Læsetid: 6 min.

Rusland er verdens femtestørste CO2-udleder, og landet har først tænkt sig at toppe i 2030

I et land, hvor handel med fossile brændstoffer er bærende for økonomien, er incitamentet til at deltage i den globale kamp for et bedre klima stort set fraværende. Rusland er langt fra at have en aktiv klimaindsats og planlægger ligefrem at lade CO2-udledningen stige i 10 år
Rusland har ligesom resten af verden mærket konekvenserne af klimaforandringerne, men alligevel er det i Rusland almindeligt at forstå disse ændringer som naturlige.

Rusland har ligesom resten af verden mærket konekvenserne af klimaforandringerne, men alligevel er det i Rusland almindeligt at forstå disse ændringer som naturlige.

Kiril Kukhmar/Ritzau Scanpix

16. oktober 2019

Når verdens ledere mødes til internationale klimaforhandlinger, er det ikke Rusland, der fremlægger nye progressive tiltag. Typisk blander stormagten sig ikke særlig meget i diskussionerne. Det medfører stor kritik og frustration hos mange, fordi landet står for 5,03 procent af verdens samlede CO2-udledning.

»Når Rusland agerer i klimaforhandlinger, handler det om at beskytte deres egne interesser,« siger Troels Dam Christensen, sekretariatsleder for 92-gruppen, som er en ngo, der samler 24 danske miljø- og udviklingsorganisationer. Global omstilling fra fossilt brændsel til vedvarende energi vil nemlig gå ud over Ruslands økonomi.

Gas og olie udgør mere end 60 procent af Ruslands samlede eksport og står for mere end 30 procent af landets BNP. Rusland har verdens største naturgasreserver og stod i 2018 for 17,3 procent af verdens samlede produktion af naturgas og 12,1 procent af den samlede produktion af olie, viser tal fra BP World Energi Review.

»Rusland er en økonomi, der netop tænker i, at de har kæmpestore naturgasreserver. De kan forsyne sig selv med naturgas, men de kan også eksportere det til Europa og blive ved med at tjene penge rigtig længe. Så hvorfor skulle de være interesseret i at begrænse deres eksport af gas for at undgå klimaændringer,« spørger Troels Dam Christensen.

Så meget CO2 udleder Rusland

 

Sen til at ratificere

Først i september i år ratificerede Rusland Parisaftalen fra 2015 som den sidste af de store CO2-udledere i verden. Til sammenligning ratificerede Danmark aftalen for tre år siden, og efter Rusland mangler kun 11 lande at ratificere aftalen.

Det viser, hvor fodslæbende Rusland er i det internationale klimasamarbejde, mener John Nordbo, klimarådgiver ved Care.

»Det er virkelig sent for et land, som er den femtestørste udleder af drivhusgasser. Det signalerer, hvor grundlæggende uinteresserede de er i den her dagsorden,« siger John Nordbo.

Troels Dam Christensen fra 92-gruppen supplerer:

»Det bliver nærmest en succes i sig selv, at de ratificerer aftalen, og det viser, hvor begrænset deres indsats på klimaområdet er,« siger han.

Ruslands klimamål under Parisaftalen

  • CO2-udledningen skal i 2030 være reduceret med 25-30 pct. i forhold til 1990-niveauet.
  • Forskergruppen Climate Action Tracker vurderer, at Rusland højst sandsynligt når sine mål, men det vil ikke kræve en reduktion i udledning af drivhusgasser i forhold til de nuværende niveauer.
  • Derfor får Rusland forskergruppens laveste karakter, ’kritisk utilstrækkeligt’. Hvis alle lande fulgte dette ambitionsniveau, ville det sætte verden på kurs mod mere end fire graders opvarmning.

Når aftalen er ratificeret, er der ikke nogen juridisk bindende krav til, hvad hvert enkelt land skal gøre. Derimod fremlægger alle lande deres egen plan, kaldet en NDC (Nationally Determined Contributions), for, hvor meget de vil nedbringe deres udledning af CO2 og hvordan.

Ifølge Nordbo og Christensen passer denne model Rusland godt, fordi landet kan være med i det internationale klimasamarbejde og samtidig lave en uambitiøs NDC.

En »kritisk utilstrækkelig« klimaplan

I Ruslands NDC er målet at nedbringe CO2-udledning med 25-30 procent i forhold til niveauet i 1990. Det vil de gøre inden 2030. Det lyder utrolig ambitiøst, men det er det ikke.

Mens Parisaftalens formål er, at landenes CO2-udledning hurtigst muligt skal kulminere for derefter at falde, forventes det nemlig, at Ruslands CO2-udledning vil stige indtil 2030. Alligevel er det ikke en overskridelse af Ruslands internationale forpligtelser.

Tal fra Global Carbon Atlas viser, at Rusland i 1990 var verdens andenstørste udleder af CO2 med 2.571 ton. Det er væsentligt mere end i 2017, hvor landet udledte 1.663 ton. Den høje udledning i 1990 skyldes den store industri i Sovjetunionen.

Efter Sovjetunionens sammenbrud gik industrien i stå, og CO2-udledningen faldt. I praksis betyder det, at Rusland kan udlede en stigende mængde CO2 i stedet for at reducere i mængden.

»Deres NDC tillader dem at øge udslippet frem mod 2030 med cirka 15 procent. Det er udtryk for, hvor lidt seriøst de tager klimaforandringer. De ønsker ganske enkelt at reservere sig ret til at pumpe atmosfæren op med CO2,« siger John Nordbo.

Forskergruppen Climate Action Tracker har vurderet hver enkelt lands NDC og er mildt sagt ikke imponerede over Ruslands mål, som de kategoriserer som »kritisk utilstrækkeligt«, skalaens bundscore.

»Hvis alle lande fulgte Ruslands tilgang, ville den globale opvarmning overstige fire grader,« står der i vurderingen fra Climate Action Tracker.

Lille løft i vedvarende energi

Der er dog klimapolitiske tiltag at finde hos stormagten, når man kigger på planen for landets vedvarende energi.

I 2015 kom 3,3 procent af Ruslands samlede energiforbrug fra vedvarende energi, mens 90,2 procent kom fra fossile brændstoffer, viser tal fra FN’s Udviklingsprogram.

I regeringens Energistrategi er det målet, at vedvarende energi skal udgøre 4,9 procent af landets samlede energiforbrug i 2030. Det er altså planer om en lille indsats i omstillingen til vedvarende energi. Planen skal realiseres ved hjælp af mere solcelleenergi, vindenergi og geotermisk energi.

Vladimir Chuprov, leder af Greenpeace Ruslands energiprogram, er ikke imponeret.

»Det er ikke nok til en energirevolution,« siger han.

Chuprov mener ikke, den lille opjustering har noget med klima at gøre. Det handler derimod om at følge med USA og Kinas teknologiske udvikling.

»Rusland vil ikke risikere, at der opstår et videnshul mellem dem og USA og Kina, så de bliver afhængige af de andre lande på det her område. Det er en risk management-strategi,« siger Chuprov.

Et grønt tiltag, som modtages positivt i Climate Action Trackers analyse, er et cap-and-trade-system, som Ministeriet for Økonomisk Udvikling har fremsat under overskriften ’Statsregulering af udledning og absorbering af drivhusgasser’.

Med tiltaget vil staten opstille grænser for de store virksomheders CO2-udledning. Virksomhederne skal indmelde, hvor meget de udleder, og de vil herefter kunne beskattes, hvis de udleder for meget.

Chuprov mener ikke, at motivationen bag forslaget er at imødegå klimaforandringerne. Han peger derimod på, at det handler om at motivere de store virksomheder til at modernisere landets energiinfrastruktur. Ifølge Chuprov baserer den russiske energisektor sig på en gammel og slidt infrastruktur, og overgangen til teknologier, der udleder mindre CO2, vil indgå i en teknologisk modernisering af Rusland, som er tiltrængt.

Lovforslaget har indtil nu mødt modstand fra den russiske industri. I slutningen af året skal det til afstemning, og Chuprov finder det sandsynligt, at loven ikke bliver vedtaget eller ender med at være meget vag.

Udbredt klimaskepsis

Ligesom resten af verdens lande har Rusland også mærket konsekvenserne af klimaforandringerne. I en rapport fra det russiske miljøministerium fremgår det, at temperaturen stiger hurtigere i Rusland end i resten af verden som helhed.

Mens verdens lande samlet har oplevet en temperaturstigning på 0,18 grader hvert tiende år siden 1976, har Rusland oplevet en tilsvarende stigning på 0,45 grader.

Sidste år brændte skov svarende til to gange Danmarks størrelse, mens indlandet omkring Moskva oplevede gigantiske storme. Det nordvestlige Rusland er blevet ramt af oversvømmelser, mens den sydlige del af landet har problemer med tørke og skovbrande. Herudover betyder temperaturstigninger, at permafrosten, som dækker 65 procent af Rusland, er begyndt at tø.

Alligevel er det i Rusland almindeligt at forstå disse ændringer som naturlige. Det fortæller Alexey Kokorin, leder af Verdensnaturfondens klima og energiprogram i Rusland.

»Ideen om, at klimaforandringerne er naturlige, er dybt indlejret i den ældre generation, men man finder også denne holdning i regeringen, hos vores præsident, på gaden og selv i ngo’er,« siger han.

Regeringen mener, at menneskelig indgriben kun kan påvirke klimaet i lille grad, og den opfattelse er en af grundene til, at Rusland har fokus på tilpasning frem for forebyggelse.

Vladimir Chuprov, leder af Greenpeace Ruslands energiprogram, mener ikke, den politiske passivitet udelukkende kan forklares med, at politikerne er klimaskeptikere. Efter de mange brande i Sibirien sidste sommer anerkendte præsident Vladimir Putin klimaforandringerne som menneskeskabte, men de politikere, som vil lave klimatiltag, er oppe imod den russiske industri og de magtfulde oligarker, som modsætter sig omstilling til mere grøn energi.

En anden forklaring på fraværet af politisk handling er, at der stort set ikke er noget pres fra befolkningen på politikerne. Modsat mange lande, hvor klimademonstrationer kan samle tusindvis af mennesker, ses den tilsvarende mobilisering ikke i Rusland.

Det kan ifølge Troels Dam Christensen, sekretariatsleder i 92-gruppen, skyldes flere ting. For det første kan det handle om russernes skepsis over for klimaforandringerne, for det andet informerer medierne ikke tilstrækkeligt om, hvad der er op og ned i klimadebatten, så befolkningen forstår problemet, og for det tredje kan det være farligt at demonstrere for en dagsorden, der går imod regimets politik.

Troels Dam Christensen forudsiger, at politikerne vil blive mere progressive, når landet for alvor mærker konsekvenserne af klimaforandringerne.

»Det øjeblik klimaændringerne slår mere igennem i Rusland og påvirker befolkningen, vil klimabevægelserne i landet oplyse om problemet, og befolkningen vil begynde at efterspørge løsninger. Det er dét, der kommer til at ændre politikernes holdning. På det tidspunkt vil det så være noget sent, kan man sige,« siger han.

Serie

De største CO2-udledere

Danmark har netop haft et valg til Folketinget, der i store træk handlede om klima. Og over en bred kam bakker partierne op om de nye, ambitiøse danske klimaplaner. Men verdens største udledere har et klimaaftryk, der er mange gange større – og derfor er deres klimaplaner afgørende for den globale omstilling. I denne serie undersøger vi verdens største udledere af CO2, og hvad de gør for at nå i mål med klimaudfordringen.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • John Hansen
  • Kim Folke Knudsen
  • Eva Schwanenflügel
John Hansen, Kim Folke Knudsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeppe Lindholm

Thjaaa. CO2 udslippet i Danmark er ligeledes fortsat stigende. Sidste år stig det med ca. 2%.

Klaus Lundahl Engelholt, Per Torbensen, Kim Folke Knudsen, Michael Friis og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Til gengæld har Rusland enorme områder i Sibirien med permafrost, som vil tø op. Om de kan holde Den Transibiriske togstrækning kørende uden afsporinger? Huse vil med garanti falde sammen, når fundamentet skrider!

John Hansen, Per Torbensen, Kim Folke Knudsen, Arne Albatros Olsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Verdens største CO2 udleder peger fingre.

Danmark er et globalt forbillede for bæredygtig omstillings ‘SVINDEL’, med vores egne CO2 udlednings tal!

Når man peger på Rusland er der tre fingre der peger på os selv.

Svindel.
Danmark medregner ikke de vare vi forbruger men ikke selv producer.

Soya til foder der årligt kræver et landareal på størrelse med Sjælland, EU-Mercosur-aftalen frihandel har daglige konsekvenser, mere end 1000 nye brande i Amazon skoven hver eneste dag.

Flytrafik og shipping der ikke er medregnet i Paris aftalens max. 1,5˚stignings målsætning, Danmark har verdens syvende største flåde af skibe og blandt dem de største og mest forurenende.

Globalt årligt udleder flytrafik ca. 950 millioner tons CO2.
Globalt årligt udleder shipping 800 millioner tons CO2.

Danmark pynter sig med lånte fjer (fortsat)
Danmark betragter stadig afbrænding af træ som en vedvarende energikilde.
47 procent af den fejlagtigt medregnede vedvarende energi i Danmark stammer fra afbrænding af træ.

Indirect Land Use Change (ILUC), ILUC står for over halvdelen af klimapåvirkning og er udeladt.

Opgaven er i øvrigt ‘reduktion’ af allerede eksisterende CO2 i atmosfæren.
Ikke en smugle mindre udledning af CO2, den tid er forbi for mange år siden, kvoten er opbrugt!

Der er et par ting ved Paris aftaler der må påpeges.

Faktum er at for at nå målene i Paris aftalen 1,5˚C. maksimal temperaturstigning som folketinget har tilsluttet sig, det er aftalen alle der har underskrevet tager udgangspunkt i, er der budgetteret med at suge enorme mængder CO2 ud af atmosfæren, det er udsugning og opbevaring af CO2 i en målestok der kræver, ikke til dato opfundet teknologi, CO2 skal efterfølgende opbevares i jorden på samme måde som man i dag opbevare atomaffald, uden mulighed for at CO2 kan undslippe igen.

Bæredygtig omstilling er uforeneligt med global samlet set økonomisk vækst, som et træ der vokser til det ikke længere betaler sig, at træet vokser yderligere.

Udgangspunktet for en fornuft i økonomi.

Kapitalisme, kommunisme og andre økonomiske religiøse sekter, der ikke giver nogen mulighed for menneskers overlevelse, er med et dogme eksternaliteter.

Den bæredygtige omstilling kræver en afkobling fra økonomisk vækst og forståelse for produktion og påvirkningen af denne og hvor forbruget er i verden med doughnut-økonomi.

Traditionelle vækstøkonomer er ‘ikke’ en del af løsningen, men ‘selve’ problemet.
Link: https://youtu.be/J9_Xc9wxByM

Den bæredygtige omstilling kræver en afkobling fra økonomisk vækst og forståelse for produktion og påvirkningen af denne og hvor forbruget er i verden med doughnut-økonomi.
Doughnut-økonomi.
Link: https://youtu.be/U86VB28KYZ

Hvilke problemer venter i virkelige verden for Rusland og max. CO2 udlednings Danmark?

Det er sørgeligt at dansk pseudo økonomisk bæredygtig vækst politisk rulles ud som fakta!
Det er naturligvis helt uden bæredygtig energi til formålet i dag eller på noget meningsfuldt for vores samfund tidspunkt i fremtiden, der er kun acceleration af de menneskeskabte klimaforandringer der ligger til grund for deres antagelser, en ægte dødssejler.

John Hansen, Benjamin Bach, nils valla, Werner Gass, Klaus Lundahl Engelholt, Per Torbensen, Trond Meiring, Kim Folke Knudsen og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Men hvorfor lyver vores politikere mf. og sætter sig selv op på en pedestal?

Vores politikere er levebrødspolitikere og deres traditionelle vækst økonomers med deres ubrugelige uddanelse, de lyver helt bevist, for at dække over en anden løgn, vores politikere og deres traditionelle vækst økonomer, har fortalt befolkningen en million gange.

Traditionelle vækst økonomer har fortalt, om og om igen, at milliarder er kommet ud af ekstrem fattigdom af forbrugerisme og frihandel på få årtier.

Det er løgn fordi, at den sande beretning er at på olie, gas og kul afbrænding, er et par nye milliarder mennesker blevet ‘medvirkende’ til, at ‘ingen’ mennesker i fremtiden, kan komme ud af ekstrem fattigdom samt, at alle fremtidige generationer vil blive fattige

nils valla, Per Torbensen og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Siden 1990 er CO2 fra biobrændsel afbrændt i Danmark steget fra årlig 4 millioner ton til 19 milioner ton. I den periode er kulfyrede kraftværker og fjenvarmeværker gået fra kul og gas over til at forbrænde såkaldt biobrænsel. Biobrændsel udleder under visse omstændighed samlet set mere CO2 end det er tilfældet med kul. Det sker f.eks. i de tilfælde, hvor biomasse presses til piller i f.eks. Sydamerika for siden at blive sejlet den halve verden rundt af dieseldrevne skibe.

I øvrigt skal der ikke meget fantasi til at forestille sig at dele af disse biobrændsel træpiller fra Sydamerika indeholder flisrester fra de enorme mængde af træ, som bliver tilovers ved rydning af Amazonas regnskoven. Det er godt nok en påstand fra min side. Men er det nogensinde blevet undersøgt?

Fremover vil jeg i øvrigt købe mit oksekød hos Real syd for grænsen. Det er en del billigere og så gør jeg jo lidt for at rette op på det danske CO2 udslip. Ik.

John Hansen, nils valla, Per Torbensen, Kim Folke Knudsen og Michael Friis anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Her er nogle tal der beskriver ulighed i forbrug i forhold til den samlede befolkning mellem de såkalte avancerede økonomier og de såkalte vækst økonomier:

Global inequalities in CO₂ emissions, based on consumption

EU/USA indbyggertal* i forhold til forbrug er 16*/46 i procent.
Asien indbyggertal* i forhold til forbrug er 60*/52 i procent.

“On a consumption basis, high-income countries Europe and North America in particular account for an even larger share of global emissions 46 percent nearly three times their population share of 16 percent.”

Link: https://ourworldindata.org/global-inequalities-co2-consumption

Benjamin Bjerre

>>>Opgaven er i øvrigt ‘reduktion’ af allerede eksisterende CO2 i atmosfæren.
Ikke en smugle mindre udledning af CO2, den tid er forbi for mange år siden, kvoten er opbrugt!<<<

Det er en vigtig pointe. Hvordan skal vi kunne bremse op, når vi ikke engang kan blive enige om at slippe speederen?
At stoppe vækst i udledning er en fin start, men slet ikke nok i længden. Det betyder bare at vi køber tid nok til at finde en egentlig løsning. Jo længere vi venter, jo dyrere bliver det at købe den tid.

Trond Meiring, Carsten Svendsen og René Arestrup anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Vend sagen om og se på den således: Hvad kan vi gøre i EU for styrke samarbejdet med Rusland om at udvikle fælles klimamål og vække klimadagsorden til live i vort store naboland ?.

Jeg synes i det mindste, at det er positivt, at Præsident Vladimir Putin ikke afviser klimadagsordenen. Jeg erindrer ikke, at der har været omtale af, at russerne skulle gøre grin med Greta Thunberg og gøre grin med miljøaktivister. Der er helt sikkert for og imod af interesser i det russiske samfund, som i alle andre samfund ligeså.

Med optøningen af Permafrosten står Rusland også overfor store udfordringer og det vilde vejr kender ingen landegrænser. Før eller siden vil der opstå en russisk dagsorden om klima og miljø.

Jeg ser det som en mulighed, at vi tilbyder Rusland et styrket teknologisk samarbejde på dette område. For det første Klimadagsordenen skal vækkes. For det andet et samarbejde på et område er med til at skabe afspænding på andre områder og det kan aldrig skade i Europa. Det kan slet ikke skade for Rusland.

Rusland er landet med nogen af de største gas og olieforekomster. Naturligvis får vi ikke russerne til at stoppe med fossil udvinding men så må vi sætte andre klimamål op på kort sigt og dermed rykke dagsordenen et lille skridt fremad.

Det der med den russiske offentlighed, der tænker jeg. Der kan jo være mange ngo´ere ude i det enorme land, som ikke kommer til orde i medieverden med den grønne dagsorden, men de er der værd sikker på det.

Anders Graae, Flemming Berger og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

Tak til Philip B. Johnsen

for at skære igennem den hjemlige spin grønne dagsorden, hvor ethvert parti evner at puste sig selv op til en grøn påfugl. Men realiteterne der fuskes med regnskaberne og vi har behov for langt mere vidtgående reformer af vores produktion og økonomiske system.

Læs Philips indlæg her i debattråden 16 Oktober 2019 kl 11.06 og husk hans vigtige pointer alt det som ikke er regnet med i vores klimaregnskab.

Jeg tænker behovet for internationalt videnskabeligt anerkendte klimastandarder ligesom vi har regler for Årsregnskabsloven, det er oplagt at rejse den debat.

Vi må have et nationalt klimaregnskab, som er baseret på videnskabelige standarder.

VH
KFK

René Arestrup

@Kim Houmøller
Afsporede tog er formentlig det mindste problem.
Permafrosten holder på enorme mængder methan, som er en meget potent drivhusgas. I takt med at permafrosten smelter - på grund af den globale opvarmning - vil jorden frigive methan direkte ud i atmosfæren. Det er en proces, der allerede er i gang, og forskere mener, at den vil toppe inden for få årtier.
https://climate.nasa.gov/news/2785/unexpected-future-boost-of-methane-po...

Benjamin Bach, Per Torbensen og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@René Arestrup
Den videnskablige konsensus om den bedste forhåndenværende videnskablige evidens, er helt tydelig det der skal til for at undgå, at vores politikere med støtte fra samfundsskadelige traditionelle vækst økonomer, føre verden til et overophedet helvede.

Den bæredygtige omstilling kræver en afkobling fra økonomisk vækst og forståelse for produktion og påvirkningen af denne og hvor forbruget er i verden.

Traditionelle vækstøkonomer er ‘ikke’ en del af løsningen, men ‘selve’ problemet.
Link: https://youtu.be/J9_Xc9wxByM

Fra Global Sustainable Development Report 2019.
“The Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) report on limiting global warming to 1.5oC above pre-industrial levels considered different scenarios for reaching that objective all require net zero CO2 emissions by 2050 and concurrent deep reductions in non-CO2 greenhouse gas (particularly methane) emissions, with global reductions beginning soon.

Achieving the global warming target (with a significant overshoot above 1.5 o C warming) would only be possible through a rapid and large-scale deployment of technologies that remove CO2 from the atmosphere.

However, although technologies that can do so are under development, none as yet exist at the scale needed for the required impact.

Another scenario assumes that improvement in people’s lives must be accompanied by lifestyle changes that lower total energy demand, while also reducing the land and greenhouse-gas intensity of food consumption.

Social, business and technological innovations would generate services with far lower total energy use, while diets across the world would move towards better nutrition, with improved agricultural productivity, and preferences for less livestock-intensive foods that would lead to change.

All stakeholders should work together to achieve a global decoupling of GDP growth from the overuse of environmental resources, with different starting points that require different approaches across rich, middle-income and poor countries.”

Global Sustainable Development Report 2019:
The Future is Now – Science for Achieving Sustainable Development, (United Nations, New York, 2019).
Link: https://reliefweb.int/sites/reliefweb.int/files/resources/24797GSDR_repo...

René Arestrup

Det er vel i virkeligheden meget symptomatisk for hvordan vi mennesker håndterer dette - i sidste ende - eksistentielle problem. Enten vælger vi strudse-taktikken - ikke høre, ikke se og i øvrigt er det hele ligemeget, så vi fortsætter som hidtil. Eller også spinner vi en historie om bekymring og initiativ - vel vidende at ingen, nogensinde, vil være parate til at betale en bøjet femøre for at redde det hele. Det er et teater-stykke, der skal lutre os ind i en forestilling om ansvar og handling.
Hvor mange tror - oprigtigt - det er politisk fremkommeligt at foreslå vælgerne, at de skal gå xx procent ned i levestandard og at velfærden skal beskæres med xx procent?
Nogle vil så hævde, at mit spørgsmål hviler på en falsk præmis. Det er dem - vil jeg påstå - der bekender sig til strudse-taktikken.

Anders Graae, Werner Gass og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@René Arestrup
Det ekstremt tragiske ved vores politikere og deres beviste skadelige politik, der accelererede de menneskeskabte klimaforandringer er, at den udvikling der stopper politikernes samfundsskadelige samarbejde med traditionelle vækst økonomer, kommer af sig selv ‘før eller side’, med acceleration i antallet og intensiteten af klimakatastroferne i kølvandet.

At denne udvikling stopper før er meget bedere for borgerne end siden, aldrig nogen sinde i historien, har borgerne haft mere brug for ærlige og modige politikere.

Werner Gass, Per Torbensen, René Arestrup og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
René Arestrup

' aldrig nogen sinde i historien, har borgerne haft mere brug for ærlige og modige politikere.'

Helt enig, Philip. Problemet er blot, at når det kommer til stykket er der ingen, der vil ofre noget som helst. I bedste fald kun marginalt lidt.

Jeg har endnu til gode at høre en politiker sige, at omstillingen kommer til at koste, både på levestandard og i forhold til velfærd. Uanset at det er evident, at der er en betydelige regning, der skal betales og at vores nuværende livsstil, under alle omstændigheder, er uholdbar.

Dertil kommer hele diskussionen om uligheden i verden..

På den baggrund er det dælme svært at være optimist.

I stedet for altid se "de andre" som dem der har skylden,
bør vi istedet gøre eneste som reelt vil føre til noget, feje for egen dør.
Alle de fejl vi leder efter i russerne flytter vores fokus væk fra det vi selv kan gøre for at ændre tingenes tilstand.

Spørgsmålet er om overhovedet vi har brug for politikerne (politikerne som vi kender dem).
Laaangt de fleste politikere er "hobbyfolk" som modtager betaling for dyrke sin hobby, politik.
Deres vigtigste formål er holde sig selv siddende.
Politikere har en ubevidst sympati og forståelse for, de alle (politikerne) sidder i "samme båd", og de alle giver sig en lille smule så de fleste politikere kommer til faddet og indbyrdes forstærker vigtigheden af hinanden (genvalg ) og dermed Kompromiets reelle betydning.
Med andre ord, "der sker reelt set ikke et kuk".

Begrænset længde på tiden en politiker kan "sidde" i Folketinget, vil i stedet tiltrække dem med noget på hjerte.

Ps.

Man får intet ud af fortælle russerne (eller andre) de dumme og må ændre deres politik.
(har grænseløse antal eksempler her på).
Meget bedre er det selv forsøge fremstå eksemplarisk for så vil andre kopiere og bliver således til max indflydelse.