Nyhed
Læsetid: 5 min.

Når havene stiger, og stormene raser, vil langt flere end hidtil antaget blive ofre for oversvømmelser

Ny analyse viser, at hundreder millioner flere mennesker end hidtil antaget lever i kystområder, der vil blive ramt af oversvømmelser i dette århundrede
Oversvømmelse i sommeren 2019 i Mandeville, Louisiana. Den amerikanske sydstat er et blandt mange områder verden over, der er truet af stigende vandstand.

Oversvømmelse i sommeren 2019 i Mandeville, Louisiana. Den amerikanske sydstat er et blandt mange områder verden over, der er truet af stigende vandstand.

Scott Olson

Udland
30. oktober 2019

Langt flere mennesker end hidtil antaget vil i fremtiden risikere at blive ramt af oversvømmelser som følge af stigende vandstand i verdenshavene og mere ekstreme vejrfænomener med hyppige stormflodshændelser.

Hvis CO2-udledningerne får lov at fortsætte som hidtil, kan de ledsagende klimaændringer indebære, at 340 millioner mennesker i 2050 lever i kystområder, som mindst en gang om året rammes af oversvømmelser. I 2100 kan dette tal for udsatte befolkninger være øget til 640 millioner mennesker.

Dette er konklusionen på et studie offentliggjort tirsdag i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.

Bag studiet står klimaforskerne Benjamin Strauss og Scott Kulp, begge knyttet til den amerikanske forsknings- og formidlingsorganisation Climate Central.

Studiet øger presset for såvel indgreb mod udledningen af drivhusgasser som sikring af sårbare kystområder mod de stigende have. Et interaktivt verdenskort, som er en del af studiet, viser for eksempel, at betydelige danske kyststrækninger på Lolland og Falster, syd for Esbjerg, langs Vestamager og flere andre steder vil være stærkt udsatte.

Strauss og Kulps studie rummer ikke ny viden om, hvor meget havene vil stige eller stormene tage til, men derimod en mere præcis kortlægning af de faktiske højdeforhold langs verdens kyster. Hidtil har denne type opgørelse typisk været baseret på NASA’s satellitbaserede model kaldet SRTM, som blandt andet rummer den begrænsning kun at kunne se øvre overflader og ikke nødvendigvis jordniveau.

Hvor kyststrækninger for eksempel er præget af vegetation, kan satellitterne ikke se hele vejen igennem og risikerer derfor at måle højden over havet som vegetationens, ikke selve kystens, højde.

Forskerne fra Climate Central har udviklet en mere præcis model, kaldet CoastalDEM, som baserer sig på 23 variable – herunder om vegetation – og som ’trænes’ i at opnå præcision via neurale netværk.

»Det viser sig, at for al den centrale forskning, der er udført om klimaændringer og fremtidige havstigninger, gælder det, at vi for det meste af den globale kyststrækning ikke har kendt til højden af jorden under vore fødder,« siger Benjamin Strauss.

Risiko for to meters stigning

I den nye analyse tager forskerne afsæt i de kendte scenarier for havstigninger og hyppighed af havstorme. Hvis der gennemføres markante og øjeblikkelige reduktioner i CO2-udledningerne, forventes havene at stige med omkring 0,5 meter gennem dette århundrede.

Hvis høje udledninger fortsætter, og hvis den antarktiske iskappe begynder at udvise hurtig destabilisering, så er der risiko for, at havstigningerne i værste fald overstiger to meter inden århundredets udgang, repeterer forskerne.

For et moderat scenarie for CO2-udledninger og havstigninger viser den nye analyse, at havstigningerne i 2050 vil indebære, at områder, hvor der i dag bor 150 millioner mennesker, vil være under niveauet for gennemsnitligt lokalt højvande. I 2100 vil dette tal for den udsatte befolkning være steget til 200 millioner mennesker.

Ser man ikke kun på højvande, men også på risikoen for oversvømmelser som følge af storme fra havsiden, viser analysen, at 360 millioner lever i områder, som i 2100 rammes af sådanne oversvømmelser mindst én gang årligt. Det er tre gange så mange, som de hidtidige scenarier baseret på SRTM-modellen har vist.

Resultaterne gælder som nævnt for et moderat CO2-scenarie, hvor udledningerne begrænses, så Parisaftalens togradersmål respekteres, og hvor Antarktis ikke destabiliseres.

Hvis høje udledninger udløser destabilisering af ismasserne ved Antarktis, kan antallet af mennesker i områder med oversvømmelse mindst en gang om året vokse til 340 millioner i 2050 og op til 630 millioner i 2100.

Ifølge Strauss og Kulp har Kina, Bangladesh, Indien, Vietnam, Indonesien og Thailand de største udsatte befolkningsgrupper. Alene for Kina kan 93 mio. risikere årlige oversvømmelser i 2050 – langt flere end den hidtidige vurdering på 29 millioner mennesker.

Allermest sårbare er de små, lavtliggende østater, som til gengæld ikke har så store befolkninger.

Forskerne peger på to begrænsninger i studiet. På den ene side har de ikke indregnet effekten af ny og fremtidig kystbeskyttelse, fordi der ikke eksisterer nogen global statusviden herom. Digebyggeri langs for eksempel danske kyster reducerer således det antal udsatte personer, som er afspejlet i analysens basale højdeforhold. På den anden side baserer studiet sig på verdens befolkning i dag.

Hvis den fremtidige befolkningsvækst også fører til større befolkninger i de sårbare kystområder, vil antallet af udsatte personer tilsvarende stige.

Danske kort

I Danmark har Kystdirektoratet ansvar for at identificere kyststrækninger med risiko for oversvømmelse. Projektleder Carlo Sass Sørensen har set studiet i Nature Communications og roser det for at betone sammenhængen mellem CO2-udledninger og behovet for kystbeskyttelse. Han mener, at der har været en tendens til at se reduktion af udledninger og tilpasning til klimaændringer som to adskilte myndighedsopgaver.

»Studiet understreger også, at vi er nødt til at se ud over de nærmeste 20-30 år. Vi må tage i betragtning, hvor galt det kan gå længere ud i fremtiden, og hvordan vi skal sikre os imod det,« siger Carlo Sass Sørensen.

Vi skal således ifølge projektlederen se i øjnene, at det, der i dag karakteriseres som en 100-årshændelse – for for eksempel Aarhus en vandstand 1,7 meter over dagligt vande – kan blive en årlig hændelse, når vi når frem til 2100.

I den seneste rapport fra FN’s Klimapanel, IPCC, om isen og havene, hedder det tilsvarende, at »ekstreme havstigningshændelser, som er historisk sjældne – én gang pr. århundrede i nyere tid – forudses i 2050 at indtræffe med større hyppighed – mindst én gang om året – på mange lokaliteter.«

IPCC-rapporten fra september fastslår også, at havstigningen fortsætter »i et tempo, der accelererer«.

Kystdirektoratet har selv udarbejdet en rapport over risikoområder for oversvømmelse i Danmark, mens DMI har fremstillet et interaktivt klimaatlas, der blandt andet viser, hvordan vandstanden i havene omkring Danmark vil ændre sig i løbet af århundredet ved to forskellige scenarier for global CO2-udledning. Dertil er man i gang med et pilotprojekt, der skal kunne vise den aktuelle risiko for oversvømmelse ved høj vandstand.

Fakta

Truet af vandet

Kortet viser områder, som i 2050 forudses at blive ramt af oversvømmelse i snit en gang om året og kan findes på Climate Centrals hjemmeside. Her følger udsnit fra nogle særligt udsatte områder.

Nordsøen i Europa – også dele af den jyske vestkyst.

Nordsøen i Europa – også dele af den jyske vestkyst.

Området ved Basra i Irak.

Området ved Basra i Irak.

De største byer i Thailand og Vietnam i Sydøstasien.

De største byer i Thailand og Vietnam i Sydøstasien.

Det sydlige Louisiana i USA.

Det sydlige Louisiana i USA.

Mozambique, Afrika.

Mozambique, Afrika.

Lolland, Danmark.

Lolland, Danmark.

Amager, Danmark.

Amager, Danmark.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dystre fremtidsperspektiver; især for folk i den 3.verden.

Eva Schwanenflügel, Arne Albatros Olsen, Alvin Jensen, Ejvind Larsen, Tommy Clausen og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar

Og folk i lavtliggende flygtninge-fjendtlige lande... host Danmark. Ironisk at vi med stor sandsynlighed bliver klima-flygtninge en dag.

Arne Albatros Olsen, Ib Christensen, Alvin Jensen, Philip B. Johnsen, John Andersen, Harry Jessen, Ejvind Larsen, Anker Heegaard og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Biogas produktionens klimaregnskab til flytrafik og politikernes foragt for videnskab og fakta, er et glimrende eksempel på, hvorfor den globale CO2 udledning stiger og fortsat vil stige i fremtiden.

Eksemplet:
Hvorfor lyver alle om den samlede udledning ved produktion af biogas til luftfart?

Politikere konsolidere den politiske ‘uvilje’ til bæredygtig omstilling, med løgn om den samlede CO2 udledning ved biogas/brint til luftfart!

Fakta om råstoffer til biogas:
Mord for soya til foder der skal producere de dyr der levere råstoffer til biogas til luftfart!

Hvor kommer foderet til dyrene fra og hvordan kommer det til Danmark?

EU-Mercosur-aftalen såkalt frihandel med en blok bestående af Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay.

Den såkalte EU ‘frihandel’, der skygger for de mange mord i Brasiliens Amazonas, på den første brasilianske oprindelige befolkning (indianske befolkning).

Soya til foder der årligt kræver et landareal på størrelse med Sjælland, EU-Mercosur-aftalen frihandel har daglige konsekvenser, mere end 1000 nye brande i Amazon skoven hver eneste dag.

Shipping transportere foderet til Danmark, der ikke er medregnet i Paris aftalens max. 1,5˚stignings målsætning, Danmark har verdens syvende største flåde af skibe og blandt dem de største og mest forurenende.

Globalt årligt udleder shipping 800 millioner tons CO2, der ikke er medregnet i Paris aftalen.

Flammerne i Amazonas er kortsigtede økonomiske interesser, der ‘ikke’ er i ‘nogen’ befolknings interesse i hele verden, flammerne i Amazonas, er ‘de riges’ rå og brutale magtanvendelse, antændt i nu voksende intensitet af EU-Mercosur-aftalen.

I klimaregnskabet for biogas til luftfart mangler selve udregningen af det CO2 aftryk brugen af et landareal på størrelse med Sjælland til foder sendt til Danmark afføder i forhold til den oprindelige regnskov der bliver ryddet.

Indirect Land Use Change (ILUC), ILUC står for over halvdelen af klimapåvirkning og er udeladt af biogas til luftfart.

Hvad optager mest CO2?

Et træ på en centimeters højde?
Et træ på en meters højde?
Et træ på 30 meters højde?

Et større skov areal er bevokset med træer på en centimeters højde?
Osv.

Afbrænding af skov til foder der sendes til Danmark er ikke bæredygtigt, da areal udnyttelsen til CO2 optag er forringet, hastigheden for CO2 optag er afgørende faktor, effektivitet af CO2 optaget et vigtigt.

Træerne har i forhold til andre grønne planter en særlig betydning for lagringen af CO2, og derved for modvirkningen af klimaforandringer, da træerne kan binde kulstoffet i flere hundrede år.

Den tid har vi brug for til at finde nye bæredygtige energikilder.

Igen hvorfor lyver alle politikere om den samlede udledning til biogas tiltænkt til luftfart?

Lidt om den yderlige udledning af bl.a. metan ved biogas produktion.

Biogassens klimaregnskab
Link: https://ens.dk/ansvarsomraader/bioenergi/biogassens-klimaregnskab

Hvor meget metan udleder
danske biogasanlæg?
Link: https://www.biopress.dk/PDF/hvor-meget-metan-udleder-danske-biogasanlaeg

Liselotte Paulsen, Eva Schwanenflügel, Arne Albatros Olsen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Blot endnu et aspekt af vores selvdestruktion.
Endeligt kommer der - muligvis - en sejr til dommedagsprofetterne.

Jørgen Wind-Willassen

Indlysende.
Selvfølgelig er flere mennesker udsat for oversvømmelsesrisiko i dag end da jeg blev født.
I min levetid er befolkningen i Bangla Desh vokset fra 50 mio til 165 mio.
Såmænd blot 115 mio FLERE.
De lever stor set alle i et floddelta.
Så mon ikke det er befolkningsvæksten der fører til den øgede oversvømmelsesrisiko.
Iøvrigt er det netop oversvømmelserne der gør at 165 mio bosætter sig i et floddelta, det gør jorden frugtbar.
Præcis det samme gør sig gældende i Vietnam omkring Mekong flodens delta.
Oversvømmelser er lig MAD.
Så har vi et problem?
Tja.
Ingen tvinger iøvrigt folk til at bygge helt ned til vandkanten i Dk, som det er sket i alle danske havnebyer.
Så artiklen kunne vinkles 180 grader modsat det valgte.
Nå ja- så er der New Orleans området. Havniveauet stiger -relativt.
Det skyldes desværre IKKE klimaændringer, men det skyldes at jord niveauet FALDER som følge af voldsom olie og gasindvinding.
Det sidste er ikke noget jeg finder på.
Det er såmænd NASA der har målt det:
https://www.jpl.nasa.gov/news/news.php?feature=6513
Sådan kan man tage så grueligt fejl i analysen, hvis man er forblindet i troen.

Philip B. Johnsen

Nu er det ikke noget nyt vores politikere er oplyste om denne udvikling politikere selv er med til at accellere med forøget CO2 udledning totalt set i Danmark år efter år.

Miljøministeriet, Naturstyrelsen fik allerede i 2014, af FN’s klimapanel IPCC og DMI beskrevet et tydeligt billede af, hvad politikerene kunne forvente af klimamæssige udfordringer de kommende årtier her i Danmark.

Fra link:
“Denne rapport analyserer hovedbudskaberne fra delrapport 2 i den 5. hovedrapport fra FN’s klimapanel IPCC med fokus på, effekter, klimatilpasning og sårbarhed med særligt focus på Danmark, udgivet af Miljøministeriet, Naturstyrelsen 2014.

Oversvømmelser i Europa vil påvirke flere personer, og materielle tab vil blive to- eller tredoblet inden 2080. Den forøgede ekstremnedbør vil resultere i forøget jorderosion og transport af bl.a. fosfor, som derfor i stigende grad udvaskes til vandmiljøet."
Link: http://www.klimatilpasning.dk/media/868690/analyse_af_ipcc_delrapport_2_...

DMI lever supplerende data til klimaudviklingen i Danmark de seneste knap 150 år, er nedbøren i Danmark steget 20-25 procent, dette viser tal fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI mf.

Fra link:
"Professor Kaj Sand-Jensen fra Københavns Universitet, én af Danmarks førende eksperter i vandløb og vådområder, er ikke i tvivl.

- Der vil blive mere sump i Danmark, blandt andet fordi jorden langs åer og søer mange steder er sunket. Nogle steder med 30 centimeter, andre steder med op til halvanden meter, siger han til Jyllands-Posten og mener ikke, at udviklingen ikke står til at ændre.

Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen fra Geus, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, er enig i, at Danmark står foran store forandringer.

- Det ændrede klima vil få stor betydning, fordi mere nedbør hæver vores grundvand, hvilket fører til, at områder vil blive omdannet til sump. Undersøgelser viser, at grundvandet mange steder allerede er steget med cirka en halv meter de seneste fire-fem år.

- Nogle klimamodeller over fremtidens klima viser, at grundvandet kan stige med op til fem meter nogle steder. Det vil føre til markante ændringer ikke mindst for mange landmænd, siger Hans Jørgen Henriksen til Jyllands-Posten.
Link: http://www.b.dk/nationalt/danmark-er-ved-at-blive-oversvoemmet