Læsetid: 9 min.

Tre klimabenægtere afviser i en debat på et hotel i New York på det bestemteste at være nogle tosser

Samme dag som Greta Thunberg gav sin berømte opsang til verdenslederne i FN, holdt tænketanken Heartland Institute deres eget møde i New York med tre indbudte klimabenægtere
Samme dag som Greta Thunberg gav sin berømte opsang til verdenslederne i FN, holdt tænketanken Heartland Institute deres eget møde i New York med tre indbudte klimabenægtere

Collage af fotos fra Betina Garcia

14. oktober 2019

NEW YORK – En ældre herre træder frem til mikrofonen i New York Marriott Marquis Hotel på Broadway i Manhattan, klædt i korte bukser, stram blå T-shirt og hvide sokker i sine sorte sneakers.

Arthur Wiegenfeld er overbevist om, at den globale opvarmning intet har at gøre med CO2 i atmosfæren.

»Men hvis jeg skulle tage fejl, ville det så ikke være en god idé at installere bittesmå atomkraftværker i hver eneste bygning her i New York,« spørger han et panel af klimabenægtere.

De tre videnskabsmænd i panelet kigger med sympati i øjnene på udspørgeren.

Den ene af dem er Patrick Michaels. Han har tidligere været professor i miljøvidenskab på University of Virginia og seniorstipendiat i klimaforskning ved den libertære tænketank Cato Institute. I dag skriver han bøger om klimapolitik.

Patrick Michaels synes, Wiegenfelds idé er fremragende.

»Jeg er helt enig. Disse små atomkraftværker kunne være en enorm gevinst for energiforsyningen. Men det giver primært mening at placere dem i Afrika,« lyder Michaels’ svar.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steffen Gliese
Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Nej, de vil give kontrollen tilbage til kapitalen, der er det modsatte af folket - og med de helt modsatte interesser.
Økonomi er opportunistisk og i sidste ende bestemt af konkrete beslutninger, magtfulde mennesker i politik og erhvervsliv tager. Derfor er de som argument for bestemte udfald helt og aldeles ubrugelige.
Her er det repræsenteret ved ideen om, at forskerne beskytter deres stillinger ved at understøtte konsensus; men for det første er det et svært tilkæmpet synspunkt, som det stadig ikke er lykkedes i nær tilstrækkelig grad at få folk til at erkende og politikerne til at handle på, og for det andet er det jo denne gruppe libertarianere, som vi haft ved magten i flere regeringer I Danmark, hvor absurd det end lyder, der har skabt disse systemer, hvor videnskabsmænd skal bevise deres værd ved at trykke ligegyldige delresultater og komme i betragtning til offentlig støtte. - Hvis fornuften igen rådede på universitetet, kom resultater frem, når de var hånd-, stik- og nagelfaste og dermed af ægte interesse for offentligheden.

søren ploug, Arne Albatros Olsen, Søren Fosberg, Carsten Munk, Bjarne Bisgaard Jensen, Pia Nielsen, Palle Jensen og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar

Det er videnskabeligt bevist, så hvorfor bliver visse videnskabsmænd så ved med at hævde noget andet.
Forestillingen om den fri og uafhængige videnbskab er forsvundet. Det ene synspunkt kan være lige så godt som det andet. Så det bliver et spørgsmål om tro, måske troværdighed. Og vi ser det jo gentaget gang på gang, hvordan videnskaben er påvirkelig af ussel mammon, senest med oksekødrapporten. Det gør det uden tvivl meget lettere at fiske tilhængere med egtne ideologiske interesser og pengepunge for øje.

Tilhængerne er enten ligeså ideologisk stålsatte eller lider af den samme inerti som den almindelige befolkning som kan opsumeres ved at -

Vi hører og tror kun det vi gerne vil høre og tro.
Vi er generelt mageligt anlagt
Vi bryder os generelt ikke om forandringer i vores rutiner

Om det er følelser eller fornuft der skal tales til i den forsamling er spørgsmålet.

https://www.sondagsavisen.dk/sundhed-videnskab/2019-09-15-oksekodsrappor...

5-sigma-niveau

Det niveau der i 2012 blev brugt som grundlag for fundet af Higgspartiklen ligger bag sandsynligheden for menneskabte klimaforandringer iflg. Videnskab.dk fra 4/3-19.

Tyngdeloven ses jo heller ikke sådan direkte kun dens virkninger, men det er nok en dårlig sammenligning.

Danmark har jo sine forskere der kraftigt nedtoner menneskets aktiviteter som årsag bl.a. en tidligere chefforsker ved GEUS i Grønland der notorisk ikke bryder sig om fysikernes flotte ligninger men fremhæver geologien som mere interessant vidnesbyrd om verdens gang.

Sebastian Mernild og Jens Hesselbjerg Christensen derimod argumenterer for at de som klimaforskere har mere berøring med virkeligheden end nok så mange geologer og oceanografer m.v.

De efterlyser alternative forklaringsmodeller men ser ingen fra disse skeptikere. Man må handle på forskning der når frem til at mindst 50% af klimaforandringerne er menneskeskabte. Ikke på gisninger og kontrapunktiske formodninger.

Man må have noget at have det i.

søren ploug, Niels Bønding og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Nu er Heartland jo en gammel kending som benægtere af ubekvemmelig forskning og båthorn for diverse pengestærke amerikanske virksomheder, der ønsker at præge den offentlige debat, som bemeldte ubekvemmelige forskningsresultater giver anledning til.

Ligeledes er i hvert fald Patrick Michaels også en velkendt benægter, der konstant bliver hevet frem af Heartland og ligesindede båthorns-organisationer, der ynder at kalde sig “tænketanke” på trods af, at de meget sjældent leverer originale ideer (såsom reel forskning), men mest har travlt med at undergrave andre, der rent faktisk gør sig den umage.

Både Heartland og Michaels er således portrætteret i den fremragende bog fra 2010 af Naomi Oreskes og Erik M. Conway, hvis sigende titel “Merchants of Doubt” henviser til, at disse benægtere og organisationerne, der finansierer dem, har en drejebog og handlemønstre, der går tilbage til tobaksindustriens kamp mod forskningsresultaterne, der viste sammenhængen mellem rygning og kræft.

Når man således har spottet disse benægtere, bliver det meget tydeligt, at de udgør en meget lille flok Tordenskjolds soldater, der dukker op igen og igen og bliver ved med at genbruge de samme for længst tilbageviste argumenter. De bliver derfor ofte (og meget rammende) betegnet som “experts for hire”; især de af dem, der er dukket op som “eksperter” inden for en række forskellige områder, hvor båthorns-organisationer har brug for nogen, der kan levere soundbites, der lyder forskningsbaserede og “ekspertagtige”.

Disse “experts for hire” er også karakteriseret ved at bruge deres tid på at være i medierne og diverse Kongres-høringer og præsidentielle paneler i stedet for at forsøge at forsvare deres synspunkter gennem fagfællebedømt forskning. Det er således ret begrænset, hvor meget forskning disse “experts for hire” egentlig bedriver, hvilket er grunden til, at de ofte er helt eller delvist pensionerede eller arbejder det meste af eller al deres tid for båthorns-organisationer og ikke forskningsinstitutioner.

søren ploug, Bonnik Pedersen, Nikolai Beier, Knud Chr. Pedersen, Palle Jensen, Søren Fosberg og Carina Bøckel anbefalede denne kommentar
Søren Fosberg

Klimadebatten har fire stadier:

A. Ændrer klimaet sig - dvs global opvarmning (GW)? Ja/nej
B. Hvis ja, skyldes opvarmningen fossilt CO2? (AGW) Ja/nej
C. Hvis ja, er konsekvenserne irreversible klimaændringer (tipping points) Ja/Nej
D. Hvordan forhindrer vi C? (stopper forurenigen før tipping points sætter ind)

Klimabenægterne er optaget af at holde debatten indenfor A, B Eller C. Deres mål er at forhindre at samfundet tager skridt til at stoppe forureningen fordi retten til plyndring og forurening af naturen er det ideologiske grundlag for kapitalismen. Det er dette grundlag
man anfægter ved at beskatte eller forbyde forurening. (Men det har Information jo - i egen selvforståelse - skrevet rigeligt om).

Med Parisaftalen har verdenssamfundet svaret ja til A,B og C. Klimadebatten bør herefter føres på grundlag af D og der er ingen grund til at give taletid til klimabenægterne som konsekvent forsøger at debattere på grundlag af A, B Eller C I stedet for på grundlag af D. Censur skriger de, men efter Parisaftalen er det dømt irrelevant (medmindre naturligvis der præsenteres relevant ny viden og forskning) og det er ikke censur at nægte benægterne adgang til en debat om hvordan vi stopper forureningen. Det er vores ret, vi har taget en beslutning på alle punkter A, B, C of D. Vi skal ikke længere finde os i at nogen forsøger at forhindre eller sabotere en debat på grundlag af D ved at anfægte vores beslutning på punkterne A, B of C sådan som de ellers med held de har gjort det nu i mange år.

Information er ikke blandt de værste medier til at give adgang til klima benægterne, men de har stadig frit spil i Politiken, Berlingeren, JP, Børsen oma for slet ikke at tale om Clement Kjersgaards debatten. Det anses åbenbart for god journalistik at tillade irrelevant støj i debatten. Det er det ikke. Det er dårlig journalistik som til dels bunder i at mange journalister ikke har sat dig ind i tingene.

søren ploug, Knud Chr. Pedersen og Palle Jensen anbefalede denne kommentar