Læsetid: 9 min.

Vi har misforstået kapitalismen: I dag vokser uligheden helt af sig selv

For første gang har hele verden det samme økonomiske system: kapitalismen. Det var godt, at den sejrede over socialismen, mener den verdensberømte serbiske økonom Branko Milanovic, som er aktuel med en ny bog. For kapitalismen sætter mennesker fri. Men den ødelægger også vores fællesskaber. Og så får den uligheden til at vokse helt af sig selv
Republikanske tilhængere fejrer Donald Trumps sejr ved det amerikanske præsidentvalg i 2016. Ved valget kom 40 procent af samtlige kampagnedonationer fra den øverste ene procent af den øverste ene procent.

Republikanske tilhængere fejrer Donald Trumps sejr ved det amerikanske præsidentvalg i 2016. Ved valget kom 40 procent af samtlige kampagnedonationer fra den øverste ene procent af den øverste ene procent.

Chip Somodevilla

12. oktober 2019

Det mest overraskende tal i Branko Milanovic’ nye bog står på side 39:

»Cirka en tredjedel af stigningen i ulighed i USA mellem 1967 og 2007 kan forklares med, at mennesker gifter sig med mennesker, der ligner dem selv.«

En tredjedel …

Det er ikke sådan, vi er vant til at tænke om ulighed eller om kapitalismen. Det handler normalt om milliardærer og skattely. Men vi er nødt til at tænke anderledes, hvis vi vil forstå den moderne kapitalisme, siger Branko Milanovic, da jeg fanger ham på en telefon i hans nye lejlighed i Barcelona, hvor han skal undervise det næste halve år. Udenfor skinner solen, siger han.

»Vi taler så meget om den globale top én procent, men seks procent af den danske befolkning er i den globale top én procent,« siger han.

»Når vi siger, ’vi skal kæmpe imod den globale elite’, er det ofte os selv, vi taler om. Det er ikke kun dollarmilliardærer, dem er der måske 1.500 af i verden. Systemet er dybere og mere spredt.«

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Lind
  • Olaf Tehrani
  • Hans Ditlev Nissen
  • Benno Hansen
  • Eva Schwanenflügel
  • Erik Karlsen
Morten Lind, Olaf Tehrani, Hans Ditlev Nissen, Benno Hansen, Eva Schwanenflügel og Erik Karlsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

Er det ikke ligesom herhjemme, hvor de forskellige klasser også reproducerer sig selv i det store og hele - eller hvordan er det lige det går med den sociale mobilitet?

søren ploug, Estermarie Mandelquist, Bjarne Andersen, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Herdis Weins, Claus Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

"For kapitalismen sætter mennesker fri. Men den ødelægger også vores fællesskaber. Og så får den uligheden til at vokse helt af sig selv"

Kunne den ulyksalige sammenhæng mon være at kapitalismen frisætter mennesket fra de sociale fællesskaber, hvorved uligheden helt automatisk øges, i og med at vore naturlige forsvar mod at behandle hinanden nederdrægtigt eroderes af kapitalismens kunstige fristelser/illusioner om den personlige frihed? Den viser sig jo at være et fængsel, til skade for os alle ... i sidste instans.

Knud Chr. Pedersen, Lise Lotte Rahbek, Estermarie Mandelquist, Erik Winberg, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Jan Nielsen, Anina Weber, Susanne Kaspersen, Thomas Tanghus, Flemming Berger, Jan Weber Fritsbøger og Henrik Peter Bentzen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Kapitalismen binder mennesker fuldt så meget som kommunismen, der er kun demokratiet, der ikke lader sig forene med nogen af de to materialistiske ideologier, der kan berede folk reel frihed.

Morten Lind, Susanne Kaspersen og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

Alle de økonomer som jagter årsagen til ulighed mens de alle overser hovedårsagen, som er meget mere "jordnær".... Og dette ord jordnært skal vi tage helt bogstaveligt ...

Beliggenhed beliggenhed beliggenhed.....

Fremskridt og fattigdom... Anno 1879 Henry George

Mvh Martin Sørensen medlem af Retsforbundets landsledelse

Trumps skattereform var en massiv omlægning fra fattig til rig. Hvorfor har de liberale medier aldrig beskæftiget sig med den?

Fordi alle midierne er ejet af meget rige mennesker, hvilket har medført at de alle som en sidder og venter på Trumps næste Tweet.

Morten Lind, ingemaje lange, søren ploug, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Andersen, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Anina Weber, Hanne Utoft og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

"Kapitalismen binder mennesker fuldt så meget som kommunismen"

Karl Marx formulerede aldrig en anvisning på hvordan det ideelle samfund skal/bør indrettes; marxismen er i princippet én lang kritisk måde at analysere den i Marx' tid gældende samfundsorden (kapitalismen) på - og formentligt den mest klarsynede og omfattende, der er begået. Der er derfor, for mennesker, som er bekymrede eller utrygge/skeptiske ved de destruktive/kritiske konsekvenser af kapitalismen, endog meget god grund til at interessere sig for Marx' værker - og samtidig interessere sig for andre, kritiske og analyserende perspektiver.

Som jeg læser Marx var han fortrinsvist optaget af at analysere hvordan bl.a. det private ejerskab af samfundsværdierne/ressourcerne fastholder en krisepræget samfundsorden, hvor også kriserne er dynamiske for akkumulering/ophobning af de privatejede værdier/ressourcer, men til stor skade for de mennesker og sociale fællesskaber, som indgår i den kapitalistiske samfundsdynamik - og på sigt til ubodelig skade for naturens balancer. På disse punkter fremstår Marx stærkt visionær, hvilket også er én af grundene til at hans værker i bl.a. universitetsmiljøerne i USA har fået opmærksomhed (et forhold, som en del iagttagere tillige vurderer har influeret på den nye, såkaldt progressive bølge af politikere på venstrefløjen i det demokratiske parti).

Men vigtigt at erindre sig at Marx overlod det til sin samtid/omverdenen og fremtiden at udvikle samfund, som tog grundigt bestik af hans analyser, herunder måske tilmed anerkendte analysemetoderne som relevante for en samfundsudvikling (hvilket til dels også blev tilfældet i udviklingen af f.eks. de nordiske velfærdssamfund).

Morten Lind, ingemaje lange, søren ploug, Estermarie Mandelquist, Erik Winberg, Steen K Petersen, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Anina Weber, Susanne Kaspersen, Allan Madsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

På disse punkter fremstår Marx i vores nære samtid stærkt visionær,

søren ploug, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Anina Weber og Allan Madsen anbefalede denne kommentar
Rosa Maluna Dahl

Men, Steffen Gliese, demokrati og kapitalisme, har de ikke indtil videre fulgtes ad? Hvis kapitalismens credo er vækst, er det i hvert fald vand på demokratiets mølle. For hvem gider virkeligt stemme på nogen, hvis erklærede mål er smalhals for alle?

Lise Lotte Rahbek og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

Tak i lige måde, Rosa - det blev jo næsten helt morsomt ... og tilførte nogle lidt forskellige, kritiske perspektiver på kapitalismens demokratiske akrobatik.

Steffen Gliese

Nej, liberalisme er en oligarkisk organisationsform - ligesom repræsentativt demokrati er noget, man har for ikke at få den ægte vare. ;-)
Demokrati betyder folkestyre, og det betyder, at folket skal bruge sin tid, energi og omtanke på samfundets funktionsdygtighed, ikke et privat arbejdsmarked. De er simpelthen i konkurrence om borgerens opmærksomhed.
Langt de fleste mennesker bekymrer sig ikke om at blive rige, men om at have et godt liv, der ikke ødelægger krop og sjæl, men tværtimod tilfredsstiller behovene for personlig frihed. Kapitalismen giver ikke personlig frihed, den giver indbyrdes konkurrence om at gøre sig gældende og at markere dette i form af status.

Morten Lind, Jens Kofoed, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og Palle Jensen anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

At kalde sig marxist uden og forholde sig til den autokratiske side af maxismen, er som at være være et kristent menneske uden og forholde sig til gud.
jeg savner en kritisk indgangs vinkel til denne neo maxisme vi ser rejse sig. som der åbenbart tror man kan se bort fra marxismens forbrydelser mod menskeligheden.
jeg vil sige det således, karl marx var den perfekte læge til at stille dianosen på vores samfunds sygdom men han hade den helt forkerte medicin. ja en farlig medicin der efterlader patienten ( samfundet) i en lige så slem tilstand, som pastenten kom fra.

jeg er afgjort enig i at den nuværende form for kapitalisme er yderst farlig, men er maxismen den rette medicin.

lad mig henvise til mit indlæg om Henry George, som der også som dianose læge stillede faktisk en næsten enslydende dianose som karl marx, hvor maxismen er autokratisk er georgismen demokratisk. jo jo man snakker meget om demokrati mens man åbenbart først kan få det efter "kameraterne har ladet våbene lyne" , der er en 1970er kystbane socialistisk. revolutionære romantik over de nye marxister. som naivt tror at karl marx var en sød og hygge fætter som der kun retorisk ønskede at den sidste kapitalist man hang var ham der solgte ham ræbet.

jo man overser nærmest bevist, jordrenten som der jo BEVIST er årsagen til den øgede ulighed, ÅRSAGEN til at, huslejen stiger ÅRSAGEN til at en kapitalfond som blackstone, finder det sjovt og slå sig ned i danmark. pengene søger i jorden...... som vand, og så simpelt er det.

problemet for maxister med fuld grundskyld eller på engelsk land value tax. er meget enkelt. årsagen til at ønske revususionen forsvinder med en georgistisk reform af samfundet.

https://merionwest.com/2019/06/02/through-letters-the-gap-between-henry-...

Mens marxisterne, romantisere om den væbnede revulusion ønsker vi georgister og reformere os til ligheden i samfundet. ved og overbevise eliten om at det faktisk er til vores fælles fordel at deles om jordrenten, som der i enden giver et samfund med mere dynamik,

Eva Schwanenflügel

@ Steffen Gliese

En lille korrektion til dit link, hvor overskriften er at Darwin tog fejl mht 'survival of the fittest', og at det burde have heddet 'survival of the friendliest'.

Fra Wikipedia :

"Sloganet "survival of the fittest" beskriver naturlig selektion, oprindeligt formuleret af filosoffen Herbert Spencer i 1864 som beskrivelse af Darwins udviklingslære. Charles Darwin overtog udtrykket i den femte udgave af sin bog Arternes oprindelse i 1869, omend han brugte udtrykket første gang i en korrespondance i 1868, fordi han mente, at det var en god illustration af processen, som fører til dannelse af nye arter.[kilde mangler]

Frasen har imidlertid skabt en del forvirring, specielt fordi den fejlagtigt og svært misvisende er blevet oversat med "den stærkestes ret" (se socialdarwinisme). En anden fejlagtig oversættelse tager udgangspunkt i, at begrebet fitness i dag (men ikke af Darwin) bruges som fagord for "antal afkom", noget som gør survival of the fittest til en cirkelslutning ("de bedst overlevendes overlevelse"). Den korrekte oversættelsen er "de bedst tilpassedes overlevelse".

Darwin ville nok have været helt enig i forskernes konklusion :-)

Achim K. Holzmüller

Når der i USA doneres/financieres 40% af valgkampen af "den øverste ene procent af den øverste ene procent", så er der tale om landet styres af en rendyrket plutokratisk kapitalisme, hvor ingen plads mere er til demokratiske regler, og hvis de prøves anvendt, så ligner og virker det som spejlefægteri.
Og dette skuespil koncerteres af en tvitternde præsident, som alt for mange i landet tager fortsat for alvorligt.

Lise Lotte Rahbek, søren ploug, Peter Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ib Gram-Jensen

Man kunne godt ønske sig, at Martin Sørensen satte sig ind i, hvad Marx skrev om Pariserkommunen og dens demokrati, inden han afleverede sit vrøvl om den "autokratiske" marxisme. Den originale tyske tekst: Der Bürgerkrieg in Frankreich, står i Marx-Engels Werke, bind 17, men er oversat til dansk; kapitel III er det centrale i denne forbindelse. Det burde kunne få ham til at nuancere sit synspunkt en hel del.

Eva Schwanenflügel, Flemming Berger og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

Man kan synes, at det er nogle ejendommelige konklusioner som Branko Milanovic når frem til når han konkluderer, at uligheden synes, at sige af sig selv mere eller mindre fordi folk gifter sig ind i samme socialklasse.

Betinger den private ejendomsret til produktionsmidlerne ikke længere stigende ulighed som kapitalen reproduceres og forøges mens den "besiddelsesløse" intet andet har, at sælge end sin arbejdskraft?

Og sætter kapitalismen virkelig fri? Ud over menneskelig fremmedgørelse - gør fattigdom så ikke ufri?

I globaliseringens tidsalder er det så ikke kapitalbevægelserne i sig selv der sætter trenden, og hvor meget få bliver rigere og kører med klatten, mens det store flertal ser måbende til?

Har vi ikke et økonomisk system, hvor kriser forekommer med en vs hyppighed, og hvor kriserne i sig selv uddyber ulighederne i samfundet? Har vi ikke få et årti tilbage oplevet en finanskrise?

De vestlige velfærdsstater udlignede nogle af ulighederne, men er disse ikke under angreb fra herskende neoliberal dogmer? Hvor er friheden i det for den almindelige befolkning?

Men tingene tegner sig muligvis anderledes hvis man har levet under et stalinistisk diktatur som Branko Milanovic.

Mange andre kan nu godt se, at kapitalismen selv betinger ulighed og forudsættes af ulighed, som arbejdet dog er kilden til både rigdom og profit, og som markederne kan bringe tingene aldeles ud af balance under tiden, for ikke at tale om, at nogle beriges af arbejdsfrie gevinster blot fordi deres ejendom stiger i værdi.

Hanne Utoft, Martin Sørensen, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

Pariser kommunen hvor 20.000-30.000 døde i voldelige revolution, hvor ja enig magten var hård og urimelig men man tog magten med vold og magten svarede tilbage med ja vold.. mens jeg tørt konstatere at bort set fra den amerikanske revolution/ friheedskamp og den engelske borgerkrig, ja så har det. LIBERALE Demokrati fået magten fredeligt alle steder i verden hvor det er opstået.

Ja jeg vil fremhæve Danmark hvor vi året efter Pariser kommunen valgte og fredeligt og gå fra enevælde til demokrati som så først rigtigt slår igennem i 1901 med parlementismen som så også kom fredeligt.

Kan du nævne et marxistisk eksempel på en fredelig magt overtagelse uden våben fredeligt demokratisk..... I verdens historien.. ?

dette var et retorisk spørgsmål... !

Ib Gram-Jensen

Martin Sørensen,
Dit manglende kendskab til historien er efter hvad du skriver at dømme så omfattende, at videre diskussion er meningsløs - jeg nøjes med at bemærke, at du åbenbart intet har hørt om de franske revolutioner 1789, 1830 og 1848, at enevælden i Danmark blev afskaffet 1848-49 og ikke året efter Pariserkommunen, dvs. 1873, og at citatet med kapitalisten og rebet er en (fordrejet) gengivelse af et citat, som (vist fejlagtigt) tilskrives ikke Marx, men Lenin.

"I globaliseringens tidsalder er det så ikke kapitalbevægelserne i sig selv der sætter trenden, og hvor meget få bliver rigere og kører med klatten, mens det store flertal ser måbende til?"

Det store flertal ser ikke længere måbende til, store dele af befolkningerne tager i praksis, disciplinerede og tvangspræget, del i forbrugerismens danse om guldkalven, hvilket er en vigtig iagttagelse, men bl.a. konfliktprovokerende dynamikker mellem de forskellige (nedre og øvre) klasser bidrager til at den samlede arkitektur opretholdes. Så længe at det varer.

Eva Schwanenflügel og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Hanne Utoft: Det kapitalistiske samfund er et vareproducerende samfund, og man kunne måske endda sige, at vareformen kommer til, at gennemsyre det meste. Så emancipationen af arbejderklassen eller dansen om guldkalven er skam helt efter bogen

Men jo man står vel alligevel lidt måbende når en stor del af verdens formue samles på få hænder. Branko Milanovic synes jo, at konkludere at vi måske har misforstået kapitalismen. Men at nogle få er blevet styrtende rige, eller at kapital beror på merarbejde er der vel ikke noget nyt i?

Så man fristes jo til, at spørge om alting ikke er næsten som det hele tiden har været? The rich stay rich and the poor stay poor.

Det der kunne udglatte noget af uligheden var opkomsten af socialstater. Men den side af sagen bliver der jo også gjort indhug på. I den globaliserede verden står fagbevægelserne svagere end forhen, og da der er international konkurrence om lav skat kan man jo godt øjne, at velfærdsstaterne er pressede fra mange kanter.