Læsetid: 5 min.

»Hvis man vil sikre sin befolkning, skal man have sit eget land. Det har kurderne ikke«

Hvilke geopolitiske interesser står på spil i konflikten i det nordlige Syrien? Hvad håber Assad, Erdogan og Putin at opnå – og hvorfor handler EU og USA, som de gør? Information bedt en militæranalytiker om at skabe overblik
Tyrkiets invasion af det nordlige Syrien er resultatet af et geopolitisk magtspil, som endnu engang har efterladt kurderne med sorteper: »Hvis man vil sikre sin befolkning, skal man have sit eget land. Det har kurderne ikke,« siger militæranalytiker Henrik Breitenbauch.

Tyrkiets invasion af det nordlige Syrien er resultatet af et geopolitisk magtspil, som endnu engang har efterladt kurderne med sorteper: »Hvis man vil sikre sin befolkning, skal man have sit eget land. Det har kurderne ikke,« siger militæranalytiker Henrik Breitenbauch.

Bulent Kilic

15. oktober 2019

I virkeligheden er analysen ikke så kompliceret endda, siger Henrik Breitenbauch, der er leder af Center for Militære Studier på Københavns Universitet.

Han taler om det geopolitiske spil, som Tyrkiets invasion af det nordlige Syrien har sat gang i, siden USA i sidste uge besluttede at trække sine tropper ud af området og overlade kurderne til sig selv.

»Vi kan starte med konklusionen og sige, at hvis man vil sikre sin befolkning, skal man have sit eget land. Det har kurderne ikke, og derfor taber de i den her ligning. Hvis man har sin egen stat, der er anerkendt af andre stater, kan man få lov at leve i fred og ro – ellers kan man ikke.«

Konflikten i det nordlige Syrien tog søndag en dramatisk drejning, da Syriens præsident Bashar al-Assad rykkede sin regeringshær nordpå for at »konfrontere en tyrkisk aggression«.

Resultatet er, at kurderne nu er begyndt at bejle efter midlertidig beskyttelse hos deres fjende Assad og dermed i realiteten også hos præsident Putin, der støtter regimet i Damaskus.

Den nye situation er et billede på den eviggyldige geopolitiske sandhed, at stater »ikke har venner, kun interesser«, som Henrik Breitenbauch formulerer det.

Men hvad er det så for interesser, der er i spil i konflikten i Syrien?

For Tyrkiet handler invasionen af det nordlige Syrien grundlæggende om to ting: Dels at sikre Tyrkiets sydlige grænse mod de kurdiske oprørsstyrker, som man anser for en trussel mod landets sikkerhed. Og dels at bruge området til at repatriere internt fordrevne kurdere fra borgerkrigen, som man ikke ønsker på det tyrkiske territorium.

»Så det er både en lejlighed til at kanøfle kurderne og en praktisk mulighed for at slippe af med et flygtningeproblem,« siger Henrik Breitenbauch.

Kurderne har ingen venner

For den syriske diktator Bashar al-Assad repræsenterer situationen samtidig en uventet mulighed for genvinde kontrol med dele af det syriske territorium, som hidtil har været under kurdiske oprørsstyrkers kontrol.

Til gengæld kan kurdernes forsøg på at skærme sig mod de fremstormende tyrkiske tropper ved at søge sikkerhed hos regimet i Damaskus aldrig blive andet end en midlertidig løsning, forklarer Henrik Breitenbauch.

»Når nu Assads projekt er at få fuld kontrol med sit territorium, som også dækker en del af det kurdiske område, så er der en klar udløbsdato på den sikkerhed. Lige nu gælder det for kurderne om at overleve til næste uge. Men Assad ikke er deres ven på længere sigt. Hvis man er kurder, har man ingen permanente venner.«

I kulissen af konflikten står endnu en spiller i form af Rusland, den tidligere globale stormagt, der har en åbenlys geopolitisk interesse i at fremprovokere en destabilisering af hele regionen. Rusland vil gerne være en international spiller, som – med Henrik Breitenbauchs ord – »ikke bare kan kostes rundt med af amerikanerne og europæerne«.

Flere iagttagere har de seneste dage spekuleret i, hvordan russerne mon vil forholde sig, hvis kurderne overgiver flere byer til Assads regime og dermed de facto kommer under Ruslands beskyttelse: Vil det kunne redde kurderne fra tyrkerne? Spørger man Henrik Breitenbauch, er det usikkert.

»Men det er nok sandsynligt, at tyrkerne vil afholde sig fra at flyve direkte ind i syrisk luftrum og bombe,« vurderer han.

EU er lammet

Mandag eftermiddag reagerede EU ved at indlede en våbenembargo mod Tyrkiet, der indebærer et stop af salg af våben til brug i Syrien. Det kommer imidlertid ikke til at gøre den store forskel, for i geopolitisk sammenhæng er EU dybest set impotent, siger Henrik Breitenbauch.

For det første er EU i sin egen selvforståelse slet ikke sat i verden for at agere geopolitisk. For det andet råder man ikke over nogen magtmidler, der kan bruges til at påvirke situationen.

»EU har levet af amerikansk lederskab, og i fraværet af amerikansk lederskab bliver det pludselig meget tydeligt, at der ikke er nogen aktører, der agerer på vegne af de idealer, vi normalt sammenfatter som Vestens,« siger Breitenbauch.

Han mener, EU bør tage konsekvensen af sin egen manglende evne til at løse problemer ude i verden og i stedet begynde at koncentrere sig om at skærme sine egne befolkninger.

»Konkret vil det sige at få kontrol med de ydre grænser, så de IS-krigere, der som et resultat af situationen i Syrien lige nu slippes fri, ikke kommer ind i Europa – eller i hvert fald bliver opsnappet, hvis de gør,« siger han.

Når det kommer til at sanktionere Tyrkiet, har EU gjort livet svært for sig selv. I 2016 indgik EU og Tyrkiet en flygtningeaftale, der skal forhindre syriske flygtninge i at krydse den tyrkiske grænse til Europa – og den aftale har så godt som lammet EU.

I sidste uge truede Erdogan således med at sende 3,6 millioner flygtninge i retning af Europas grænser, hvis EU skulle finde på at straffe Tyrkiet for invasionen i Syrien.

»Jeg har talt for døve øren, når jeg har sagt, at den aftale, Merkel lavede med Erdogan var uansvarlig på længere sigt, fordi man reelt gav ham et vetokort i forhold til, hvad der skal ske med de mange flygtninge. Man skulle have sørget for, at han ikke kan true med det, han nu truer med,« siger Henrik Breitenbauch.

Ingen hjælp fra NATO

Men så er der jo NATO. Herhjemme har blandt andet Enhedslisten argumenteret for, at man bør true med at smide Tyrkiet ud af NATO som en straf for deres fremfærd mod kurderne – men ifølge Henrik Breitenbauch er de kyniske realiteter, at kurderne ganske enkelt ikke er værd at risikere forsvarssamarbejdet over.

»Uanset hvor oprørende det, Tyrkiet har gjort, er, så påvirker det ikke behovet for at ændre på en fælles forsvarsalliance, der inkluderer Tyrkiet. Det er simpelthen ikke i NATO’s interesse,« siger han.

At kurderne er den store taber i den geopolitiske storkonflikt i Syrien er åbenlys for enhver, der har fulgt bare en smule med i de tragiske begivenheder den seneste uge. Vinderne er derimod sværere at få øje på.

Assad, Erdogan og Putin har alle høstet »relative gevinster«, som Henrik Breitenbauch formulerer det, ved på hver deres måde at udnytte magttomrummet efter USA’s tilbagetrækning. Til gengæld skal USA og Europa tælles blandt taberne.

»Amerikanerne har mistet lederskabsmæssig kapital både internt i Vesten og eksternt i forhold til fremtidige samarbejdspartnere, der nu ved, at de ikke er til at regne med. Men faktisk har konflikten været et endnu større nederlag for de europæiske befolkninger, der lider konsekvensen af, at deres regeringer gennem lang tid har negligeret deres retmæssige krav på sikkerhed ved at få løst problemerne med IS-krigerne,« siger Breitenbauch, der endnu engang minder om den gyldne regel i international storpolitik: Nationer har ikke venner – kun interesser. Og Europa kan ikke forlade sig på USA til at sikre sine ydre grænser. 

»Vi kan hyle og skrige over Trumps beslutning om at trække de amerikanske tropper ud. Men i sidste ende er det de europæiske regeringers ansvar at sørge for de europæiske befolkningernes sikkerhed. Det er ikke amerikanernes ansvar,« siger han.

Tusinder af mennesker er flygtet fra byerne Ras al-Aynin og Tell Abyad mod Hasaka-provinsen, siden den tyrkiske operation i det nordlige Syrien begyndte onsdag. Mange har lastet deres biler med ejendele af frygt for de tyrkiske styrkers plyndringer, som det tidligere er set i Afrin-enklaven.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
  • Ervin Lazar
  • Olaf Tehrani
David Zennaro, Ervin Lazar og Olaf Tehrani anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der mangler vist en analyse, som besvarer hvorfor USA trækker tropper væk fra grænsen, for blot at anbringe dem andetsteds i Syrien, mens Trump råber op om at nu trækker han tropper 'hjem'? Hvad motiverer dette? Der savnes også en vurdering af hvad der kommer til at ske, når/hvis de mange ekstreme og ulovlige (IS-)militser, som har befundet sig i bl.a. kurdisk fangenskab og/eller har været trængt i defensiven i de områder, tyrkerne invaderer - ligesom Breitenbauch også går helt udenom de mange forlydender om at tyrkerne ved flere lejligheder har kæmpet sammen med ekstreme, ulovlige militser mod kurderne i Syrien. Adskillige internationale iagttagere anser det som overvejende sandsynligt at tyrkernes fremmarch og nedkæmpning af kurdiske styrker vil kunne aktivere de ulovlige militser og få kampe til at blusse op igen, hvilket sammen med den tyrkiske invasion vil kunne sætte enorme flygtningestrømme igang ned gennem Syrien. Kunne dette mon være en del af den amerikanske strategi, givet at Trump-administrationen står i en besværlig balanceakt mellem at holde sammen på NATO (inkl. Tyrkiet) og samtidig tilgodese det stærke, amerikanske ønske om at bevare en platform i Syrien, herunder fastholde destabiliseringen af landet? I dét spil kan (og må) kurderne (ihvertfald midlertidigt) ofres.

Alvin Jensen, Karsten Nielsen, Michael Rosenkilde, Kjeld Jensen og Leise Borg anbefalede denne kommentar

når/hvis de mange ekstreme og ulovlige (IS-)militser, som har befundet sig i bl.a. kurdisk fangenskab og/eller har været trængt i defensiven i de områder, tyrkerne invaderer, frigøres, skulle der have stået.

Torben Lindegaard

@Rasmus Bo Sørensen

"I kulissen af konflikten står endnu en spiller i form af Rusland"
citat fra artiklen

Yes .... og en spiller yderligere er Iran.
Det ender med, at Iran får rigtig nemt ved at holde kontakten til Hizbollah.

Torben Lindegaard

@Rasmus Bo Sørensen

".... i geopolitisk sammenhæng er EU dybest set impotent, siger Henrik Breitenbauch"

Ja, ja .... selvfølgelig har Henrik Breitenbauch ret;
men det er jo sådan, vi har ønsket at indrette os i EU.
Så kan vi ikke bagefter jamre over det.

Vi kan glemme alt om Nato i denne sammenhæng.
Nato er USA - og Trump skal ikke rodes ind i flere problemer i Syrien.

En Natostyrke i Mellemøsten uden USA's medvirken er en latterlig tanke -
det kommer aldrig til at ske.

Søren Kristensen

Ja men ligger Kurdistan ikke som en udmærket stødpude mellem de mest oplagte ballademagere i regionen: Tyrkiet og Syrien og hvorfor ikke bare lade kurderne være i fred? Jeg forstår det stadig ikke. Har kurderne guld eller andre værdier i undergrunden, som det er værd at gå i krig for og hvis det handler om forsvar, hvordan kan et så forarmet land udgøre en trussel mod sine omgivelser? Men allright, hvis Tyrkiet og i sin tur Syren/Rusland vælger kun at se Kurdistan som en mulighed for at mele deres egen kage, så ender det uundgåeligt i en krig. Trump er på mange måder en idiot, men i dette tilfælde tror jeg han gør det helt rigtige. Som i det øvrige Mellemøsten, må søskendefolket bare se at blive voksne og det kan som bekendt gøre ondt. Det gjorde det jo også her i norden for tre hundrede år siden, hvor snart det ene område i Skandinavien, snart det andet, var åh så vigtigt.

Søren Kristensen, hvilken ballade har Syrien stået bag i Mellemøsten? Der er intet grundlag for at udpege Syrien som 'oplagt ballademager', og da slet ikke når vi iagttager at landet gennem flere årtier har været delvist besat (Golan, besat af Israel) og gennem de sidste 10 år har været udsat for destabilisering og infiltration udefra.

Kurderne i Syrien, som er en relativt mindre del af det kurdiske nomadefolk, har under destabiliseringen erobret store områder af den syriske stat, som kurderne slet ikke har krav på - og som bl.a. indeholder gasfelter. Naturligvis ville det være på sin plads at give kurderne autonomi, men under de nuværende betingelser, har den syriske regering klart størst interesse i at få stoppet krigene og fokusere på at få samlet den syriske stat. I denne forbindelse bliver det kurdiske spørgsmål af mindre betydning for Assad-regeringen, desværre - ligesom det kurdiske spørgsmål gennem historien har været udnyttet militært og politisk af amerikanske regeringer.

Alvin Jensen, Michael Rosenkilde og Kjeld Jensen anbefalede denne kommentar
Torben - Nielsen

Man kan selvfølgelig godt argumentere for, at Syrien har været et fredeligt og harmonisk samfund, som aldrig har blandet sig i nabolandene interne forhold.

Der er så lige en bagatel, som indebar en deltagelse i den Libanesiske borgerkrig og besættelse af store dele af Libanon i årtier.
Og at Israel holder de syriske Golanhøjder besat, er et resultat af det syriske angreb på Israel i oktober 1973.

Jeg vil sige, at når nu ikke Syrien er nogen ballademager, så kan vist alle lande i Mellemøsten betegnes som dydsmønstre.

Amerikanske politiske leder er har tidligere udtalt at Kurderne har en vigtig ”nuisance value” i Mellemøsten. De kan bruges mod Tyrkiet, Iran, Irak og Syrien hvis disse lande ikke makker ret. Derfor er det usandsynligt at kurderne får deres egen stat.

Karsten Nielsen

Forskeren udtaler, at Rusland "har en åbenlys geopolitisk interesse i at fremprovokere en destabilisering af hele regionen". I hvert fald for mig, er dette ikke "åbenlyst". Jeg forstår simpelt ikke, at der skulle være forskningsmæssigt belæg for det. Journalisten burde have spurgt ind. Udtalelsen bringer her artiklen i retning af at være et partsindlæg.

Hanne Utoft, Thomas Petersen og Michael Rosenkilde anbefalede denne kommentar

Man kunne jo udfærdige en international lov (baseret på menneske-rettigheder),
til imødekomme (mindre) folkeslags ønsker om egen stat.
Men hvad så med catalanerne, sigøjnerne osv, så nej det kommer nok ikke til at ske.
Skønt der så mange eksempler på mindre samfund er mest homogene.

René Arestrup

'»Jeg har talt for døve øren, når jeg har sagt, at den aftale, Merkel lavede med Erdogan var uansvarlig...'

Præcis.

Når man indgår en pagt med djævlen....

Da både Tyrket, Syrien, Irak og Iran har betydelige mindretal af kurdere, så er de alle fælles om ikke at forhindre en selvstændig kurdisk stat i området. Derfor, informationen er velkomme til at sende mig betalingen for den åbenlyse analyse.

Eu er ikke helt handlingslammet. En ting er våbenembargo, som nok ikke rigtig gør en forskel for kurderne, men det vi kunne gøre ud over at anerkende Kurdistan som en selvstændig stat og støtte dem militært med det de behøver, er at lægge pres på Tyrkiet ved et importstop for tyrkiske varer, samt indefrysning af tyrkiske værdier i europæiske banker.

Bornholmerne har ikke "deres eget land." Men de betragtes ikke som udenfor-gruppe af befolkningsflertallet, og hvis de gjorde, så lever de i et vestligt land, hvor befolkningsflertallet bekender sig fuldt og helt til mindretalsbeskyttelse. Hvis de ikke var så heldige, så havde de brug for deres eget land for at beskytte sig.

Torben Lindegaard

@Rasmus Bo Sørensen

»Vi kan hyle og skrige over Trumps beslutning om at trække de amerikanske tropper ud.
Men i sidste ende er det de europæiske regeringers ansvar at sørge for de europæiske befolkningernes sikkerhed.
Det er ikke amerikanernes ansvar,«
citat fra artiklen af Henrik Breitenbauch

Breitenbauch har selvfølgelig ret i ovenstående betragtning.
Jeg har sådan ikke noget problem med, at amerikanerne trækker sig ud af Syrien -
og det kan sagtens diskuteres, om de nogensinde skulle have været ind i Syrien -
men det er under al kritik, at Donald Trump på denne abrupte måde totalt svigter kurderne og overlader dem til med hatten i hånd at søge beskyttelse imod tyrkerne hos Syriens præsident, Bashar al-Assad.

Hvis kurderne havde fået et varsel om tilbagetrækningen, kunne de på langt med lige vilkår have indledt forhandlinger om et samarbejde med Bashar al-Assad om Syrisk Kurdistans fremtid og integrering i Syrien - inden tyrkerne invaderede.

Som det er nu har kurderne kun valget imellem Skylla og Charybdis.

Torben Lindegaard, du, Breitenbach og andre med samme anskuelse har vel bare spillet på den gale hest? Alle tilhængerne af, eller passive samtykkere til, den af bl.a. USA orkestrerede destabilisering af Syrien, har i princippet et medansvar for at det overhovedet bliver muligt for USA (som har gjort dette mange gange før; Trump's handling er på ingen måde enestående) at svigte kurderne eklatant - selvom man kan sige at Trump-administrationen befandt sig i en (selvforskyldt) vanskelig, politisk situation.

Og EU? EU har i sin flygtningefrygt og pseudohumanistiske iver fået anbragt sig ganske elendigt - og sådan en retning har EU jo længe haft. Alle EU-tilhængere bør iagttage dette; EU har politisk set bidraget til destabiliseringen af Syrien, og flere EU-lande har deltaget militært mod Syriens regering, hvilket er krigsforbrydelser iht. FN--pagten. Bare spå vi lige holder tungen på plads; EU er medansvarlig for krigsforbrydelser i Syrien ... og faneme om ikke EU også køber sig fri af flygtningekonsekvenserne via en beskidt studehandel med Erdogan - og faneme om ikke EU derpå, når det humanistiske lokum brænder, peger Erdogan ud som overpsykopaten??? Vi kan nok, som i tilfældet Trump, være enige om at Erdogan er lunefuld, brutal og kynisk i antrittet, men EU er et ynkeligt, passivt-aggressivt foretagende. En mager mafia, når det kommer til selv at udføre volden.

Den europæiske sikkerhed er en illusion, i og med at europæerne ikke ønsker at indgå i en reelt fredelig, forsoningsfuld og tolerant relation til politisk anderledes tænkende lande/stater. EU kan og bør slet ikke forsøge sig med at varetage europæernes sikkerhed, det har foretagendet slet ikke habilitet og/eller politisk-etisk statur til.

nils valla spurte: "Hvad med sigøjnerne?"

De har lidt under folkedrab og undertrykkelse ligesom kurderne, fordi de ikke har deres eget land.

Torben Lindegaard

@Hanne Utoft 16. oktober, 2019 - 17:41

"Torben Lindegaard, du, Breitenbach og andre med samme anskuelse har vel bare spillet på den gale hest?"
citat fra læserbrev

Okay - den sammenstilling holder desværre ikke.

Henrik Breitenbach er ph.d i Statskundskab og Centerleder på Center for Militære Studier, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, og optræder i Rasmus Bo Sørensens artikel som forsker med en specialiseret viden om emnet.

Mit meningsgylp 16. oktober, 2019 - 16:25 har slet ikke sammen bonitet.

Læserbrevet er båret af en dyb indignation over kurdernes skæbne -
samtidig med at jeg godt forstår, at USA ønsker at trække sig ud af Syrien.

Jeg synes også, at Danmark skulle trække sig ud af Mellemøsten.

Men USA's abrupte tilbagetrækning af tropper fra den tyrkiske grænse medfører, at kurderne er overladt til med hatten i hånden at søge beskyttelse imod tyrkerne hos Syriens præsident, Bashar al-Assad - samtidig med, at de tyrkiske fly bomber kurdisk område.
Det er en direkte uanstændig måde at behandle en gammel kampfælle på.

Hvis kurderne havde fået et varsel om tilbagetrækningen, kunne de på langt mere lige vilkår have indledt forhandlinger om et samarbejde med Bashar al-Assad om Syrisk Kurdistans fremtid og integrering i Syrien - inden tyrkerne invaderede.

Torben Lindegaard, vurderer du at det er lovligt at Danmark har deltaget i krigsindsatser i Syrien? I så fald, på hvilket retligt grundlag?

Jeg er i øvrigt helt enig i at amerikanerne, som jo har lovet kurderne at stå last og brast med dem i ambitionerne om at få deres egen stat i Syrien, igen har udsat en såkaldt allieret for groft svig og bedrag. Og man kan sige at etablering af en kurdisk stat i Syrien forudsatte at den syriske regering ville vælte under destabiliseringen, så hovedproblemet for den amerikanske strategi er formentligt at den syriske regering blev undsat af russerne og iranerne, hvormed man står som kluddermutter med de konfliktende og intrigante alliancer; kurderne, som har været amerikanernes landtropper i Syrien; tyrkerne, NATO-landet som har samarbejdet med mange ulovlige militser i Syrien; EU, som har anbragt sig i en tyrkisk knibe fordi man ikke ville tage flygtningekonsekvenserne af at have samtykket og bidraget til destabiliseringen af Syrien; Sauderne, som selv er i problemer med landets ulovligheder i Yemen; Israel, som er iskoldt fokuseret på at Syrien ikke må genvinde sin status som iransk allieret magtfaktor i regionen.

Torben Lindegaard

@Hanne Utoft

"Torben Lindegaard, vurderer du at det er lovligt at Danmark har deltaget i krigsindsatser i Syrien?
I så fald, på hvilket retligt grundlag?"
citat fra læserbrev

Folketinget har med støtte fra Rigsjuristerne i Justitsministeriet vedtaget en lov om dansk deltagelse i nedkæmpelsen af ISIL - så i den forstand er det vel lovligt (men uforstandigt)

Men hva' så med Folkeretten, diverse Traktatforpligtelser, Responsibility to Protect etc ??

Her vil jeg henvise til Henrik Breitenbach -
det er lige nøjagtigt hans forskningsområde som Centerleder på Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

Torben Lindegaard, det var såmænd også bl.a. Folkeretten jeg tænkte på. Vurderer du (selv) at det danske folketings beslutning overholder FN's krav for at (et land) Danmark kan udkæmpe krig på syrisk (dvs. en suveræn stats) territorium uden at have fået tilladelse/opfordring fra den syriske regering, eller et mandat fra FN?

Torben - Nielsen

Man kan sige at rent folkeretslig så er det ikke Danmark der har angrebet Syrien.

Det er derimod Syrien der startede med at angribe Danmark.

I henhold til Wienerkonventionen er et angreb på et lands ambassade, et angreb på det pågældende lands territorium.

Så når Syrien afbrænder vores ambassade i Damaskus, så svarer det til et angreb på Danmark, - et NATO medlem, vi kunne så aktivere musketereden og så få resten af NATO med til at svare igen.

Torben - Nielsen, den danske ambassade i Damaskus blev brændt ned af civile demonstranter i 2006, som et led i protesterne mod Danmarks offentliggørelse af Muhammed-tegningerne - der var ikke tale om en officiel, syrisk handling ... og det syriske politi blev da også sat ind, hvilket hindrede at også den franske ambassade blev stukket i brand. Det er helt på hovedet at kalde ambassadenedbrændingen en krigerklæring, i så fald skulle også bl.a. Norge og Chile (hvis ambassader befandt sig i samme bygning som den danske) være i krig med Syrien.