv-tale, at han vil indgive sin opsigelse. Det er ikke kun Libanon, som har været ramt af storedemonstrationer i den seneste tid, også i mange andre lande verden rundt er folk gået på gaden i protest mod det politiske system.

Efter flere ugers voldsomme demonstrationer i blandt andet Beirut annoncerede Libanons premierminister Hariri i går i en tv-tale, at han vil indgive sin opsigelse. Det er ikke kun Libanon, som har været ramt af storedemonstrationer i den seneste tid, også i mange andre lande verden rundt er folk gået på gaden i protest mod det politiske system.

Adrien Vautier/ Ritzau Scanpix

30. oktober 2019

Der har allerede været så mange og så store demonstrationer i år, at vi bør sammenligne 2019 med de to største demonstrationsår i nyere tid: 1968 og 1989.

Det siger den berømte italienske politolog Donatella della Porta til mig på en mobiltelefon fra sit hotelværelse i Aalborg, hvor hun lige har holdt en forelæsning.

»Vi lever i protesternes tidsalder, en intens periode, hvor massedemonstrationer er hyppige, ikke bare i Vesten, men over hele verden,« siger della Porta, som til daglig er professor på European University Institute i Firenze og en af verdens førende forsker i sociale bevægelser.

»Det nye er, at protesterne ofte er globale i udsyn som for eksempel Fridays For Future eller Extinction Rebellion, og så er der store protester om mange forskellige emner: Catalonien, Hongkong, anti-Brexit …«

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Alvin Jensen
  • Ejvind Larsen
Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Og hvad betyder det for demokratiet, hvis befolkningerne oplever de folkevalgte parlamenter ikke fungerer?

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Alvin Jensen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Når der trykkes nedad, avles tryk opad. Det er også demokrati - ved siden af krydset på stemmesedlen.

Lillian Larsen, Susanne Kaspersen og John Andersen anbefalede denne kommentar