Læsetid: 3 min.

Trump baner vej for tyrkisk operation mod Syriens kurdere: »Hele Vesten, ikke bare Trump, har forrådt os«

Panikken spreder sig i Rojava efter Washingtons blåstempling af Erdogans forestående invasion af de kurdiske områder i Syrien. »Hele Vesten, ikke bare Trump har forrådt os«, siger en kilde i Qamishli
Kurderne føler sig forrådt af USA og Vesten, efter at de udgjorde krumtappen i bekæmpelsen af Islamisk Stat. Nu overlader USA kurdere til deres egen skæbne.

Kurderne føler sig forrådt af USA og Vesten, efter at de udgjorde krumtappen i bekæmpelsen af Islamisk Stat. Nu overlader USA kurdere til deres egen skæbne.

Gihad Darwish

8. oktober 2019

KAIRO – En blanding af vrede, forvirring og panik spreder sig i det kurdiske kanton Rojava, efter at de amerikanske tropper mandag begyndte at trække sig tilbage fra Tal Abyad og Ras al-Ayn nær byen Kobane forud for en forventet tyrkisk offensiv i det nordlige Syrien.

»Det føles som at få en uretfærdig dødsdom,« siger den 36-årige skolelærer Sleiman Hemid til Information over telefonen fra Qamishli i Rojava.

»USA, Europa og FN overlader os til Erdogan, Assad, Putin og Khamenei. De mest repressive mænd i regionen, hvilket jo er meget bekvemt«.

Søndag meddelte Det Hvide Hus, at Tyrkiet snart agter at udføre sin længe planlagte operation i det nordlige Syrien, og at amerikanske tropper hverken vil deltage i operationen eller befinde sig i det pågældende område, nu hvor Islamisk Stats (IS) kalifat er nedkæmpet.

De kurdiskledede styrker – SDF – anklagede i en stærkt formuleret erklæring den amerikanske regering i Washington for ikke at overholde forpligtelserne over for dens vigtigste allierede i krigen mod IS.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
  • Anker Heegaard
  • erik pedersen
  • Tommy Clausen
  • Ervin Lazar
  • David Zennaro
  • Eva Schwanenflügel
  • Erik Karlsen
  • Marianne Stockmarr
  • Steffen Gliese
  • Niels-Simon Larsen
Alvin Jensen, Anker Heegaard, erik pedersen, Tommy Clausen, Ervin Lazar, David Zennaro, Eva Schwanenflügel, Erik Karlsen, Marianne Stockmarr, Steffen Gliese og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvornår går det op for verden, at man ikke kan stole på USA, og da slet ikke under "the Dotard".

Alvin Jensen, Anker Heegaard, Flemming Berger, Erik Winberg, Tommy Clausen, Dennis Tomsen, Torben Skov, Anders Graae, Carsten Wienholtz, Tue Romanow, Bjarne Bisgaard Jensen, Ete Forchhammer , John Andersen, Werner Gass, Elise Berg, Peter Hansen, Thomas Christensen, Eva Schwanenflügel, Hans Larsen, Torben Bruhn Andersen, Karsten Lundsby, Marianne Stockmarr, Steffen Gliese, Peter Beck-Lauritzen og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Waleed Safi

Et problem, som du ikke behandler i ovenstående artikel, er de ISIL-fanger, som kurderne tilbageholder - f. ex. al-Hol lejren med 20.000 ISIL-brude og 50.000 børn.

Efter sigende udøver selvbestaltede kvindegrupper et sandt Sharia-terrorregime -
de kurdiske fangevogtere har ikke en chance for at hævde sig inde i lejren.

Europa - herunder Danmark - har i sin visdom nægtet at hjemtage egne statsborgere fra de kurdiske fangelejre. Briterne fratager direkte fangerne deres britiske statsborgerskab for helt at lukke diskussionen ned.

Hvad mon der sker med disse lejre, når kurderne bliver overløbet af den tyrkiske hær ??

Alvin Jensen, Tommy Clausen, Torben Skov, John Andersen, Ervin Lazar, David Zennaro, Werner Gass, Karsten Lundsby, Marianne Stockmarr og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Søren Bro

Kurderne kan hverken stole på USA eller Europa.

Danmark har også flyvere i området - ikke fodfolk, Heaven forbid - men jagerfly til støtte for de kurdiske operationer på landjorden.
Vi trækker også vores flystøtte væk, så det tyrkiske luftvåben frit kan nedkæmpe de kurdiske landstyrker.

Alvin Jensen, Torben Skov, Anders Graae, Carsten Wienholtz, Bjarne Bisgaard Jensen, David Zennaro, Nike Forsander Lorentsen, Karsten Lundsby, Marianne Stockmarr, Peter Beck-Lauritzen, Birte Pedersen og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Christian de Coninck Lucas

Også starter destabiliseringen forfra....det militære industrielle kompleks vinder igen. Fordi de styrer spillet.

Vågn nu op.

Alvin Jensen, Anker Heegaard, Erik Winberg, Tommy Clausen, Torben Skov, Janus Agerbo, Carsten Wienholtz, Ervin Lazar, John Andersen, Werner Gass, Nike Forsander Lorentsen, Kim Houmøller, Hanne Utoft, Arne Albatros Olsen, Karsten Lundsby, Marianne Stockmarr, Steffen Gliese og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

DK skal vist snart finde andre troværdige nato-partnere! Tyrkere/Erdogan vil det osmanniske rige; det vil vi Ikke acceptere. USA/TRUMP vil kun dem selv og vi kan ikke stole på dem, ej heller i NATO sammenhænge! Gad vide om F-35 skal være vort nye offensive fly? Vi skal ikke være USA-lakaj i det amerikanske militære kompleks krige, der tillige sælger våben til venner og fjender=dobbelt profit!

Alvin Jensen, Tommy Clausen, Torben Skov, Werner Gass, Karsten Lundsby, Steffen Gliese og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Den amerikanske tilstedeværelse er et problem. Det er tilsyneladende også et problem, når de trækker sig ud.
Kom nu! Skal de være der eller skal de ikke være der?

Ole jakob Dueholm Bech, Jørgen Larsen, Flemming Olsen, Michael Hullevad, arne tørsleff, nils valla, Hans Aagaard og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar

Kurderne har fortjent deres egen nation. De har som alle andre mennesker ret til et liv fri fra undertrykkelse og vold og en egentlig statsdannelse er det eneste, som kan give dem en varig sikkerhed. Jeg synes de skal tage hvad der er retteligt deres, nemlig en del af det sydøstlige Tyrkiet, en del af det nordvestlige Iran, det nordlige Irak og det nordlige Syrien og det skal vi i Vesten hjælpe dem med. Det vil i længden også blive bedst for Tyrkiet, Syrien, Iran og Irak. Så kan de bruge deres ressourcer på at forbedre forholdene for deres egen befolkning, istedet for at føre krig mod kurderne.

Annette Bellaoui, Alvin Jensen, Vibeke Hansen, Anker Heegaard, Erik Winberg, Mathias Kvolsgaard, Tommy Clausen, Ditte Allermand, Torben Skov, Michael Hullevad, Steffen Gliese, Carsten Wienholtz, David Zennaro, Werner Gass, Gaderummet Regnbuen, Estermarie Mandelquist og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Jan Høgfeldt Pedersen

Sørgeligt, at man igen svigter Kurderne. Det har de ikke fortjent.

Alvin Jensen, Anker Heegaard, Mathias Kvolsgaard, Torben Skov, Michael Hullevad, Steffen Gliese, Carsten Wienholtz, Werner Gass, Eva Schwanenflügel, Estermarie Mandelquist, Peter Hansen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Nu skal Europa for alvor destabiliseres med millionstore flygtningestrømme igen. Takket være en komplet idiot til Amerikansk præsident, der om nogen har mistet sit greb om sig selv. Denne konstante usikkerhed minder usvigelig om begyndende demens. Få nu sat Trump helt og aldeles uden for indflydelse.

Janus Agerbo, Carsten Wienholtz, Søren Bro, John Andersen og Peter Hansen anbefalede denne kommentar

Trump bekræfter desværre alle de værste fordomme om USA, her ofre han sine venner og allierede, som i realiteten var dem der ofrede deres blod, stod i front og vandt over isis, det er en historisk skamplet af en beslutning Trump, og du vil være skyld i massakren mod kurderne, dine allierede og venner, nogle af de mest demokratiske i mellemøsten.

Kurderne er ikke terrorister, de er helte, og hvis Tyrkiet gør det her, så bør de en gang for alle smides ud af NATO, hvis værdier de direkte modarbejder.

Annette Bellaoui, Søren Jensen, Alvin Jensen, Anker Heegaard, Erik Winberg, Michael Hullevad, Steffen Gliese, Werner Gass, Hans Larsen, Estermarie Mandelquist og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Måske skal vesten finde ud af med sig selv om det er en god idé at støtte Jihad-grupper.

Jihad-grupper som kæmper mod vestens store modstander Rusland eller russiske allierede, eller jihad-grupper som kæmper mod andre lande som stiller sig på bagbenene over for vesten, såsom Syrien (amerikanerne var fra starten af med til at puste jihad-bevægelserne op), Iran osv. Og resultatet skulle helst være at det skal man ikke, uanset hvor belejligt det er at støtte vestens fjenders fjende.

Er det en god idé at bombe af Indenrigspolitiske grunde

I artiklen nævnes at Trump vil ud af Syrien pga. den forestående rigsretsag. Det plejer at gå den anden vej. Bill Clinton bombede tiere i Irak jo mere hans rigsret kom ind på hans blowjob. Og vær sikker på at Trump vil gøre det sammen. Det findes uendelige indenrigspolitiske grunde til at bombe, og med vores vægt på at demokratier er verdens frelsere, næsten uendelig mange lande at bombe. for Trumps vedkommende vil vi nok se bombninger af Iran-allierede, da Iran selv vil være en for stor mundfuld.

slutteligt vil jeg nævne at nu ser vi Trump vil sende soldater til Saudi Arabien - sikkert dem fra Syrien. sidst amerikanerne sendte tropper til saudi Arabien udsendte Bin Laden sin fatwa: "in accordance with the words of Almighty God, 'fight the pagans all together as they fight you all together,' and 'fight them until there is no more tumult or oppression, and there prevail justice and faith in God.' Skal vi nu til hele balladen igen?

Og lad os så få gang i klimavenlige teknologier, så vi kan sige bye bye til de stokkonservative mellemøstlige lande..............

Hverken Erdogan eller Trump er eller bliver store statsmænd for deres lande.

Erdogan klynger sig til magten ved at påkalde sig indre og ydre fjender, og de ydre er som sædvanlig Kurderne, og han benytter enhver politisk lejlighed hertil, også selv om den som nu er fuldstændig vanvittig.

At slå militært ned på Kurderne i Syrien er det glade vanvid, for bliver Tyrkiet også nødt til at tage ansvaret for lejrene med IS folk befinder sig, for alternativet - at slippe dem fri er ikke acceptabelt, ligesom det heller ikke vil være acceptabelt af sende dem til EU i politisk afpresningsøjemed.

Det vil nok heller ikke være i amerikansk interesse, at få disse IS lejre nedlagt eller splittet ad. og disse IS krigere kan løbe frit rundt og skabe nye problemerm og en genopblussen af terror i området.

Trump vil gerne have sine soldater hjem, men han agerer som en elefant i en glasbutik politisk, hvilket ikke er en overraskelse, hans beslutninger om dit og dat stritter i alle mulige retninger hele tiden, og skifter fra morgen henover formiddagen til om eftermiddagen og senere igen om aftenen, for at slutte med et par twitters i nattens løb.

En helt utilregnelig amerikansk præsident, der står over forfatningen.

ENDELIG, en præsident der trækker sine styrker hjem.
Det altoverskyggende problem ude i verdenen, er amerikansk tilstedeværelse.
Og derfor en tilbagetrækning vi bør rose Trump for, samtidig vi holder ham stimuleret til fortsætte tilbagetrækning af amerikanske styrker alle andre steder i verden.

Når US-tropper er borte vil nye kampe i respektive lokalområder sikkert opstå. Det vil de fordi balancen der hidtil har været var unaturlig (falsk).
Men mon ikke der hurtig kommer en mere naturlig balance.

Gamle alliancer baseret på magt og profit udgår,
nye baseret på fred i lokalområdet opstår.

Min yngste brugte kun to ord på at karakterisere Trumps beslutning: Et dick move.

Søren Jensen, Alvin Jensen, Dennis Tomsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Trump-USA kan man ikke regne med i nogen fornuftig sammenhæng, det ved vi. Vi må vente på bedre tider, i forhold til at kunne regne med USA på holdet igen.

I mellemtiden vil det være klædeligt, at se et Europa, der hankede lidt op i sig selv og brugte USA's 4-årige taberspil, til at lære at stå på egne ben.

Både Tyrkerne og kurderne er vores allierede, og når USA stikker halen mellem benene, er det på tide, at Europa opgiver klynkerollen i Nato, og selv træder ind på scenen. Natos europæiske styrker kan med lethed opfylde det hul amerikanerne efterlader. Det er kun viljen der mangler.

Alvin Jensen, Michael Hullevad, Søren Bro, Carsten Munk og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Det bliver først og fremmest Europa, der kommer til at mærke de problematiske konsekvenser, hvis Erdogan fører sine syge fantasier ud i livet. Amerikanerne kan forlade Syrien uden at risikere noget særligt. Og Trump forekommer tæt på fløjtende ligeglad med de problemer, han læsser over på sine nærmeste allierede.

EU må lægge maksimalt diplomatisk pres på regimet i Ankara - og herunder også true med omfattende økonomiske sanktioner, hvis Erdogan insisterer på sit bebudede forhavende.

Desværre er EU på alle måder den svage part her. Almindelig politisk impotens, parret med det faktum, at Erdogan allerede i dag kan åbne for sluserne og sende millioner af syriske krigsflygtninge mod Europa, vil - igen, igen - efterlade EU handlingslammet.

Ole jakob Dueholm Bech, Alvin Jensen, Carsten Wienholtz, Mathias Kvolsgaard, Carsten Munk og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Michael Hullevad

Måske er det Trump´s mål at udstille EU´s manglende evne/vilje til at forsvare sine ydre grænser. Han er en disruptionens mester, ingen ved hvor de har ham. En ting er sikkert, han vil have EU ned med nakken. Starten var Boing/Airbus undskyldningen der udløste told på landbrugsvarer. Sømmet i ligkisten er +25% told på biler fra EU. Hvem starter med konverteringen til gammel valuta? Tyskland!

Torben Lindegaard

@René Arestrup

EU er totalt magtesløst overfor Tyrkiet.

Kurderne har interneret et svimlende antal ISIL krigere og ISIL brude plus børn - mange er europæiske statsborgere.

Ifølge Trump overgår ansvaret for disse internerede personer til Tyrkiet, når kurderne er løbet over ende. En såre simpel måde at løfte dette ansvar på, er at sætte ISIL sympatisørerne på en gummibåd hjem til det EU, som mange af dem kommer fra, og hvor de er statsborgere.

Hvis vi vil undgå ellers begrænse denne overfart, så kommer vi dels til at betale heftigt til Tyrkiet og dels til at klappe kaje omkring kurdernes skæbne under tyrkisk styre.

Mathias Kvolsgaard

Det er simpelthen for let at skyde skylden på Trump. Hvor er EU's svar? Hvor længe skal vi regne Tyrkiet for en allieret (NATO)?

EU er igen udstillet som en lallende pædagog, der vil starte en pædagogisk rundkreds med voksne mennesker, bare uden autoritet eller magt bagved.

Ole jakob Dueholm Bech og Erik Winberg anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Kan man på samme tid bede amerikanerne om at blive og bede dpm om at gå ad helvede til ? Jeg synes der er nogle her på tråden står for dette særegne synspunkt.

Ole jakob Dueholm Bech, Torben Lindegaard, René Arestrup og Niels Johannesen anbefalede denne kommentar
Allan Petersen

Den europæiske del af NATO kan overhovedet ikke opfylde det tomrum som en amerikansk tilbagetrækning ville efterlade. Folk må snart forstå og erkende, at de europæiske lande rent militært ingen international indflydelse besidder. Det handler om hvad der kaldes “projection power” - et lands evne til at udsende og opretholde militære kapaciteter uden for eget territorium. Enkelte lande, som Storbritanien og Frankrig, kan udsende og opretholde styrker af brigade størrelse i Syrien. Men alle ved, at der ikke ville komme flere skulle de blive angrebet. Derfor har de ingen afskrækkende effekt som amerikansk tilstedeværelse ville have.

Det kan vi selvfølgelig gøre noget ved. Det handler bare om at hæve forsvarsbudgetterne - hvilket vil ske under alle omstændigheder hvis europas ydre grænse rent faktisk skal sikres.

Måske man kunne bede amerikanerne, Qatar, Saudi-Arabien og europæerne, som startede hele denne destabilisering/krig, om at stille betydelige ressourcer til rådighed for et FN-engagement i området? Således at de ansvarlige parter begynder at arbejde neutralt og stabiliserende - fremfor dén kamp/flugt modus, som ellers præger spørgsmålet om forbliven/tilbagetrækning.

Torben Lindegaard

@Hanne Utoft

FN er god til rigtig mange ting - hvis FN ikke fandtes, skulle vi til at etablere det.

Men FN er en narresut i skarpe situationer - en giftig narresut.

FN er aldeles uegnet til at lede tropper i felten, jævnfør Screbaniza og Rwanda.

Kurderne kan kun stole på sig selv.

Uha, forhåbentlig skal NATO ikke drages ind.
Nato er til forsvar ikke til okkupation af konfliktområder.

At EU er en "lallende" rundkreds af pædagoger (som en beskrev), er da et modenheds-tegn.
Alternativt: EU trumfer sine synspunkter igennem, hvilke vi i gamle dage kaldte Diktatur.

Begreber som: Frihed, medansvar, fred og omgængelighed, kræver modenhed og kan være svære praktisere.
Men i stedet for genindføre militær magt og "kun den ene part har ret" -agtige måde agere på, bør vi åbne op for der ikke kun er eet rigtigt svar men en masse forskellige rigtige svar, som af og til "stikker imod/trækker fra" hinanden.

Ingen bedre til udligne evt problemer end de lokale.

Læg mærke til, Kurderne har ikke fået bedre forhold i perioden (de sidste 20års tid) hvor EU og USA har vist dem sympati.
Før, var der kurdiske aktioner i Tyrkiet og kurdere der måtte flygte i eksil.
I dag er det nærmest armeer der står overfor hinanden og hele byer der søger mod eksil.
Det er gået som det altid går når der kommer international bevågenhed og storpolitik, tvisterne vokser sig endnu større.

"FN er aldeles uegnet til at lede tropper i felten, jævnfør Screbaniza og Rwanda."

Det er en ukvalificerende antagelse; i både Srbrenica og Rwanda var problemet at der slet ikke var tilstrækkelig opbakning og vilje til at skabe reelle beskyttelser ... dette har intet at gøre med FN's evne til at 'lede tropper i felten', men noget at gøre med viljen til at anvende ressourcer på fredsbevarelse; en vilje som desværre er meget svagere end viljen til at gå i krig for at vinde ressourcer, geostrategiske fordele og indtjening.

Torben Lindegaard

@Hanne Utoft

Det har alt at gøre med FN's evne til at lede tropper i felten.

Jeg husker i 1990'erne, at FN havde fredsbevarende tropper i Makedonien, som pludselig blev trukket hjem i foråret 1999.

Hvorfor nu det - vi havde lige øget styrken i efteråret 1998 ??

Jo - Kina nedlagde veto imod forlængelse af styrkens mandat.

Hvorfor nu et veto fra Kina ??
De andre Sikkerhedsrådsmedlemmer stemte ellers for forlængelse af mandatet i 6 måneder.

Jo - Makedonien havde oprettet diplomatisk forbindelse til Taiwan !!!!

FN er som institution 100% uegnet til at lede tropper i felten, og Danmark skal aldrig -
som i A_L_D_R_I_G N_O_G_E_N_S_I_N_D_E - sætte tropper under FN's kommando.

FN kan give et mandat, hvis ellers Generalforsamlingen kan enes herom -
og hvis mandatet er klart nok og mandataren beslutsom nok kan en indsat gøres.

Ellers er det bedre helt at lade være for ikke at opstille falske forhåbninger som f. ex. i Screbaniza.

https://jyllands-posten.dk/international/ECE3265230/91-danske-FN-soldate...

Underforstået i ovenstående; viljen blandt de FN-medlemslande, som rent faktisk har kapaciteten og økonomien til at mobilisere fredsbevarende styrker med overvældende styrke. I praksis ville f.eks. amerikanerne kunne nøjes med at anvende det halve af landets nuværende udgifter på at indgå i fredsbevarende FN-kontingenter fremfor at være aktiv krigs- eller besættelsespart, og det ville stadig skabe enorm udvidelse af FN's operative kraft. USA har alene på krigene i Irak og Afghanistan uhyre udgifter, ligesom forskning og facilitering af atomvåbenarsenalerne kaster enorme udgifter af sig. Og vi kunne, i en lidt anden skala, sige det samme om Kina, UK, Frankrig, Rusland, Indien, Brasilien, Australien etc. Hvis disse lande i egenskab af deres FN-medlemsskaber faktisk investerede i fredsindsatser, fremfor beredskabs- og angrebskapaciteter, ville FN blive et stærkt instrument, som naturligvis skal udvikles på den demokratiske side, således at organet ikke kan misbruges politisk.

Hov, min supplerende kommentar faldt for sent, jeg blev afbrudt under skrivningen af den.

Torben Lindegaard, du ser fuldstændigt bort fra de nationale beslutninger, som gang på gang har tvunget FN-operationer ud på særdeles tynd is (fordi nogle få har ofret sig, jvf. bl.a. hollænderne i Srbrenica, som ikke fik hverken flystøtte eller supplerende tropper - eller i Rwanda, hvor storpolitiske interesser splittede FN's arbejde ad.

Desuden handler dette ikke om hvad der er sket i fortiden, men om hvad FN skal og kan anvendes til i fremtiden ... men skulle det endelig komme til dét, så kan vi jo lynhurtigt iagttage hvor elendigt amerikanerne faktisk har klaret sig, herunder i samarbejder med UK, Danmark og andre NATO-lande. Ingen af deres erklærede planer med indsatserne er gået som forventet - og man har efterladt forkullede lande/regioner, som man ikke kan eller vil forlade ... så det er jo håbløst at skal høre om FN's fallit, mens vi kan se nationalstater i såkaldt frie samarbejder overfalde og destruere andre nationer, som FN så siden skal forsøge at lappe sammen på, mens organet bagtales af de selvsamme tilhængere af frie nationalstater fra NATO, som heller ikke vil stille tilstrækkelig kapacitet til rådighed.

Torben Lindegaard

@Hanne Utoft

"Torben Lindegaard, du ser fuldstændigt bort fra de nationale beslutninger, som gang på gang har tvunget FN-operationer ud på særdeles tynd is (fordi nogle få har ofret sig, jvf. bl.a. hollænderne i Srbrenica, som ikke fik hverken flystøtte eller supplerende tropper - eller i Rwanda, hvor storpolitiske interesser splittede FN’s arbejde ad."
citat fra læserbrev

Det nøjagtigt det jeg hævder - FN er totalt styret af nationale beslutninger, selvfølgelig især fra de 5 permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet; men også fra de lande, der stiller med mandskab.

FN er glimrende; men slet ikke til skarpe indsatser.

Jeg var uforsigtig nok til at læse Roméo Dallaire's
"Shake Hands with the Devil: The Failure of Humanity in Rwanda".

Efter endt gennemlæsning er man grundigt vaccineret imod FN's New York Hovedkvarter som kommandocentral i nogen som helst skarp indsats.

Jeg tripper rundt om Dallaire's "Waiting for First Light: My Ongoing Battle with PTSD"

Vi skylder ubetinget manden respekt; men det er til at hulke over den elendige behandling, han fik som general på jorden - og den uhyggeligt høje pris han betalte at at acceptere en FN kommando.

Torben Lindegaard, du vedbliver med at give FN som leder af fredsmissioner ansvaret for at nationalstater (som f.eks. USA, der nægtede at bidrage i Rwanda - eller Israel, som overhører FN-mandater med USA som garant) ) og militære organisationer (f.eks. NATO), som ikke viser respekt for FN's love ... og direkte misforvalter givne FN-mandater.

Jeg synes det er tæt på enestående frækt at give FN ansvaret for at mange af dets missioner er slået fejl, når det er åbenlyst at organet både kan ignoreres og misbruges, og er blevet dette, uden at det får konsekvenser ... og uden at der arbejdes konstruktivt og investerende med udviklingen af FN (hvilket der bestemt kan og bør). Du anfører i din kritik af FN som leder af fredsmissioner bl.a. at det gik galt i Rwanda, hvorpå du skriver at FN absolut kun må give mandater i katastrofesituationer ... men dette var præcis hvad der skete i Rwanda: FN gav mandat til en større fredsbevarende styrke, men ingen lande meldte sig, fordi bl.a. amerikanerne demonstrerede at dette var udelukket, mens landets talsmænd derpå forsøgte at undgå en omtale af begivenhederne som folkedrab, fordi dette ville forpligte medlemslandene på at bidrage.

Du nævner også Srbrenica, hvor det var bl.a. den amerkanske og (formentligt) franske militærkommande som afblæste den lovede flystøtte uden at meddele det hollandske kontingent herom - og manglende bidrag fra bl.a. amerikanerne og britere og franskmænd, som forårsagede at man ikke havde kontrol med enklaven. Dette var rapporteret løbende under hele missionen ved bl.a. Srbrenica, og FN's talrige appeller til rige medlemslande gav ingen pote.

Jeg forsvarer ikke at New York er hovedkvarter for FN, tværtom. Jeg advokerer for at FN styrkes demokratisk og at FN-landene forpligtes på at fuldføre mandater - alt hvad der er muligt, uden at medlemslandenes retsstillinger krænkes. For hvad er alternativet? At enkelte stærke nationaltstater, som vi har set ulovligt forulempe en række lande militært og økonomisk gennem de seneste dekader, skal gribe ind og hindre f.eks. disse potentielt igangværende/massakrer på kurdere i en suveræn stat, som Tyrkiet intet har at lave i? Hvis ikke FN skal bringes i stand til at agere hér, skal det så være NATO og/eller EU, som i forvejen har sat dagsordenen globalt, de seneste dekader? Ingen af disse to parter forekommer videre motiverede og/eller kompetente.

Ideelt set er løsningerne vel også mest at finde i form af folkedemokratisk udvikling nationalt og regionalt/globalt, så naturligvis er også en sådan udvikling nødvendig at arbejde for. Velfungerende demokratier med lav (magt)ulighed har det med at udvikle en vis pacifisme, tyder en del på.

Allan Petersen, 08. oktober, 2019 - 20:04.
Den fysiske styrke er absolut intet problem i dette tilfælde. Det er vores mentale lillebror-rolle der hæmmer os.

- For det første (og vigtigste), vil Tyrkiet aldrig angribe en allieret styrke, der erstatter amerikanernes rolle, En egentlig styrkeprøve bliver derfor aldrig aktuel i den konkrete sag.

- For det andet (ret uvæsentligt, naturligvis), vil et samlet europa, have tropper, teknologi og slagkraft til at holde tyrkerne bag deres eget hegn, helt uden diskussion. Du nævner selv et par lande, der hver for sig ville kunne tage kampen op, hvis man endelig leger med den utopiske tanke, at en natoland ville angribe en fredsbevarende natostyrke.

Endelig drejer du på en tallerken, og rammer det helt centrale, nemlig det at Europa skal hanke op i sig selv. Vi mangler ansvarlighed, solidaritet og handlekraft på ledelsesplan. Styrkemæssigt, kan vi sagtens overtage bevogtningen i grænseområdet, hvis viljen var der. Absolut ingen kvalificeret tvivl om det.

@Hanne Utoft.

Nemlig.
Velfungerende demokratier med lav ulighed, nedprioriterer pr automatik militæret.
Hvilket kan ligne pacifisme dog uden at være det samme, da pacifisme er en bevidst beslutning og handling derefter fører direkte mod afmilitarisering.
Et homogent samfund med lav ulighed har ingen brug for tænke i militær og ender således op med noget der ligner, samme afmilitariseret samfund.
Forskellen:
Pacifisme= bevidst tilvalg (udelukker således noget andet, hvilket pr definition ikke er uvoldeligt, frit).
Homogent samfund= Fred og ro, indtræffer netop fordi der leves i fred og ro.

Man må formode konflikt-parter ude i den store verden, har samme fysiologi som os velmenende "skribenter" på Information, og dermed samme redskaber til at løse konflikter.
Derudover "føler" de involveret parter årsagen til evt konflikt dybt i hjertet, hvilket vi "skribenter" fra fredelige lande ikke gør.

En hvilke som helst tvist opstår af "når noget ikke fungerer", og vil derfor føre en lære med sig.

Betyder i realiteten, det en dårlig ide for andre blande sig i konflikter, der ikke er deres.

"Læren" der skal læres, bliver "synlig" for de stridende parter og dermed en rettesnor der guider dem i retning imod samme mål. For udenforstående er "læren" usynlig.

Bevares, der kan være særtilfælde hvor det påkrævet udenforståendes indblanding.

Torben Lindegaard

@Hanne Utoft

Historisk set er hver eneste skarpe indsats fra FN slået fejl -
hver evig eneste skarpe indsats.

Man kan gå så langt tilbage, som man måtte ønske:

UNEF I - etableret i 1956 på Gaza-stiben som fredskabende styrke imellem Egypten og Israel efter Suez-krisen. Dan så Nasser besluttede sig for at angribe Israel i 1967, beordrede han UNEF I bort fra egyptisk område - og de efterkom bare ordren !!

Skal man le eller græde ??

Congo 1963 - Hurra for en hjælp

Så det kræver en solid argumentation for at kunne tro på, at FN nu magter en skarp opgave.

Den argumentation findes ikke -
FN er stadigvæk kastebold for medlemsstaternes hjemlige politik, og hvemsomhelst af de 5 permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet kan lægge ethvert initiativ ned, blot ved at nedlægge Veto.

FN er ganske enkelt umulig at stole på i skarpe situationer.

FN kan give et mandat - selv det er bøvlet, da de 5 permanente medlemmer af Sikkerhedrådet sjældent er enige om noget som helst.
Men hvis det skulle lykkes at få givet et mandat, så kan en beslutsom mandatar forsøge at løfte opgaven - men FN's hovedkvarter i New York skal holdes 100% udenfor lokale beslutninger på jorden.

I Rwanda skulle Roméo Dallaire modtage ordrer fra dels den egyptiske General Sekretær Boutros Boutros-Ghali, og dels fra Den særlige Repræsentent for General Sekretæren, som først var Roger Booh-Booh fra Cameroon og fra July 1994 Shahryar Khan fra Pakistan.

Alle 3 placeret i New York - ikke én af de 3 mænd vovede sig til Congo for at mødes med deres egen øverstkommanderende.

FN er direkte skadelig i skarpe situationer.
Nogle krigsofre - p.t. de syriske kurdere - tror måske at FN kan være til hjælp og vælger at stole på FN .... og betaler i den grad prisen for deres godtroenhed.

Torben Lindegaard

@Hanne Utoft

Historisk set er hver eneste skarpe indsats fra FN slået fejl -
hver evig eneste skarpe indsats.

Man kan gå så langt tilbage, som man måtte ønske:

UNEF I - etableret i 1956 på Gaza-stiben som fredskabende styrke imellem Egypten og Israel efter Suez-krisen. Dan så Nasser besluttede sig for at angribe Israel i 1967, beordrede han UNEF I bort fra egyptisk område - og de efterkom bare ordren !!

Skal man le eller græde ??

Congo 1963 - Hurra for en hjælp

Så det kræver en solid argumentation for at kunne tro på, at FN nu magter en skarp opgave.

Den argumentation findes ikke -
FN er stadigvæk kastebold for medlemsstaternes hjemlige politik, og hvemsomhelst af de 5 permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet kan lægge ethvert initiativ ned, blot ved at nedlægge Veto.

FN er ganske enkelt umulig at stole på i skarpe situationer.

FN kan give et mandat - selv det er bøvlet, da de 5 permanente medlemmer af Sikkerhedrådet sjældent er enige om noget som helst.
Men hvis det skulle lykkes at få givet et mandat, så kan en beslutsom mandatar forsøge at løfte opgaven - men FN’s hovedkvarter i New York skal holdes 100% udenfor lokale beslutninger på jorden.

I Rwanda skulle Roméo Dallaire modtage ordrer fra dels den egyptiske General Sekretær Boutros Boutros-Ghali, og dels fra Den særlige Repræsentent for General Sekretæren, som først var Roger Booh-Booh fra Cameroon og fra July 1994 Shahryar Khan fra Pakistan.

Alle 3 placeret i New York - ikke én af de 3 mænd vovede sig til Rwanda for at mødes med deres egen øverstkommanderende.

FN er direkte skadelig i skarpe situationer.
Nogle krigsofre - p.t. de syriske kurdere - tror måske at FN kan være til hjælp og vælger at stole på FN .... og betaler i den grad prisen for deres godtroenhed.

FN var ment som noget godt.
Men er baseret på en falsk ide omkring mennesker, "de har brug for hjælp udefra, de kan ikke klare sig selv".

Der findes to former for konflikter, naturlige konflikter og falske konflikter.
Naturlige konflikter, kan f.eks være lokale der er raget uklar eller to "grupper" af mennesker der står overfor hinanden.
I begge tilfælde ender "gruppen" der har største folkelige opbakning med det største stykke "land".
De falske konflikter er, noget der sker udefra, når udefrakommende benytter lokale som stedfortræder i voldelig konflikt eller eksembelvis lille gruppe mennesker der styrer hele folkeslag i kraft af pengestøtte udefra.

De sidst nævnte (falske konflikter) kan vi stoppe her og nu, HVIS VI VIL.
"De udefrakommende" er nemlig i langt de fleste tilfælde "os selv", de vestlige demokratier, der som gamle kolonimagter stadig har hånden i andres "pengekasser".
De naturlige konflikter finder sin egen slutning.
(Grimme billeder af slaver og børnesoldater stammer fra falske konflikter)

Torben Lindegaard, du fortsætter din kritik af FN og de måder, visse missioner blev indrettet på via bl.a. nationalstaters politiske indblanding og nogle bureaukratiske konstruktioner af samme årsag. For nogle kunne løsningen på dette være et FN med egen hær, men jeg tror der skal findes mekanismer, som ikke forsyner os med et overnational militær ... og som over tid kan dreje verdens lande mod udvikling af defensive forsvar. Men forud for dette går naturligvis en velfungerende mekanisme, som dels kan sikre at FN ikke kan misbruges eller korrumperes af partikulære (eller nationale) interesser og dels kan sikre at der udelukkende interveneres neutralt og efter grundig analyse/undersøgelse af grundlaget for initiativer. Du har stadig ikke svaret på hvad du ser som alternativet til FN, når det kommer til international intervention ved velverificerede krigskatastroferisici?

Og jeg gentager gerne, langt de fleste fejlslagne FN-missioner er begrundet i national modvilje mod at bidrage med økonomi, mandskab, materiel, logistik og teknologi m.m. Jeg kunne f.eks. spørge dig; hvad mon der ville være sket i Rwanda, såfremt USA og UK omgående havde responderet på FN's kraftige opfordringer til at mobilisere en stor fredsstyrke? Eller i Srbrenica, såfremt serberne ikke havde luret at amerikanerne (og Izetbegovic) gerne ville have et folkemord som grundlag for bombninger? Enhver ved, eller burde gøre sig klart, at amerikanerne kunne have mobiliseret en voldsom fredsstyrke, hvis det var i landets politiske interesse, men i stedet bombede man løs i mere end 100 døgn, komplet ude af proportion - og ude af grundlag. Kritik fra FN lod USA og EU(ropa) hånt om, hvorpå FN fik skylden for at organet ikke havde kunnet mobilisere støtte nok fra medlemslandene. Det er næsten en Kafka'sk proces, som man desværre slipper afsted med ved at skyde budbringeren igen og igen. FN har jo direkte kritiseret mange medlemslandes vrangvillighed til at anerkende resolutioner, fuldbyrde og overholde mandater ... og det forekommer næsten strategisk bevidst at disse forhold ignoreres af tilhængere af den 'aktivistiske' udenrigspolitik, selvtægten og den retsløse behandling af politiske/militære opponenter, mens FN gang på gang kommer til at stå med hatten i hånden, undtaget når organet af stormagter kan anvendes til f.eks. overfald på Libyen. Eller krigen i Afghanistan, hvor amerikanerne da virkelig har haft succés? Og hvordan med Libyen? Du har meget travlt med FN's problemer og søger at skyde dets muligheder for at sætte fredsbevarende missioner i verden ned, men du har kun amerikanske, engelske, israelske, franske, russiske, kinesiske, danske m.fl.'s interventioner at sammenligne med - og hvor er det dog gået storartet? Stort set ingen af disses angreb på andre nationer har ført til målopfyldelse for disse lande, eller NATO, som har hjemlet de fleste angreb. Vi lever i en verden hvor FN er trængt i baggrunden og skoses for at aggressive nationalstater og militæralliancen NATO med krige destabiliserer hele verdensregioner, mens FN's resolutioner mod en del af ulovlighederne ignoreres med politisk brylcreme eller direkte foragt.

Og som du er enig i; den politiske udvikling må og skal sigte på folkedemokratisk udvikling, lighed og økologisk/socialt bæredygtige produktionsformer m.m. Afg samme årsag er det vigtigt at udvikle på FN's demokratiske statur og betydning, for ellers fortsætter selvtægten med høj sandsynlighed kloden rundt i en rum fremtid.

Nils Valla, den sidste pasus i ovenstående var rettet til dine indlæg, som jeg i øvrigt har følgende bemærkninger til; FN blev af organets kreatører helt givet set som bl.a. en magtmekanisme til belejlig brug, men potentialet for at anvende FN som en kun i yderste instans (nemlig ved (krigs)katastrofer) militær magt, uden at der etableres en overnational myndighedsbeføjelse over medlemslandenes folkelige(!) viljer, kunne fremtiden for organet måske se fornuftig ud, eller som den mindst ringe løsning. Måske den eneste mulighed, når det kommer til overnationale anliggender og retsløshed.

Enig i det meste andet, måske bortset fra at naturlige konflikter også kan ende med samarbejde, især hvis konflikterne løses til begges tilfredshed.

Torben Lindegaard

@Hanne Utoft

"Du har stadig ikke svaret på hvad du ser som alternativet til FN, når det kommer til international intervention ved velverificerede krigskatastroferisici?"

Der er ikke noget alternativ.

Lige nu er det de syriske kurdere, der bliver nedkæmpet. Der er ingen magt på denne jord, der kan og vil forhindre Tyrkiet i at oprette den ønskede 30 km dybe sikkerhedszone.
Hvis Erdogan så vil flytte 1 - 2 mio arabiske flygtninge ind i zonen, så er Erdogan nødt til at skaffe plads til alle de mennesker, så kurderne må jages på flugt og araberne tvangsflyttes ....
så vi kan få det andet armesk folkemord 100 år efter det første - blot mod kurderne i stedet for armenerne .... og FN er magtesløst.

Jeg er helt enig i, at "langt de fleste fejlslagne FN-missioner er begrundet i national modvilje mod at bidrage med økonomi, mandskab, materiel, logistik og teknologi m.m." .... men det bliver det da ikke bedre af.

FN er stadigvæk en alt for vakkelvorn institution til at kunne håndtere skarpe missioner.

Jeg ved dårligt, hvordan jeg skal tydeligøre min opfattelse af FN ...
måske dette eksempel:
Vi forventer ikke af selv den smukkeste hest, at den har egenskaber som Pegasus ....

Er det for dumt ?? .... men der er altså bare opgaver, som FN er ude af stand til at løse.

"Jeg er helt enig i, at "langt de fleste fejlslagne FN-missioner er begrundet i national modvilje mod at bidrage med økonomi, mandskab, materiel, logistik og teknologi m.m." .... men det bliver det da ikke bedre af."

Torben Lindegaard, nej - men problemstillingen (og løsningerne) bliver dermed anderledes end dén præmis, du underkender FN's muligheder for at lave fredsmissioner på.

"FN er stadigvæk en alt for vakkelvorn institution til at kunne håndtere skarpe missioner."

Af samme årsag skal FN forbedres og styrkes, især på den demokratiske side, hvilket ville kunne nedbringe omfanget af stater som misbruger og undsiger FN's organer. Samtidig kunne man jo organisere fredsbevarende indsatser bedre, såvel militærstrategisk som politisk-taktisk. Det er jo ikke sådan at fordi det er FN, er det umuligt - det er fordi FN aktuelt ikke er veludviklet nok, og fordi en lang række kriminelle stater ikke respekterer FN's grundprincipper og love, vi igen og igen ser katastrofer og folkedrab foregå, tag bare (det formodentligt verserende forsøg på folkedrab i) Yemen - som vore medier (de er altså ikke styret af FN, vel?) dårligt nok gider at berette om, og aldrig har været grundigt i dybden med. Og jeg synes det er slående at du, efter så bastant et synspunkt, ikke har noget alternativt at foreslå, for prisen for en sådan apati er jo at katastroferne og selvtægterne fortsætter, mens vi ævler løs og flygtningestrømmene lokalt, nationalt og regionalt/globalt udfordrer alle, mens fødekæderne (herunder også den neokoloniale nivellering af såkaldt tredjeverdenslande) til dem fastholdes.

Allan Petersen

Erik Jensen, du overvurderer de europæiske landes militære formåen. Du begår sandsynligvis den fejl, at sætte lighedstegn mellem økonomisk formåen og militære kapaciteter. De samlede militære kapaciteter består af Storbritanien og Frankrigs få brigade der fungerer som “expeditionary” med nogle vedhæng fra diverse europæiske nationer. Det kommer aldrig nogensinde på tale at indsætte dem som substitut for amerikansk tilstedeværelse, for de kan slet ikke fylde tomrummet.
Europas enkelte lande opretholder militære enheder beregnet til at føre lidt forsvarskamp indtil USA træder ind i krigen. Vi har intet at gøre i Syrien med det udgangspunkt.

Vi har intet at gøre i Syrien uanset udgangspunkt.
Tomrummet efter US skal vi bare vænne os til. (fagre nye verden).

@ Hanne Utoft.

ER enig i der også kan mægles i "naturlige konflikter".
Men det væsentlig her (som i alle andre sager) at finde løsninger der rummer begge de stridende parter.