Nyhed
Læsetid: 3 min.

Personer med dansk tilknytning i al-Roj-lejren i Syrien kan blive indlemmet i tyrkisk ’sikkerhedszone’

Et ukendt antal personer med dansk tilknytning befinder sig i den kurdisk bevogtede al-Roj-lejr i det nordøstlige Syrien. Lejren ligger så tæt på grænsen, at den vil blive omfattet af den zone på 30 km, som Tyrkiet vil etablere i grænseområdet. Red Barnet opfordrer alle regeringer til at hente deres statsborgere hjem
Al-Hol- (billedet) og al-Roj-lejren i Syrisk Kurdistand huser især de kvinder og børn, som blev tilbage eller flygtede fra Islamisk Stats territorium, da den islamistiske bevægelse led nederlag.

Al-Hol- (billedet) og al-Roj-lejren i Syrisk Kurdistand huser især de kvinder og børn, som blev tilbage eller flygtede fra Islamisk Stats territorium, da den islamistiske bevægelse led nederlag.

Delil Souleiman

Udland
9. oktober 2019

Omkring 9.000 børn fra 40 forskellige nationaliteter lever i tre flygtningelejre i det nordøstlige Syrien. Det vurderer hjælpeorganisatioen Red Barnet. Lejrene bevogtes i dag af kurdere, og beboerne i lejrene er fuldstændig afhængige af humanitær nødhjælp. Lejrene huser især de kvinder og børn, som blev tilbage eller flygtede fra Islamisk Stats territorium, da den islamistiske bevægelse led nederlag.

Hvis – eller når – amerikanske soldater trækker sig ud fra grænseområdet, sådan som den amerikanske præsident har bebudet, har Tyrkiet planer om at etablere en 30 km bred såkaldt sikkerhedszone lige syd for grænsen.

Her vil Tyrkiet etablere en såkaldt sikkerhedszone

 

Grafik: Rasmus Raun Westh og Jesse Jacob | Kilde: Guardian

»Rapporterne om forestående militære operationer og troppestyrker, som allerede er sendt til grænsen, er dybt bekymrende,« skrev Red Barnets direktør i Syrien, Sonia Khush, i en pressemeddelelse sent d. 7 oktober.

»Vi opfordrer alle udenlandske regeringer til øjeblikkeligt at tage skridtet til at flytte børn og kvinder fra lejrene til sikkerhed med henblik på at repatriere dem, inden mulighederne for adgang til området bliver endnu mere uforudsigelige,« fortsatte Sonia Khush.

Der befinder sig ifølge oplysninger fra PET, som Politiken har fået aktindsigt i, omkring 30 børn mellem 0 og 14 år med dansk tilknytning i lejrene al-Roj og al-Hol. Børnene er enten børn af danske statsborgere eller af forældre, der tidligere har haft dansk statsborgerskab.

Den mindre al-Roj-lejr er placeret så tæt på grænsen til Tyrkiet, at den befinder sig inden for ’sikkerhedszonen’, mens al-Hol-lejren, der med omkring 70.000 beboere er på størrelse med en stor dansk provinsby, ligger omkring 50 km fra grænsen.

I juni besøgte den danske journalist Nagieb Khaja al-Roj-lejren, hvor han bl.a. talte med to danske konvertitter, altså etnisk danske kvinder.

»Den ene havde to små børn, den anden havde en dreng på 11 år. De fortalte, at der var meget kummerlige forhold og meget sygdom i lejren, og der er ekstremt varmt om sommeren og modsat meget koldt om vinteren,« fortæller Nagieb Khaja.

Det er forbudt kvinderne og børnene at gå uden for lejrene, så de er 100 procent afhængige af den nødhjælp, lægebehandling og petroleum til madlavning, som leveres af uafhængige ngo’er.

Al-Hoj-lejren.

Al-Hoj-lejren.

Ivor Prickett

To forskellige scenarier

Nagieb Khaja har tidligere oplyst til Information, at han ikke oplevede de to danske kvinder i al-Roj-lejren som »hardcore IS-støtter«. Snarere virkede det, som om naivitet og desillusion i sin tid havde drevet dem mod Syrien. Hans fornemmelse efter det timelange besøg var, at livet i kalifatet ikke havde været så romantisk, som de måske havde troet.

»Kvinderne havde siddet i lang tid uden udsigt til en afklaring på deres situation‚« siger Nagieb Khaja, der tilføjer, at han for et par uger siden via en pårørende til den ene af kvinderne fik at vide, at der gik rygter om, at tyrkerne skulle overtage eller invadere området.

»Så det kommer åbenbart ikke helt uventet. Kvinderne er ifølge den pårørende virkelig bange for, hvad der nu kommer til at ske.«

Selv forestiller Nagieb Khaja sig to meget forskellige scenarier:

Det ene er, at der bliver decideret krig i området. Så sidder kvinderne og børnene fast uden mulighed for at flygte. Vil de så blive anholdt af de tyrkiske tropper, og hvad vil deres skæbne så blive? Det andet scenarie er, at det internationale samfund får iværksat, at ansvaret for lejrene overlades til Tyrkiet. I den situation kan alt ske, lige fra at kvinderne anholdes, til at de bliver løsladt. Eller også kan Tyrkiet fortsætte med at drive lejrene.

– Hvad ville være det rigtige at gøre?

»Dybest set mener jeg, at det både sikkerhedsmæssigt i forhold til Danmark og humanitært i forhold til kvinderne og børnene ville være klogest, hvis hvert land tog sig af egne statsborgere.«

Han peger på, at nogle af kvinderne kan være helt uskyldige, mens andre kan have til fortsæt at begå terror, hvis de får muligheden for det.

»Hvis der er nogle af kvinderne, der er farlige, så er worst case scenario, at Tyrkiet løslader dem uden en retsproces. Måske er nogle af kvinderne skyldige, men børnene, de er helt sikkert ikke skyldige i noget af det her,« siger Nagieb Khaja.

Information har spurgt Udenrigsministeriet, hvad ministeriet agter at gøre for beboerne med dansk tilknytning i al-Roj-lejren ved udsigten til en kommende tyrkisk invasion af det nordøstlige Syrien. Det har ikke været muligt at få et svar fra ministeriet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvis Erdogan får fat i dem, kan han bruge dem til at afpresse en fremmed forskrækket dansk regering, til udenrigspolitiske indrømmelser. Det er hverken godt for dem i al Roj lejren eller vores evne til at frit føre egen internationale politik ud i livet.

ingemaje lange

Skræmmende foto!