WARSZAWA – Polens purunge vicejustitsminister, Sebastian Kaleta, må modstræbende indrømme, at det går trægt med regeringens retsreformer.
I et interview med udvalgte europæiske medier, blandt disse Information, lover han til gengæld, at Polens regering ikke vil tabe endemålet af syne:
»Vi vil gøre op med en politiseret dommerstand.«
Tilsvarende har regeringens grå eminence, Jaroslaw Kaczyński, i et interview med Polens største tv kanal, Polsat, den 7. oktober forsikret:
»Vi vil klare de sidste barrierer efter valget og fuldføre vores reformer.«
Kaczyński har status som menigt parlamentsmedlem, men er både chefideolog og egentlig leder af det regerende Lov og Retfærdighedsparti (PiS), som ved morgendagens parlamentvalg står til at overgå sin jordsskredssejr fra 2015 med en tilslutning på 45 procent.
I valgkampen har der tilsyneladende ikke været nogen videre interesse for regeringspartiets omdiskuterede retsreformer.
Uagtet at disse ifølge både hjemlige og internationale kritikere sætter den polske retsstat på spil ved at undergrave retsvæsenets uafhængighed.
I teorien kan en verserende strid med EU om disse ellers få fatale følger for Polen, der risikerer at miste tilskud fra EU’s strukturfonde og får frataget stemmeret og dermed indflydelse i Ministerrådet.
Artikel 7
Sidste scenarie rykkede i december 2017 tættere på, da kommisionen for første gang i unionens historie aktiverede EU-traktatens artikel 7.
Som en kandidat for oppositionspartiet Borgerplatformen, den tidligere justitsminister Borys Budka, i tilbageblik konstaterer om denne problematiks fravær i valgkampen:
»Desværre har forsvaret for retsstaten ikke kunnet bringe den offentlige mening i kog. Den er snarere faldet lidt i søvn over dette spørgsmål.«
På dagen før valget er de føromtalte ’barrierer’ ikke blevet nemmere at forcere, skulle PiS genvinde regeringsmagten.
Over for Information og andre europæiske medier udtrykker Polens udenrigsminister, Jacek Czaputowicz, forhåbninger om, at kommissionsformand Ursula von der Leyens nye kommission ville anlægge »en mere velvillig holdning« over for Polen end den forrige kommission.
Disse forhåbninger blev gjort til skamme, da den nye kommission torsdag bekendtgjorde, at man indbringer en ny sag imod det polske regeringsparti ved EU-domstolen.
Disciplinærkammer
Det drejer sig i denne omgang om den polske højesterets ’disciplinærkammer’, som har beføjelser til at efterforske polske dommeres forhold og pålægge dem ’disciplinære straffe’ for retskendelser, det måtte finde retsstridige.
Ifølge EU-Kommissionen rummer disciplinærkammeret »ingen garantier for uafhængighed og upartiskhed«, ligesom dets dommere »ikke nyder beskyttelse imod politisk kontrol«.
Denne sag føjer sig til en tidligere sag rejst af EU-kommissionen og foranlediget af PiS-regeringens retsreformer om ’tvangspensionering’ af højesteretsdommere.
Mens EU altså klandrer Polens regering for at sætte landets domstole under politisk kontrol, hævder den polske vicejustitsminister at gøre op med en ’politiseret dommerstand’. Hvem har ret?
På en pressetur sidst i september for udvalgte europæiske medier forsøgte vicejustitsminister Sebastian Kaleta at udrede den afgående polske regerings position.
»Man skal forstå forhistorien,« forklarer 30-årige Kaleta og begynder så at tale om et Polen fra tiden længe, før han blev født, idet han betoner nødvendigheden af endegyldigt at bringe nationen ud af den kommunistiske æras skygge.
»Da Polen brød med kommunismen, fik vi demokratiske rettigheder og kunne holde frie valg, men retsvæsenet forblev, som det var, skønt det var fuld af dommere, der var specifikt uddannet i at bruge loven til at slå ned på systemkritikere. De var selv udpeget af en generation af jurister, som sidst i 1940’erne og op igennem 50’erne medvirkede i de stalinistiske udrensninger af præster og polske patrioter. Altså ved retsprocesser, som var skueprocesser!«
Kommunismens arv
»For mange af disse modstandshelte blev resultatet dødsdomme, og de blev lagt i umærkede grave, dvs. uden navneangivelse – grave, som vi først i dag er ved at finde,« tilføjer Kaleta så harmdirrende, som havde disse overgreb fundet sted i går. Uden for justitsministeriet hænger plakater af nogle af de myrdedes forbryderalbumfoto fra det hemmelige politis arkiver.
»Denne generation udpegede næste generation, som fra 1980’erne igen var med til at idømme mange af Solidarnosc-lederne strenge straffe. I de første mange år efter Polen fik sin frihed, var der ingen reflektion over det betænkelige ved denne arv i retsvæsnet og intet mod eller vilje til at indlede det opgør, vi begyndte at tage i 2015. Dommerne blev siddende på deres poster i et selvsupplerende retsystem, som var totalt koblet fra de øvrige demokratiske magtinstanser.«
Kaleta, der er selv er juridisk kandidat med udmærkelse, har læst sin Montesquieu – den politiske filosofis klassiske begrundelse af magtens tredeling.
Han pointerer dog, at selv om den lovgivende, udøvende og dømmende magt må afbalanceres, så de ’holder hinanden i skak’ som gensidige kontrolmekanismer, nytter det ikke, hvis retsvæsenet opleves at være uden demokratisk legitimitet.
»Vi tager vores perspektiv fra vores forfatning (der er fra 1997 og altså før PiS kom til magten, red.). Der var, før vi kom til, ingen mulighed for demokratisk kontrol med det dommernævn, der udpegede dommere. Vi så også eksempler på, at dommere kunne begå almindelig kriminalitet, men blev holdt strafimmune af andre dommere.«
Politisk styring
»I mange lande har man systemer til at udnævne dommere, som er langt mere politisk styrede,« hævder Kaleta.
»Vi har sammenlignet vores eget system med systemer i mange andre europæiske lande og set, at politikere flere andre steder har langt større magt til at vælge dommere. Alle dommere i Tysklands højesteret er f.eks. valgt direkte af Bundesdagen. Eller vi har de systemer, hvor justitsministeren udnævner landets dommere – som i Danmark.«
Det aktuelle polske system for dommerudnævnelser blev indført af PiS-regeringen i 2017. Det nationale dommernævn, der udnævner Polens dommere, har 25 medlemmer.
Disse tæller parlamentarikere, som er valgt til denne post af Sejm, det polske parlament og repræsentanter for præsidenten, justisministeren og retspræsidenten, men har et flertal på 15 af dommere, som førhen blev valgt af dommere fra de såkaldte ’voivodskaber’, som Polens administrative regioner kaldes.
Siden 2017 vælges alle nævnets dommere nu for fire år ad gangen af det politiske flertal i Sejm. Netop denne lovændring blev den primære anledning til, at EU aktiverede artikel 7 og krævede suspension af Polens nationale dommernævn.
Kaleta kan ikke se problemet.
»Hvorfor falder EU over os, når det tyske system er mere politisk styret? Det samme er tilfældet for Holland og Tjekkiet. Vores system er næsten magen til Spaniens, men det falder ikke EU ind at kritisere eller problematisere det spanske dommerudnævnelsessystem for at være i strid med retsstatsprincipper, selv om også deres dommernævn består af dommere valgt i parlamentet.«
»Hvis det skal være retsstatsnormen, at politikere ikke må have nogen som helst indflydelse på sammensætningen af en dommerstand, må denne regel gælde ligefuldt og ensartet for alle medlemsstater, og så må det påtales alle steder,« forsætter Kaleta.
»Når EU-Kommissionen kun kommer efter os, må det være politisk motiveret. Det må være, fordi vi er en konservativ regering, der fører en konservativ politik, som kommissær Timmermans ikke bryder sig om,« siger han med henvisning til EU-Kommissionens første næstformand, der længe har været en af de skarpeste kritikere af de polske retsreformer.
Retsfølelse
Kaleta nævner en anden grund til retsreformerne: polakkernes retsfølelse.
»Adskillige undersøgelser har vist, at befolkningens tillid til at kunne få en fair behandling i retsvæsenet har været meget lav. Når vi har taget hul på disse retsreformer, er det først og fremmest, fordi vores vælgere har bedt om det og forventer det af os.«
Spørger man flertallet af polske jurister, dommere og en lang række tidligere ledende politikere, herunder Lech Walesa, Solidarnocs-frihedshelten, der var polsk præsident fra 1990-95, er PiS-regeringens retsreformprogram dog en forkert vej at gå til genrejsning af polsk retsfølelse.
»Den polske retsstat er kollapset. Ingen EU-stat er gået lige så langt for at underkaste sine domstole den udøvende magts kontrol. Polens angreb på sit retsvæsen udgør en trussel for hele den retlige orden i EU og dermed også for den langsigtede politiske stabilitet,« hedder det således i et åbent brev, som en lang række af disse prominente kritikere har underskrevet.
Og på jurabloggen ruleoflaw.pl beskriver en anden kritiker, hvordan PiS-regeringen ved at navigere inden for forfatningens rammer kan marginalisere dommere, den ikke bryder sig om.
Dommere kan ikke afskediges politisk, men de kan forflyttes eller degraderes, og dette foregår angiveligt i stor stil, bl.a. gennem en reorganisering af domstolene, hvor nye regionale domstole skal erstatte hidtidige distrikts- og appeldomstole.
Politisk politi
Ifølge Warszawas borgmester, Rafal Trzaskowski, som Information mødte i Warszawa, er det mest bekymrende ved disse omrokeringer, at den offentlige anklagemyndighed er faldet helt i kløerne på anklagere, der er loyale over for PiS.
»Jeg har ingen tiltro til den offentlige anklagers kontor i dag. Anklagemyndigheden er politiseret, og antikorruptionspolitiet fungerer i dag reelt som et politisk politi.«
Trods bekymringen for udviklingen af de polske retstilstande vil Rafal Trzaskowski dog ikke gå så vidt som til at sige, at den truer det polske demokrati.
»Polen er stadig et demokrati, men alle uafhængige institutioner er under et enormt pres, især retsvæsenet.«
Hvad der sker efter morgendagens valg og den forvendtelige valgsejr til Polens nationalpopulister er uklart.
På den ene side lover PiS i sit valgprogram, at de videre retsreformer kun vil blive gennemført »efter konsultation med EU«, men på den anden side påberåber partiet sig Polens nationale suverænitet og understreger, at nye reformers vedtagelse i sidste ende beror på, hvad den polske forfatning og forfatningsdomstol åbner mulighed for.
Information deltog i sidst i september på en polsk pressetur for udvalgte europæiske medier arrangeret af journalistforeningen Club Grande Europe.
En af de tåbeligste beslutninger i EU var at lukke den tidligere østblok ind, mindst 20 år for tidligt.
"Han pointerer dog, at selv om den lovgivende, udøvende og dømmende magt må afbalanceres, så de ’holder hinanden i skak’ som gensidige kontrolmekanismer, nytter det ikke, hvis retsvæsenet opleves at være uden demokratisk legitimitet."
I Danmark, samt en række andre EU-lande, holder de tre magter ikke hinanden i skak. Tværtom ser vi lovgivere udpege sig selv til udøvere af magten ... samt nedsætte domstole og voldgifter hvor de agerer dømmende magt. I Danmark er det tilmed således at højesteretsdommeres udnævnelser skal godkendes af den siddende regering, og selvom der er tradition for at dommerstandens indstillinger følges, er der alligevel tale om en grundlovbestemmelse, som resulterer i endnu et brud med vort liberale demokratis basale kontrolmekanismer.
Der er naturligvis brug for at Polen får kritisk feedback fra omverdenen, men det forekommer meget relevant, eller ihvertfald forståeligt og sagligt nok, at mange polakker, i forsøget på at forsvare sig, peger på de dysfunktionelle, demokratiske strukturer rundt omkring i de øvrige EU-lande.
Den tidligere øst blok var/er jo et billig arbejdskraft lager, så derfor kom de med.
Selv om at mange lovede at det på det bestemte ikke var for at vi skulle blive løbet over ende af forbrydere og billig arbejdskraft.
Men det gjorde vi.
Vores europæiske, politiske elite lover hvadsomhelst, når/hvis den kan skabe vækst for finanskapitalen - og se, hvilke omkostningsreduktioner globaliseringen medvirker til for erhvervsliv og storkapital ... og se, hvilken vækst i sikkerhedsindustrien, al bøvlet kan bidrage til. Business is, after all, business. Let the mob pay.