Analyse
Læsetid: 5 min.

Den såkaldte våbenhvile blåstempler på ny Erdogans invasion af kurdiske områder i Syrien

Under et besøg i præsidentpaladset i Ankara underskriver vicepræsident Mike Pence et stykke papir, der giver sig ud for at være en våbenhvile mellem tyrkiske tropper og kurdiske enheder i nordlige Syrien. I realiteten legitimerer aftalen et tyrkisk brud på folkeretten
Under et besøg i præsidentpaladset i Ankara underskriver vicepræsident Mike Pence et stykke papir, der giver sig ud for at være en våbenhvile mellem tyrkiske tropper og kurdiske enheder i nordlige Syrien. I realiteten legitimerer aftalen et tyrkisk brud på folkeretten

Depo Photos

Udland
18. oktober 2019

Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan har for anden gang i træk i løbet af de seneste to uger haft held til at overtale USA’s præsident Donald Trump til at bøje sig for kravet om at lade Tyrkiets hær besætte et 32 km bredt bælte i Syrien langs den tyrkiske grænse.

I det første knæfald for to uger siden underrettede Trump i en telefonsamtale Erdogan om sin plan om at hjemkalde de amerikanske specialstyrker i det nordlige Syrien.

Hertil skal den tyrkiske præsident have svaret, at Tyrkiet ikke længere kunne vente på at forhandle en aftale på plads med USA og kurderne om oprettelsen af en sikkerhedszone syd for den tyrkisk-syriske grænse.

Ifølge amerikansk presse skal Trump ikke have modsat sig Erdogans trussel, endsige advaret ham om amerikanske sanktioner, hvis den tyrkiske præsident skulle sende sin hær ind i Syrien.

Det er en udbredt opfattelse blandt demokratiske og republikanske politikere, at Erdogan aldrig ville have turdet rykke ind i Syrien uden eksplicit tilladelse fra USA.

Den amerikanske præsidents andet knæfald for Tyrkiets autokratiske leder kom torsdag, da USA’s vicepræsident, Mike Pence, og udenrigsminister Mike Pompeo i en våbenhvileaftale forhandlet på plads i præsidentpaladset i Ankara de facto blåstemplede Tyrkiets invasion af syrisk territorium.

Konsekvensen af den amerikansk-tyrkiske aftale er i folkeretlig forstand, at de tyrkiske styrkers indtrængen og tilstedeværelse i Syrien legitimeres af USA. Og det er i strid med krigens love at invadere et andet land uden at kunne sandsynliggøre en akut og presserende militær trussel. Det har Tyrkiet ikke gjort.

Tværtimod har der i lang tid været intense drøftelser mellem Tyrkiet, USA og det kurdiske selvstyre om at sikre den tyrkiske grænse. Det oplyste USA’s særlige Syrien-udsending James Jeffrey på et pressemøde i Ankara torsdag aften.

Trump-regeringens eksplicitte accept af Tyrkiets invasion og fordrivelse af USA’s tidligere allierede, den kurdiske forsvarsmilits YPG, virker desto mere overraskende i lyset af en resolution, Kongressen vedtog med overvældende flertal onsdag. Resolutionen fordømmer Trumps tilbagetrækning af amerikanske specialstyrker.

Bestyrtelse i USA

Demokrater såvel som republikanere og brede dele af den amerikanske befolkning er chokerede over, at Trump uden synlige moralske kvaler lod en mangeårig allieret og partner i stikken. Snesevis af kurdiske civile og soldater har mistet livet under tyrkiske luftangreb; titusindvis af syriske kurdere er flygtet fra deres hjemstavn af frygt for invasionshæren.

Vreden mod Trump er så stor, at republikanske senator Mitt Romney fra Utah torsdag opfordrede Senatet til at igangsætte en undersøgelse af, hvordan det kunne lade sig gøre, at Trump blev fejet af banen af Erdogan.

»Det er blevet antydet, at Tyrkiet bluffede USA – at Erdogan fortalte præsidenten, at han ville invadere, uagtet hvad USA gjorde … Er vi virkeligt så svage og diplomatisk uduelige, at Tyrkiet kan vride armen om på De Forenede Stater? Jeg mener – Tyrkiet!,« spurgte Mitt Romney i en tale.

Trump-regeringen kalder aftalen en våbenhvile, men det ord nævnes intetsteds i dokumentet. I realiteten er Tyrkiet kun gået med til at standse hærens fremrykning og give kurdiske enheder fem dage til at rømme det nordlige Syrien.

Våbenhvilen omfatter kun en tredjedel af den sikkerhedszone, Tyrkiet i månedsvis har gjort krav på i samtaler med Trump-regeringen og med det ledende kurdiske parti, PYD. Erdogan sagde i en tale i FN i september, at Tyrkiet vil oprette en sikkerhedszone hele vejen fra Eufrat-floden i det vestlige Syrien til den irakiske grænse.

Otte dage efter Tyrkiets indtrængen i den kurdisk-kontrollerede del af Syrien tyder noget på, at de tyrkiske hærstyrker sidder fast i et 100 km langt bælte mellem byerne Tel Abyad i vest og Ras al-Ain i øst. Her mødte tyrkerne uventet standhaftig modstand fra de kurdiske ledede styrker. Trods den erklærede våbenhvile fortsatte kamphandlinger i og omkring Ras al-Ain fredag.

Det er uklart, hvordan USA agter at håndhæve våbenhvilen efter at have trukket sig ud af nordlige Syrien. Præsident Trump har forpligtet sig til at ophæve de nyligt vedtagne sanktioner mod to tyrkiske ministerier og tre højtstående embedsmænd samt en straftold pålagt import af tyrkisk stål, såfremt Tyrkiet overholder våbenhvilen.

I baggrunden spøger et tværpolitisk forslag i USA’s senat om at stoppe al militærhjælp til Tyrkiet og sanktionere Erdogan personligt.

Kurdisk modstand

Gennemførelsen af våbenhvileaftalen kompliceres yderligere af, at det toneangivende kurdiske parti, PYD, ikke er en part, selv om USA ifølge særlige udsending James Jeffrey holdte kurderne orienteret om drøftelserne med Erdogan.

Partiformanden i PYD, Saleh Muslim, bød våbenhvilen velkommen i en kommentar torsdag aften. Han understregede dog samtidig, at der aldrig vil blive tale om en kurdisk overgivelse.

»Det var ikke os, der ville krig. Vi vil forsvare os, hvis tyrkerne skulle fortsætte med at angribe. Vi vil aldrig acceptere en permanent besættelse af det nordlige Syrien,« sagde den kurdiske leder Saleh Muslim, formand for PYD, torsdag til en kurdisk tv-kanal.

Ifølge den ensidige våbenhvileaftale pålægges de kurdiske styrker at efterlade alt tungt skyts og afmontere alle befæstninger, når de rømmer det 100 km. lange bælte. Det fremgår ikke af aftalen, hvad der skal ske, hvis de afviser at efterkomme disse krav.

Den syriske stat og Rusland er heller ikke parter i aftalen. Syriske hærstyrker og russiske soldater rykkede i sidste uge på invitation af det kurdiske selvstyre ind i områder øst og vest for den af Tyrkiet besatte zone. Det skete, efter at præsident Trump havde bebudet tilbagetrækning af omtrent 1.000 amerikanske specialtropper fra otte baser i de kurdiske områder.

YPG-militsen har gennem de sidste fem år modtaget træning, våben og luftstøtte fra USA til deres kamp mod terrororganisationen ISIS.

Nu da Trump har besluttet at afslutte USA’s militære samarbejde med kurderne, frygter Pentagon, at de islamistiske terrorister vil udnytte det kaos, der er opstået i nordlige Syrien.

Tyrkiets primære formål med zonen er at beskytte sig mod angreb fra YPG, der skulle dele en fælles historie med det illegale kurdiske arbejderparti (PKK) i Tyrkiet.

Siden 1980’erne har PKK været engageret i en væbnet kamp mod den tyrkiske stat. Partiet står på EU’s liste over terrororganisationer.

Et andet angiveligt formål med den tyrkiske sikkerhedszone i det nordlige Syrien er at bosætte ca. to ud af de fem mio. syriske flygtninge, der har slået sig ned i Tyrkiet under borgerkrigen i Syrien. Men Tyrkiet har i anledning af invasionen af Syrien ikke fremlagt en detaljeret genbosættelsesplan.

Den tyrkiske regering har heller ikke bekendtgjort, hvor længe dens styrker vil blive i Syrien, og om man ønsker FN eller andre tredjeparter til at patruljere sikkerhedszonen, når de tyrkiske styrker er blevet trukket tilbage – hvis de nogensinde bliver det.

Artiklen er opdateret fredag 18. oktober kl. 18

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvorfor lyder det som et ekko af Mûnchenaftalen, hvor Tjekkoslovakiet blev lemlæstet uden at have været med til aftalen. Fred i vor tid: annoncerede Chamberlain lige så stupidt som var han Trump!

Thomas Tanghus, Erik Karlsen, Peter Beck-Lauritzen, Carsten Wienholtz, Torben K L Jensen, Rolf Andersen, Per Torbensen, Hanne Utoft og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

"Trump har allerede mistet anseelse i indland og udland. De to knæfald over for Erdogan sår tvivl om hans kompetence til at lede USA i en international konflikt."

Ledelsen af USA under Obama indebar at Libyen blev destabiliseret og idag er et kriminelt område, som ikke kan kaldes en stat. Den indebar også en voldsomt systematiseret dronekrig, som er klart ulovlig iht. Folkeretten og en række andre internationale konventioner. Den indebar en destabiliseringsindsats i Syrien, som er hele grundlaget for den nuværende situation ... så Obama fik vist ikke blot sået tvivl om sine inkompetencer udi ledelsen af USA, men direkte demonstreret en helt uholdbar kurs, som har øget den amerikanske krigsgæld enormt, kostet masser af amerikanske liv, amerikansk goodwill og sammenhæng i det indre, politiske USA, hvor befolkningen ikke viser flertal for angrebskrige i udlandet.

Trump er uden tvivl svært kompetenceforladt på en lang række områder, men vi kan sige nøjagtigt det samme om hans forgængere - og humlen er at den amerikanske udenrigspolitik har talt det samme sprog gennem årtier; der er blot præsidenternes dialekter til forskel.

Husk hvad der skete for kurderne, da de i den første amerikanske 'Desert storm' tilbage i begyndelsen af halvfemserne ligeledes blev opfordret til at hjælpe amerikanerne med at omstyrte Saddam Hussein; déngang blev de også overladt til sig selv og Saddam Hussein-regimets vanvittige hævnakter, da Bush Senior-administrationen af politsk-strategiske årsager ombestemte sig og lod Saddams styre blive siddende.

Thomas Tanghus, Michael Waterstradt, Peter Beck-Lauritzen, Flemming Berger, Tonny Helleskov og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar

"Tyrkiets primære formål med zonen er at beskytte sig mod angreb fra YPG"

Eller at give fri transfer for Daesh-krigere, der opholder sig i Tyrkiet

Den amerikanske administration havde endelig chancen for at udsende den evangelikansk, born-again kristne Vicepræsident Mike Pence, der ikke er på hilseren med kvinder udover sin kone, som han kun kalder "moder". Her er det Tyrkiet, forleden den anden dag Polen. Måske var Mike Pence den egentlige årsag til at der ikke blev noget af et besøg i København.......