Læsetid: 10 min.

Jeg tog morgentoget til Amsterdam og fandt en løsning på demokratiets krise. Næsten

Europæisk politik er noget rod lige nu: De store partier kollapser, vælgerne er lunefulde som aldrig før, regeringerne er ustabile, og der er valg hele tiden. Men det behøver ikke være et problem. I hvert fald ikke, hvis man håndterer det, som de gør i Holland
Den polske premierminister Mateusz Morawiecki taler ved det polske regeringsparti Lov & Retfærdigheds (PiS) kongres tidligere på måneden. Ved det nylige valg i Polen fik PiS absolut flertal på grund af en meget høj spærregrænse.

Den polske premierminister Mateusz Morawiecki taler ved det polske regeringsparti Lov & Retfærdigheds (PiS) kongres tidligere på måneden. Ved det nylige valg i Polen fik PiS absolut flertal på grund af en meget høj spærregrænse.

Wojtek Radwanski

22. oktober 2019

AMSTERDAM – Tom van der Meer, der forsker i politisk fragmentering, og som efterhånden er blevet en af Hollands førende politologer, skubber kondiskoene af fødderne, så man kan se de stribede sokker, og sætter sig i skrædderstilling på sin kontorstol.

»Over hele Europa bliver det politiske landskab mere fragmenteret. Det er en hollandficering af Europa,« siger han.

Vi sidder på hans kontor på 10. sal på Amsterdams Universitet og kan se ud over byen, som er vågnet til en fugtig efterårsdag.

Den store tendens i europæisk politik lige nu er, at det hele bliver mere rodet, siger han. Over hele Europa er de gamle partier i krise, vælgerne bliver mindre loyale, der kommer flere partier, og det bliver sværere at danne regeringer.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
  • Johnny Christiansen
  • Torben K L Jensen
  • Bjørn Pedersen
  • Thomas Tanghus
  • Hanne Utoft
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Steen K Petersen
  • Katrine Damm
  • Julie Bjerrum Fischer
  • Kurt Nielsen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Ejvind Larsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Oluf Husted
  • Peder Meyhoff
  • Peter Owen
  • Poul Erik Riis
Alvin Jensen, Johnny Christiansen, Torben K L Jensen, Bjørn Pedersen, Thomas Tanghus, Hanne Utoft, Klaus Lundahl Engelholt, Steen K Petersen, Katrine Damm, Julie Bjerrum Fischer, Kurt Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ejvind Larsen, Eva Schwanenflügel, Oluf Husted, Peder Meyhoff, Peter Owen og Poul Erik Riis anbefalede denne artikel

Kommentarer

Rigtigt spændende. Det danske system er nu også meget godt, men spærregrænsen må godt forsvinde. Det er nok værd at minde om at partier slet ikke optræder i Grundloven. Her står tværtimod at folketingsmedlemmerne alene er bundet af deres overbevisning. Det passer bare ikke i praksis; som regel bøjer folketingsmedlemmerne nakken når de er uenige med deres parti. Det behøver de måske ikke at gøre i Nederlandene, fordi der ikke er nogen spærregrænse og mange partier. Det optimale må være at Folketinget til enhver tid afspejler vælgernes holdning, også når vælgerne er forvirrede og splittede.

Nu mangler vi blot en artikel om at lande med lav spærregrænse og uden andre benspænd faktisk er de lande der klarer sig bedst i den internationale konkurrence - hvis det altså er tilfældet. Men mon ikke det er?

Anna Louise Finck-Heidemann, Alvin Jensen, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Claus Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

hvis en sådan artikel skal give mening må vi først definere hvilke succes-kriterier vi skal sammenligne på grundlag af, hvis vi bare gør som hidtil og sammenligner på økonomisk vækst / pr capita indkomst vil sammenligningen jo være ubrugelig,
kriterier som bæredygtighed og menneskelig trivsel burde jo veje meget tungere, da disse er de kriterier vi først og fremmest burde beslutte ud fra.

Alvin Jensen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel og Steen Bahnsen anbefalede denne kommentar
Lisbeth Kaltoft

Rigtig spændende artikel. Der er bare mere der skal indtænkes her og det er mediernes rolle pressens ansvarlighed, internettet, fake news etc.

Alvin Jensen, Carsten Wienholtz, Michael Friis, Eva Schwanenflügel og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det hollandske system tager udgangspunkt i det, demokrati går ud på: at blokere for enkeltpersoners mulighed for at etablere magtbaser. Det er netop ikke meningen, at politikere skal kunne føle sig sikre, og at systemet er 'stabilt', men at man tværtimod sidder på borgernes nåde og barmhjertighed og skal gøre sig fortjent til deres opbakning. - Når man nu ikke kan få udpegning ved lodtrækning, der er det mest demokratiske til udpegning af regeringer.

Anna Louise Finck-Heidemann, Alvin Jensen, Carsten Wienholtz, Hanne Utoft og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Christian Bennike - når nu du i artiklen så rigtigt skriver Storbritannien og ikke England, så burde du også skrive Nederlandene og ikke Holland. Jeg ved godt, at mange finder, at det lyder sært, men Holland er jo kun en del af det hele.

Så sent som i går eftermiddags var der meget apropos i P1 et indslag om, hvorledes der i nederlandsk side arbejdes på at gøre opmærksom på, at navnet er Nederlandene.

Var du der i øvrigt sammen med Jes Stein Pedersen fra Politiken? Han skriveri dag om et nyligt besøg i Amsterdam i embeds medfør, dog uden inddragelse af demokratiets krise: https://politiken.dk/debat/klummer/art7451108/Oplevelsen-var-håbløs

Alvin Jensen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar

"Hvis Danmark havde samme regler som Holland, ville Stram Kurs jo sidde i Folketinget nu med to eller tre pladser. De fik 1,8 procent af stemmerne.

Og så sendte han mig et blik, der bare sagde ’ja, og hvad så?’ For sådan er demokratiet jo. Hvis et parti har lov til at stille op og får opbakning fra 1,8 procent af vælgerne, så kan det komme ind, og er det ikke bedst sådan, for de, der støtter Rasmus Paludan forsvinder jo ikke, bare fordi spærregrænsen findes?"

Klassisk eksempel på hvordan frygttænkning og eksklusionstaktik præger den danske indstilling; det er jo en helt elementær belæring til et 5 årigt barn, den flinke hollænder siden giver. Jeg mener, selv en 8 årig ville forstå dette.

Steffen Gliese, mht. udpegning af regeringer, tænker du så at det i Danmark kunne være fornuftigt at lave lodtrækning om den udøvende magts (minister)poster - eller tænker du på Folketinget (altså vor lovgivende magt)?

Den ekstreme midte kan også være med i Amerika!

Justin Trudeau er netop blevet genvalgt som primierminister i Canada på baggrund af "first past the post". Og gik dermed fra at have været en taber i både vores valgsystem i Danmark og det i Holland, til at være vinderen i samme system som gav Bush junior og Trump.

Steffen Gliese

Hanne Utoft, der sker jo det, når Oldtidens system oversættes til nutiden, at det uvilkårligt bliver parlamentet, folk tænker udpeget ved lodtrækning; men der er det jo rimelig let at holde politikere, der i højere grad er i kontakt med deres vælgere - og det bliver under alle omstændigheder nødvendigt - at holde dem fast på bredt udtrykte ønsker.
Det er ansvaret for det udøvende, hvor der er brug for i højere grad at give ansvaret til borgere for en (kort) tid, der ikke giver dem mulighed for at handle i egen interesse, men at føre en vedtaget politisk vision videre.
Men jeg er nu faktisk blevet gladere for at tænke i et nødvendigt andetkammer, baseret på flertallene i kommunerne.

Martin Andreas Petersen

Glimrende, og hvordan skal vi få det spredt? Vi burde i samme omgang fjerne partistøtten, men sjovt nok diskuterer de store partier sjældent, hvordan de har ændret på systemet til egen fordel.

Desuden. Det er pjat at skrive, at flertalsregeringer i first-past-the-post er kendt som mere stabile i politologiske grundbøger.

Rigtig spændende artikel!!! og den del rigtig tankevækkende kommentarer - tak for det, allesammen!

Jeg krummer tæerne hver gang jeg hører om et land, hvor en politikere 'vandt the popular vote' men kom alligevel ikke til magten, fordi valgsystemet ville det anderledes - ofte 'first past the post'. Hvordan kan den slags hænge sammen med 'One women/man, one vote', som er det mest fundamentale demokratiske princip af alle? Spørgsmålet er dog, hvordan man kommer nærmere den lovpriste 'ustabile' demokrati - hvordan indføre proportional valgret i lande som ikke har det, men som magthaverne mere eller mindre ALTID har en interesse i at fastholde i det system der bragte dem til magten; hvordan overbevise partier i lande med proportional valgret at stemme for en gradvis sænkning spærregrænsen , så en ordentlig kompromiskultur får lov at vokse? Til sidst er det formodenltig pres fra folket - spørg din politker FØR valget, om han vil gå ind for et mere åbent valgret!

Michael Hullevad

Det mest stabile demokrati findes i alpelandet Svejts! De holder et utal af direkte folkeafstemninger.
Regeringen er i praksis et forretnings ministerium der sender forslag til afstemning når man ikke kan blive enige. Direkte demokrati er at foretrække frem for EU´s blå-stemplings politik!