Analyse
Læsetid: 5 min.

Alle tiders mest uforudsigelige valgkamp skydes i gang i Storbritannien

Så kommer valget, der endelig skal løse op for Brexit-knuden, og nok godt det samme. Ingen stoler længere på hinanden i parlamentet – der er udsigt til en valggyser af rang
Boris Johnson er ifølge meningsmålingerne snublende tæt på at have flertal i parlamentet. Men det kan fem ugers valgkamp hurtigt vende op og ned på.

Boris Johnson er ifølge meningsmålingerne snublende tæt på at have flertal i parlamentet. Men det kan fem ugers valgkamp hurtigt vende op og ned på.

JESSICA TAYLOR

Udland
30. oktober 2019

LONDON – Kan man stole på Boris Johnson? Svaret er et rungende nej, hvis man spørger oppositionen i det britiske parlament. Mistilliden til manden i det højeste politiske embede i landet er så stor, at hverken Liberaldemokraterne eller skotske SNP turde stole på premierministerens ord, da han umiddelbart efter have tabt en afstemning om at udskrive valg den 12. december erklærede, at han ville lægge sin egen skilsmisseaftale med EU på is og i stedet fremtvinge parlamentsvalget ved hjælp af en såkaldt simple bill.

»Det er klart, at vi i oppositionen er sultne efter det forslag, der vil give os et parlamentsvalg. Men vi stoler ikke på premierministeren, og det er med god grund,« sagde SNP’s leder i Westminster, Ian Blackford, der ligesom resten af oppositionen frygter, at Boris Johnson vil snige Brexit ind ad bagdøren.

Ideen med en simple bill, der bare kræver almindeligt flertal i parlamentet og ikke de to tredjedelsflertal, som er nødvendigt for at kunne udskrive valg i utide, kom oprindeligt fra Liberaldemokraterne, der har mistet troen på, at der i det nuværende parlament kan findes et flertal for en folkeafstemning om EU – den såkaldte People’s Vote.

People’s Vote er ellers vokset til en stor folkebevægelse med deltagelse af prominente Labour-navne som Peter Mandelson og Alastair Campbell. Men samarbejdet i bevægelsens ledelse er faldet fuldstændig sammen, og i stedet er der opstået fraktioner, som bekæmper hinanden på en måde, der fik The Independent til at sammenligne organisationen med Monty Pythons Folkets Front for Judea i filmen Life of Brian.

Det må siges at være et uheldigt tidspunkt at ende i totterne på hinanden, og Liberaldemokraterne, der ellers har været det parti, der konstant har arbejdet på at få udskrevet en ny folkeafstemning, mundhuggedes mandag i parlamentet med Labour om, hvem der har svigtet hvem.

»Sell out,« råbte Labours John McDonnell, der beskyldte Liberaldemokraterne for at sætte egen gevinst ved et kommende valg højere end Brexit – noget man med rimelig god grund også kan beskylde Labour for. Partiet har fortsat ikke erklæret endegyldigt, om det støtter remainsiden, og 19 Labour-politikere var i sidste uge ved at give Boris Johnson den endelige Brexit-sejr, da de stemte med den konservative regering.

En liberaldemokratisk premierminister?

Liberaldemokraterne står godt i den kommende valgkamp. I gennem længere tid har flere meningsmålinger spået, at partiet kan blive lige så stort som Labour. Partiets nyvalgte leder, Jo Swinson, har modsat Labour bekendt kulør i Brexit-spørgsmålet, og det ser ud til at blive belønnet af vælgerne. Så megen tro på egen formåen har Swinson nu, at hun siger, at hun går til valg med en ambition om at blive premierminister.

Sent tirsdag stemte et stort flertal så for at udskrive valg 12.december. Datoen er ikke uvæsentligt. Liberaldemokraterne ønskede en valgdato den 9. december, mens den 12. december er Boris Johnson foretrukne valgdag.

Det skyldes, at universiteterne rundt om i Storbritannien er gået på juleferie den 12., og Liberaldemokraterne frygter en gentagelse af Brexit-folkeafstemningen i 2016, der blev afholdt midt i universiteternes ferie. Mange mener, at det var medvirkende til, at færre pro-EU-unge stemte. Havde flere stemt, ville Vote Leave aldrig have vundet. Liberaldemokraterne har særlig stor tilslutning blandt unge studerende.

Labours leder, Jeremy Corbyn, har godt nok siden 2017 råbt op og krævet valg. Men han har ved flere lejligheder i 2019 forpasset muligheden for at fremtvinge et valg, formentlig fordi Labour står elendigt i meningsmålingerne.

Der er dog grænser for, hvor længe en oppositionsleder kan undslå sig muligheden for at få magten. Derfor pointerer røster både i og uden for Labour, at hvis en leder ikke er stærk nok til at gå til valg, er det måske på tide at skifte ham ud.

Dilemmaet for Corbyn de seneste dage har været, om han skulle støtte udskrivelsen af et valg, han dybest set ikke ønsker. Det vil virke for svagt, hvis Labour som det eneste parti ikke støtter afholdelse af et valg, der kommer under alle omstændigheder. Tirsdag meldte Corbyn sig så under valgfanerne:

»Vi er klar med den mest gennemgribende kampagne for forandring, vores land nogensinde har set,« sagde Corbyn til sit eget skyggekabinet.

Om de tror på ham, er en anden sag.

Åben flanke for Nigel Farage

De Konservative har også stået i et dilemma. Spørgsmålet for dem har været, om man skulle forsøge at presse Boris Johnsons EU-aftale gennem parlamentet eller først søge et klarere mandat hos befolkningen og så få gennemført Brexit efter valget.

Boris Johnsons særlige rådgiver, Dominic Cummings, har været tilhænger af den sidste model. Han frygter, at Boris-effekten gradvist vil aftage under de nuværende omstændigheder, hvor regeringen reelt er politisk magtesløs, fordi den er i mindretal i Underhuset.

Men med et valg før Brexit risikerer regeringen at åbne en flanke for Nigel Farage og hans Brexit-parti, som bebrejder Boris Johnson, at han ikke fik leveret Brexit den 31. oktober. Der blev i grøfter rundt om London forleden sat skilte op med teksten »Reserveret til Boris Johnson« – en reference til Boris Johnsons udmelding om, at han hellere ville ligge død i en grøft end søge EU om endnu en udskydelse af skilsmissen, hvorefter han som bekendt netop søgte denne udskydelse.

Konservative kritikere af Boris Johnsons julevalg pointerer også, at Theresa May smed en betragtelig føring over bord på få uger i 2017. De frygter, at noget lignende vil kunne ske nu.

Det interessante ved julevalget bliver, i hvor høj grad andre vigtige emner end ’bare’ Brexit kommer til at fylde i valgkampen. De facto har Storbritannien stået stille siden sommeren 2016, når det gælder stort set alt andet end Brexit – og faktisk også når det gælder Brexit.

På en pub tæt på hvor jeg bor i det vestlige London, er der opstillet en Brexit-brækspand. Selv om alle ved, at det gælder deres og ikke mindst deres børns fremtid, orker de fleste ikke høre mere om Brexit.

Det er naturligvis et utilregneligt klima at føre en valgkamp i. Det er usandsynligt, at stemmefordelingen kommer til at se ud, som den gør i meningsmålingerne nu. P.t. er Boris Johnson ifølge meningsmålingerne snublende tæt på at have flertal i parlamentet. Men meget kan og vil ske de næste fem uger.

Dele af den britiske presse spår en jordskredssejr til premierministeren, der dermed vil kunne få det Brexit, han ønsker. Men det er bestemt også muligt, at han som konen i muddergrøften ender i præcis samme suppedas, som den han lige nu står i.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dejligt at valget er uforudsigeligt. Kan vi så ligefrem håbe at alle vil fokusere på valgets temaer, og glemme meningsmålinger?

Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Grunden til at valget er så uforusigeligt kan tilskrives ene og alene det gammeldags valgsystem, med individuelle valgkredse, hvor én 'vinder' bliver valgt til parliamentet. I flere tilfælde i 2017 blev et folketings medlem stemt ind med 31% af stemmerne i deres valgkreds, hvorimod vedkommende med 30.9% eller 2 stemmer mindre ikke blev valgt. Og valdkredsen blive nu repræsenteret af en MP som 70% af området ikke ønsker.
Der er en voksende kampagne for valgreform for at indføre proprortionelt repræsentation; ligesom i de fleste europæiske lande inkl. Danmark. Skotland, Wales og London allerede bruger et PR system, men fordi Conservative(primært) og Labour(af og til) i årtier kunne udnytte systemet til deres egen fordel; i.e få mere end 50% af MPs med mindre en 40% af stemmerne.
Så spænd sikkerhedsselen; det bliver et rigtig grim valg herovre.

Eva Schwanenflügel og Jørgen Mathiasen anbefalede denne kommentar

yahoo news uk (29ok) skriver bl.a.
Citat
Boris Johnson is the overwhelming favourite to win a possible December general election, according to the bookies’ latest odds.

Several bookmakers have the Conservative Party odds-on to secure the most votes at the poll, which is expected to take place on December 12.

Marathon Bet is offering odds of 1/10 on the Tories to win the most votes, with Labour priced at 7/1 by the same bookmaker.

Ladbrokes has the Conservatives at 10/11 to secure an overall majority in the Commons compared to Labour at 20/1.

Søren Kristensen

What went wrong? Det der gik galt var at briterne ikke skiftede til højrekørsel,fx. da tunnelen stod færdig i sin tid. Man kan ikke have en union, hvor folket kører i begge sider af vejen, det siger næsten sig selv.

Ole Kresten Finnemann Juhl

Er Brexit debatten nu blevet så sort-hvid, at det er nødvendigt også at bruge sort-hvide fotografier som illustration?
Herligt argument, at vi kører i begge sider af vejen, så er der da noget, der forener os!

Meanwhile back on earth.... enter Farage and his promises of glory and empire.

Vi ved alle sammen godt at Farage kommer til at tage mange stemmer fra begge etablerede partier for det bliver et valg omkring Brexit og hvor vidt det skal gennemføres eller aflyses. Lib dem vil aflyse Brexit så de skal nok få deres fair del af stemmerne af de tidligere remainers. Så kan de konservative og labour snakke nok så længe de vil om hhv. at "deliver brexit" og "EU-UK relations". Det bliver en valgkamp om at blive eller skride og her har hverken de konservative eller labour noget at byde på i form af ekstremer.