Læsetid: 4 min.

Sulejowek takker EU for penge, men betakker sig for formaninger og pålæg

Forstadskommunen Sulejówek uden for Warszawa er blomstret gevaldigt op, ikke mindst på grund af midler fra EU’s strukturfonde. Men byens PiS-borgmester Śliwa foretrækker patriotiske frem for europæiske værdier
8. oktober 2019

SULEJóWEK – Der er kun en halv time i bus fra Warszawa og dens befolkning på to millioner til forstadskommunen Sulejówek med 20.000 indbyggere.

Polens hovedstad er travl trafik, mikroølbarer, hipstercafeer, strøg med modekædebutikker, byggekraner, knejsende glasskykrabere og koncernhovedsæder, der får storbyens engang så imponerende traditionelle vartegn – det forhadte sovjetisk skænkede kulturpalads i stalinistisk kransekagestil – til at tage sig småtskårent ud.

Sulejówek er villasoveby, men demonstrativ patriotisk.

Foran skolen, hvor mødet skal finde sted holder PiS-kampagnebussen besmykket med polske faner og en transparent med den lokale kandidat. Bussen er af det hedengangne DDR-mærke IFA og et relikt fra kommunistæraen.

I Sulejówek er man især stolte over, at den polske republiks nationalistiske landsfader, Józef Pilsudski, residerede her fra 1923-1926.

Vi er en gruppe af udenlandske journalister, der er kommet på besøg, og før mødet begynder, må vi først påhøre, at en skolelærerinde med et skinnende blik henført deklamerer patriotiske remser foran et stramtræ af Pilsudski-familien. På skolen er opstillet buster af polske national- og frihedshelte.

Sejrssikker

Vi bydes på kanelsmåkager – »efter en opskrift af Józef Piłsudskis hustru« – og Arkadiusz Śliwa, borgmester siden 2010 og senest genvalgt med 64 procent af stemmerne, tager imod, flankeret af lokale honoratiores.

Det er noget sejrssikkert over den midaldrende mand med de tætsiddende øjne og kommandantattituden. Han giver sig til at opregne egne bedrifter.

»Vores by blev groft forsømt i kommunistæraen, for kommunisterne kunne ikke lide Pilsudski. Økonomien var underudviklet. Der var ingen kloakering, ingen rindende vand, ingen asfalterede veje. Så der er sket meget på 30 år, især i de seneste ti år,« indleder Śliwa og retter så en varm tak til EU, fra hvis strukturfonde der i hans embedstid er tilflydt bystyret 20 millioner euro til udvikling af infrastruktur, kollektiv transport, skolerenoveringer foruden kilometervis af ny kloakering og opførelse af et spildevandsanlæg.

Den hårde kritik fra EU af PiS-regeringens angivelige undergravelse af ’europæiske kerneværdier’, herunder mediers og retsvæsenets uafhængighed, samt Polens bredt delte uvilje mod at lade sig pånøde en kvote af de flygtninge og migranter, der ankommer til unionen, har ikke slået skår i polakkernes begejstring for det europæiske projekt: 92 procent ønsker at forblive i EU.

Polen har da også i en årrække været den klart største modtager af udviklingsmidler fra EU’s fonde.

»Da jeg kom til, var Sulejówek Polens tredjemest forgældede kommune. Allerede i 2015 var vi gældfrie, og nu ligger vi nummer fem på listen over de byer, der modtager flest investeringer pr. indbygger,« siger Śliwa med stolt mine.

Så får Information og journalister fra blandt andet Le Monde, Libération og The Guardian lejlighed til at stille spørgsmål til den polske borgmester.

Færre EU-midler

– Frygter du, at konfrontationen mellem EU og PiS-regeringen vil føre til, at Polen og din by kommer til at miste EU-tilskud, som Kommissionen har truet med?

»Vi har hele tiden vidst, at vi efter 2020 ikke skal regne med lige så meget som før. Men det tilskriver jeg, at Polens økonomi har vokset sig så stærk. Desuden vil Brexit betyde, at der bliver færre penge at fordele. Jeg kan ikke tro, at vores regerings politik skulle blive afgørende for de næste års EU-tilskudspolitik.«

– Hvordan vil du kompensere for de penge fra EU, du fremover går glip af?

»Vi har en langsigtet plan for at udvide skattegrundlaget ved at tiltrække flere velindtjenende borgere fra Warszawa, der gerne vil bo i et mere grønt område. Vi kan også glæde os over faldende ledighed. Flere i arbejde giver højere skatteindtægter.«

– Hvad er din generelle opfattelse af EU?

»I mit parti ser vi nødig EU udvikle sig til Europas Forenede Stater. Vi foretrækker EU som et fællesskab af hjemlande. Den holdning ved jeg, de fleste af mine borgere deler. Jeg synes, at EU i dag har nået et passende integrationsniveau. Unionen bør ikke blande sig i mere. Især behøver vi ikke EU til at fordele flygtninge til Polen. Selv om vores økonomi er bedre, har vi ikke råd, for vi har ikke engang råd til at repatriere efterkommerne af de polakker, som Sovjetunionen deporterede til Sibirien og Kazakhstan. Vi har desuden over én million ukrainere, så vi har allerede taget mod mange udlændinge. Polen skal være et suverænt land. Vi har i vores historie et langt og trist kapitel, hvor andre lande påtvang os deres vilje. Det ønsker vi ikke at se gentaget. Desuden har Polen aldrig haft kolonier. De flygtninge og indvandrere, der har slået sig ned i Vesten, er også et postkolonialt problem.«

Vi har lige talt med Warszawas borgmester, der var godt irriteret over at miste en stor del af sit budget og få udhulet sit kommunale selvstyre. Står du med en tilsvarende irritation?

Borgmester Śliwa, der hidtil har svaret ligefremt og uden at fortrække en mine, undertrykker ved dette spørgsmål en skadefro latter.

»Ja, vi har jo godt hørt, at Warszawas borgmester ikke bare har mistet kontrol over sit budget, men også over sit kloakvand, der fosser ud i Vistula. Han lader til at være en mand med mange bekymringer. Vi er ikke bekymrede over de penge, vi mister ved omlægningen af den personlige indkomstskat, for vi har gode forventninger om at blive kompenseret gennem Morawiecki-planens regeringssubsidier, og der ligger allerede et tilsagn om 2,5 millioner euro i tilskud til anlæg af nye veje.«

Serie

Kan Polen skifte kurs?

Den 13. oktober går polakkerne til parlamentsvalg. Alt tyder på klart genvalg til det regerende nationalpopulistiske PiS-parti, der internationalt kritiseres for illiberale tendenser, undergravelse af retsvæsenets uafhængighed og politisk kontrol over statsmedier. Information har talt med biskopper, ministre og borgmestre i et polariseret Polen, der i sin jagt efter et nyt ståsted vakler mellem vestlig liberal modernitet og forankring i traditionelle konservative værdier.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Mondrup
Christian Mondrup anbefalede denne artikel

Kommentarer