Læsetid: 9 min.

Vi har misforstået kapitalismen: I dag vokser uligheden helt af sig selv

For første gang har hele verden det samme økonomiske system: kapitalismen. Det var godt, at den sejrede over socialismen, mener den verdensberømte serbiske økonom Branko Milanovic, som er aktuel med en ny bog. For kapitalismen sætter mennesker fri. Men den ødelægger også vores fællesskaber. Og så får den uligheden til at vokse helt af sig selv
Republikanske tilhængere fejrer Donald Trumps sejr ved det amerikanske præsidentvalg i 2016. Ved valget kom 40 procent af samtlige kampagnedonationer fra den øverste ene procent af den øverste ene procent.

Republikanske tilhængere fejrer Donald Trumps sejr ved det amerikanske præsidentvalg i 2016. Ved valget kom 40 procent af samtlige kampagnedonationer fra den øverste ene procent af den øverste ene procent.

Chip Somodevilla

12. oktober 2019

Det mest overraskende tal i Branko Milanovic’ nye bog står på side 39:

»Cirka en tredjedel af stigningen i ulighed i USA mellem 1967 og 2007 kan forklares med, at mennesker gifter sig med mennesker, der ligner dem selv.«

En tredjedel …

Det er ikke sådan, vi er vant til at tænke om ulighed eller om kapitalismen. Det handler normalt om milliardærer og skattely. Men vi er nødt til at tænke anderledes, hvis vi vil forstå den moderne kapitalisme, siger Branko Milanovic, da jeg fanger ham på en telefon i hans nye lejlighed i Barcelona, hvor han skal undervise det næste halve år. Udenfor skinner solen, siger han.

»Vi taler så meget om den globale top én procent, men seks procent af den danske befolkning er i den globale top én procent,« siger han.

»Når vi siger, ’vi skal kæmpe imod den globale elite’, er det ofte os selv, vi taler om. Det er ikke kun dollarmilliardærer, dem er der måske 1.500 af i verden. Systemet er dybere og mere spredt.«

Branko Milanovic blev verdensberømt, da han i 2016 præsenterede ’elefantkurven’, én graf, der opsummerer de seneste 30 års økonomiske udvikling i verden: At de allerfattigste ikke har fået det bedre, at den store middelklasse i Asien er blevet løftet ud af fattigdom, at middelklassen i Vesten er blevet relativt fattigere, og at den allerrigeste procent har vundet mest.

I sin nye bog, ’Capitalism, Alone’, analyserer han det store økonomiske system, som i dag former alle egne af kloden: kapitalisme.

Og særligt én ting kendetegner den moderne kapitalisme: At uligheden vokser af sig selv, og at udviklingen drives frem af helt almindelige sociale faktorer: For eksempel at rige mennesker helst gifter sig med andre rige mennesker.

Det har de sådan set altid gjort, men i 1950’erne gik kvinderne jo derhjemme, så ægteskaberne havde en mindre effekt på uligheden. Men det har de i dag. Når to fra overklassen finder sammen, danner de en familie med to lange uddannelser, to gode job, to høje lønninger og to gange økonomisk arv.

Og de giver det hele videre til deres børn. Overklassens børn kommer oftere på universitetet og endnu oftere på et eliteuniversitet. Og som Milanovic skriver i bogen:

»Ti år efter at have påbegyndt universitetet havde de øverste tiendedele af lønmodtagerne fra alle universiteter en medianløn på 68.000 dollar, mens dimittenderne fra de ti topuniversiteter havde en medianløn på 220.000 dollar.«

Branko Milanovic

  • Serbisk-amerikansk økonom.
  • Han er især kendt for ’elefantkurven’, som opsummerer de seneste 30 års økonomiske udvikling i verden.
  • Født i 1953 og opvokset i Beograd.
  • Fra 1991 til 2013 var han ledende økonom i Verdensbankens forskningsafdeling. Her samlede han de enorme datamængder, som senere blev til hans bestsellerbog, ’Global Inequality’.
  • Han underviser på LSE i London og IBEI i Barcelona.
  • Hans nye bog ’Capitalism, Alone’ udkom den 24. september på Harvard University Press.

Den gennemsnitlige person med et afgangsbevis fra et eliteuniversitet tjente altså mere end tre gange så meget som de bedste fra de almindelige universiteter.

Desuden betyder økonomisk arv stadig enormt meget.

Hvor stor en del af franskmændene arver for eksempel en sum fra sine forældre, der er større end livsindkomsten for en gennemsnitlig fransk arbejder? Svaret er mellem 12 og 15 procent. Det vil sige, at 12 til 15 procent af franskmændene kan have samme levestandard som en gennemsnitsarbejder uden at arbejde én dag i deres liv.

Det gør alt sammen, at uligheden kryber opad og opad, alene fordi mennesker helst vil have børn med folk, der minder om dem selv, og fordi de vil det bedste for deres børn.

»Fænomener som er gode i sig selv – at kvinder kan arbejde, og at vi selv vælger vores partner – har en ulighedsomkostning. Det er med til at skabe et system, hvor nogle børn har en enorm fordel,« siger Branko Milanovic.

Ulighed bliver ved med at stige

Og så er der én ting til. Det er godt nok lidt teknisk, men ikke desto mindre vigtigt, understreger han:

Når et land bliver rigere, ændrer økonomien sig, så kapital udgør en større andel – altså opsparinger, maskiner, fabrikker, software, aktier, brand-rettigheder … Jo rigere et land er, jo mindre fylder lønarbejde i den samlede økonomi.

Samtidig kan man se empirisk (Milanovic viser det i bogen), at overklassens andel af den samlede mængde kapital vokser over tid. De rigeste ejer mest kapital.

Når vi samtidig ved fra Thomas Piketty, at afkastet på kapital over tid vokser hurtigere end den generelle vækst i samfundet (det er Pikettys berømte ligning, r > g), ja så står vi med en økonomisk dynamik, der automatisk øger uligheden lidt hvert år.

Branko Milanovic bruger Tyskland og USA som eksempler: I begge lande er uligheden før skatter og overførsler steget konstant siden 1970’erne. Men i Tyskland er ulighed efter skatter og sociale overførsler kun steget en smule.

Hans pointe er ikke, at ulighed kan tøjles med skatter og omfordeling, nej, pointen er tværtimod, at det, tyskerne har succes med, ikke kan blive ved.

»Hvis du allerede har en indkomstskat på 50 procent, kan du ikke bare sætte den op. Dels vil folk ikke have det, dels gør globaliseringen det svært at indføre den slags reformer, fordi det betyder tab af kapital og højtuddannet arbejdskraft. Så de gamle redskaber kan ikke bruges mere.«

Uligheden før skat bliver bare ved og ved med at stige, så vi er nødt til at gøre noget andet.

»Vi er nødt til at håndtere uligheden før omfordeling. Vi er nødt til at reducere koncentrationen af kapitalejerskab.«

Han foreslår tre ting:

  • En skatteomlægning, der gør det billigere at være småinvestor og dyrere at være storinvestor.
  • At arveskatten skal hæves.
  • Og at medarbejderne skal have bedre adgang til aktier i deres arbejdsplads.

(Det skal siges, at Danmark på det her område er ret godt med, fordi vi allerede har indført tvungne arbejdsmarkedspensioner, så vi er alle sammen kapitalejere via vores pensionsmidler).

Ikke antikapitalist

Branko Milanovic er ikke antikapitalist, slet ikke.

»Det bedste ved kapitalismen er, at den kan gøre brug af menneskers færdigheder over hele kloden,« siger han.

»I princippet kan både arbejdere, kapital og teknologi cirkulere, og på den måde kan vi producere mere og bedre. Det materialiserer sig i lande som Kina, Indonesien, Vietnam og Indien. For 40 eller 50 år siden troede mange ikke på, at de lande kunne blive udviklede, men ved at koble sig på den globale kapitalisme er det sket.«

Seks vilde tal fra den nye bog af Branko Milanovic

1) Ulighed er noget, vi skaber hver dag
Cirka en tredjedel af stigningen i uligheden i USA siden 1967 og 2007 kan forklares med, at rige mennesker gifter sig med hinanden.

2) Økonomisk arv betyder stadig virkelig meget for uligheden
Mellem 12 og 15 procent af franskmændene arver et beløb, der er højere end den samlede livsindkomst for en gennemsnitlig fransk arbejder. Mellem 12 og 15 procent af befolkningen kan altså have samme levestandard som en gennemsnitlig arbejder uden at arbejde én eneste dag.

3) Penge giver politisk indflydelse
Ved valget i USA i 2016 kom 40 procent af samtlige kampagnedonationer fra den øverste ene procent af den øverste ene procent (og ja, det var den øverste ene procent af den øverste ene procent).

4) Uddannelse giver meget løn
Ti år efter at have påbegyndt college har den øverste tiendedel af lønmodtagerne fra samtidige colleges i USA en medianløn på 68.000 dollar. Men de, der dimitterede fra et af de ti amerikanske top-universiteter, havde en medianløn på 220.000 dollar.

5) Kina er blevet seriøse kapitalister
I 1975 arbejdede knap 80 procent af de kinesiske byarbejdere for staten. I dag er det kun 16 procent. Statens andel af BNP overstiger næppe 20 procent, i 1978 var det tæt på 100 procent.

6) Og Kina er seriøst på vej
Hvis EU’s økonomi i de kommende år vokser med to procent om året, og Kinas vokser med seks procent (som det cirka er tilfældet lige nu), vil det kun tage Kina én generation (24 år) at nå samme velstandsniveau pr. indbygger som Europa. Lige nu er Kina cirka på niveau med EU’s fattigste land, Bulgarien.

Kapitalismen kan frisætte mennesker, siger han:

I dag kan man leve uden det sociale pres fra sin familie, fordi familiens grundfunktioner er blevet markedsgjort: Man kan købe sig til børnepasning, madlavning, sex og endda børn.

Der er en slags »outsourcing af privatlivet«, som han siger, det skaber mindre social kontrol og større mulighed for alles individuelle søgen efter lykke.

Men frisættelsen skaber også nye former for ufrihed.

»Den varegørelse, som sker i kapitalismen, underminerer også de menneskelige relationer,« siger Branko Milanovic.

»Det kan skabe et samfund, hvor vi lever som enheder, ikke som grupper. Det er ikke kun dårligt, men det er en hel ny verden. Der er ikke noget, der er sort-hvidt her.«

Han forklarer selv, at han for nylig kom tilbage til New York, hvor han bor til dagligt, efter nogle måneder i udlandet. På den korte tid var en række af de mennesker, han havde omgåedes hver dag skiftet ud. Der var nye ansatte på restauranterne, i hans bygning, på hans job.

»Når det sker, har man ikke noget incitament til at være flink, til at samarbejde. Det hele forandrer sig jo sig alligevel,« siger han.

Kapitalismen isolerer os

Kapitalismen nedbryder de stabile, langvarige forhold mellem mennesker. Og det truer i sidste ende også med at underminere systemet selv, for et marked kan ikke fungere uden tillid og samarbejde.

Bogens titel, ’Capitalism, Alone’, har en dobbeltbetydning: At kapitalismen truer med at isolere os fra andre mennesker, og at kapitalismen nu selv står alene.

»Aldrig tidligere i verdenshistorien har hele verden haft det samme system. Kapitalismen er blevet den eneste måde at organisere produktion på i dag: For-profit, frie arbejdere, drevet af privat kapital og med en decentral koordination. Vi lever i en verden, hvor alle følger de samme regler og forstår det samme sprog om profitmaksimering,« siger Branko Milanovic.

Hele verden forstår, hvad det vil sige at handle. Kinesere, nigerianere og polakker forstår værdien af penge og af konkurrence.

»Det er godt, at kapitalismen sejrede. De andre organiseringsformer, vi har prøvet, var mindre gode. Men det er også et problem, at den nu står alene. For grunden til at de vestlige lande kunne reducere uligheden efter Anden Verdenskrig var, at de var presset af de socialistiske bevægelser. Og nu hvor de checks ikke længere findes, kan kapitalismen udvikle sig på en ny måde.«

Men kan man virkelig tale om kapitalismen i ental, vil jeg vide? Findes der ikke mange former: en dansk velfærdskapitalisme, en kinesisk statskapitalisme, en amerikansk liberalkapitalisme …?

»Den argentinske forfatter Jorge Luis Borges har skrevet en novelle om en mand, hvis evne til at se forskel på detaljer er så utrolig, at han er ude af stand til at forstå, at der findes en ting, man kalder ’en hund’. For ham er alle hunde forskellige racer. Men et eller andet sted må vi sætte grænsen og sige ’ja, der findes hunde’. Sådan er det også med kapitalismen.«

Køber politisk indflydelse

– Hvordan ser du forbindelsen mellem den nye globale kapitalisme og den politiske ustabilitet, vi ser i Vesten i øjeblikket?

»Vores økonomiske systemer er ved at omstille sig til en fuldt globaliseret verden, det er et voldsomt skift, der destabiliserer de rige lande. Det er helt nye økonomiske vilkår for middelklassen, de skal konkurrere om job og løn med hele verden. Samtidig skaber globaliseringen naturligt migration fra fattige til rige lande. Vi er vidner til et socialt jordskælv. Og politisk ser vi en transitionsperiode, hvor nye partier skabes, mens de gamle fronter, som skabte de traditionelle partier, ikke længere giver mening. Kort sagt: Meget af den politiske ustabilitet er en reaktion på et skift i de globale produktionsforhold.«

Og hvad skal vi så gøre ved det? Hvordan skal vi stoppe den voksende ulighed?

»Vi må først og fremmest ødelægge forbindelsen mellem folks indkomst og deres politiske indflydelse,« siger Branko Milanovic.

Det er en anden ting, der kendetegner den nye overklasse: De køber politisk indflydelse. Det er ikke tilfældigt, at så mange politiske skandaler i dag handler om kampagnefinansiering, mener han: Helmut Kohl, Nicolas Sarkozy, Silvio Berlusconi …

»I går læste jeg en helt almindelig artikel i Wall Street Journal, hvor nogle demokratiske donorer på Wall Street sagde, at hvis Elisabeth Warren blev kandidat, ville de ikke give hende penge, fordi hun er imod big business. Det var ikke stort slået op eller noget, men det viser jo meget tydeligt, at vi har internaliseret ideen om, at rige mennesker har mere indflydelse på politik end almindelige mennesker. Det var jo reelt det, artiklen handlede om. Det viser, at vi har accepteret ideen om, at systemet er blevet et plutokrati.«

Til trods for mere optimistiske toner i verdensøkonomien, som er blandt budskaberne i Davos, er hovedteamet for den politiske og økonomiske elite: ’En fælles fremtid i en fragmenteret verden.’
Læs også
Økonom Kate Raworth er endt i en strid om synet på økonomisk vækst med en anden økonom, Branko Milanovic.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Michael Larsen
  • Morten Lind
  • Olaf Tehrani
  • Hans Ditlev Nissen
  • Benno Hansen
  • Eva Schwanenflügel
  • Erik Karlsen
Michael Larsen, Morten Lind, Olaf Tehrani, Hans Ditlev Nissen, Benno Hansen, Eva Schwanenflügel og Erik Karlsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

Er det ikke ligesom herhjemme, hvor de forskellige klasser også reproducerer sig selv i det store og hele - eller hvordan er det lige det går med den sociale mobilitet?

søren ploug, Estermarie Mandelquist, Bjarne Andersen, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Susanne Kaspersen, Herdis Weins, Claus Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

"For kapitalismen sætter mennesker fri. Men den ødelægger også vores fællesskaber. Og så får den uligheden til at vokse helt af sig selv"

Kunne den ulyksalige sammenhæng mon være at kapitalismen frisætter mennesket fra de sociale fællesskaber, hvorved uligheden helt automatisk øges, i og med at vore naturlige forsvar mod at behandle hinanden nederdrægtigt eroderes af kapitalismens kunstige fristelser/illusioner om den personlige frihed? Den viser sig jo at være et fængsel, til skade for os alle ... i sidste instans.

Knud Chr. Pedersen, Lise Lotte Rahbek, Estermarie Mandelquist, Erik Winberg, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Jan Nielsen, Anina Weber, Susanne Kaspersen, Thomas Tanghus, Flemming Berger, Jan Weber Fritsbøger og Henrik Peter Bentzen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Kapitalismen binder mennesker fuldt så meget som kommunismen, der er kun demokratiet, der ikke lader sig forene med nogen af de to materialistiske ideologier, der kan berede folk reel frihed.

Morten Lind, Susanne Kaspersen og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

Alle de økonomer som jagter årsagen til ulighed mens de alle overser hovedårsagen, som er meget mere "jordnær".... Og dette ord jordnært skal vi tage helt bogstaveligt ...

Beliggenhed beliggenhed beliggenhed.....

Fremskridt og fattigdom... Anno 1879 Henry George

Mvh Martin Sørensen medlem af Retsforbundets landsledelse

Trumps skattereform var en massiv omlægning fra fattig til rig. Hvorfor har de liberale medier aldrig beskæftiget sig med den?

Fordi alle midierne er ejet af meget rige mennesker, hvilket har medført at de alle som en sidder og venter på Trumps næste Tweet.

Morten Lind, ingemaje lange, søren ploug, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Andersen, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Anina Weber, Hanne Utoft og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

"Kapitalismen binder mennesker fuldt så meget som kommunismen"

Karl Marx formulerede aldrig en anvisning på hvordan det ideelle samfund skal/bør indrettes; marxismen er i princippet én lang kritisk måde at analysere den i Marx' tid gældende samfundsorden (kapitalismen) på - og formentligt den mest klarsynede og omfattende, der er begået. Der er derfor, for mennesker, som er bekymrede eller utrygge/skeptiske ved de destruktive/kritiske konsekvenser af kapitalismen, endog meget god grund til at interessere sig for Marx' værker - og samtidig interessere sig for andre, kritiske og analyserende perspektiver.

Som jeg læser Marx var han fortrinsvist optaget af at analysere hvordan bl.a. det private ejerskab af samfundsværdierne/ressourcerne fastholder en krisepræget samfundsorden, hvor også kriserne er dynamiske for akkumulering/ophobning af de privatejede værdier/ressourcer, men til stor skade for de mennesker og sociale fællesskaber, som indgår i den kapitalistiske samfundsdynamik - og på sigt til ubodelig skade for naturens balancer. På disse punkter fremstår Marx stærkt visionær, hvilket også er én af grundene til at hans værker i bl.a. universitetsmiljøerne i USA har fået opmærksomhed (et forhold, som en del iagttagere tillige vurderer har influeret på den nye, såkaldt progressive bølge af politikere på venstrefløjen i det demokratiske parti).

Men vigtigt at erindre sig at Marx overlod det til sin samtid/omverdenen og fremtiden at udvikle samfund, som tog grundigt bestik af hans analyser, herunder måske tilmed anerkendte analysemetoderne som relevante for en samfundsudvikling (hvilket til dels også blev tilfældet i udviklingen af f.eks. de nordiske velfærdssamfund).

Morten Lind, ingemaje lange, søren ploug, Estermarie Mandelquist, Erik Winberg, Steen K Petersen, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Anina Weber, Susanne Kaspersen, Allan Madsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

På disse punkter fremstår Marx i vores nære samtid stærkt visionær,

søren ploug, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Anina Weber og Allan Madsen anbefalede denne kommentar
Rosa Maluna Dahl

Men, Steffen Gliese, demokrati og kapitalisme, har de ikke indtil videre fulgtes ad? Hvis kapitalismens credo er vækst, er det i hvert fald vand på demokratiets mølle. For hvem gider virkeligt stemme på nogen, hvis erklærede mål er smalhals for alle?

Lise Lotte Rahbek og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

Tak i lige måde, Rosa - det blev jo næsten helt morsomt ... og tilførte nogle lidt forskellige, kritiske perspektiver på kapitalismens demokratiske akrobatik.

Steffen Gliese

Nej, liberalisme er en oligarkisk organisationsform - ligesom repræsentativt demokrati er noget, man har for ikke at få den ægte vare. ;-)
Demokrati betyder folkestyre, og det betyder, at folket skal bruge sin tid, energi og omtanke på samfundets funktionsdygtighed, ikke et privat arbejdsmarked. De er simpelthen i konkurrence om borgerens opmærksomhed.
Langt de fleste mennesker bekymrer sig ikke om at blive rige, men om at have et godt liv, der ikke ødelægger krop og sjæl, men tværtimod tilfredsstiller behovene for personlig frihed. Kapitalismen giver ikke personlig frihed, den giver indbyrdes konkurrence om at gøre sig gældende og at markere dette i form af status.

Morten Lind, Jens Kofoed, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og Palle Jensen anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

At kalde sig marxist uden og forholde sig til den autokratiske side af maxismen, er som at være være et kristent menneske uden og forholde sig til gud.
jeg savner en kritisk indgangs vinkel til denne neo maxisme vi ser rejse sig. som der åbenbart tror man kan se bort fra marxismens forbrydelser mod menskeligheden.
jeg vil sige det således, karl marx var den perfekte læge til at stille dianosen på vores samfunds sygdom men han hade den helt forkerte medicin. ja en farlig medicin der efterlader patienten ( samfundet) i en lige så slem tilstand, som pastenten kom fra.

jeg er afgjort enig i at den nuværende form for kapitalisme er yderst farlig, men er maxismen den rette medicin.

lad mig henvise til mit indlæg om Henry George, som der også som dianose læge stillede faktisk en næsten enslydende dianose som karl marx, hvor maxismen er autokratisk er georgismen demokratisk. jo jo man snakker meget om demokrati mens man åbenbart først kan få det efter "kameraterne har ladet våbene lyne" , der er en 1970er kystbane socialistisk. revolutionære romantik over de nye marxister. som naivt tror at karl marx var en sød og hygge fætter som der kun retorisk ønskede at den sidste kapitalist man hang var ham der solgte ham ræbet.

jo man overser nærmest bevist, jordrenten som der jo BEVIST er årsagen til den øgede ulighed, ÅRSAGEN til at, huslejen stiger ÅRSAGEN til at en kapitalfond som blackstone, finder det sjovt og slå sig ned i danmark. pengene søger i jorden...... som vand, og så simpelt er det.

problemet for maxister med fuld grundskyld eller på engelsk land value tax. er meget enkelt. årsagen til at ønske revususionen forsvinder med en georgistisk reform af samfundet.

https://merionwest.com/2019/06/02/through-letters-the-gap-between-henry-...

Mens marxisterne, romantisere om den væbnede revulusion ønsker vi georgister og reformere os til ligheden i samfundet. ved og overbevise eliten om at det faktisk er til vores fælles fordel at deles om jordrenten, som der i enden giver et samfund med mere dynamik,

Eva Schwanenflügel

@ Steffen Gliese

En lille korrektion til dit link, hvor overskriften er at Darwin tog fejl mht 'survival of the fittest', og at det burde have heddet 'survival of the friendliest'.

Fra Wikipedia :

"Sloganet "survival of the fittest" beskriver naturlig selektion, oprindeligt formuleret af filosoffen Herbert Spencer i 1864 som beskrivelse af Darwins udviklingslære. Charles Darwin overtog udtrykket i den femte udgave af sin bog Arternes oprindelse i 1869, omend han brugte udtrykket første gang i en korrespondance i 1868, fordi han mente, at det var en god illustration af processen, som fører til dannelse af nye arter.[kilde mangler]

Frasen har imidlertid skabt en del forvirring, specielt fordi den fejlagtigt og svært misvisende er blevet oversat med "den stærkestes ret" (se socialdarwinisme). En anden fejlagtig oversættelse tager udgangspunkt i, at begrebet fitness i dag (men ikke af Darwin) bruges som fagord for "antal afkom", noget som gør survival of the fittest til en cirkelslutning ("de bedst overlevendes overlevelse"). Den korrekte oversættelsen er "de bedst tilpassedes overlevelse".

Darwin ville nok have været helt enig i forskernes konklusion :-)

Achim K. Holzmüller

Når der i USA doneres/financieres 40% af valgkampen af "den øverste ene procent af den øverste ene procent", så er der tale om landet styres af en rendyrket plutokratisk kapitalisme, hvor ingen plads mere er til demokratiske regler, og hvis de prøves anvendt, så ligner og virker det som spejlefægteri.
Og dette skuespil koncerteres af en tvitternde præsident, som alt for mange i landet tager fortsat for alvorligt.

Lise Lotte Rahbek, søren ploug, Peter Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ib Gram-Jensen

Man kunne godt ønske sig, at Martin Sørensen satte sig ind i, hvad Marx skrev om Pariserkommunen og dens demokrati, inden han afleverede sit vrøvl om den "autokratiske" marxisme. Den originale tyske tekst: Der Bürgerkrieg in Frankreich, står i Marx-Engels Werke, bind 17, men er oversat til dansk; kapitel III er det centrale i denne forbindelse. Det burde kunne få ham til at nuancere sit synspunkt en hel del.

Eva Schwanenflügel, Flemming Berger og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

Man kan synes, at det er nogle ejendommelige konklusioner som Branko Milanovic når frem til når han konkluderer, at uligheden synes, at sige af sig selv mere eller mindre fordi folk gifter sig ind i samme socialklasse.

Betinger den private ejendomsret til produktionsmidlerne ikke længere stigende ulighed som kapitalen reproduceres og forøges mens den "besiddelsesløse" intet andet har, at sælge end sin arbejdskraft?

Og sætter kapitalismen virkelig fri? Ud over menneskelig fremmedgørelse - gør fattigdom så ikke ufri?

I globaliseringens tidsalder er det så ikke kapitalbevægelserne i sig selv der sætter trenden, og hvor meget få bliver rigere og kører med klatten, mens det store flertal ser måbende til?

Har vi ikke et økonomisk system, hvor kriser forekommer med en vs hyppighed, og hvor kriserne i sig selv uddyber ulighederne i samfundet? Har vi ikke få et årti tilbage oplevet en finanskrise?

De vestlige velfærdsstater udlignede nogle af ulighederne, men er disse ikke under angreb fra herskende neoliberal dogmer? Hvor er friheden i det for den almindelige befolkning?

Men tingene tegner sig muligvis anderledes hvis man har levet under et stalinistisk diktatur som Branko Milanovic.

Mange andre kan nu godt se, at kapitalismen selv betinger ulighed og forudsættes af ulighed, som arbejdet dog er kilden til både rigdom og profit, og som markederne kan bringe tingene aldeles ud af balance under tiden, for ikke at tale om, at nogle beriges af arbejdsfrie gevinster blot fordi deres ejendom stiger i værdi.

Hanne Utoft, Martin Sørensen, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

Pariser kommunen hvor 20.000-30.000 døde i voldelige revolution, hvor ja enig magten var hård og urimelig men man tog magten med vold og magten svarede tilbage med ja vold.. mens jeg tørt konstatere at bort set fra den amerikanske revolution/ friheedskamp og den engelske borgerkrig, ja så har det. LIBERALE Demokrati fået magten fredeligt alle steder i verden hvor det er opstået.

Ja jeg vil fremhæve Danmark hvor vi året efter Pariser kommunen valgte og fredeligt og gå fra enevælde til demokrati som så først rigtigt slår igennem i 1901 med parlementismen som så også kom fredeligt.

Kan du nævne et marxistisk eksempel på en fredelig magt overtagelse uden våben fredeligt demokratisk..... I verdens historien.. ?

dette var et retorisk spørgsmål... !

Ib Gram-Jensen

Martin Sørensen,
Dit manglende kendskab til historien er efter hvad du skriver at dømme så omfattende, at videre diskussion er meningsløs - jeg nøjes med at bemærke, at du åbenbart intet har hørt om de franske revolutioner 1789, 1830 og 1848, at enevælden i Danmark blev afskaffet 1848-49 og ikke året efter Pariserkommunen, dvs. 1873, og at citatet med kapitalisten og rebet er en (fordrejet) gengivelse af et citat, som (vist fejlagtigt) tilskrives ikke Marx, men Lenin.

"I globaliseringens tidsalder er det så ikke kapitalbevægelserne i sig selv der sætter trenden, og hvor meget få bliver rigere og kører med klatten, mens det store flertal ser måbende til?"

Det store flertal ser ikke længere måbende til, store dele af befolkningerne tager i praksis, disciplinerede og tvangspræget, del i forbrugerismens danse om guldkalven, hvilket er en vigtig iagttagelse, men bl.a. konfliktprovokerende dynamikker mellem de forskellige (nedre og øvre) klasser bidrager til at den samlede arkitektur opretholdes. Så længe at det varer.

Eva Schwanenflügel og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Hanne Utoft: Det kapitalistiske samfund er et vareproducerende samfund, og man kunne måske endda sige, at vareformen kommer til, at gennemsyre det meste. Så emancipationen af arbejderklassen eller dansen om guldkalven er skam helt efter bogen

Men jo man står vel alligevel lidt måbende når en stor del af verdens formue samles på få hænder. Branko Milanovic synes jo, at konkludere at vi måske har misforstået kapitalismen. Men at nogle få er blevet styrtende rige, eller at kapital beror på merarbejde er der vel ikke noget nyt i?

Så man fristes jo til, at spørge om alting ikke er næsten som det hele tiden har været? The rich stay rich and the poor stay poor.

Det der kunne udglatte noget af uligheden var opkomsten af socialstater. Men den side af sagen bliver der jo også gjort indhug på. I den globaliserede verden står fagbevægelserne svagere end forhen, og da der er international konkurrence om lav skat kan man jo godt øjne, at velfærdsstaterne er pressede fra mange kanter.