Læsetid: 3 min.

Norge dropper stor vindmølleplan

En national rammeplan for vindenergi skulle bane vej for massevis af vindmøller på den norske vestkyst. Men nu er planen trukket tilbage på grund af modstand fra de berørte kommuner og borgere. Lokalsamfundene er ikke blevet inkluderet nok i processen, mener ekspert
Efter voldsom kritik har den norske olie- og energiminister Kjell-Børge Freiberg trukket regeringens nationale rammeplan for vindenergi tilbage.

Efter voldsom kritik har den norske olie- og energiminister Kjell-Børge Freiberg trukket regeringens nationale rammeplan for vindenergi tilbage.

Marit Hommedal

23. oktober 2019

Efter voldsom kritik har den norske olie- og energiminister Kjell-Børge Freiberg trukket regeringens nationale rammeplan for vindenergi tilbage. Selv om der er flertal både i folketinget og blandt befolkningen for at udbygge vindkraften, er forslaget blevet mødt med stor modstand, aktivisme og til sidst – som dråben, der fik bægeret til at flyde over – 5.000 overvejende negative høringssvar.

Men det betyder ikke, at nordmændene er imod vindmøller, mener professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen.

»Man kan ikke lave den kobling, at bare fordi der kom 5.000 protester, så vil folk ikke have vindmøller,« siger han.

»Folk er blevet spurgt, og de vil gerne bidrage til den grønne omstilling – også med vindmøller – men når processen har været, som den har, hvor en central myndighed har udpeget områderne, så får man denne her automatreaktion.«

Protester

Selv om flere ungdoms- og klimaorganisationer har støttet projektet, er det den klare overvægt af modstandere, der har presset regeringen til at trække rammeplanen tilbage.

Planen blev ført ud i livet af Norges Vand- og Energidirektorat. Den gik dels ud på, at man skulle have større viden om effekterne af vindenergi, og dels at der skulle udformes et landkort med markering af de områder, der er bedst egnet til vindmøller. Og det er netop dette kort, der har været genstand for kritik.

Kortet udpeger 13 områder på den norske vestkyst, hvor det ville være fordelagtigt at placere vindmøller, men der var foreløbig ingen planer om at bygge på disse områder.

»Det var aldrig en plan om at udbygge vindenergi. Det var en plan for, hvor det var bedst at have vindenergi, hvis der var nogen, som søgte om det. Men det lægger vi også væk nu,« sagde statsminister Erna Solberg fra det konservative parti Høyre til NRK og pointerede, at nogen måske kan have misforstået projektet.

Ikke desto mindre har folk i protest lænket sig fast til de udvalgte områder, saboteret vindkraftværker nær Stavanger, og i høringen har 49 ud af 56 kommuner sagt klart nej til vindmøllerne, mens tre har forholdt sig skeptisk.

»Tanken bag en national ramme var, at den skulle bidrage til at dæmpe konflikter. Det kan vi efter alle høringssvarene slå fast, ikke er tilfældet,« sagde minister Kjell-Børge Freiberg under en årlig energikonference i Oslo i sidste uge.

Men alt dette kunne muligvis være undgået. Faktisk har regeringen skudt sig selv i foden, mener professor Brian Vad Mathiesen.

»Processen burde have været tilrettelagt sådan, at kommunerne selv fik til opgave at udpege områder, hvor vindmøller kunne sættes op. Hvis ikke det er tilfældet, skaber man problemer for sig selv i forhold til at få en lokal forankring,« forklarer han.

»Det er i hvert fald en del af forklaringen – at man har boykottet den politisk, demokratisk valgte enhed, der hedder byrådet.«

Burde have vidst bedre

I Danmark er man gået mere decentralt til værks og har bedt kommunerne selv lave planer for, hvor vindmøllerne kan placeres.

»I det her tilfælde kan vi nok lære dem noget i forhold til at få forankret projektet mere lokalt og decentralt,« siger Brian Vad Mathiesen.

Det overrasker ham, at nordmændene ikke har været mere bevidste om faren ved at lade en central myndighed udarbejde et sådant kort.

»Mit indtryk er egentlig, at man i Norge har en tankegang om, at kompetencerne skal ud decentralt, fordi man har væsentligt større afstande mellem kommunerne og fra kommunerne til centraladministrationen, end vi har i Danmark.«

Samtidig har Norge en hel del forskning på området, og i modsætning til Danmark forsker de også i de samfundsmæssige perspektiver og laver humanistisk forskning på social accept af vedvarende energi, fortæller Brian Vad Mathiesen.

»Så man har en hel del viden, man måske ikke har trukket så meget på her.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Lind
  • David Zennaro
  • Anker Heegaard
Morten Lind, David Zennaro og Anker Heegaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu